Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune

Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune Evaluering, september 2010 www.complexitet.dk

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resume... 2 Kapitel 1. Indledning... 8 1.1 Baggrund... 8 1.2 Evalueringens datagrundlag og metode... 10 1.3 Følgegruppen... 12 Kapitel 2. Præstationsgabet i tal... 13 2.1 Skoleresultater... 13 2.2 Læseresultater... 15 2.3 Læreres og lederes perspektiver på præstationsgabet... 18 2.4 Konkluderende bemærkninger om præstationsgabet... 19 Kapitel 3. Rammerne for indsatsen... 21 3.1 Lovmæssige rammer... 21 3.2 Kommunalpolitiske rammer... 23 3.3 Økonomiske rammer... 27 3.4 Konkluderende bemærkninger om rammerne... 29 Kapitel 4. Skolernes praksis... 32 4.1 Begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet.... 32 4.2 Procedure for anvendelsen af ressourcer... 34 4.3 Henvisning af elever og omfanget af undervisningen... 39 4.4 Organisering af undervisningen... 45 4.5 Indholdet i undervisningen i relation til fælles mål... 51 4.6 Lærerkompetencer... 56 4.7 Lærersamarbejde... 61 4.8 Forældresamarbejde... 65 4.9 Konkluderende bemærkninger om praksis... 68 Kapitel 5. Analyse af politikkens betydning for pædagogisk praksis.... 74 5.1 Skolernes valg af position... 74 5.2 Skoletabermodellen... 76 5.3 Skoleposition og skolesucces... 77 Kapitel 6 Handlingsforslag... 79 Kapitel 7 Baggrundsmateriale og litteratur... 84 Kapitel 8 Bilag... 87 Bilag 1. Oversigt over gennemførte interviews... 88 Bilag 2. Illustration af evalueringens indhold og metode... 89 Bilag 3. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2009 og 2010... 90 Bilag 4. Ressourceforbrug på skolerne... 92 Bilag 5. Skriftlige spørgsmål til skoleledelserne... 93 Bilag 6. Program for workshop... 94 Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 II

Forord Denne evaluering af undervisningen af tosprogede elever i Albertslund Kommune har involveret mange ansatte i Børne- og Ungeforvaltningen. Derfor først tak til de lærere, skoleledelser, konsulenter, Skolechefen samt Børne- og Ungedirektøren, der har bidraget til evalueringen. Af samtalerne på skolerne fremgår det, at hverdagens undervisningsopgaver påvirkes af mange beslutninger og initiativer fra såvel statsligt som kommunalt niveau samtidig med, at der i medierne er meget kritisk fokus på, hvordan skolerne arbejder. Oven i det er Albertslund Kommune i gang med en besparelsesproces, som også berører skoleområdet. Forslag til udmøntning af besparelser, der berører skolernes fremtid, var til høring i den samme periode, hvor dataindsamlingen til denne evaluering fandt sted. På trods af disse mange udefrakommende dagsordener i en travl hverdag stillede skoleledelser og lærerteams talstærkt og engagerede op til de planlagte interview og bidrog derigennem med viden, erfaringer, visioner og konkrete forslag til forbedringer af undervisningen af tosprogede elever. Det har været forudsætningen for, at denne evaluering kunne gennemføres. En arbejdsgruppe fra Børne- og Ungeforvaltningen har fulgt evalueringen tæt og løbende bidraget med kommentarer til oplæg, planlægning, spørgeguide, deltaget i workshop og indsamling af materiale samt stået for aftaler med skolerne. Uden dette konstruktive samarbejde kunne evalueringen heller ikke have været gennemført. Evalueringens analyser og vurderinger er dog alene evaluators ansvar. En evaluering af et fagområde lægger i sagens natur et særligt snit på skolens praksis. Det betyder ikke blindhed over for skolens mange øvrige opgaver og kompleksiteten i helheden. For lærere og ledere, der hele tiden skal agere i kompleksiteten, kan det imidlertid synes kunstigt kun at lade luppen hvile på fx betydningen af sprog og kulturel identitet, som er det, der primært kommer i fokus i en evaluering af undervisningen af tosprogede elever. Ikke desto mindre viser det sig ofte, at et særligt snit på skolens praksis, kan afdække forhold, som det kan være umuligt at få øje på, hvis man hele tiden skal have helheden for øje. De forhold, der bliver afdækket kan vise sig at have stor betydning for skolen som helhed. Derfor håber evaluator, at nogle af de informationer og perspektiver, der er samlet i denne evaluering vil blive bragt tilbage til diskussioner og handlinger på skolerne, og dermed trods det smalle perspektiv alligevel bidrage til helheden. København den 12. september 2010 Lene Timm, Complexitet Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 1

Resume Evalueringens formål og baggrund Formålet med nærværende evaluering har været at undersøge den aktuelle praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever på de fem folkeskoler i Albertslund Kommune. Evalueringen bygger på kommunale dokumenter vedrørende undervisning af tosprogede elever samt interview med 70 ansatte i Børne- og Ungeforvaltningen; herunder lærere og ledelser på skolerne samt ansatte i centralforvaltningen. Dette er udfoldet i kapitel 1. Baggrunden for evalueringen er, at der trods den store indsats, der gennem mange år er ydet i forhold til undervisningen af tosprogede elever, stadig er en forskel mellem læseresultater og resultater ved folkeskolens afgangsprøve, hvor tosprogede elever som gruppe gennemsnitligt opnår dårligere resultater end gruppen af etsprogede elever. Der var i skoleåret 2009/2010 indskrevet 3441 elever i kommunens folkeskoler og heraf var 975 elever tosprogede, hvilket svarer til 28 procent. Evalueringen gennemgår læseresultater på 3. klassetrin og skoleresultater ved folkeskolens afgangsprøve sommeren 2009 og 2010. Læseresultaterne viser, at præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever over en femårig periode er vokset. Resultaterne fra Folkeskolens afgangsprøve viser, at gruppen af tosprogede elever i gennemsnit ligger en karakter under gruppen af etsprogede elever. Gennemgangen viser også, at præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever er større på nogle skoler end på andre. Dette er udfoldet i kapitel 2. En sammenligning med karakterer på landsplan viser, at tosprogede elever i Albertslund Kommune ligger under gennemsnittet på landsplan, hvilket understreger, at den pædagogiske praksis på skolerne og den kommunale spredningspraksis, der i mange år har været forbundet med undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune, ikke tilsammen har lukket præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever på kommunens skoler. Evalueringen fokuserer primært på skolernes undervisning i dansk som andetsprog, herunder: Undervisning i basisdansk i børnehaveklasse og 1. klasse (basis-dansk hold) Undervisning i basisdansk i modtagelsesklasser til børn og unge, der ankommer fra udlandet (modtagelsesklasser) Undervisning i dansk som andetsprog til elever, der har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning (supplerende undervisning i dansk til øvrige tosprogede elever) Undervisning i dansk som andetsprog til de elever, der udsluses fra modtagelsesklasser (udslusningstimer/ts timer). Betegnelserne i parentes er de udtryk, der anvendes i Vedtægt for Styrelsen af Albertslund Kommunes Skolevæsen (Styrelsesvedtægten). Begreberne er uddybet side 26. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 2

Samlet set er der til undervisning af tosprogede elever i de to seneste skoleår brugt henholdsvis 8.653.428 kr. i 2008/2009 og 8.332.992 kr. i skoleåret 2009/2010. En uddybet præsentation af ressourcerammen findes i kapitel 3. Resultater af kortlægningen I det følgende opsummeres den kortlagte praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever på skolerne i Albertslund Kommune. En uddybet præsentation af skolernes praksis findes i kapitel 4. 1. Skolernes begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet Der er gennemgående stor uklarhed om sprogbrug og begrebsliggørelse af den sproglige mangfoldighed på skolerne. Der er nogle skoler, der ikke ønsker at tale om tosprogede elever. Der er andre skoler, hvor terminologi vedrørende undervisning af tosprogede elever primært forbindes med elever, der har problemer. Ingen af skolerne synes imidlertid at betragte dansk som andetsprog som et neutralt begreb, der vedrører alle tosprogede elever - både nybegyndere og avancerede sprogbrugere - som Undervisningsministeriets Faghæfte 19, Fælles Mål for Dansk som andet sprog ellers lægger op til. 2. Procedure for anvendelse af ressourcer Ressourcer til undervisning af tosprogede elever overføres til skolerne i form af lærerlønsum. Ressourcer til basisundervisning bliver skemalagt, og dermed i videst mulig omfang anvendt som planlagt. Ressourcer til øvrige tosprogede elever og på nogle af skolerne også ressourcer til udslusningstimer øremærket til enkelte elever, indgår i skolernes kompetencecentre. Det er ikke muligt for skolerne at opgøre, hvor meget af ressourcerne, der anvendes til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og det mener skolelederne heller ikke er påkrævet. I styrelsesvedtægten fremgår det imidlertid, at timerne fordeles på 0-9. klassetrin og anvendes til elever ved behov for supplerende dansk (Styrelsesvedtægten Bilag B, side 25). Et overslag viser, at under halvdelen af den ressource, der blev overført til skolerne til undervisning af øvrige tosprogede elever i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009 er anvendt til dette formål. Dvs. at over halvdelen af beløbet er anvendt til andre formål. Med stram ressourcestyring og lovbundne anvendelser i forhold til fag med minimumstimetal er et af de håndtag skoleledelserne kan dreje på i forhold til udsving på udgiftssiden netop dansk som andetsprog, fordi det er et fag uden fast timetal, hvor eleven henvises på baggrund af en vurdering. 3. Henvisning af elever til undervisning og omfanget af undervisningen Henvisning til undervisning i basisdansk på hold eller i modtagelsesklasser sker centralt. Henvisning af tosprogede elever, der lige er ankommet fra udlandet, sker efter et alderskriterium. Henvisning til undervisning på basis-dansk hold for skolebegyndere sker ud fra en vurdering af elevens sproglige kompetence på dansk. Henvisning til undervisning i basisdansk kan for nogle elever medføre henvisning til en anden skole end distriktsskolen. I indeværende år (2009/2010) gælder det for cirka 9 af 35 elever, der er henvist til undervisning på basis-dansk hold. Proceduren for henvisning til undervisning i basisdansk eller supplerende dansk ved skolestart er under forandring i kommunen. I fremtiden bliver det pædagogerne i dagtilbuddene, der som en del af den løbende sprogvurdering, skal afgøre, hvorvidt Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 3

et barn skal sprogvurderes ved skolestart med henblik på henvisning til supplerende dansk eller basis-dansk hold. I 2008/2009 modtog i alt ca. 90 elever i 0. og 1. klasse undervisning på basis-dansk hold. I 2009/2010 var elevtallet på basis-dansk hold i 0. og 1. klasse ca.80. Henvisning af tosprogede elever til undervisning i supplerende dansk som andetsprog op gennem skoleforløbet sker på foranledning af klasselæreren eller dansklæreren. Kriteriet for henvisning er lærerens vurdering af elevens behov for undervisning. En sammenstilling af informationer fra kvalitetsrapporterne og interview på skolerne viser, at resultatet af skolernes henvisningspraksis i skoleåret 2008/2009 var, at 422 elever modtog gennemsnitlig 24 lektioners undervisning i supplerende dansk uden for klassens rammer. Det svarer til at ca. halvdelen af den elevgruppe, der medfører ekstra ressourcer til skolernes andetsprogsundervisning modtog supplerende undervisning. Der er markant forskel skolerne imellem. Nogle skoler har henvist 24 procent af de øvrige tosprogede elever. Andre skoler har henvist 79 procent af elevgruppen. Kortlægningen viser, at i praksis er det oftest elever i indskolingen og på nogle skoler oftest de elever, der enten er meget stille eller meget udadreagerende, der henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Procedurer og praksis omkring henvisning af elever til undervisning i supplerende dansk som andetsprog indebærer en risiko for, at elever med behov for undervisning på nogle skoler ikke henvises. 4. Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog Basis-dansk hold organiseres med 7 elever på hvert hold. Et hold er tilknyttet en fast 0. - eller 1. klasse. Halvdelen af undervisningstiden tages basis-dansk holdet ud fra klassen og undervises separat. På en af skolerne deles elever på basishold op på to eller flere børnehaveklasser, hvilket har den konsekvens, at de tosprogede elever i 0. - og 1. klasse indgår i to forskelle børnegrupper. Der er fordele og ulemper ved organiseringen af basis-dansk hold. Fordelene er forbundet med dansktilegnelsen, hvor der sker en progression. Ulemperne er forbundet med elevernes relationer til klassen og klasselæreren, som de kun er sammen med halvdelen af skoletiden samt forældresamarbejdet, som påvirkes af, at børnene køres til og fra skolen i bus, så forældrene ikke dagligt kommer på skolen i indskolingsperioden. Organiseringen af undervisning i supplerende dansk af de øvrige tosprogede elever foregår primært ved, at eleven tages ud af klassen til undervisning i dansk som andetsprog. Det kan være i en dansktime, men det kan også være i en matematik eller historietime. Det betyder derfor, at eleverne går glip af anden undervisning, hvilket hverken er i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller de kommunale retningslinjer jf. styrelsesvedtægten. Organiseringen af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog foregår på skolerne i kompetencecentrenes regi. Sammenlignet med tidligere praksis har det forringet omfanget og kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog 5. Indholdet i undervisningen i relation til Fælles Mål Faghæfte 19, Fælles Mål for Dansk som andetsprog (Undervisningsministeriet, 2009) benyttes udelukkende af de lærere, der underviser eller tidligere har undervist i supplerende dansk uden for klassens rammer. De fleste af de interviewede Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 4

faglærere tilrettelægger ikke undervisningen i forhold til, at en del af elevgruppen har dansk som andetsprog. Det er derfor nærliggende at antage, at den halvdel af de tosprogede elever, der ikke henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen, ikke modtager den sprogundervisning, de har behov for. Indholdet i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog ser primært ud til at rette sig mod de områder, der er lagt op til i styrelsesvedtægten dvs. fokus på forforståelse og læsning og på udvidelse af ordforråd og begrebsafklaring og ikke mod bredden i de fem overordnede færdigheder, der indgår i Fælles Mål. En række lærere beskriver i evalueringen, hvilke vilkår, der skal til, for at de i højere grad kan tilrettelægge en undervisning, der peger hen mod slutmål i Fælles Mål. 6. Lærerkompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever Ifølge skoleledelsernes mundtlige tilbagemelding er der 21-22 lærere i kommunen, der er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog. Det svarer til syv procent af den samlede lærergruppe i kommunen. Lærernes bud på antallet af kolleger, der er uddannet eller efteruddannet på området, er noget lavere. Andelen af lærere med formelle kvalifikationer vedrørende undervisning af tosprogede elever svinger fra nul lærere på en skole til 12-13 procent af lærerne på en anden skole. De fleste skoleledere mener, at de aktuelt har eller er på vej til at få de kompetencer på skolen, som de har brug for i forhold til at løfte opgaven. Det er ikke i overensstemmelse med den oplevelse, dansk som andetsprogslærerne har af behovet. På nogle skoler synes det at være de lærere, der har erfaringen frem for de lærere, der har uddannelsen, som får opgaven. 7. Lærersamarbejdet omkring undervisningen i dansk som andetsprog Lærernes samarbejde omkring dansk som andetsprog er præget af skolernes kultur omkring lærersamarbejde i øvrigt. Derudover er det meget personafhængigt, hvorvidt lærerne taler sammen om undervisningen eller ej. Der er eksempler på dansk som andetsprogslærere, der koordinerer undervisningen med klassens uge- og årsplan, og der er eksempler, hvor der ikke foregår nogen koordination, og derfor heller ikke bliver sammenhæng i indholdet i elevens undervisning. Der er et eksempel fra en skole på nedskrevne retningslinjer for teamsamarbejdet i almindelighed men ikke specifik vedrørende samarbejdet omkring dansk som andetsprog. En skole er i gang med at udvikle en politik for kompetencecentret. 8. Samarbejde med tosprogede elevers forældre Der er stor forskel på, hvordan lærere og ledere taler om samarbejdet med tosprogede elevers forældre på de fem skoler. På nogle af skolerne fylder et dårligt fungerende forældresamarbejde meget i de ansattes oplevelse af, hvad der er skolens udfordring i forbindelse med undervisning af tosprogede elever. På andre skoler oplever de ansatte generelt hverken større eller mindre udfordringer i samarbejdet med tosprogede elevers forældre sammenlignet med de etsprogede elevers forældre. Ordningen med henvisning af elever med behov for undervisning i basisdansk til anden skole end distriktsskolen medfører ifølge flere af skolerne et dårligt fungerende forældresamarbejde. Evalueringen af Integrationsindsatsen i Albertslund Kommune anbefalede i 2008 skolerne at videreudvikle forældresamarbejdet. En skole har igangsæt initiativer, der vedrører samarbejdet med tosprogede elevers forældre. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 5

