DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale, der holder opsyn. Af Emil Jørgensen og Mathias Skov Rasch Hun bevæger sig med hastige skridt ned ad den mørke gang. Lamperne tænder automatisk, i takt med hun passerer. Fra loftet hænger store, røde julekugler og langs væggen løber gelænder, som hun ikke har brug for, eller tid til at støtte sig op ad. Klokken er 01:23, og der er dødstille. Men bag stilheden gemmer sig en uro. Hun kender alt til den, for hun oplever den på alle sine nattevagter. Karin Møntsted vikarierer som SOSU-assistent på Elmevangen i Solbjerg, som ligger syd for Aarhus. Fra 23:00 til 07:00 er hun alene med 39 beboere, hvoraf to tredjedele lider af demens. I løbet af natten skal hun føre tilsyn med beboernes bleskift, kateterposer, blodtryk, toiletbesøg og liggesår. Og så skal hun øje med dem, der vandrer rundt på det mere end 3000 kvadratmeter store plejecenter. Størstedelen af beboerne sover, men på hver vagt er der en håndfuld beboere, som går på eventyr i mørket. Det gør de, fordi de lider af demens, og derfor kan have svært ved at kende forskel på nat og dag. De demente handler ind om natten
Kasper Jørgensen er neuropsykolog og arbejder for Nationalt Videns Center for Demens. Han fortæller, at døgnrytmerne ved demente kan være meget anderledes, end ved mennesker uden. Hvis de vågner om natten, så tror de måske, det er dag, fordi de ikke tænker over, det er mørkt, siger Kasper Jørgensen. En pludselig idé om, de skal ud at handle, på arbejde eller andet kan få demente til at bevæge sig. Ifølge Kasper Jørgensen handler de instinktivt uden tanke for konsekvenser, og det kan være til fare for dem selv: De har sværere ved at orientere sig, og derfor er der også en større risiko for, at de falder og slår sig. Generelt er demente mindre selvhjulpne end ikke demente beboere, siger Kasper Jørgensen. SOSU-assistenten Karin Møntsted kender til risici forbundet til demente, men det er en udfordring for hende at være på vagt for beboerne, når hun er alene med 39 beboere. Jeg er nødt til at prioritere min tid, siger Karin Møntsted, som har været i faget siden 1995. Normeringerne er for lave om natten Der er ikke lavet præcise data på, hvordan normeringen er om natten for hvert enkelt plejehjem i Danmark. Men en ny undersøgelse viser, at der er stor forskel i bemandingen landet over.
51 procent af 70 kommuner stiller ikke krav om en minimumsnormering. Stikprøver viser, at der flere steder er over 50 beboere/patienter per medarbejder om natten. Det vækker forundring i både Ældre Sagen, FOA og Alzheimerforeningen. De tre organisationer mener, at normeringer generelt er alt for lave, og særligt sidstnævnte bekymrer sig på de demensramte beboeres vegne: Det er et kæmpe problem. Der er ikke tilstrækkeligt personale til at give den behandling, pleje og omsorg, som plejehjemsbeboere generelt, og demente i særdeleshed, har brug for. Der kan opstå mange akutte situationer, hvor der er brug for hjælp i løbet af natten udtaler Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen. Ifølge Nationalt Videns Center for Demens og Alzheimerforenigen lider mellem 60 og 80 procent af alle plejehjemsbeboere i dag af demens, og problemet ser ud til at vokse.
I løbet af nattetimerne, er det ikke kun faren for at falde, der er problematisk. Nogle af de demente har brug for medicin, og hvis de har problemer med ernæring, skal madindtag kunne spredes ud over hele døgnet. Derudover er der psykiske problemer: De kan blive bange og angste, hvis de vågner midt om natten, og ikke ved hvor de er henne, udtaler Nis Peter Nissen.