Konkluderende bemærkninger Gennemgangen af skolernes praksis afdækker en række faktorer, som tilsammen har indflydelse på præstationsgabet i skoleresultater mellem gruppen af et- og tosprogede elever i Albertslund Kommune: For det første kan uklarhed omkring den faglige begrebsliggørelse vedrørende undervisning på en skole med stor sproglig og kulturel mangfoldighed have negativ indflydelse på indsatsen og dermed på elevernes skolepræstationer. For det andet kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, når den ordinære undervisning ikke almindeligvis bliver tilrettelagt i forhold til, at en stor del af elevgruppen har dansk som andetsprog. For det tredje kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, at den halvdel af elevgruppen, der i en periode modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog et par timer om ugen, får denne sprogundervisning på bekostning af anden fagundervisning. For det fjerde kan det være en del af forklaringen på præstationsgabet, at de ressourcer, der jf. styrelsesvedtægten vedrører undervisning i dansk som andetsprog af øvrige tosprogede elever i et stort omfang anvendes til andre undervisningsformål end sprogundervisning. For det femte kan det have indflydelse på elevernes præstationer, hvorvidt lærerne, der underviser i dansk som andetsprog er kvalificeret til opgaven eller ej, og hvorvidt de samarbejder med kolleger for at skabe sammenhæng i undervisningens indhold for eleven. Endelig kan skolens tilgang til forældresamarbejdet have indflydelse på elevens trivsel og læring. De konkluderende bemærkninger vedrørende sammenhængen mellem praksis og præstationsgabet er udfoldet i kapitel 2.4; 3.4 og 4.9. Evalueringens resultater er kommenteret med forskningsbaserede bud på, hvorfor præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever trods indsatsen ikke synes at blive mindre. Her fremgår det, at en videreudvikling af skolesproget forudsætter en sprogpædagogisk indsats af lærerne op gennem hele skoleforløbet. Denne forståelse lægger ligesom Fælles Mål op til, at dansk som andetsprog er et vilkår både for begyndere, der har behov for undervisning i basisdansk, og for mere avancerede sprogbrugere op gennem skoleforløbet. Dette er aktuelt ikke praksis på skolerne i Albertslund Kommune. I forhold til at lukke gabet mellem skoleresultater for gruppen af et- og tosprogede elever i Albertslund Kommune viser kortlægningen, at der er et stort potentiale i forbedring af undervisningen i dansk som andetsprog. Der er både et potentiale i at sikre, at dansk som andetsprog i højere grad kommer til at indgå som en dimension i den øvrige undervisning, og der er et potentiale i at sikre, at også de elever, der fungerer godt i en klassesammenhæng får adgang til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvis de har behov for det. For alle elever, der henvises til supplerende dansk som andetsprog uden for klassens rammer, er der desuden et stort læringspotentiale i at sikre, at det ikke nødvendigvis bliver på bekostning af elevens deltagelse i andre fag, at de modtager den supplerende undervisning. Endelig er der et potentiale i at lærerne i højere grad samarbejder, så der indholdsmæssigt bliver en Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 6

sammenhæng i det, eleven undervises i. Igennem rapporten præsenteres forslag til forbedringer i indsatsen fra de lærere og ledere, der har deltaget i evalueringen. Politikkens betydning for pædagogisk praksis Indsatsen på skolerne i Albertslund Kommune er i sagens natur tæt forbundet med de rammer, der er for opgaven. Imidlertid lægger rammerne op til en fortolkning, og praksis er derfor også et resultat af skoleledelsernes prioriteringer inden for rammerne. Skoleledernes aktuelle prioritering indenfor rammerne medfører ifølge kortlægningen, at fagligheden i undervisningen af tosprogede elever aktuelt nedtones på flere af skolerne. Dette kan være en del af forklaringen på, at indsatsen ikke står mål med resultatet i betydningen, at tosprogede elever opnår kompetencer på niveau med etsprogede elever, som målet er formuleret i Børn- og Ungepolitikken. Derfor er der et stort potentiale for skoleledelserne i at afklare, hvilken læringsposition skolen har til undervisningen af tosprogede elever, og i at udvikle skolens undervisning i forlængelse heraf. Denne analyse er udfoldet i kapitel 5. Kortlægningen viser, at de skoler, der henviser flest elever til supplerende undervisning i dansk som andetsprog (procentvis ud af gruppen af tosprogede elever) og har den største andel af lærere, der er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog, også er de skoler, der er bedst til at formindske præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elevers læse- og prøveresultater. Handlingsforslag På baggrund af den samlede evaluering opstilles afslutningsvis 10 forslag til handlinger, der kan bidrage til en skoleudvikling, der i højere grad inkluderer tosprogede elever i skolernes tilgang til læring. Forslagene er udfoldet i kapitel 6. 1. Kompetenceudvikling i skoleledelserne 2. Nytænkning af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog 3. Kvalificering af lærerkompetence og lærersamarbejde 4. Dialog om læring og pædagogik blandt ansatte på skolerne 5. Inddragelse af forældre- og elevstemmer. 6. Præcisering af skolepolitiske mål for undervisning af tosprogede elever 7. Klarhed over ansvar og kompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever i den kommunale organisation 8. Estimeret budget om tosprogethed er god økonomi. 9. Oprettelse af basis-dansk hold på grunddistriktsskolen. 10. Øget monitorering af ressourceanvendelsen via kvalitetsrapporterne. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 7

Kapitel 1. Indledning Denne evaluering sætter fokus på undervisning af tosprogede elever i folkeskolen i Albertslund Kommune. Evalueringen er gennemført for Børne- og Ungeforvaltningen i perioden februar september 2010. Ifølge forvaltningens virksomhedsplan 2010-2011 skal evalueringen klarlægge, hvorledes skolerne organiserer, tilrettelægger og gennemfører undervisningen under hensyntagen til elevernes forudsætninger og potentialer. Evalueringen skal bidrage med en analyse af faktorer, som har betydning for indsatsen og danne grundlag for en ny handlingsplan på området. (Kvalitetsrapport for skoleåret, Hovedrapport 2008-2009, Albertslund Kommune: 29) 1.1 Baggrund Aktuelt er der i Albertslund Kommune fem folkeskoler. I skoleåret 2009/2010 var der indskrevet 3.441 elever på skolerne hvoraf 975 dvs. 28 procent - var tosprogede. Der er i alt ansat 224 lærere (Skolernes virksomhedsplaner 2010/2011). I 2008/2009 var der indskrevet 3.008 elever i kommunens folkeskoler og heraf var 961 elever tosprogede, hvilket svarer til 32 procent. Dvs. at der inden for de sidste par år er tale om en lille stigning i det samlede elevtal på kommunens folkeskoler og samtidig en stigning i andelen af tosprogede elever i forhold til den samlede elevgruppe. De fem folkeskoler er Egelundskolen, Herstedvester Skole, Herstedøster Skole, Hyldagerskolen og Vridsløselille Skole. Før 2008 var der syv folkeskoler i kommunen, men inden for de seneste to år er fire af kommunens mindre skoler lagt sammen til to større skoler (Herstedvester Skole og Herstedøster Skole). De fem skoler har forskellig størrelse og andelen af tosprogede elever varierer noget. I skoleåret 2009/2010 fordelte eleverne sig som følger: Elevtal og antal tosprogede elever fordelt på de fem folkeskoler i Albertslund Kommune 2009/10. Skole Elevtal i 2009/2010 Antal tosprogede % andel Egelundskolen 474 105 22 % Herstedvester Skole 995 329 33 % Herstedøster Skole 934 242 26 % Hyldagerskolen 355 158 45 % Vridsløselille Skole 425 150 35 % I alt eller gennemsnitlig 3441 975 28 % Kilde: Udgifter til dansk som andetsprog m.v. Dokument der angiver samlede elevtal og antallet af tosprogede elever samt lektioner til dansk som andetsprog per år per skole for skoleåret 2008/2009 og skoleåret 2009/2010 for det samlede skolevæsen. Der er en mindre afvigelse fra opgørelsen i den samlede kvalitetsrapport på henholdsvis 17 elever i det samlede elevtal i 2009/2010 og en større afvigelse på 275 elever i 2008/2009. Skolerne har også forskellige historier i forhold til udviklingen i elevsammensætningen. Nogle skoler ligger i områder med meget socialt boligbyggeri andre i områder med privatejede rækkehuse eller villaer. Da der bor forholdsvist flere familier med indvandrerbaggrund i de sociale boligbyggerier, er udviklingen af et flersproget og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 8

flerkulturel elevgrundlag kommet af sig selv i de skoledistrikter, der er grunddistrikt for elever fra de sociale boligbyggerier. De skoler, der dækker et skoledistrikt primært med rækkehuse og villaer, hvor der bor forholdsvis flere etnisk danske familier, har gennem de seneste 30 år primært fået indskrevet tosprogede elever via ordninger, der har haft til hensigt at sprede tosprogede elever til kommunens forskellige skoler. Formålet med spredning er i en analyse fra 2004 beskrevet som en mere hensigtsmæssig fordeling af danske og tosprogede børn på kommunens skoler. Et andet sted i analysen defineres det hensigtsmæssige som ligelig fordeling af danske og tosprogede elever på kommunens skoler ( ) så flest mulige tosprogede børn får mulighed for at gå i skole i deres skoledistrikt, samtidig med at integrationen og de tosprogede elevers sproglige udvikling sikres, ved at de tosprogede elever fordeles forholdsvist jævnt på kommunens skoler (Børne- og Ungeforvaltningen, j. nr. 17.15.00 P15482, 29. juli 2004). Ordningen er blevet kaldt Albertslundmodellen. Ordninger, hvor tosprogede elever henvises til en anden skole end distriktsskolen, er et omdiskuteret emne. Det har det været siden der jf. Albertlundmodellen blev oprettet indskolingsgrupper som en integreret del af børnehaveklasserne i 1982. I nogle af de kommunale dokumenter, hvor forskellige ordninger beskrives, er der tale om fordeling af elever. I andre om visitation eller placering. I denne evaluering anvendes begrebet spredning, fordi det er det udtryk, de ansatte på skolerne har benyttet i interviewene, når tidligere og nuværende ordninger er omtalt. Måden at sprede tosprogede elever på i Albertslund Kommune har imidlertid ændret sig gennem årene. Den første Albertslundmodel, der spredte tosprogede elever til andre skoler end deres distriktsskole, blev begrundet med muligheden for at samle eleverne i sproggrupper og ansætte modersmålslærere (Råd og Vink, Undervisningsministeriet 1991). Dette kriterium blev fastholdt frem til 1998. I forbindelse med evalueringen af Integrationsprojektet, som kommunen indgik i, blev det fremhævet, at den politik, der blev praktiseret i Albertslund kommune, kunne have den fordel, at ressourcer til tosprogede elever blev bedre udnyttet, fordi den tosprogede indgang til skolen ville forbedre elevernes muligheder for at lære blandt andet dansk. (Undervisningsministeriets Integrationsprojekt, Hovedrapport, PLS Consult 1998). Af notatet fra kommunen vedrørende fordelingspraksis fra 2004 fremgår det, at de sprogpædagogiske kriterier i tilknytning til tosprogede lærere blev ophævet, og at princippet om sproggrupper blev forladt til fordel for ét fælles sprog: For fremtiden mener forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at undervisning i dansk som andetsprog tilbydes på tværs af nationalsprog med udgangspunkt i den enkelte elevs behov ( ) endvidere vil undervisning på tværs af nationalsprog betyde, at der på skolen vil være ét fælles sprog nemlig det danske. Således vil de tosprogede elever i højere grad være nødt til at bruge deres dansk sprog i sammenhænge de indgår i, i skolen. (Børne- og Ungeforvaltningen, j. nr. 17.15.00 P15482, 29. juli 2004.) Sproggrupperne blev derefter dannet på baggrund af en sprogvurdering før skolestart, der inddelte eleverne i børn, der havde brug for basisdansk, supplerende dansk eller børn, der havde et alderssvarende dansk. De børn, der blev vurderet til at have behov for undervisning i basisdansk, blev derefter placeret på et hold på syv elever. For nogle af eleverne indebærer det, at de ved skolestart bliver henvist til en anden skole end distriktsskolen. Der har dermed i næsten 30 år været en stærk kobling mellem spredning og undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune. I kommunen er der et politisk mål om, at tosprogede børn igennem skoleforløbet opnår kompetencer, der ligger på niveau med danske elevers (Børn og Ungepolitik, 2006). Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 9

Læseresultater og karakterer ved folkeskolens afgangsprøver viser, at dette mål endnu ikke er nået. Af den kommunale kvalitetsrapport for skolerne i Albertslund i 2008-2009 fremgår det, at Når man sammenligner et- og tosprogede elever og dertil lægger den store indsats, der ydes på tosprogsfeltet, ser det ud til at metoderne, midlerne og værktøjerne ikke fuldt ud har den intenderede effekt. Derfor må der fremadrettet være fokus på, hvilke værktøjer og metoder, der har den største effekt, så disse udbredes. Tosprogsområdet er dermed en stadig udfordring, som forvaltning, skoler og PCA (Pædagogisk Center Albertslund) sammen må tage hånd om (Hovedrapport 2008 2009: 29). Som grundlag for det videre udviklingsarbejde på området har Børne- og Ungeforvaltningen derfor bestilt nærværende evaluering. Evalueringen gør status for skoleåret 2008/2009 og 2009/2010, hvad angår de særlige tiltag, der retter sig mod tosprogede elever. Det vedrører primært undervisning i dansk som andetsprog, fordi det er det område, der aktuelt udløser ekstra ressourcer til skolerne, men det vedrører også hvordan skolerne i deres øvrige virksomhed tilrettelægger og gennemfører undervisningen under hensyntagen til elevernes forudsætninger og potentialer dvs. under hensyntagen til at en del af eleverne er tosprogede og flerkulturelle. Evalueringen retter fokus på de tiltag, der vedrører undervisning i folkeskolen og afgrænser sig derved fra de kommunale tiltag, der vedrører sprogstimulering af børn i førskolealderen og fra de udslusningssamtaler, som fortages med elever, der har forladt folkeskolen samt de tiltag, der måtte være i grænseområdet til elevernes fritid fx i form af lektielæsningsordninger. Etnisk danske forældres fravalg af folkeskoler med en stor andel af tosprogede elever var også et tema, der indgik i flere af interviewene på skolerne og et tema, der i den offentlige debat ofte forbindes med spørgsmål om spredning af tosprogede elever. Da evalueringen har fokus på undervisningen af tosprogede elever, ligger dette tema imidlertid også uden for evalueringens rammer. 1.2 Evalueringens datagrundlag og metode Evalueringens indhold er i evaluators opdrag omsat til følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan administreres og udmøntes de ressourcer, der er til rådighed? (Omfang, strategi, indsatser, screening, visitering, vejledning af lærere, skoler, efteruddannelse) 2. Hvad gør skolerne aktuelt med de ressourcer, der er til rådighed? (Omfang, organisering, undervisningsformer, lærersamarbejde, forældresamarbejde, ledelse) 3. Hvad er skoleresultaterne for tosprogede elever på den enkelte skole/i kommunen for de tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve i 2008/2009 eller 2009/2010? Hvad fortæller læseprøveresultater? 4. Leder undervisningen frem til slutmålene i Fælles Mål i dansk som andetsprog? 5. Hvilke eksempler findes på pædagogiske metoder, der giver gode resultater? Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 10

6. Skal noget gøres anderledes/omprioriteres for at få mere ud af ressourcerne, hvis kommunen skal kunne indfri slutmålene i Fælles Mål for de tosprogede elever i dansk som andetsprog såvel som i de øvrige fag? For at besvare arbejdsspørgsmålene er der indsamlet eksisterende dokumentation fra kommunens arbejde på området, og ny information gennem spørgeskema, kvalitative gruppeinterviews og workshop. Indledningsvis har Børne- og Ungedirektøren, Skolechefen og konsulenter i Børne- og Ungeforvaltningen med viden om rammer på området deltaget i interview. Denne viden udgjorde et grundlag for udarbejdelse af spørgsmål til de øvrige informanter. Skoleledelserne på de fem skoler blev interviewet, fordi tidligere evalueringer af skoleudvikling - både bredt forstået og mere specifikt, hvad angår undervisning af tosprogede elever - entydigt peger på, at skoleledelsen har afgørende betydning for udvikling af området (Rambøll Management & UC2, 2007; EVA 2007). Skoleledernes praktiske erfaringer med, viden om og holdninger til undervisning af tosprogede elever er derfor væsentlig at inddrage med henblik på kommende handleplaner og udviklingsmuligheder. Skolelederne fik forud for interviewene fremsendt en mail med otte temaspørgsmål samt en række mere specifikke spørgsmål vedrørende ressourceforbrug, så de relevante data kunne fremskaffes inden interviewene (Bilag 5). Dansk som andetsprogslærerne bidrog på en workshop (Bilag 6) og gennem spørgeskemaer med information om, hvordan skolerne aktuelt tilrettelægger undervisningen af tosprogede elever og hvordan undervisningen i dansk som andetsprog leder frem til slutmål i Fælles Mål i Dansk som andetsprog; herunder med en række gode eksempler på undervisningspraksis. Endelig har i alt 11 lærerteams deltaget i gruppeinterviews med henblik på at beskrive, hvordan de samarbejder med dansk som andetsprogslærerne om den enkelte elevs udvikling af dansk og med henblik på at afdække erfaringer med tilrettelæggelse omkring den del af Fælles Mål, der handler om dansk som andetsprog i den øvrige undervisning og lærernes samarbejde i denne forbindelse. I alt har syv forvaltningsansatte, 15 skoleledere og 47 lærere bidraget til evalueringen ved at deltage i interviews eller i workshop og spørgeskemabesvarelse (Bilag 1). Derudover har en række personer i skoleafdelingen bidraget med fremskaffelse af data, der vedrører ressourcetildelingen. Interviewene er foretaget i ledelsesteams på de fem skoler og med to-tre lærerteams på hver skole udvalgt ud fra et kriterium om, at der i den samlede evaluering skulle indgå lærere, der underviser i såvel indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Hvilke teams, der skulle deltage, er prioriteret på den enkelte skole. Den lokale udvælgelse har tilsyneladende medført, at en stor del af de lærere, der i et eller andet omfang er kvalificeret til undervisning af tosprogede elever, har bidraget til evalueringen. Evalueringens analyse, konklusioner og forslag til udviklingsområder er primært foretaget på baggrund af beskrivelser og refleksioner fra de 70 ansatte i skolevæsenet i Albertslund kommune, der har deltaget i interviews. Interviewene er transkriberet, og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 11

indholdet er diskuteret og analyseret i lyset af nationale og kommunale rammer på området samt med reference til viden fra forskning og evalueringer vedrørende undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. Evalueringens metode er illustreret i bilag 2 og anvendte rapporter og bøger fremgår af litteraturlisten. Evalueringen er gennemført i perioden fra februar til september 2010 inden for en samlet ramme på 59 arbejdsdage. 1.3 Følgegruppen Evalueringens fremgangsmåde, interviewmanualer og foreløbige resultater er løbende diskuteret i en lokal arbejdsgruppe fra Børne- og Ungeforvaltningen bestående af: Gert Larsen, Leder af Pædagogisk Center Albertslund Lone Harup, Tosprogskonsulent, Pædagogisk Center, Albertslund Karen Madsen, Udviklingskonsulent, Pædagogisk Center, Albertslund. Annette Lea Mathiesen, Planlægnings- og analysemedarbejder, Stabsafdelingen. Lene Timm, Uddannelseskonsulent, Complexitet, Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 12

Kapitel 2. Præstationsgabet i tal Baggrunden for at gøre status over kommunens tilgang til undervisning af tosprogede elever har blandt andet været, at læseresultater og karakterer ved folkeskolens afgangsprøver har givet en indikation om, at der trods den store indsats både på førskoleområdet og i skoleforløbet stadig er et præstationsgab mellem et- og tosprogede elever, når man ser på dem som elevgrupper. Derfor præsenteres i dette kapitel resultaterne af indsatsen, som de afspejler sig i karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og i resultater af læsetest. 2.1 Skoleresultater Nedenstående tabel viser gennemsnitskarakterer for elever ved folkeskolens afgangsprøver i Albertslund Kommune i juni 2008, juni 2009 og juni 2010 i mundtlig og skriftlig dansk, læsning og retstavning. Desuden er gennemsnitskaraktererne for problemregning og færdighedsregning ved afgangsprøven juni 2010 opgjort. Eleverne er opdelt på elever, der har dansk som modersmål (dansk), og elever der har et andet modersmål end dansk og derfor har undervisningssproget dansk som deres andetsprog (tosprogede). Bemærk: Det er ny 7- karakterskala. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i Albertslund Kommune i 2008, 2009 og 2010 opdelt på etsprogede (dansksprogede) og tosprogede. Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2008 6,5 6,0 6,6 4,4 6,9 4,4 5,5 4,0 Juni 2009 6,7 3,6 5,4 2,7 4,9 3,1 5,5 3,5 Juni 2010 6,8 5,9 5,9 4,9 6,7 3,9 6,0 4,6 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Topr Juni 2010 6,4 4,2 7,2 5,3 2008: 83 tosprogede og 214 dansksprogede elever i alt = 297 afgangselever 2009: 76 tosprogede og 160 dansksprogede elever i alt = 236 afgangselever 2010: 86 tosprogede og 168 dansksprogede elever i alt = 254 afgangselever Ser man på karaktererne for kommunens fem folkeskoler under et, tegner der sig et billede af, at karaktererne gennemsnitligt centrerer sig omkring 4 og 7 og at gruppen af tosprogede elever ved afgangseksamen i juni 2010 ligger ca. en karakter lavere end gruppen af etsprogede elever. Forskellen mellem gruppen af et- og tosprogede er størst i læsning og dernæst problemregning og mindst i mundtlig dansk. I 2009 var forskellen mest markant i mundtlig dansk. Af karakteropgørelsen fra juni 2010 fremgår det endvidere, at 16 ud af 268 afgangselever (svarende til seks procent) ikke er medregnet, fordi de ikke afsluttede folkeskolen i alle fag. 12 ud af de 16 elever var tosprogede. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 13

Sammenligning med tal på landsplan Fra tidligere evalueringer på landsplan (Saarup m.fl., 2004) er det kendt, at problemstillingen med at tosprogede har ringere skolesucces end etsprogede elever ikke er et lokalt Albertslund fænomen. Sammenstilles de kommunale tal med de nationale tal viser det sig imidlertid i nedenstående tabel, at de tosprogede elever i Albertslund gennemsnitligt scorer lavere end tosprogede elever på landsplan. Tallene skal læses med det forbehold, at statistik fra Undervisningsministeriet fra og med skoleåret 2007/2008 har taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af indvandrere og efterkommere i stedet for som tidligere at opgøre antal af tosprogede elever. Der sættes fokus på herkomst i stedet for sproglig baggrund. Denne nye metode gør det vanskeligere umiddelbart at sammenligne karaktergennemsnit på landsplan med opgørelser, der er opdelt mellem et- og tosprogede elever. Fx kan elever, hvor en af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab jo godt være tosproget, men en sådan elev vil ifølge opgørelse efter herkomst figurer som dansk. Sammenligningen mellem en opgørelse fra Albertslund fra juni 2009 opdelt på dansksprogede og tosprogede elever med en opgørelse på landsplan, hvor eleverne er opdelt i dansk/efterkommer/indvandrer skal altså læses med dette forbehold. Det er også væsentligt i sammenstillingen af karaktererne at være opmærksom på, at de ikke er justeret for forældrenes uddannelsesbaggrund. Fra tidligere undersøgelser viser det sig at en justering for forældrenes uddannelsesmæssige baggrund i sammenligningen af etog tosprogede elevers skoleresultater mindsker forskellen en lille smule. Samtidig viser sådanne justeringer i tidligere undersøgelser, at karakterforskellen mellem et- og tosprogede elever er større blandt elever med højtuddannede forældre end for elever med lavtuddannede forældre. Med andre ord afspejler det sig ikke i tosprogede elevers skoleresultater, at deres forældre er højtuddannede på samme måde, som det afspejler sig i etsprogede elevers skoleresultater (Saarup m.fl. 2004). Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 2009, opgjort på landsplan efter etnicitet er gengivet i den nederste del af tabellen og tal for Albertslund Kommune i den øverste del. Albertslund juni 2009 Landsplan juni 2009 Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retstavning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr 6,7 3,6 5,4 2,7 4,9 3,1 5,5 3,5 Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind Dansk Eft/ind 7,2 5,9/5,5 5,7 4,2/3,6 5,2 3,4/3,1 5,6 4,2/3,4 Kilde til landsplantallene: 2009 Uni-C Statistik og Analyse, marts 2010: s. 15. Eft. = Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Ind. = Indvandrer er personer, der er født i udlandet, og hvis forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Sammenstillet med resultaterne på landsplan ligger de etsprogede, danske elever i Albertslund Kommune lidt under men tæt på landsgennemsnittet. De tosprogede elever i Albertslund Kommune ligger, sammenlignet med gruppen af efterkommere på landsplan, en del under landsgennemsnittet i mundtlig og skriftlig dansk samt lidt under landsgennemsnittet i læsning og stavning. Sammenlignet med gruppen af indvandrere, hvis gennemsnit er lavere end efterkommernes, ligger gruppen af tosprogede elever i Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 14

Albertslund Kommune stadig under landsgennemsnittet i mundtlig og skriftlig dansk samt læsning men lige over landsgennemsnittet i retstavning. Der er for 2009 ikke lavet opgørelse opdelt på danske og tosprogede elever for Albertslund kommune, der vedrører fagene matematik og engelsk. På landsplan findes den største forskel i karaktergennemsnit i matematisk problemløsning og den mindste i engelsk. Forskel skolerne imellem Ser man på resultaterne på skoleniveau i Alberslund Kommune, viser der sig imidlertid et mere differentieret billede skolerne imellem. Karaktererne er opstillet skolevis i bilag 3. Det gennemgående billede er stadig, at gruppen af tosprogede elever ligger lavere end gruppen af etsprogede elever, dog scorer tosprogede elever på Hyldagerskolen en lille smule mere i mundtlig og skriftlig dansk end deres etsprogede klassekammerater ved afgangsprøven i 2010. Ved afgangsprøven i 2009 var forskellen derimod markant omvendt, hvor gruppen af etsprogede elever scorede ca. 1,5 karakter højere i gennemsnit end gruppen af tosprogede elever. På Herstedvester Skole og Hyldagerskolen er forskellen ved afgangsprøven i 2010 mellem gruppen af et- og tosprogede elever mindre end på de øvrige tre skoler. Samtidig scorer gruppen af tosprogede elever gennemsnitligt højere karakterer på disse to skoler end på de øvrige tre skoler. En undtagelse er gruppen af tosprogede elever som på Vridsløselille Skole i mundtlig dansk scorer det højeste gennemsnit for nogen af grupperne overhovedet. I lyset heraf er det bemærkelsesværdigt, at den samme gruppe elever i læsning og problemregning scorer lavest af alle grupper på tværs af de fem skoler. præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever fremgår ikke og problematiseres ikke i skolernes kvalitetsrapporter. Til gengæld præsenteres forskellen mellem de to grupper i de kommunale rapporter med resultatet af de læsetest, som har været i fokus gennem det sidste 10-år. Ifølge interview med Børn- og Ungedirektøren har det i høj grad været læseresultaterne, politikerne har forholdt sig til i forhold til at følge effekten af den kommunale indsats vedrørende undervisningen af tosprogede elever. Læseresultaterne formidles i årlige læserapporter, og i det følgende opsummeres derfor blot nogle af resultaterne på 3. klassetrin på skoleniveau for at få en indikation på, om præstationerne mellem et- og tosprogede elever adskiller sig markant på 3. klassetrin sammenlignet med de prøveresultater for de elever, der lige har forladt folkeskolen. 2.2 Læseresultater Læseundersøgelserne for skoleåret 2008 og 2009 viser, at tosprogede elever generelt har en lidt lavere score end gruppen af etsprogede elever, og det konkluderes derfor i dette års integrationsrapport, at der stadig er behov for en generel indsats over for gruppen af tosprogede elever. På 3. klassetrin ligger gruppen af tosprogede elever generelt lidt under landsnormen. På 6. og 8. klassetrin er der samlet set de samme tendenser. Her har gruppen af tosprogede elever generelt lidt lavere score i læseprøverne. Især de prøver, der tester læseforståelsen, giver gruppen af tosprogede elever særlige udfordringer, hvorimod afkodningsdelen ifølge integrationsrapporten klares til over landsnormen. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 15

Ny landsnorm 2005 - Etsprogede børn 2005 - Tosprogede børn 2006 - Etsprogede børn 2006 - Tosprogede børn 2007 - Etsprogede børn 2007 - Tosprogede børn 2008 - Etsprogede børn 2008 - Tosprogede børn 2009 - Etsprogede børn 2009 - Tosprogede børn Nedenstående tabel viser henholdsvis et- og tosprogede elevers læseresultater på 3. klassetrin gennem de sidste fem år opgjort for kommunen som helhed. 100% 90% 80% 70% Sammenligning mellem etsprogede og tosprogede børns læsefærdigheder gennem 5 år % 8,7 6,5 6 6 4,6 2,6 12,2 14 16 15,8 9,4 12,2 13,4 13,8 12,8 15 14 15,3 19 16 12,9 18,9 D + E + F C A + B 60% 50% 40% 30% 78,8 79,7 72,4 79 67 80 68 82,0 71,3 88,0 68,9 20% 10% 0% År Kilde: Materiale tilsendt fra læsekonsulenten på PCA den 10. maj 2010. Resultater af læseprøverne inddeles i tabellen i 6 kategorier: A,B,C,D,E: Kategori A og B er elever hvor læsningen er sikker og uproblematisk Kategori C er elever hvor læsningen er noget usikker og kræver opmærksomhed Kategor D er elever hvor læsningen er hurtig, usikker og problematisk Kategori E+F er elever hvor læsningen er langsom, usikker og problematisk I denne tabel er kategori D, E og F slået sammen. De elever, der er opgjort på 3. klassetrin i 2005, vil være den elevgruppe, der skal til folkeskolens afgangsprøve i sommeren 2011. Tabellen viser, at der siden 2006 har været en jævn stigning i gruppen af etsprogede elever, der læser sikkert og uproblematisk. For gruppen af tosprogede elever var der et fald i gruppen af elever, der læste sikkert og uproblematisk fra 2005 til 2006, hvorefter resultatet har svinget lidt frem og tilbage mellem 68-71 procent af de tosprogede elever på 3. klassetrin, der falder i kategorien sikker og uproblematisk. Landsnormen for alle elever er på 78,8. Alle årene ligger de etsprogede elever i Albertslund Kommune over den aktuelle landsnorm, og alle årene ligger de tosprogede elever i Albertslund Kommune under landsnormen. Mens der samlet set er sket en progression for gruppen af etsprogede elever hen over årene har gruppen af tosprogede elever befundet sig på stort set samme niveau mellem 67-72 procent sikre læsere. Udviklingen i læseresultater for etsprogede elever er i sig selv isoleret set meget positiv, men sammenstillingen med gruppen af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 16

Ny landsnorm Kommunenorm Egelundskolen - Etsprogede børn Egelundskolen - Tosprogede børn Herstedvester Skole - Etsprogede børn Herstedvester Skole - Tosprogede børn Hyldagerskolen - Etsprogede børn Hyldagerskolen - Tosprogede børn Herstedøster Skole - Etsprogede børn Herstedøster Skole - Tosprogede børn Vridsløselille Skole - Etsprogede børn Vridsløselille Skole - Tosprogede børn efterlader et samlet billede, hvor præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever er forøget. I 2005 var der 7 procentpoint flere af de etsprogede end af de tosprogede elever, der faldt i kategorien sikre læsere. I 2009 var der 19 procentpoint flere af de etsprogede elever, der faldt i kategorien sikre læsere sammenlignet med gruppen af tosprogede elever. Læseresultater 3. klasse opdelt på skoler Ser man på læseresultaterne på skoleniveau, fremkommer der ved en sammenligning mellem et- og tosprogede børns læsefærdigheder på 3. klassetrin i 2008/2009 en markant forskel skolerne imellem. Sammenligning mellem etsprogede og tosprogede børns læsefærdigheder 2008/2009 100% 90% 80% % 8,7 12,8 5,7 2,9 12,5 14,3 30,0 1,7 10,2 6,7 13,3 21,4 7,1 21,4 0,0 4,1 14,3 9,5 0,0 11,1 13,3 D + E + F C A + B 70% 21,4 26,7 60% 50% 40% 30% 78,8 81,9 82,9 40,0 88,1 80,0 57,1 71,4 95,9 76,2 88,9 60,0 20% 10% 0% 30,0 Sted Kilde: Læse-rapport skoleåret 2008/2009, Albertslund kommune s. 13. På Egelundsskolen og Vridsløselille Skole er forskellen mellem gruppen af et- og tosprogede elever størst. Egelundskolen er samtidig den skole, hvor gruppen af tosprogede elever har de dårligste læseresultater sammenlignet med den tosprogede elevgruppe på de øvrige skoler. Her læser 30 procent af de deltagende tosprogede elever sikkert og uproblematisk mens 40 procent læser noget usikkert og kræver opmærksomhed. Den tredjestørste forskel mellem gruppen af et- og tosprogede elever findes på Herstedøster Skole. Skolen har de bedste læseresultater for gruppen af etsprogede elever og de næstbedste for gruppen af tosprogede elever. Her læser 76,2 procent af de tosprogede elever sikkert og uproblematisk. På Hyldagerskolen læser 71,4 procent af de tosprogede elever sikkert og uproblematisk. Skolen skiller sig ud ved at være den eneste skole, hvor gruppen af tosprogede elever læser bedre end gruppen af etsprogede elever. Herstedvester Skole er den skole, hvor forskellen mellem et- og tosprogede er mindst og samtidig den skole, hvor gruppen af tosprogede elever har de bedste læseresultater, når man sammenligner på tværs af skolerne. Her læser 80 Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 17