Nis Peter Nissen er bekymret for de dementes sikkerhed på plejehjemmene. FOTO: Emil Jørgensen. Vi kan godt forstå dem. Det er meget skræmmende at vide hvor få ansatte, nogle plejehjem vælger at give så stort et ansvar. De ældre sover jo ikke igennem om natten, hvis der sker noget, vil det være svært for så lavt et personaleantal at håndtere det, udtaler Margethe Kähler. Et generelt problem, eller enkeltstående tilfælde? I starten af november måned blev der sat ild til hele diskussionen omkring bemandingen på plejehjem, da en ældre dement dame blev kvalt i en stofsele i sin seng på et center i Aalborg. Ulykken indtraf om natten, og den blev først opdaget næste morgen. Den tragiske episode har efterfølgende resulteret i kritik af både normering såvel som personale og ledere på afdelingen. Kommunernes Landsforening, som varetager de 98 kommuners interesser mener, at ulykken skyldes menneskelige fejl, men Alzheimerforeningen tror, at problemerne stikker dybere ned, og hænger sammen med lav bemanding om natten. Derfor frygter de også, at den nyeste undersøgelse blandt kommunerne, der dokumenterer enkelte tilfælde af lav normering, er toppen af isbjerget. Ifølge Nis Peter Nissen ville en grundigere forskning afsløre, at der sker et massivt omsorgssvigt af
plejehjemsbeboere mange steder i Danmark. Når vi har spurgt vores medlemmer, hvilke normeringer de kender til, så hører vi om helt urimelige forhold. Men vi har ikke noget statistik på området, fordi det ikke er blevet lavet, udtaler Nis Peter Nissen. Kommunerne har kontrollen De mangelende data bekymrer ikke Kommunernes Landsforening. De mener ikke, at underbemandede plejehjem om natten er et generelt problem: Plejehjemmene er meget forskellige fra sted til sted, og for mig at se, så handler det ikke om normeringen, men om kompetencerne hos personalet, der er på job. Man er nødt til at anvende de givne ressourcer bedst muligt. Det er op til hver enkelt kommune og plejehjem, siger Karen Myrndorff, seniorkonsulent hos KL Som systemet fungerer i dag, er det op til hver enkelt kommune at fordele ressourcerne på deres plejehjem. Den model er de tilfredse med i KL såvel som Danmarks største borgerlige parti, Venstre: Vi er tilhængere af det kommunale selvstyre. Vi mener, at den enkelte kommune skal håndtere bemandingen på plejehjemmene, udtaler Karen Ellemann, Socialordfører for Venstre. Den udmelding er de ikke enige i hos Enhedslisten. Den nye undersøgelse af kommunernes manglende minimumsnormeringer
bekræfter partiet i, at der bør handles: For at være sikre på, at det ikke bliver så ringe, som det er nogle steder nu, så er man nødt til at kigge på en form for minimumsnormering. Det er ikke acceptabelt, at bemandingen nogle steder er sat til en person til at passe 50 beboere/patienter, hvoraf hovedparten har demens, udtaler Finn Sørensen fra Enhedslisten. Derfor vil Enhedslisten i denne uge fremsætte et beslutningsforslag til folketinget om, at de skal iværksættes en national undersøgelse af alle landets plejehjem. Undersøgelsen skal færdiggøres inden udgangen af april 2015, hvorefter Enhedslisten vil indkalde til drøftelse af mulige tiltag på baggrund af undersøgelsen. Alene med katten I mellemtiden passer Karin Møntsted sit arbejde på Elmevangen i Solbjerg. Denne nats begivenheder har været behageligt udramatiske. Med undtagelse af det sædvanlige antal beboere, som lå vågne inde på værelserne, var den eneste uventede gæst i løbet af natten en sort kat. Den havde forvildet sig ind i plejecentrets varme i ly for december kulden. Karin Møntsted håber, hun i fremtiden kan få selskab af andre end bare katten, når hun er på nattevagt.
Karin er i gang med sin lange liste, der tæller alt fra medicinering til tømning af stomiposer. FOTO: Mathias Skov Rasch