procent af de deltagende tosprogede elever sikkert og uproblematisk, hvilket er over landsnormen for tosprogede elever, hvor 78,8 procent elever i 3. klasse i denne test læser sikkert og uproblematisk. (Læse-rapport skoleåret 2008/2009, Albertslund Kommune). 2.3 Læreres og lederes perspektiver på præstationsgabet Adspurgt i interviewene kendte skoleledelserne ikke umiddelbart forskellen mellem etog tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve på deres egen skole. Flere af lederne mener ikke, at det giver mening at monitorere og sammenligne skoleresultater opdelt i gruppen af et- og tosprogede elever. Dels fordi der indenfor begge grupper er markant forskel på eleverne nogle etsprogede elever klarer sig fx langt dårligere end nogle tosprogede elever, og i nogle klasser er det tosprogede elever, der løfter det faglige niveau. Dels fordi at karaktertal ifølge nogle ledere kan tegne et misvisende billede, fordi karakterer ikke nødvendigvis siger noget om skolens indsats og om elevernes progression op gennem hele skoleforløbet. Selvom gruppen af tosprogede elever gennemsnitligt som gruppe har klaret sig dårligere ved afgangsprøven end gruppen af etsprogede elever, kan der godt ifølge denne forståelse være tale om, at skolen gennem sin undervisning har løftet nogle af de tosprogede elever lige så meget eller mere, end den har løftet nogle af de etsprogede elever. Hvis eleverne ved skolestart var dårligere end gennemsnittet fx i forhold til deres dansksproglige udgangspunkt kan progressionen i denne forståelse umiddelbart godt være bedre end det, der kan aflæses i karakterforskellene mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Skolen kan med andre ord trods de lavere gennemsnitlige karakterer ifølge nogle lærere og ledere være gode til at undervise tosprogede elever. Mange af de interviewede lærere og ledere udtrykker, at de ikke mener, at tosprogede elevers dårligere skoleresultater kan forklares ud fra dansksproglige kompetencer og dermed underforstået for lidt eller for ringe undervisning i dansk som andetsprog. Det handler om langt mere komplekse sociale og kulturelle spørgsmål. På den anden side fremhæves i stort set alle interviewene, at mange af de tosprogede elever og især drengene har store sproglige problemer, som gør det svært for dem at følge med i fagundervisningen. Det starter allerede på mellemtrinnet og fortsætter videre i skoleforløbet. Lærere og ledere fortæller, at de iagttager, hvordan de sproglige vanskeligheder for nogle tosprogede elever og især drengene medfører at de kommer fagligt bagud. Konsekvensen er for nogle elever så, at de kompenserer for det faglige nederlag ved at skille sig ud adfærdsmæssigt. Det medfører igen at lærerne i forhold til disse elever fokuserer på andre problematikker end sprogtilegnelsen. Selvom lærerne heller ikke kender de eksakte karakterer for gruppen af tosprogede elever ved afgangsprøverne, har de på nogle af skolerne en klar formodning om, at de tosprogede elever gennemsnitligt opnår dårligere skoleresultater end gruppen af etsprogede elever. De mener samtidig, at de på deres skole gør en stor indsats og er gode til at støtte de tosprogede elevers danskudvikling. Fordi der længe har været tosprogede elever på alle skolerne i Albertslund, udtrykker mange af lærerne, at de helt selvfølgeligt forholder sig til, at nogle elever har dansk som andetsprog. På en af de skoler, hvor tosprogede elever i læseprøverne klarer sig markant dårligere end gruppen af etsprogede elever, kom det meget bag på lærerne, at det billede var mere markant på deres skole end på nogle af de andre skoler, og de undrede sig over, at de ikke havde Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 18

fået information om sådanne overordnede tendenser. De havde en oplevelse af, at de som skole klarede opgaven bedre. Mange af de interviewede lærere og nogle ledere mener, at elevernes skoleresultater i høj grad afhænger af, hvorvidt forældrene formår at støtte op om elevernes skolegang eller ej. Hvorvidt forældre formår det, forklarer nogle lærere og ledere primært er forbundet med sociale men også kulturelle forhold. En kulturelt betinget forklaring, der går igen i mange af interviewene er en forståelse af, at opbakningen til elevens skolegang er forbundet med forældrenes oprindelsesland og skoletraditioner i oprindelseslandet. Mange mener, at de børn og især drengene - hvis forældre eller bedsteforældre oprinder fra kurdiske landsbyer i Anatolien i Tyrkiet per definition klarer sig markant dårligere i skolen end andre elever netop på grund af en kulturelt betinget indstilling til skolen, som indebærer, at forældrene ikke stiller op til samarbejdet med skolen. Modsat fremhæves de børn, hvis forældre eller bedsteforældre oprinder fra Pakistan, som eksempler på tosprogede elever, hvor lærerne ikke tænker på dem som tosprogede, som flere lærere udtrykker det. Forklaringen synes derfor i nogle lærerteams og blandt nogle ledere at blive, at det er forskel i kulturel baggrund, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Samtidig fremkommer der i interviewene eksempler på kurdiske børn, som klarer sig godt. Den kulturelle forklaring med reference til forskel i oprindelseslande og kulturel baggrund gengives også i nogle af interviewene på forvaltningsniveau. I mange af udsagnene tillægges sociale og kulturelle forhold en afgørende betydning, og i et par af interviewene med lærerteams synes forståelsen at medføre modløshed og fravær af handleperspektiver i et skoleregi. En leder foreslår, at det måske ikke er skolernes praksis men det kommunale mål om at sikre et lige uddannelsesniveau for et- og tosprogede elever, der skal justeres. Mens elevernes skoleresultater på nogle af skolerne udelukkende forklares med eleverne sociale og kulturelle baggrund herunder blandt andet ægteskabsmønstre - taler ledere og lærere på andre af skolerne om, at elevernes sociale og kulturelle baggrund er vilkår, som skolerne i vid udstrækning er gode til at tage udgangspunkt i og arbejde på at blive endnu bedre til at forholde sig til, for at sikre den enkelte elev de bedst mulige skoleresultater. De mener med andre ord, at skolen kan gøre en forskel, hvilket også kommer til udtryk i forslag og ideer til forbedring på egen skole og i rammerne for opgaven. På flere af skolerne udtrykker både lærere og ledere stor bekymring over især drenge med indvandrerbaggrund, som klarer sig rigtig dårligt i skolen og delvist eller helt har koblet sig af undervisningen og mere eller mindre er i gang med en kriminel løbebane inden de afslutter folkeskolen. På en af skolerne fortæller et lærerteam, at ud af den drengegruppe de har haft, der er gået ud af skolen gennem de sidste 4 år sidder halvdelen af dem i fængsel. 2.4 Konkluderende bemærkninger om præstationsgabet På kommuneniveau ligger gruppen af tosprogede elever ca. en karakter lavere i dansksproglige og matematiske fag sammenlignet med den etsprogede elevgruppe. På tre af skolerne scorer gruppen af tosprogede elever bedre end på de sidste to skoler. Sammenstillingen mellem karakterer på landsplan og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 19

kommuneplan for tosprogede elever viser, at tosprogede elever i Albertslund Kommune ligger under landsgennemsnittet for tosprogede elever i alle fag på nær retskrivning. Den spredningspraksis, der igennem næsten 30 år i Albertslund Kommune har været forbundet med undervisning af tosprogede elever, har dermed ikke i sig selv bidraget til at lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Etsprogede elever profiterer langt mere af læseindsatsen end tosprogede elever i Albertslund Kommune, hvilket betyder, at præstationsgabet mellem gruppen af et- og gruppen af tosprogede elever er øget fra 7 19 procentpoint over en periode på fem år. Der er en del af de interviewede ansatte i skolevæsenet, der forklarer tosprogede elevers skoleresultater med forældrenes kulturelle baggrund og skolekulturen i oprindelseslandet. Ifølge forskning er sådanne kategoriseringer af personer eller grupper ikke blot neutrale men ender ofte med at blive selvopfyldende profetier, fordi de pågældende elever behandles i overensstemmelse med deres stigma og derved begrænses i deres muligheder og udvikling af de evner og selvforståelse (identitetsdannelse), der kunne ændre denne stigmatisering (Gilliam, 2009). Det kan overvejes om tidligere tiders forklaringer på tosprogede elevers skolepræstationer stadig holder, eller om der er grund til at gøre de tilbagevendende forklaringer til genstand for kritisk refleksion. De ansattes forklaringer på præstationsgabet har konsekvenser for, hvordan de handler på denne viden. En forklaringsmodel, der udelukkende peger på forhold uden for skolen kan meget let afføde modløshed og oplevelse af manglende muligheder for at handle som professionel lærer eller leder. På skoler, hvor de ansatte også søger forklaringer på forskellen mellem et- og tosprogede elevers skoleresultater i skolens egen tilgang til undervisning af elevgruppen, er der mulighed for at handle anderledes og gøre en forskel gennem skoleudvikling. Kommunen har en målsætning om at skolerne skal sikre at tosprogede børn gennem skoleforløbet opnår kompetencer, der ligger på niveau med danske elevers. En forudsætning for at lukke det eksisterende præstationsgab er imidlertid, at skolernes personale erkender, at gabet er der. Især er det skoleledelsernes ansvar, at dokumentere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem skoleresultater og elevernes etnicitet og sproglige baggrund, og til at tage initiativer til at afdække og overkomme de barrierer i skolens praksis, der kan medvirke til, at tosprogede elever opnår dårligere læse- og skoleresultater end gruppen af etsprogede elever. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 20

Kapitel 3. Rammerne for indsatsen I dette kapitel præsenteres de centrale nationale bestemmelser for undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen samt de kommunalpolitiske mål, økonomiske og organisatoriske rammer for området i Albertslund kommune. Rammerne præsenteres, fordi fortolkningen af rammerne har betydning for, hvordan undervisningen af tosprogede elever hidtil er grebet an i kommunen ligesom fortolkningen af rammerne har betydning for fremtidige handlemuligheder. Kapitlet afsluttes med konkluderende bemærkninger på tværs af de nationale og kommunale rammer. 3.1 Lovmæssige rammer I de nationale rammer for undervisning af tosprogede elever refereres der i det følgende til fire tekster: 1. Folkeskoleloven 5 stk. 7 og 8, der særskilt vedrører undervisning af tosprogede elever. Derudover nævnes 18, som vedrører alle elevers behov og forudsætninger. 2. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, BEK nr. 31 af 20/01/2006 3. Organisatorisk vejledning til folkeskolens undervisning af tosprogede elever, (UVM, 2007) 4. Fælles Mål 2009, Dansk som andetsprog, Faghæfte 19, (UVM, 2009) Folkeskoleloven Tosprogede børn er defineret som børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 1 I Undervisningsvejledningen i Fælles Mål tilføjes endvidere De har i det daglige brug for to eller flere sprog. (UVM, 2009:39). Definitionen af tosprogede børn dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. (www.uvm.dk). Undervisning af tosprogede børn vedrører derfor blandt andet undervisning i dansk som andetsprog jf. folkeskolelovens 5 stk. 7 og 8 og modersmålsundervisning til tosprogede børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), samt fra Færøerne og Grønland ligeledes jf. 5 stk. 7. Frem til 2001 dækkede tilbud om modersmålsundervisning alle tosprogede elever uanset, hvilket land de eller deres forældre kom fra, men fra 2002 betød en lovændring, at kommunerne fremover kun var forpligtiget til at tilbyde modersmålsundervisning til de 1 Frem til juli 2010 fremgik denne definition af Folkeskolelovens 4a, der omhandlede kommunale tilbud om sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbud. Med en lovændring (Lov nr. 630 af 11/06/2010) gældende fra juli 2010 ophørte 4a i folkeskoleloven og den kommunale forpligtigelse til at tilbyde sprogstimulering i dagtilbud til tosprogede børn med behov herfor blev indføjet som 11 i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Den anvendte definition af tosprogede elever i folkeskolen er imidlertid ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside den samme. Der henvises nu til bemærkninger til lov nr. 413 af 22. maj 1996: http://www.uvm.dk/uddannelse/folkeskolen/tosprogede.aspx Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 21

tosprogede elever, der kom fra EU/EØS landene, Færøerne samt Grønland. Kommunerne er imidlertid stadig frit stillet i forhold til om de vil opretholde et ensartet tilbud til alle tosprogede elever uanset oprindelsesland. Elever, der har undervisningssproget som deres andetsprog, skal ifølge folkeskolelovens 5. stk. 7 tilbydes undervisning i dansk som andetsprog i fornødent omfang. Ifølge 5. stk. 8 kan det desuden være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen hvis eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet. En henvisning til en anden skole end distriktsskolen kan derfor jf. stk. 2 ske på baggrund af en vurdering af de muligheder, der er for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler. Tilblivelsen af 5. stk. 8 er tæt forbundet med en mangeårig praksis i Albertslund Kommune om i et integrationsøjemed at sprede tosprogede elever på skolerne ved skolestart det der i Kapitel 1 er beskrevet som Albertslundmodellen. Imidlertid refererer den aktuelle spredningsmodel i Albertslund Kommune ifølge tosprogskonsulenten til 4 stk. 4 i bekendtgørelsen. Denne paragraf handler om elever, der ved optagelsen i skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, og som derfor henvises til basisdansk undervisning. Af 4 fremgår det, at denne undervisning kan foregå på hold, som ikke må overstige 7 elever. Jf. 18 i folkeskoleloven fremgår, at undervisningen i alle fag tilrettelæggelse, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det gælder valg af undervisningsog arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog Ifølge bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog kan der jævnfør 4 være tale om behov for basisundervisning eller jævnfør 3 være tale om supplerende undervisning i dansk som andetsprog, hvilket uddybes i afsnittet om skolernes organisatoriske praksis i kapitel 4. Den organisatoriske vejledning Ifølge den organisatoriske vejledning fra Undervisningsministeriet skal undervisning i dansk som andetsprog primært foregå indenfor rammerne af den almindelige undervisning som en dimension i undervisningen. Dette foregår ved en koordinering af Fælles Mål for Dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Dette kan evt. organiseres, så der tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen, der supplerer fagundervisningen med dansk som andetsprog. (UVM 2007:20,32). På grund af utilstrækkeligt dansk (UVM 2007:21) fremgår det, at der også kan være tale om behov for basis eller supplerende undervisning parallelt eller udenfor klassens undervisning. Undervisning uden for klassen og i den ordinære undervisningstid er ifølge vejledningen udelukkende tiltænkt elever, som på grund af deres sproglige behov vurderes ikke at få udbytte af undervisningen i klassen, selvom der ydes støtte i klassen. (UVM 2007: 37 - se evt. denne evaluering side 44). Af den organisatoriske vejledning fremgår det også, at skolen skal tage hensyn til elevgruppens sproglige og kulturelle baggrund, og at der skal lægges vægt på interkulturelle aspekter af undervisningen (UVM 2007:15). Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 22

Dansk som andetsprog er et timeløst fag, og en vurdering af den enkelte elevs behov for undervisning og omfanget af denne undervisning beror derfor på, at en lærer eller anden fagperson skønner, om der er et behov. Fælles Mål Fælles Mål lægger med formål, trinmål, læseplan, slutmål og vejledning op til, at dansk som andetsprog er et fag, der skal betragtes som et samlet hele gennem skoleforløbet fra 1. 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene (UVM 2009:23). Dansk som andetsprog betragtes derudover også som en dimension i fagene og i tværgående problemstillinger. Det sker bl.a. ved, at følgende områder både indgår i arbejdet hen imod Fælles trin og slutmål i faget Dansk som andetsprog samt hele tiden lægges ned over undervisningen i de øvrige fag: - Elevens kommunikative færdigheder det talte sprog - Elevens kommunikative færdigheder det skrevne sprog - Sprog og sprogbrug - Viden om sprogtilegnelse og egen læring - Sprog, kultur og samfundsforhold. Fælles Mål bygger på en forståelse af, at sprog opbygges gennem aktiv brug og sprogtilegnelse, som i den almene undervisning bl.a. praktiseres ved hjælp af undervisningsdifferentiering, der tager højde for andetsprogsdimensionen igennem hele skoleforløbet. Denne undervisningsdifferentiering kan praktiseres ved holddannelse i klassen eller på tværs af klasser og klassetrin. I undervisningsvejledningen står der endvidere, at begrebet dansk som andetsprog er neutralt med hensyn til elevernes sprogfærdighedsniveau, og at det kan dække nybegyndere såvel som avancerede sprogbrugere. Af slutmålene fremgår det, at eleven i undervisningen skal arbejde med inddragelse af og sammenligninger med modersmålet og at der arbejdes med tosprogethedens betydning (slutmål efter 9. klasse). Af vejledningen i Fælles Mål fremgår det også, at det er af afgørende betydning, at eleverne i skolen møder en positiv holdning til den kultur og det sprog, de er vokset op med, og som derfor er nært forbundet med deres identitetsudvikling. Fælles Mål lægger, som det hedder i formål til faget stk. 3 op til, at Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. 3.2 Kommunalpolitiske rammer De skolepolitiske mål i Albertslund Kommune er dels formuleret i et notat fra 2006, hvor tosprogede elever dog ikke er specifikt nævnt. Derudover er der formuleret mål for indsatsen vedrørende tosprogede elever i Integrationspolitikken og Børn og Ungepolitikken. Endelig er der en sprog- og læsepolitik, som blev færdiggjort i samme periode som nærværende evaluering. Skolepolitiske mål I et 8-siders notat fra 6. juli 2006 med titlen Skolepolitiske mål for fremtidige om- og tilbygninger samt bygningsmæssige tilpasninger af skolerne samt vision for folkeskolen i Albertslund er der formuleret en vision om at: Skolen skal omfatte, møde og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 23

udfordre eleverne, der hvor de er fagligt og personligt, med fokus på den enkeltes læring i respekt for fællesskabets mulighed og nødvendighed. Børnenes læring og personlige, alsidige udvikling er det centrale omdrejningspunkt i undervisningsdelen og i fritidsdelen Hvis den vision skal lykkes, kræver det ifølge dokumentet bl.a. en undervisningsdel, som fagligt, metodisk og didaktisk lever op til kravene i Fælles Mål. ( ) Som i sin form er inkluderende og værdsætter oplevelser, faglighed og fordybelse, træning og færdigheder og refleksion over elevernes egen og fælles læring. (Albertslund Kommune, 2006b:2) Visionen gælder alle elever, og der står intet specifikt om gruppen af tosprogede elever. Børn og ungepolitikken. Børn og ungepolitikken fra 2006 er opdelt i 7 temaer: Individet i fællesskabet, Natur og Miljø, Social indsats, Kulturoplevelser, Sundhed, Mangfoldighed samt Kompetencer. Tosprogede elever er nævnt eksplicit under temaet Kompetencer og temaet Mangfoldighed. Under kompetencetemaet står der om tosprogede børn, at målsætningen er: - at tosprogede børn inden skolestart opnår et alderssvarende dansk og begrebsapperat. - at tosprogede børn gennem skoleforløbet opnår kompetencer, der ligger på niveau med danske elevers. Undre temaet Mangfoldighed står der, at målsætninger er, - at sikre integrationen og kulturmødet i daginstitutioner, skoler og foreninger. Integrationspolitikken Integrationspolitikken fokuserer på tre forskellige former for integration: Økonomisk, social og kulturel integration. På tværs af disse dimensioner er lagt tre områder, som beskriver, hvad der skal til for at opnå en vellykket integrationsindsats. Disse områder er: Medborgerskab, kommunikation og baggrund. Enkelte steder på tværs af disse områder og dimensioner nævnes skolen. I integrationspolitikken tales der om etniske minoriteter og børn, ikke om tosprogede elever. Undre temaet medborgerskab og kultur defineres en række kerneværdier, som det er centralt, at de etniske minoriteter accepterer og overholder. Eksempler på sådanne kerneværdier, der vedrører skolen, er deltagelse i lejrskole, deltagelse i gymnastik (incl. badning) og at der udvises respekt for kvindelige pædagoger og lærere (Albertslund Kommune, u. årstal:7). Under temaet kommunikation står der, at det er vigtigt, at børn lærer det danske sprog så tidligt som muligt og så godt som muligt for at kunne fungere i en dansk dagligdag, begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (Albertslund Kommune, u.årstal:9). Derudover nævnes uskrevne regler om at give besked om deltagelse i børnefødselsdage hos en klassekammerat som eksempel på et område, hvor det er nødvendigt, at alle parter gør sig umage for at afdække baggrunden for opståede problemer. I gennemgangen af de tre dimensioner nævnes folkeskolen ikke eksplicit, men kerneværdierne fremhæves igen, ligesom det nævnes, at alle har mulighed for at praktisere deres kultur og religion, så længe dette ikke strider mod kerneværdierne. Mht. sprog nævnes, at de etniske minoriteter skal lære det danske sprog. Minoritetssprog nævnes ikke. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 24

I Integrationsindsatsen 2008 gennemgås desuden integrationsindsatsen i de enkelte forvaltninger. I afsnittet fra Børne- og Ungeforvaltningen fremhæves en integrationsindsats i perioden 2003 2007. På den baggrund anbefaler forvaltningen skolerne: - At fastholde og udvikle det gode forældresamarbejde, der er etableret, ved at udarbejde en strategi for forældresamarbejdet for hele skolen - At styrke samarbejdet med forældrene, hvor der bliver fokuseret på gensidige forventninger og værdier - At etablere aktiviteter, der styrker relationerne eleverne imellem på tværs af etnicitet - At uddanne medarbejderne inden for området dansk som andetsprog - At få et øget fokus på lærernes forventninger til elevernes præstationer både fagligt og socialt - At udarbejde en strategi for integrationsarbejdet for hele skolen. (Albertslund Kommune, 2008:.15) I et afsnit om udfordringer i integrationsindsatsen nævnes det igen, at udfordringen bliver at sørge for, at sprogstimuleringen er optimal, så børnene starter i skole med aldersvarende danskkundskaber (Albertslund Kommune, 2008:18). Derudover beskriver integrationsrapporten tre udvalgte temaer, hvoraf det ene tema er Sprogstimulering og tosprogede elever og læsning. I Albertslund kommune har der været to større tiltag for at udvikle elevernes læseniveau. Det første løb fra 1998-2001 og nævnte ikke specifikt tosprogede elever som en gruppe, men ved evalueringen blev det vurderet, at især tosprogede elevers læseniveau stadig skulle forbedres. Det andet tiltag blev vedtaget i 2004 og skal slutevalueres i 2012. Målet for de tosprogede elever er i dette læseprojekt, at tosprogede elevers læseniveau skal ligge tæt på landsgennemsnittet. Indsatsområdet udløste ekstra ressourcer i form af timer til tosprogede elever på 2. og 3. klassetrin (Albertslund Kommune, 2008:52). Konklusionerne på læseindsatserne var i integrationsrapporten fra 2008, at de tosprogede elever klarede testene bedst på 3. klassetrin, men herefter øges den faglige afstand mellem læseresultater for et- og tosprogede elever betydeligt. Dette billede forklares med, at det er i indskolingen, de store ressourcer bruges i forhold til undervisning i dansk som andetsprog, og derefter er der en begrænset støtte på 9. lektioner per elev om året og at disse lektioner ikke udelukkende er bundet til dansk. Samtidig skærpes sprogkravene til eleverne efter 3. klasse. Det konkluderes i rapporten, at Der er grupper af tosprogede elever, der klarer disse faglige udfordringer meget fint, men en stor gruppe elever har brug for, at vi bliver bedre til at støtte den i deres skoleforløb, så de får succes. (Albertslund Kommune 2008:56) I 2010 er der udarbejdet en sprog- og læsepolitik. Af en fodnote i politikpapiret fremgår det, at der i tråd med inklusionstankegangen ikke er differentieret imellem et- og tosprogede elever, men at der i den tilhørende handlingsplan er et afsnit, der i dybden beskriver andetsprogsdimensionen. Forbindelsen mellem udeladelsen af differentiering og inklusion forklares ikke yderligere. Albertslundstrategien Af Albertslundstrategien fremgår det side 8-9, at i bl.a. folkeskolen mødes børn, unge og forældre på tværs af kulturelle, etniske og sociale skel, og i dette møde skabes den Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 25

sammenhængskraft, der binder os sammen i én velfungerende sammenhæng. Vores skoler, daginstitutioner og øvrige tilbud skal derfor være et attraktivt tilbud til alle, og forskellighed og integration er et mål i sig selv. Hvad der forstås ved integration er ikke forklaret. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 26

3.3 Økonomiske rammer Den økonomiske udmøntning af ressourcer til skolernes undervisning af tosprogede elever fremgår af Vedtægt for styrelsen af Albertslund Kommunes skolevæsen, Bilag 2: Undervisningens ordning punkt E. Timetal for undervisning af tosprogede elever. (Herefter: Styrelsesvedtægten). Her fremgår det, hvilke timer, der tildeles til de fire kategorier, der vedrører undervisning af elevgrupper i folkeskolen i Albertslund Kommune. De fire kategorier refererer til henholdsvis 3 og 4 i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. 4 i bekendtgørelsen vedrører undervisning i dansk som andetsprog af elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning og derfor henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. I styrelsesvedtægten i Albertslund Kommune er der to kategorier, der referer til 4: Basis-dansk hold for elever i 0. og 1. klasse Modtagelsesklasser for elever, der ankommer fra udlandet op gennem skoleforløbet. Ifølge styrelsesvedtægten kan elever max. gå et år og tre måneder i modtagelsesklasse i Albertslund Kommune. Bekendtgørelsen lægger op til, at elever kan have brug for basisundervisning i op til to år. 3 i bekendtgørelsen vedrører undervisning i dansk som andetsprog af elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, og derfor henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. I styrelsesvedtægten i Albertslund Kommune er der to kategorier, der referer til 3.. Øvrige tosprogede elever. Udslusningstimer. Dette begreb eksisterer ikke i de nationale rammer, men er i Albertslund kommune supplerende undervisning i dansk som andetsprog til de elever, der er udsluset efter max et år i modtagelsesklasse. Udslusningstimer beror ikke på en behovsvurdering, men består i 140 timer, som følger eleven i tre år efter udslusning fra modtagelsesklasse. Timerne kaldes i daglig tale på skolerne også for TS timer. Bekendtgørelsesteksten er udfoldet i kapitel 4.4, der handler om skolernes organisering af undervisningen i dansk som andetsprog. I det følgende præsenteres de organisatoriske rammer og den økonomiske tildeling for de enkelte områder. Tallene er fremkommet med hjælp fra stabsafdelingen, Børne- og Ungeforvaltningen, som bidrog med opgørelse over antallet af lektioner overført til skolerne til basis-dansk hold, supplerende dansk og modtagelsesklasser for skoleåret 2008/2009 og 2009/2010 og en omregningsfaktor til en gennemsnitlig lønudgift, hvor en lektion er sat til at koste 414 kr. incl. forberedelse m.m. Opgørelsen af økonomi vedrørende udslusningstimer er lavet med bidrag fra tosprogskonsulenten, som har oplyst timerne, som er omregnet jf. den oplyste omregningsfaktor, der benyttes i kommunen. I bilag 4 er der en oversigt over ressourceforbruget på den enkelte skole. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 27

Basis-dansk hold De tosprogede elever, som på baggrund af sprogscreening ved indskrivningen vurderes at have behov for undervisning i basisdansk, indskrives på basis-dansk hold. Basisdansk hold oprettes i tilknytning til en børnehaveklasse. Basis-dansk hold kan oprettes med max. syv elever. Undervisning i basis-dansk hold forløber over to år i børnehaveklassen og 1. klasse. Basis-dansk hold på 0-klassetrin tildeles 10 ugentlige lektioner til undervisning i dansk som andetsprog (300 timer årligt). Basis-dansk hold på 1. klassetrin tildeles 12 ugentlige lektioner til undervisning i dansk som andetsprog (360 timer årligt). Hvis skolen vurderer, at der er behov herfor, kan den særlige indsats i forhold til elever, der er tilknyttet et basis-dansk hold fortsætte ud over 1. klasse. I alt er der til basis-dansk hold i skoleåret 2008/2009 brugt 2.252.160 kr. til ca. 90 elever i 0. og 1. klasse. I skoleåret 2009/2010 er der brugt 1.457.280 kr. til ca. 80 elever i 0. og 1. klasse. Øvrige tosprogede elever Skolerne tildeles, udover ressourcerne til basis-dansk hold, 9 timer pr. år for alle tosprogede elever, som ikke er tilknyttet et basis-dansk hold. Ved tildelingen af ressourcer baseres antallet af tosprogede elever på den årlige indberetning til Undervisningsministeriet om antallet af tosprogede elever på kommunens skoler. På baggrund af antallet af tosprogede elever på skolen tildeles skolen en pulje timer, som skolen herefter fordeler i forhold til den enkelte tosprogede elevs behov for undervisning i dansk som andetsprog. Timerne fordeles på 0. 9. klassetrin og anvendes til elever med behov for supplerende undervisning i dansk, fx til: Kurser i læsning for tosprogede elever på 2. og 3. klassetrin Kurser i forforståelse i forbindelse med nye fag og emner En eventuel særlig indsats ift. elever, der tidligere var tilknyttet et basis-dansk hold (jf ovenstående afsnit om basis-dansk hold). I alt er der til supplerende dansk i skoleåret 2008/2009 brugt 4.774.248 kr. til undervisning og i skoleåret 2009/2010 brugt 4.888.512 kr. Modtagelsesklasser for tosprogede elever og seniorklasse Tosprogede elever i alderen 7-14 år, der flytter til Albertslund kommune fra udlandet eller efter et kortere ophold i en anden kommune, optages i modtagelsesklasse. Modtagelsesklasser etableres med max 12 elever pr. klasse, der oprettes på følgende klassetrin med fast antal lektioner jf. følgende skema: Elevtal og lektioner for modtagelsesklasser i Albertslund Kommune. Modtagelsesklasse Lektioner (max 6 elever) Lektioner fra elev nr.7 - per elev. I alt v. 6 elever 1.- 3. klasse 22 1 22 29 4.- 6. klasse 26 1 26 32 14-18 årige 30 2 30 42 Kilde: Styrelsesvedtægten, Bilag B. Undervisningens ordning. E. Tosprogede elever I alt v. 12 elever Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 28

Da alle modtagelsesklasserne aktuelt er placeret på Herstedvester Skole er forbruget på denne skole det samme som det samlede beløb for hele kommunen: i 2008/2009 på 1.345.920 kr. og i 2009/2010 på 1.440.720 kr. Udslusningstimer Når elever efter et år i modtagelsesklasse udsluses til ordinær klasse, tildeles eleven en pulje på 140 timer til dansk som andetsprogsundervisning. På den modtagende skole dannes der så vidt muligt grupper af elever, der får dansk som andetsprogsundervisning sammen, så udslusningstimerne kan dække et forløb på ca. 3 år. Alle elever, der er udsluset fra modtagelsesklasse med udslusningstimer er berettiget til at modtage dansk som andetsprogsundervisning uanset elevens faglige standpunkt. Lektionerne administreres af konsulenten for tosprogede elever på vegne af direktøren for Børne- og Ungeforvaltningen. I alt er der til undervisning i supplerende dansk i forbindelse med udslusning af elever fra modtagelsesklasse i skoleåret 2008/2009 brugt 269.100 kr. og i 2009/10 brugt ca. 546.480 kr. Opsummering En samlet opgørelse af ressourcer overført fra forvaltning til skolerne til undervisning af tosprogede elever i folkeskolen dækkende basis-dansk hold i børnehaveklasse og 1. klasse, supplerende dansk fra 2. - 9. klasse samt modtagelsesklasseundervisning af elever der ankommer fra udlandet og timer til dansk som andetsprogsundervisning, når disse elever udsluses i normalklasser fremgår af nedenstående tabel. Samlet ressourceforbrug til undervisning i dansk som andetsprog 2008/09 og 2009/10. Dansk som andetsprog 2008/2009 2009/2010 Basis-dansk hold 2.252.160 1.457.280 Øvrige tosprogede elever 4.774.248 4.888.512 Modtagelsesklasseundervisning 1.357.920 1.440.720 Udslusningstimer 269.100 546.480 I alt 8.653.428 8.332.992 3.4 Konkluderende bemærkninger om rammerne Der lægges forskellige perspektiver på undervisningen af tosprogede elever i de forskellige tekster i de nationale dokumenter. Der er tale om to forskellige syn på sprogudvikling, og i nogle af teksterne indgår begge perspektiverne. (Kristjansdottir 2006, 2009). Det ene perspektiv fokuserer på målet om at tilegne sig dansk med udgangspunkt i elevens (mangelfulde) danske sprog og uden at tilskrive elevens modersmål betydning i en læringssammenhæng. Dansk som andetsprog får karakter af en kompensatorisk indsats i et begrænset tidsrum i forhold til, at der ikke tales dansk i hjemmet. Formålet med skolens uddannelse er primært at lære børnene dansk. Det er perspektivet i lov- og bekendtgørelsesteksten og i et vist omfang i den organisatoriske vejledning. I det efterfølgende kaldes dette perspektiv dansk-positionen. I en national evaluering af undervisningen af Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 29

tosprogede elever i 2007 blev denne tilgang til andetsprogstilegnelse betegnet som et statisk sprogsyn, fordi elevers sprogkundskaber på dansk betragtes isoleret og som noget, der skal være på plads, før eleverne kan opnå fagligt udbytte af den samlede undervisning (EVA, 2007). Det andet perspektiv fokuserer også på målet om at tilegne sig dansk men med udgangspunkt i, at eleven i et eller andet omfang har kompetencer på flere sprog og derfor har viden og identitet knyttet til tosprogede og flerkulturelle hverdagserfaringer, som der skal bygges videre på både i sprogundervisningen og i de øvrige fag gennem hele skoleforløbet. Dette perspektiv findes i undervisningsvejledningen i Fælles Mål for Dansk som andetsprog og delvist i den organisatoriske vejledning. Anerkendelse af elevens samlede sproglige og kulturelle erfaringer betragtes som en forudsætning for at tilegne sig dansk sprog på et højt niveau og dermed adgang til samfundsmæssig deltagelse. I det efterfølgende kaldes denne position læringspositionen. I den nationale evaluering af undervisningen af tosprogede elever fra 2007 blev denne tilgang til andetsprogstilegnelse betegnet som et dynamisk sprogsyn, fordi det lægger op til at se på elevens sprogkundskaber som en proces, der foregår gennem hele skoleforløbet både gennem sprogundervisning og i den øvrige fagundervisning (EVA, 2007). Dansk-positionen præger de kommunale rammer vedrørende undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune med et stærkt fokus på sprogstimuleringsindsatsen op til barnet starter i skolen. Bestræbelsen er, at tosprogede børn inden skolestart har lært tilstrækkeligt dansk til derfra at kunne undervises på lige fod med deres jævnaldrene, der har dansk som modersmål. Minoritetsmodersmål nævnes ikke i de kommunale mål og sprog bliver derved ligesom i lovens 4a ensbetydende med dansk. Albertslund kommune valgte i 2002 at afskaffe modersmålsundervisningen til elever fra tredjelande (Timm, 2008). Imidlertid lægger de Skolepolitiske Mål op til en læringsposition med mål om en undervisning, der lever op til kravene i Fælles Mål. Ganske vist nævnes tosprogede elever ikke eksplicit i dokumentet, men forpligtigelsen gælder antageligt også Fælles Mål i Dansk som andetsprog. De modsatrettede perspektiver i de nationale rammer som i et vist omfang afspejles i de kommunale rammer i Albertslund Kommune stiller lærere og ledere på skolerne overfor en stor udfordring. De skal vælge hvilken position, de arbejder indenfor, når de vil tilrettelægge og gennemføre en kvalificeret og målrettet undervisning af tosprogede elever. Det er vidt forskellige indsatser, der skal til alt efter hvilket sprog- og læringssyn skolerne bestræber sig på at praktisere. Den økonomiske ramme til undervisning af tosprogede elever var i skoleåret 2008/2009 på i alt 8.653.428 kr. og i skoleåret 2009/2010 på 8.332.992 kr. Der er på forvaltningsniveau ugennemsigtighed i forhold til at følge det aktuelle forbrug af ressourcer på skolerne og i forhold til at kunne følge udviklingen Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 30

vedrørende undervisning af tosprogede elever over tid. Det vanskeliggør muligheden for monitorering og kvalitetssikring på alle niveauer i organisationen. Fx kan det udgøre en barriere for skolebestyrelser i forhold til at følge, hvordan ressourcen forvaltes på skolerne. Det kan også udgøre en barriere for den centrale forvaltning i forhold til at følge, hvordan forskellige modeller vedr. undervisning af tosprogede elever, synes at have konsekvenser for elevernes skolesucces eller ej. I det følgende kapitel ser evalueringen nærmere på skolerne aktuelle forvaltning af ressourcerne. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 31

Kapitel 4. Skolernes praksis Dette kapitel handler om, hvad skolerne aktuelt gør med de ressourcer, der er overført til skolerne med henblik på, at de kan leve op til forpligtigelserne vedrørende undervisning af tosprogede elever som beskrevet i styrelsesvedtægten. Kapitlet er delt op i en række temaer, hvor der sættes fokus på: 1. Skolernes begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet. 2. Skolernes anvendelse af ressourcer. 3. Henvisning af elever til undervisning i dansk som andetsprog, og omfanget af undervisningen. 4. Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog. 5. Indholdet i undervisningen i dansk som andetsprog i relation til Fælles Mål. 6. Lærerkompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever. 7. Lærersamarbejde omkring undervisning i dansk som andetsprog. 8. Samarbejde med forældre. De overordnede centrale rammer for undervisningen af tosprogede elever blev præsenteret i kapitel 3 og hvert afsnit i dette kapitel starter med en kort præsentation af de mere specifikke centrale og kommunale bestemmelser, der vedrører det enkelte tema. Dernæst følger eksempler på hvad lærerne og lederne har sagt om temaet fulgt af lærernes og ledernes forslag til forbedring af området. Kapitlet afsluttes med konkluderende bemærkninger på tværs af de otte temaer. Afsnittet bygger på skolernes kvalitetsrapporter fra skoleåret 2008/09 og på de kvalitative interviews med lærer- og lederteams. Gennemgående fokuserer lærerne på tværs af skolerne primært på skolernes nuværende praksis evt. reflekteret i forhold til, hvordan det har været tidligere. Lederne fokuserer i højere grad på, hvor skolerne gerne vil hen, og hvor langt de er nået i den proces evt. også reflekteret i forhold til tidligere erfaringer men ikke mindst i forhold til den aktuelle kommunale kontekst. Tilsammen kan interviewene derfor give et godt grundlag for at gøre status. 4.1 Begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet. Ifølge styrelsesvedtægten i Albertslund Kommune er definitionen på et tosproget barn et barn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, evt. gennem skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede elever defineres i Albertslund tillige som børn, der vokser op i hjem, hvor der tales mere end et sprog. Lærere og ledere om sprogbrug og begrebsliggørelse i praksis I praksis på skolerne er der meget forskel på, hvordan de ansatte definerer om en elev er tosproget, og hvad de forbinder med undervisning af tosprogede elever. På nogle skoler definerer lærere og ledere med henvisning til styrelsesvedtægten tosprogede Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 32

elever som elever, der taler to sprog i hjemmet og nogle lærere tilføjer, at de mener, at der også er noget kulturelt forbundet med tosprogethed. På andre skoler bruges tosproget synonymt med elever, der har problemer med sproget eller med at lære. I disse lærerteams tales der primært om tosprogsproblematik og sprogsvage børn. Kategorien sprogsvage børn bruges både om et-og tosprogede børn, der har brug for supplerende undervisning, når de bliver testet til skolestart. Nogle lærere sætter spørgsmålstegn ved om elever, der er gode til dansk er tosprogede, eller om eleven er tosproget, hvis han eller hun aldrig anvender sit modersmål i skolen. Gruppen af dansk som andetsprogslærere, som må siges at være skolernes ressourcepersoner vedrørende dansk som andetsprog, blev bedt om at svare på, hvorfra skolen ved, om en elev er tosproget. En del af de lærere, der deltager i evalueringen skriver, at de enten ikke ved det, eller at det antydes af børnenes navne. Andre skriver, at skolen ved det, fordi de får besked via indskrivningen, hvorvidt barnet skal have supplerende dansk eller basisundervisning. Det tyder på, at der også i gruppen af specialister er en forståelse af, at det kun er elever, der er vurderet til at have behov for basisdansk eller supplerende dansk som andetsprog, der er tosprogede. I en del interviews problematiseres det overhovedet at tale om tosprogede elever, fordi lærerne oplever, at modersmålet i dag ikke længere er det sprog, der anvendes mest i alle hjem. Det er ifølge lærerne en konsekvens af, at familierne har været i Danmark i flere generationer og fordi, der ikke udbydes kvalificeret modersmålsundervisning, så børnene ikke lærer modersmålet ordentligt. Derfor behersker nogle elever deres modersmål så ringe, at der i et læringsperspektiv ikke er meget at bygge på. Samtidig er der både lærere og ledere, der mener, at de børn der taler modersmålet i hjemmet også typisk er de elever, der klarer sig bedst på dansk i skolen. På flere af skolerne er der i udgangspunktet en ulyst til at tale om tosprogede elever som gruppe, og der sættes spørgsmålstegn ved nytten af at gennemføre nærværende evaluering, der lægger netop dette snit på skolernes praksis. Forklaringen er ifølge flere af skolelederne og lærerne, at udgangspunktet for undervisningen på den pågældende skole er, at elever er elever og undervisningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov i det hele barn - uanset om barnet er tosproget, har dysleksi eller sociale problemer eller andre forhold, der forudsætter særlig opmærksomhed. At tale om tosprogede elever kan ifølge denne forståelse virke unødigt stigmatiserende på en elevgruppe, som aktuelt udgør hen imod en tredjedel af kommunens elevgrundlag. Så ved at lade være med at tale om nogle elever som tosprogede, inkluderes de ifølge disse lærere og ledere i højere grad i skolens undervisning. Forståelsen på disse skoler er også, at der i så mange år har været en stor andel af tosprogede elever på skolerne, at lærerne per automatik i udgangspunktet tager højde for tosprogsdimensionen i deres undervisning. En tosproget elevs undervisningsbehov behøver i denne forståelse ikke at være forbundet med, at barnet er tosproget og har dansk som andetsprog. Det kan lige så vel være forbundet med sociale udfordringer, der har konsekvenser for indlæringen, og bliver et barn grupperet som tosproget, er forståelsen, at andre dimensioner af barnets læringsbetingelser, der måske er mere relevante at give opmærksomhed, kan risikere at blive tilsidesat. I interviewene tales der i forbindelse med undervisning i basisdansk om basisbørn og BADA. Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog har mange navne. Den Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 33

kaldes fx: supplerende dansk, støtteundervisning, sprogstøtte, dansk specialundervisning, ekstraundervisning, støttedansk, støtteundervisning, SUDA, tosprogsundervisning og TS timer. Udslusningstimerne kaldes af nogle for TS timer og på andre skoler kaldes timerne for rygsækstimer. Lærere og lederes forslag til forbedringer På nogle skoler foreslår lederen, at man holder op med at tale om tosprogede elever. En leder siger, at han sammenlignet med andre udfordringer betragter det som en biting, at 1/3 af eleverne har dansk som andetsprog, og et forhold som ikke skal have mere opmærksomhed end andre udfordringer. På en af disse skoler er der samtidig lærere, der foreslår, at der både på skolen men også på kommunalt niveau reflekteres meget mere over, hvad det indebærer, at kulturer mødes. På andre skoler i kommunen er visionen ifølge nogle lærere og ledelser, at dansk som andetsprog udvikles som en dimension i al undervisning, hvis tosprogede elever skal inkluderes i undervisningen på lige fod med etsprogede elever. 4.2 Procedure for anvendelsen af ressourcer Der står intet i de nationale rammer eller i den kommunale vedtægt om, hvilke procedurer, der gælder for anvendelsen af ressourcen i betydningen, hvilken dokumentation og hvilke arbejdsgange der sikrer, at ressourcen anvendes til det, den er afsat til. Det er med andre ord et tillidsspørgsmål mellem den decentrale og den centrale skoleledelse i kommunen. Hvad angår undervisning på basis-dansk hold og i modtagelsesklasser, hvor der er afsat et vist timetal, der omsættes til lektioner, bliver timerne skemalagt på lige fod med al anden undervisning. Hvad angår supplerende undervisning i dansk som andetsprog som beror på en vurdering og en henvisning til undervisning, der ikke i udgangspunktet er skemalagt, er proceduren mindre klar. Det samme gælder udslusningstimer. I det følgende gennemgås kort, hvordan ressourcen udmøntes til skolerne og omsættes til undervisning af tosprogede elever på de fire områder, hvor der specifikt er afsat ressourcer rettet til denne målgruppe. Udover lærer- og lederudsagn er der i følgende afsnit også inddraget kommunale dokumenter vedrørende basis-dansk hold. Lærerne og lederne om ressourceanvendelse i praksis Basis-dansk hold Antallet af elever, der indskrives i skolen med behov for basisdansk har de seneste år været faldende til mellem 4-7 hold (28-49 elever). I 2008/09 startede der i alt 7 basisdansk hold i børnehaveklassen og i 2009/10 4 basis-dansk hold. I 2010/11 bliver der oprettet 6 basis-dansk hold. Nogle skoler har basis-dansk hold, mens andre ikke har. Kriterierne for placering af basis-dansk hold er beskrevet i kapitel 4.3. Skolerne får Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 34

overført lønsum svarende til det antal basishold, de skal undervise. Antallet af basisdansk hold og skoleplacering for de tre seneste skoleår fremgår af nedenstående: År Antal hold/ca elevtal i bh.+ 1.kl. Skoler med basishold 2008/2009 7 nye basisdansk hold = ca. 49 elever Herstedvester Skole (3) Herstedøster Skole (1) Egelundskolen (1) 2009/2010 4 nye basisdansk hold = ca. 28 elever 2010/2011 6 nye basisdansk hold = ca. 42 elever (35) Hyldagerskolen (2) Herstedvester Skole (2) Egelundskolen (1) Hyldagerskolen (1) Herstedvester Skole (2) Herstedøster Skole (1) Egelundskolen (2) Hyldagerskolen (1) På de skoler, der har basis-dansk hold, bliver ressourcen til basisdansk hold skemalagt med fast tilknyttet dansk som andetsprogslærer gennem hele skoleåret henholdsvis 10 timer i 0. klasse og 12 timer i 1. klasse. Ifølge interviewene gennemføres basisdansk undervisning i vid udstrækning som planlagt ifølge skemaet i børnehaveklasse og 1. klasse. Der kan være aflysninger i forbindelse med sygdom, fordi det er vanskeligt at erstatte en dansk som andetsprogslærer 10 eller 12 timer om ugen, og der kan være aflysninger, fordi nogle børnehaveklasser ofte tager på ture ude af huset, og basisdansk læreren derfor ikke kan tage holdet ud til basisundervisning, som planlagt. Basisdansk læreren har på den anden siden heller ikke mulighed for at deltage i ture ud af huset, fordi hun har sine øvrige timer på skolen. Endelig er der eksempler på, at dansk som andetsprogslæreren må træde til som vikar for hele klassen eller for andre klasser, hvilket betyder at basisholdet ikke får undervisning i dansk som andetsprog. Der er ifølge tosprogskonsulenten ganske få elever på basis-dansk hold, der efter et år på basishold har opnået en sproglig kompetence, så de i 1. klasse ikke har brug for at modtage basisundervisning. Som det fremgår af styrelsesvedtægten, kan den særlige indsats, der er tilknyttet et basis-dansk hold, fortsætte ud over 1. klasse, hvis skolen vurderer, at der er behov herfor. Nogle ledere er opmærksomme på muligheden med at fortsætte den særlige indsats med basisdansk udover 1. klasse for de elever, der måtte have behov herfor, men de opfatter tilsyneladende også bestemmelsen sådan, at en pædagogisk beslutning herom skal løftes inden for rammerne af de eksisterende budgetter, hvilket de ifølge interviewene ikke mener er realistisk. Derfor opleves det reelt på skolerne, som om der ikke er meget støttemulighed til de børn, der efter 2 år med henholdsvis 10 og 12 timers basisdansk undervisning stadig har brug for mere støtte, end de kan få i klassen og gennem tildeling af timer i supplerende dansk. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Ressourcerne til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som udgør ni timer per tosproget elev per år, indgår på alle skolerne i en samlet pulje i kompetencecentret. I alt var der på de fem skoler både i skoleåret 2008/2009 og i skoleåret 2009/2010 tale om Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 35

en samlet årlig ressource på ca. 4,8 mio. kr. Hvorvidt denne ressource går til supplerende undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever eller til anden supplerende undervisning (specialundervisning, støtteundervisning, AKT - adfærd, kontakt og trivsel) til de elever, der vurderes at have størst behov, kan skolerne ikke redegøre for. Det mener lederne på de fleste skoler er i overensstemmelse med den måde, de ønsker at drive skole på. Selvom ressourcetildelingsmodellen er sådan, at der tildeles 9 timer til undervisning i supplerende dansk som andetsprog per tosproget elev, der ikke modtager undervisning i basisdansk, udtrykker flere af lederne altså, at de ikke mener, at det er ensbetydende med at pengene nødvendigvis skal anvendes til det formål. Fra nogle af skolerne fortæller lærere, der er tilknyttet kompetencecentret, at de mener, at ressourcen, der tilføres skolen til dansk som andetsprog, er større end den ressource, der samlet set anvendes i kompetencecentret, som dækker mange andre undervisningsbehov end dansk som andetsprog, og flere af dansk som andetsprogslærerne mener, at det har formindsket omfanget af dansk som andetsprogstimerne, at de indgår i en samlet pulje i kompetencecentret. Ingen af skolerne kunne i interviewene klart redegøre for de spørgsmål vedr. ressourceforbrug og lærerkompetencer, der var fremsendt på forhånd (Bilag 5). Det er tilsyneladende ugennemsigtigt i hvilket omfang ressourcerne overført til undervisning i dansk som andetsprog også bliver læst som sådan, og det anser lederne ikke umiddelbart som et problem. Det er derfor ganske få oplysninger, evaluator har kunnet indhente om det konkrete ressourceforbrug til undervisning i supplerende dansk som andetsprog på skolerne i skoleåret 2009/2010. Tre af skolerne har efterfølgende skriftligt informeret om omfanget af læste timer i relation til kompetencecentret i indeværende skoleår. Nogle af skolerne har opgjort, hvad de ifølge budgettet har afsat til undervisningen, men kun en af skolerne kan opgøre, hvor mange lektioner, der er afholdt til undervisning i dansk som andetsprog. Ifølge skolens opgørelse er den tildelt 1422 lektioner til supplerende danskundervisning men ifølge opgørelsen fra forvaltningen er skolen tildelt 1800 lektioner. Dertil lægger skolen TS timerne, og af det samlede antal lektioner er der 315 lektioner, der ikke er læst hvor meget der er TS timer og supplerende undervisning i dansk som andetsprogstimer fremgår ikke. Begrundelsen for de ikke læste timer er, at lærerne har været syge eller på barsel. Ifølge interviews med lærerteams er ressourcen til den supplerende undervisning under de nuværende procedurer for tildeling meget sårbar. Hvis dansk som andetsprogslæreren er syg aflyses undervisningen og erstattes ikke af anden undervisning. Er klasselæreren syg, er dansk som andetsprogslæreren ofte den, der overtager undervisningen, fordi der så sidder en hel klasse uden lærer, og det betyder igen, at det er den supplerende undervisning, der bliver aflyst. Derudover påpeger flere lærere, at dansk som andetsprog som fagområde er i fare for at miste sin faglige profil, fordi al undervisning i kompetencecentret får karakter af støtteundervisning. Der er fx lærere med kompetence i dansk som andetsprog, der i den nuværende organisering i kompetencecentret oplever i lige så høj grad at få tildelt timer i specialundervisning som timer i dansk som andetsprog, mens der er lærere uden Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 36

kompetence i dansk som andetsprog, der bliver sat til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. En del af de lærere, der har deltaget i evalueringen, refererede til, at praksis på flere af skolerne tidligere har været at holde ressourcen til dansk som andetsprog adskilt fra andre ressourcer, og at der har været en praksis, hvor en koordinator med kendskab til omfanget af ressourcen har holdt regnskab med, at timerne blev læst. De lærere, der underviser i dansk som andetsprog samt nogle af de øvrige lærere, der deltog i interview som klasseteams oplever, at de tosprogede elever stilles ringere med den nye praksis, hvor ressourcen bliver samlet og skal tildeles efter vurdering og prioritering af elever med behov for forskellig slags undervisning. Der er her en markant forskel mellem ledernes og lærernes oplevelse af den aktuelle praksis. Modtagelsesklasse Modtagelsesklasserne er samlet på Herstedvester Skole. Tildelingen sker til skolen, og ansvaret for at lektionerne omsættes til undervisning er placeret hos en afdelingsleder i samarbejde med en nyetableret koordinatorfunktion, der er tildelt 60 lektioner om året til de særlige opgaver, der er forbundet med bl.a. udslusning af elever. Timerne bliver ligesom basishold timerne skemalagt, og i det omfang undervisning ikke bliver aflyst på grund af sygdom eller lignende, bliver timerne gennemført som planlagt. Udslusningstimerne (TS timer) Udslusningstimerne på 140 timer over tre år tilhører ifølge styrelsesvedtægten den enkelte elev, der bliver udsluset, og er ikke forbundet med en løbende behovsvurdering. Timerne kaldes også TS timer. På de fleste skoler indgår TS timerne aktuelt, ligesom lektionerne til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, i den samlede pulje i kompetencecentret. Det er uklart, om de blot indgår i den fælles pulje, eller, om der holdes særskilt regnskab med, at de bliver læst specifikt i forhold til den udslusede elev, de er øremærket til. Lærerne ved det ikke. På et par af skolerne ser det ud til, at de udslusede elever tildeles timer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på samme vilkår som andre elever efter behov og i henhold til tildeling fra kompetencecentret. På tre af skolerne oplyser ledelsen, hvor mange TS timer, der er afsat (for to af skolernes vedkommende) eller læst (for en skoles vedkommende) til udslusede elever per uge. For en af skolerne er tallet identisk med det, der er oplyst fra tosprogskonsulenten med ansvar for området. Det er den skole, hvor der stadig er en funktionslærer på området. For den anden skole, der opgør omfanget af tildelte midler oplyses det, at der er afsat 80 timer mere, end det er oplyst fra tosprogskonsulenten, og for den tredje skole er der tale om, at der er læst 490 TS timer mere, end konsulenten oplyser, at skolen har fået tildelt. Fra skolerne er tallene opgjort ugevis, og dette timetal er i evalueringen ganget med 40 jf. et 40 ugers skoleår. Hvis skolerne regner et skoleår med et andet antal uger, kan det medvirke til en mindre forskel. Hvis konsulentens timer er klokketimer, og skolernes er omregnet til lektioner, er dette endnu en faktor, der giver en stor forskel i opgørelsen. På en af skolerne udtrykker ledelsen, at det er vanskeligt at administrere denne pulje, fordi ressourcen nogen gange kommer meget forskudt af eleven og udgiften til lærerlønninger. På andre skoler er lærernes oplevelse dels, at det er blandet, hvorvidt eleverne får den undervisning, de har krav på som en del af udslusningsordningen, og at Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 37

timerne, som kompetencecentret fungerer for nuværende, er svære at udnytte ordentligt, og at timerne derfor forsvinder. Lærernes og ledernes forslag til forbedringer Flere skoleledere ønsker en mere fleksibel tildeling af ressourcen til undervisning i dansk som andetsprog, der fx vil gøre det muligt at anvende en del af den forholdsvis store ressource til basis-dansk hold til undervisning på mellem og ældstetrin. Samtidig udtaler flere af lederne og lærerne, at det nuværende omfang af fast tildelte ressourcer til basis-dansk hold elever ser ud til at have den tiltænkte effekt. Eleverne udvikler deres dansksproglige kompetencer markant gennem de to år, de går på basis-dansk holdene. Fordele og bagdele ved ordningen uddybes i afsnittet om organisering og forældresamarbejde. En leder kan forestille sig, at skolen i perioder vælger at udmønte ressourcen i kompetencecentret i form af tolærerordninger for at udvikle samarbejdet mellem lærerne blandt andet hvad angår dansk som andetsprogsdimensionen i den faglige undervisning. Modsat nogle af ledernes ønske om mere fleksibilitet i ressourcetildelingen foreslår især de lærere, der har kompetence på området og underviser i dansk som andetsprog, at der (gen)indføres en tildelingsmodel, der i langt højere grad sikrer, at den ressource, der er tildelt undervisning af tosprogede elever til supplerende dansk som andetsprog også anvendes til denne målgruppe. Disse lærere mener, at det er et problem, at ressourcen i dag går til mange andre undervisningsbehov, og at behovet for undervisning i dansk som andetsprog, er langt større end det, der imødekommes i dag. De mener, at det har forringet omfanget og kvaliteten af undervisningen, at ressourcen indgår i den samlede pulje i kompetencecentret. Lærerne, der underviser de tre modtagelsesklasser, efterlyser en mere fleksibel tildelingsmodel omkring modtagelsesklasser, som gør det muligt med kort varsel at regulere timetallet/lærerressourcen for at imødekomme de aktuelle undervisningsbehov med et meget vekslende og uforudsigeligt elevtal. De ekstra ugentlige lektioner, der er mulighed for at få tildelt, når holdene i en periode vokser, skal der skabes dokumentation for inden, der kan overføres ekstra ressourcer jf. styrelsesvedtægten. Inden ressourcen tildeles og kan omsættes til ekstra lærertimer, kan situationen have ændret sig igen. Flere af modtagelsesklasselærerne mener, at det især for elever, der ankommer i en alder, hvor de skal udsluses i 5. klasse og opefter, ofte er for kort tid at gå et år i en modtagelsesklasse. De mener, at der i et længere perspektiv kan være god økonomi i at give mulighed for, at elever kan blive halvandet år i modtagelsesklasse, hvis der er behov herfor. Opgjort i forhold til besparelser ved at undgå, at elever fx efter kort tid bliver placeret i specialklasse, vil muligheden både gavne elever og kommunens økonomi. Samtidig er der i lærergruppen Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 38

enighed om, at elever skal udsluses til undervisning i almindelige klasser i det omfang, det kan lade sig gøre hurtigst muligt. I forhold til udslusningstimerne foreslår en skoleleder, at de 140 timer over tre år erstattes af en intensiv tolærerordning/mentorordning i en udslusningsperiode på to-tre måneder, hvor en lærer følger eleven i et vist antal timer de første par måneder i ind/udslusningsperioden. 4.3 Henvisning af elever og omfanget af undervisningen Ved optagelse på skolen er det ifølge de nationale rammer kommunalbestyrelsen, der afgør om følgende sker centralt eller på den enkelte skole. Vurdering af tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog Beslutning om henvisning til anden skole end distriktsskolen Beslutning om henvisning til dansk som andetsprog efter 3 (supplerende undervisning) og 4 (basisundervisning). I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 2 står der, at der træffes med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkommende elev henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog jf 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal indgå bestemte screeningsmaterialer eller test, ekstern sagkyndig bistand eller lignede som grundlag for beslutning om iværksættelse af særlig undervisning i dansk som andetsprog. Af vedtægt for styrelsen af Albertslund Kommune fremgår det, at undervisning af tosprogede elever sker i henhold til folkeskolelovens 4a og 5 stk. 7, (Se kapitel 2 og ændringer vedr. 4a i juli 2010) og at tosprogede elever, som på baggrund af sprogscreening ved indskrivningen vurderes at have behov for undervisning i basisdansk indskrives på basis-dansk hold. Placeringen af basisdansk-hold er ifølge notat fra 22. januar 2010, (sagsnr. 09/24116) afgjort ud fra to (ikke prioriterede) kriterier: 1. Andelen af tosprogede børn i distriktet 2. Den forventede klassekvotient på skolen Vedr. basisundervisning i modtagelsesklasse står der, at eleven indskrives på baggrund af en vurdering ved indskrivningen, og ved modtagelsesklasseelever står der, at eleven optages i modtagelsesklassen. Det fremgår ikke, hvem der vurderer og hvordan. Det fremgår også af styrelsesvedtægten, at skolerne tildeles ni timer per år for alle tosprogede børn, som ikke er tilknyttet basis-dansk hold, og at det er op til skolen at fordele ressourcen i forhold til den enkelte elevs behov for undervisning i dansk som andetsprog. Der står ikke hvem, der vurderer og hvordan. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 39

Lærere og ledere om henvisningspraksis Henvisning til basis-dansk hold Proceduren i overgangen fra børnehave eller førskolegrupper (15 timers sprogstimuleringsordning til børn, der ikke går i børnehave) til børnehaveklasse er i en overgangsfase fra en praksis til en anden. Hvorvidt en tosproget elev ved indskrivning i skolen er blevet henvist til basisundervisning eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog har indtil dette skoleår været foretaget centralt på Pædagogisk Center Albertslund (PCA). De børn, som ved 4-års sprogscreening foretaget i den enkelte institution af en omrejsende talepædagog, blev året før skolestart indkaldt til en sprogvurdering på PCA. Denne sprogvurdering er hidtil blevet fortaget af talepædagoger. Eleven kan blive vurderet til at have behov for basisdansk, behov for supplerende dansk eller til at have et alderssvarende dansk Vurderingen afgør, om eleven bliver henvist til supplerende undervisning eller undervisning i basisdansk. Den nye ordning træder i kraft fra skolestart i 2011. Til forskel fra den tidligere procedure vil den nye ordning indebære, at det er pædagogerne i børnehaven i stedet for de tidligere talepædagoger, der løbende følger børnenes sprogudvikling og identificerer hvilke tosprogede børn, der skal sprogvurderes i forbindelse med skolestart. I børnehaven følges børnenes sprogudvikling løbende ved hjælp af det system, der hedder TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling, Special-pædagogisk Forlag 2003). TRAS er et støtteredskab for pædagogen til at følge sprogudviklingen, som bl.a. kan inddrages i samtalen med forældrene. TRAS tager ikke højde for, at nogle af børnene er tosprogede. Metoden fokuserer udelukkende på, hvad børnene har af sprog på dansk. Erfaringen er ifølge den ansvarlige konsulent på området, at pædagogerne ofte vurderer de tosprogede børns sprog bedre, end det faktisk er. Forklaringen kan ifølge konsulenten dels være, at pædagoger ofte er gode til at indgå i relationer med børn og få kommunikationen i hverdagen til at fungerer til trods for barnets eventuelle sproglige vanskeligheder på dansk. Forklaringen kan også være forbundet med, at viden om sprogvurdering i almindelighed og tosprogede børns sprogudvikling i særdeleshed ikke er en del af pædagogernes almene uddannelse på seminariet og derfor ikke en særlig udbredt kompetence i dagtilbuddene i kommunen. Dette forhold blev også påpeget i Integrationsrådets rapport i 2009 (Albertslund Kommunes Integrationsråd, 2009). Hvis pædagogen på baggrund af TRAS vurderer, at der er grund til bekymring, vil barnet blive sprogvurderet af tre sprogpædagoger, der er tilknyttet PCA. Sprogpædagogernes vurdering danner grundlag for, hvilken sprogstøtte barnet får i børnehaveklassen og bliver formidlet til centralforvaltningen, som derefter beregner, hvor mange ressourcer, der skal afsættes til basis-dansk hold og til supplerende undervisning. Antallet af elever, der er blevet henvist til basis-dansk hold, har været faldende gennem det seneste 10 år, hvilket både konsulenten og flere skoleledere vurderer, blandt andet er et resultat af den øgede indsats med sprogstimulering i førskolealderen. Resultatet af den sprogvurdering, der er gennemført i skoleåret 2009/2010 med skolebegyndere fra august 2010 er, at ud af i alt 210 børn, som ved 4-års screeningen blev vurderet til ikke at have et alderssvarende dansk, blev 39 vurderet til at have brug for basisdansk og 63 til at have brug for supplerende dansk. 108 børn havde fra 4-års screeningen til sprogvurderingen ved skoleoptag udviklet et alderssvarende dansk. Pga. udsat skolestart, fraflytning og valg af privatskole ender det med, at der starter 35 elever på Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 40

basis-dansk hold. Fremgangsmåden betød, at ud af 35 tosprogede elever blev ni elever i skoleåret 2010/2011 henvist til en anden skole end distriktsskolen. Det var primært Vridsløselille Skole, der afgav elever til Egelundskolen. (Ifølge notat fra 22. januar 2010, sagsnr. 09/24116). Forældre til børn, der henvises til basis-dansk hold har ikke, som andre forældre frit skolevalg, men kan ved afslutningen af basisdanskholdet efter 1. klasse vælge at flytte barnet til distriktsskolen. I skoleåret 2008/09 modtog i alt ca. 90 elever undervisning på basis-dansk i 0. og 1. klasse. I skoleåret 2009/2010 modtog ca. 80 elever undervisning på basis-dansk hold. Af interview på forvaltningsniveau fremgår det, at henvisning til en anden skole end distriktsskolen i Albertslund Kommune sker med reference til 5. stk. 7, hvor det af bekendtgørelsen 4 stk. 2 og stk. 3 bl.a. fremgår, at henvisning til basisdansk kan ske til hold på max 7 elever. En skoleleder beskriver ordningens formål som todelt: Dels at få spredt tosprogede elever og dels at tilbyde en form for modtagelsesklasseordning til børn, der har brug for mere undervisning i dansk som andetsprog end de kan tilbydes i form af supplerende undervisning. Ifølge en anden skoleleder har basisdansk ordningen derfor også det formål, at den giver eleverne fra de primært mere velhavende kvarterer mulighed for at danne venskaber med elever fra de sociale boligområder. De elever, der bor i de sociale boligområder i Albertslund Syd ville ikke komme i de etnisk danske boligområder, hvis ikke de gik i skole der. Skoleledelsen er imidlertid ikke sikker på, at venskaberne fungerer udover skoletiden. To af skolelederne peger på, at med et lille antal elever, der aktuelt starter i skolen med behov for undervisning i basisdansk, har ordningen overlevet sig selv som spredningsredskab. Overlevering af børn fra børnehave til skole Der er 30 institutioner, hvorfra der indskrives børn til fem folkeskoler. Koordineringen i forbindelse med overlevering af børn fra børnehave til skole har tidligere fundet sted på et fælles møde i marts afholdt på PCA for de pædagoger, der skulle afgive børnene og de lærere, der skulle modtage børnene i skolerne. Hvis der var personale, der ikke kunne komme, var der ingen form for overlevering. Dette møde er fra flere sider beskrevet som kaotisk, bl.a. fordi personalet fra dagtilbud mødte op med en dagorden om at formidle information om det enkelte barn i forhold til den fremtidige sproglige indsats, og skolerne på dette tidspunkt i første omgang havde fokus på klassedannelse. Med den nye ordning er intentionen blandt andet at få adskilt klassedannelsesprocessen og den sprogpædagogiske overlevering. Med den nye ordning skal pædagogen på baggrund af sprogvurderinger udarbejde en handleplan for støtte til sprogstimulering. Ved overgang fra børnehave til skole skal barnets pædagog formidle handleplanen til sprogpædagogerne i marts det år, hvor eleven starter i skole i august. Af interviewene på skolerne fremgår det, at indskolingslærerne ikke har kendskab til den ny ordning, der er på vej. Ved dette års overlevering lyder kritikken fra flere indskolingslærere og nogle skoleledelser, at overleveringen har fungeret dårligt, fordi det tidligere afholdte overleveringsmøde er skåret væk uden, at der er fulgt skriftlige dokumentation med fra børnehaven som erstatning. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 41

Henvisning til supplerende undervisning i dansk som andetsprog Skolerne er tildelt ni klokketimer til undervisning, hvilket svarer til 12 årlige lektioner per tosproget elev, der er indskrevet på skolen, og som ikke er henvist til basisdansk. Henvisning til supplerende undervisning i dansk som andetsprog beror på, at en af elevens lærere identificerer et behov og udarbejder en ansøgning til kompetencecentret, som så bliver imødekommet eller afvist. Det er oftest dansklærerens opgave, men det kan også være en af elevens øvrige lærere. Da der ikke er ressourcer til, at alle de elever, der henvises til kompetencecentret, får undervisning, foretages der en vurdering og prioritering af hvilke elever, der vurderes at have mest behov for supplerende undervisning. Ansøgningen er skriftlig og behandles af en gruppe af lærere med tilknytning til kompetencecentret, hvor der på de fleste skoler indgår en lærer med kompetence vedrørende dansk som andetsprog. På nogle skoler er der en forhåndsudmelding til klasselærerne om, at der tildeles supplerende undervisning i dansk til 2-4 elever per klasse. Nogle lærere mener, at det er en uhensigtsmæssig tilgang til undervisningen af tosprogede elever, fordi nogle klasser kan have et langt større behov. Flere dansk som andetsprogslærere siger, at de ikke mener, at det nuværende system sikrer, at elevernes behov for undervisning i supplerende dansk bliver identificeret. En henvisning til kompetencecentret beror på, at lærere, der ikke er uddannet i dansk som andetsprog, identificerer et behov og får det beskrevet på en måde, så teamet i kompetencecentret kan afgøre, om eleven skal henvises til andetsprogsundervisning, specialundervisning eller andet. Flere lærere mener, at praksis i dag betyder, at mange elever har et undervisningsbehov, der ikke imødekommes, og at det primært er de elever, der er synligt vanskelige, klasselærerne henviser til kompetencecentret. Der er klasselærere, der fortæller, at de, så længe eleven opfører sig ordentligt, helst beholder eleven i klassen. Dels fordi det har lavstatus blandt de større elever at blive henvist til supplerende dansk, og dels fordi klasselærerne mener, at eleven går glip af for meget prøvestof, hvis de tages ud af den faglige undervisning (mere herom i afsnit om organisering). På de fleste af skolerne er det primært elever i indskolingen, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og lærerne i de mindre klasser fortæller, at det ofte er de mest tilbageholdende elever, der ikke får plads i klassen, de henviser til supplerende dansk. Der er eksempler på lærerteams, der aldrig henviser elever til supplerende dansk og aldrig samarbejder med dansk som andetsprogslærere. En skoleledelse fortæller, at de på skolen prioriterer undervisning i dansk som andetsprog omkring 6. 7. klassetrin. Lige netop de lærere, der blev interviewet på dette klassetrin på skolen, fortæller imidlertid, at de ikke henviser deres tosprogede elever til undervisning i supplerende dansk som andetsprog. De mener ikke, at det er en del af deres forpligtigelse at forholde sig til, hvorvidt tosprogede elever har behov for supplerende dansk. Samlet set tegner der sig på tværs af skolerne et billede af, at det primært er de mindste elever, elever der er meget stille og tilbageholdende, og elever der er meget udadreagerende, der bliver henvist til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 42

Omfanget af undervisningen og antallet af elever der henvises Det mest almindelige er, at eleven får tildelt 1-3 lektioner om ugen i en periode på 2-3 måneder. Nogle skoler har delt året op i tre undervisningsperioder andre i fire. Eleven tildeles undervisning i dansk som andetsprog for en periode af gangen. Med et skoleår på 40 uger, hvor kompetencecentrets perioder er opdelt i fire perioder, betyder det reelt, at en elev, der får tildelt 2 ugentlige timer, i alt får tildelt 20 timers supplerende undervisning i dansk som andetsprog over en periode på 10 uger. På skoler, hvor kompetencecentrets perioder er opdelt i tre perioder på et skoleår, er der med en tildeling på to ugentlige timer tale om, at en elev i en periode på 14 uger reelt får tildelt 28 timer. En elev kan i visse tilfælde få tildelt supplerende dansk mere end en periode på et skoleår. I følge skolernes kvalitetsrapporter var der i skoleåret 2008/2009 i alt 422, ud af det samlede antal tosprogede elever på 961 elever, der i et eller andet omfang modtog undervisning i dansk som andetsprog. Når de elever, der modtog basisundervisning på basis-dansk hold eller i modtagelsesklasser fratrækkes, består gruppen af øvrige tosprogede elever af 853 elever, hvilket svarer til, at lidt under halvdelen af den samlede elevgruppe har modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog imellem 20 og 28 lektioner på et år. Antal elever, der modtog undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009. Skole Øvrige tosprogede elever Undervisning i da2 Egelundskolen (99-14) 85 33 elever (38 %) Herstedvester Skole (326 - (35 + 20)) 271 215 elever (79 %) Herstedøster Skole (251 18) 233 55 elever (24 %) Hyldagerskolen (146 21) 125 63 elever (50 %) Vridsløselille Skole (139 0) 139 56 elever (40 %) I alt (961-108) 853 422 elever (49 %) Kilde: Elevtal er hentet fra dokument med Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog m.v. Antallet af elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009 er fra skolernes kvalitetsrapporter. Tallet for Vridsløselille skole er anslået ud fra antal per klasse og antal spor. Antallet af øvrige tosprogede elever fremkommer ved at fratrække antallet af tosprogede elever, der har modtaget basisundervisning på hold eller i modtagelsesklasser fra det samlede antal tosprogede elever, hvilket fremgår af parentesen. Der er tale om cirka tal beregnet ud fra den økonomiske tildeling. På fire af skolerne er det oplyste antal elever eksklusiv de elever, der har modtaget basisdansk undervisning. På en af skolerne er der tvivl om, hvorvidt eleverne, der har modtaget basisundervisning er medregnet eller ej. Da det ville være et meget lille antal elever, der i så fald havde modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog på denne skole antager evaluator, at antallet ligesom for de øvrige skoler, udelukkende vedrører den supplerende undervisning og at de elever, der modtager undervisning i basisdansk kommer derudover. Det samlede antal elever, der har modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog, kan derfor reelt være en smule mindre end det, der er opgjort i tabellen og dermed i den samlede beregning. Som det fremgår af oversigten, er der stor forskel på hvor stor en andel af de tosprogede elever, der har modtaget undervisning på de enkelte skoler. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 43

Når elever på basis-dansk hold og elever i modtagelsesklasser lægges sammen, var der i skoleåret 2008/2009 i alt 108 elever, der modtog undervisning i basisdansk. Det betyder, at i alt 530 (422 + 108) tosprogede elever har modtaget enten undervisning i basisdansk eller supplerende dansk. Det svarer til 55 procent af alle de tosprogede elever. Gruppen af øvrige tosprogede elever, som er den gruppe, der kan henvises til undervisning i supplerende dansk som andetsprog, udgjorde i skoleåret 853 elever (961 108). Ud af de 853 elever har 422 elever ifølge skolernes opgørelse i kvalitetsrapporterne modtaget undervisningen i supplerende dansk som andetsprog. Det betyder, at lidt under halvdelen af øvrige tosprogede elever har modtaget supplerende undervisning. Det svarer til gennemsnittet på landsplan i 2003, som er den seneste nationale opgørelse (Saarup m.fl., 2004). På baggrund af oplysningerne om omfanget af den undervisning en elev modtager, når eleven henvises til undervisning i supplerende dansk, som er præsenteret på den foregående side, er det også muligt lave et overslag på, hvor mange ressourcer, der er brugt til undervisning af gruppen af øvrige tosprogede elever. Når elever, der henvises, modtager mellem 20-28 lektioners supplerende undervisning på et år, bliver det gennemsnitligt 24 lektioner. Når eleverne undervises enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever, bliver det gennemsnitligt 2 elever per lektion. Hvis en elev derfor gennemsnitligt har modtaget undervisning i 24 lektioner sammen med en anden elev, svarer det til 12 lektioner per elev, som ganges med de 422 elever, der har modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det giver i alt 5064 lektioner. Trækkes dette antal fra de 11.532 lektioner, der samlet for alle skolerne var afsat til undervisning i supplerende dansk i skoleåret 2008/2009 (se bilag 4) giver det 6468 lektioner, der er anvendt til andre formål end supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det vil sige, at over halvdelen af ressourcen til undervisningen af tosprogede elever i supplerende dansk ifølge dette overslag er anvendt til andre formål. Henvisning til modtagelsesklasse: Henvisning sker ved indskrivning i skolevæsenet til modtagelsesklasse på Herstedvester Skole på det klassetrin eleven aldersmæssigt er på. En modtagelsesklasse spænder over tre klassetrin. Der er aktuelt så få elever i modtagelsesklasserne, at der kun er tre modtagelsesklasser. I skoleåret 2008/09 og 2009/10 var der løbende mellem 15-25 elever tilsammen i de tre modtagelsesklasser. Henvisning til udslusningstimer/ts: Udslusningstimerne kræver ingen henvisning. Der er tale om midler der følger den enkelte elev, når denne fortsætter i undervisning i folkeskolen inden for kommunens rammer. Lærernes og ledernes forslag til forbedringer Nogle børnehaveklasselærere anbefaler, at forældre, hvis børn ikke er skoleparate, bliver tilbudt friplads det ekstra år deres barn skal gå i børnehave, så det ikke bliver et økonomisk spørgsmål i familien, der medfører en for tidlig skolestart. Aktuelt oplever de, at der er flere af de børn, der er vurderet til at have brug for undervisning i basisdansk, som reelt også er kommet for tidligt i skole. Udregnet over et skoleforløb vil det ifølge lærerne kunne vise sig, at der er en udgift sparet ved at investere i at sikre, at børn ikke starter i skole, hvis de ikke er modne til det, fordi det kan give dem en skæv start og et menneskeligt og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 44

økonomisk omkostningsfuldt skoleforløb. Fra interview på forvaltningsniveau fremgår det, at der gennem dialog med forældrene allerede gøres en stor indsats for at sikre, at børn ikke starter for tidligt i skole. Nogle lærere foreslår en praksis, hvor det bliver lærere med viden om dansk som andetsprog, der på baggrund af en vurdering af eleven henviser til den særlig tilrettelagte undervisning. Dette vil kunne praktiseres, hvis der indgik lærere med kompetence i dansk som andetsprog i alle teams eller som minimum i årgangsteams. Forslaget udspringer af en problematisering af den nuværende skriftlige henvisningsprocedure til kompetencecentrene, hvor lærere uden viden om dansk som andetsprog beskriver de læringsmæssige udfordringer, eleven har, hvorefter kolleger vurderer elevens undervisningsbehov. Ifølge dansk som andetsprogslærerne betyder det, at der er elever, der ikke får den undervisning de har behov for. 4.4 Organisering af undervisningen I bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog står der (evaluators understregning): 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lign. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov. Stk. 2. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid, jf. dog stk. 3. For elever i børnehaveklasse til 3. klasse skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid. Stk. 3. Hvis det vurderes, at den tosprogede elev på grund af utilstrækkeligt dansk ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens undervisning, selv om der ydes støtte i klassen, kan undervisning i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af et fag foregå parallelt med klassens undervisning. 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning foregår uden for klassens rammer. Stk. 2. Undervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse. 2) Særlige hold eller lignende eller som enkeltmandsundervisning. Stk. 3. Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af 2 lærere i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin. Stk. 4. Elevtallet på hold og lignende i henhold til stk. 2, nr. 2, må ikke overstige 7. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 45

Stk. 5. Timetallet i modtagelsesklasser fastsættes i timeplanen for skolen. Elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer. Stk. 6. Undervisningen efter stk. 1-4 ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i klassens almindelige undervisning med fornøden sprogstøtte, og senest efter 2 års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, der optages i folkeskolen efter afslutningen af de yngste klassetrin, og som ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse. I den kommunale styrelsesvedtægt står der: Undervisningen i basisdansk skal foregå udenfor klassens rammer, men parallelt med klassens undervisning dvs. inden for klassens almindelige undervisningstid. Undervisningen er organiseret i henhold til stk. 2 nr. 2 og stk 4. Undervisningen i supplerende dansk som andetsprog skal foregå som en integreret del af klassens undervisning eller uden for klassens almindelige undervisningstid. Eleverne går i modtagelsesklasse i max 12 måneder, hvorefter de udsluses til Herstedvester Skole med timer til dansk som andetsprog. Modtagelsesklasserne er placeret på Herstedvester skole. Barnet udsluses til distriktsskolen, hvis forældrene ønsker dette. Lærere og ledere om organisering i praksis Organisering af dansk på basishold Basisundervisningen skal ifølge styrelsesvedtægten foregå uden for klassens almindelige undervisning inden for den almindelige undervisningstid. På nogle af skolerne udgør et basishold 7 elever fra den samme børnehaveklasse. Disse elever tages så ud af børnehaveklassen 10 timer om ugen og modtager undervisning i dansk som andetsprog af en anden lærer. På andre af skolerne fordeles et basishold på 7 elever ud på 2 eller flere børnehaveklasser. Det betyder i praksis, at i ca. halvdelen (10) af klassens timer, tages de 2-3 elever, der skal have basisdansk ud af klassen og undervises af en anden lærer på et hold med ca. 7 elever i dansk som andetsprog fx i de lokaler, hvor kompetenceundervisningen normalt finder sted. I denne model er de børn, der modtager basisdansk i hverdagen, derfor tilknyttet to forskellige børnegrupper. På nogle skoler er det ikke konsekvent, at basiseleverne er ude af klassens undervisning i 10/12 timer om ugen. På en af skolerne afhænger det fx af hvilke aktiviteter, der er planlagt. Skal klassen på tur eller lignende bliver klassen sammen. Det betyder i de fleste tilfælde reelt, at dansk som andetsprogsundervisningen aflyses, fordi dansk som andetsprogslæreren sjældent har mulighed for at tage med ud af huset, fordi de er forpligtet af anden undervisning i forlængelses af basisdanskundervisningen. Hvis undervisningen i basisdansk følger klassens årsplan og lærerne løbende koordinerer undervisningen kan fordelen ved basisdanskmodellen ifølge lærerne være, at de tosprogede elever får en undervisning, der forholder sig meget eksplicit til deres Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 46

andetsprogsudvikling, hvilket vil være vanskeligere i den store klasse. Eleverne vil ifølge nogle lærere ikke kunne få den samme gode undervisning, hvis de blev i klassen. Samtidig har basis-dansk eleverne i denne model kontakten til børn, der har dansk som modersmål, hvilket nogle lærere mener, er væsentlig for de tosprogede børns andetsprogsudvikling. Ulempen ved modellen kan ifølge lærerne være, at klassen er opdelt i to i halvdelen af undervisningstiden. Det betyder, at klasselæreren i mindre grad lærer børnene på basis-dansk holdet at kende, hvilket kan have konsekvenser for relationen i de øvrige timer og i forældresamarbejdet samt betydning for de sociale relationer i klassen mellem de to børnegrupper. På Hyldagerskolen er der i det kommende skoleår givet dispensation til at afprøve en model, hvor en gruppe børn med specialundervisningsbehov, et basisdansk hold samt de elever, der har brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog alle skal modtage undervisning indenfor klassens rammer af et team på seks lærere med en udpræget grad af holddeling. Økonomisk indebærer det, at de supplerende dansk timer spares, og lærernes undervisningsopgave i forhold til dansk som andetsprogsudviklingen vedrører en større gruppe børn end tidligere og muligvis med behov for yderligere undervisningsdifferentiering. I flere af interviewene bliver der henvist til den oprindelige Albertslundmodel hvor indskolingselever blev fordelt på skoler i sproggrupper, hvortil der var tilknyttet en tosproget lærer. På trods af forbehold i form af problematisering af de tosprogede læreres manglende læreruddannelse fremhæver de lærere, der har prøvet begge modeller, at den oprindelige model, der tog udgangspunkt i at børnene var tosprogede, var langt at foretrække i forhold til elevernes sprogudvikling og et velfungerende forældresamarbejde. Organisering af supplerende undervisning i dansk som andetsprog De tosprogede børn, som i børnehaveklassen er vurderet til at have brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog skal ifølge nogle lærere have denne undervisning inde i klassen. På nogle skoler har man imidlertid forsøgt sig med at give denne undervisning uden for den ordinære undervisningstid fra kl. 12-13, fordi den supplerende undervisning derved kunne varetages af den samme lærer, som børnene har i dansk. Det har ifølge denne lærer den store fordel, at det øger sammenhængen i indholdet i undervisningen for eleverne. Dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen er ifølge de fleste interviews med lærerteams ikke noget, lærerne tilrettelægger undervisningen i forhold til, men et forhold de helt naturligt medtænker i praksis, fordi de altid har haft tosprogede elever i klassen. Nogle af de samme lærere fortæller imidlertid, at de ikke bruger og nogen at de ikke kender Fælles Mål for dansk som andetsprog. Nogle lærere siger, at de betragter det som positivt, at de ikke i undervisningen forholder sig til, at en del af elevgruppen har undervisningssproget som andetsprog, og heller ikke kan forestille sig, hvordan det skulle foregå. Langt størstedelen af den supplerende undervisning i dansk organiseres i praksis ved, at elever enkeltvis eller i hold (kurser) på 2-3 elever tages ud af anden undervisning. En dansk som andensprogslærer fra en af de store skoler anslår, at 75 procent af den Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 47

supplerende undervisning består i, at enkelte elever tages ud af undervisningen i den almindelige undervisningstid. Ifølge en skoleleder, går skoleledelsen ikke ind og måler på, hvordan lærerne i praksis organiserer undervisningen og herunder om eleverne bliver i klassen eller tages ud af klassen. Derfor ved de reelt ikke, hvordan vægtningen er i praksis. Ifølge de dansk som andetsprogslærere, som deltog i spørgeskemabesvarelsen, der dækker alle skolerne, er der ingen supplerende undervisning, der lægges uden for den almindelige undervisningstid på nær et enkelt eksempel. Det vedrører en børnehaveklasse. Der er heller ingen eksempler på, at den supplerende undervisning foregår som en integreret del af undervisningen, hvor dansk som andetsprogslæreren kommer ind i klassen. Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog organiseres på alle skolerne som en del af kompetencecentrene. Konstruktionen af kompetencecentrene varierer mellem skolerne, men grundidéen med at samle lærerkompetencer, der sikrer, at elevens undervisningsbehov bliver vurderet og efterfølgende varetaget af en lærer med de rette kompetencer, synes at være den samme. På nogle af skolerne er det en vision, at kompetencecentret skal blive et netværk af ressourcepersoner, der står til rådighed og vejleder lærerne i undervisningen i klasserne. Det vil ifølge nogle skoleledere medføre, at elever med behov for supplerende undervisning i udstrakt grad kan inkluderes i den ordinære undervisning. Der vil med andre ord ikke være tale om en fysisk enhed, hvor elever henvises til undervisning. I praksis fortæller lærerne imidlertid, at kompetencecentrene aktuelt fungerer som specialundervisningscentre eller sprogcentre, hvor kompetencecentrelærerne tildeles elever med behov for supplerende undervisning af den ene eller anden form. Det kan ske som enkeltmandsundervisning eller i mindre grupper på 2-3 elever. Det er op til dansk som andetsprogslæreren at tage eleven ud af undervisningen og så vidt muligt koordinere indholdet i undervisningen med den lærer, hvis undervisning eleven tages ud fra. En lærer skriver, at en lektion om ugen, hvor eleven tages ud af en tilfældig fagtime, virker nytteløst. Oftest er det danskundervisningen eleven tage ud af, men det kan også være i anden fagundervisning fx matematik eller historie. Det afgøres reelt af, hvordan det passer i forhold til lærerens skema. Flere af de lærere, der har arbejdet med den supplerende undervisning gennem mange år mener, at den aktuelle praksis omkring kompetencecentret på deres skole har medført en ringere udnyttelse af lærernes kompetencer og en dårligere undervisningssituation for eleverne, fordi muligheden for at skabe sammenhæng mellem elevens undervisning i klassen og uden for klassen er forringet. Det er den bl.a., fordi lærere på nogle skoler kan være tilknyttet undervisning på fx udskolingsniveau og samtidig blive sat til supplerende undervisning på indskolingsniveau, hvor de hverken har kendskab til elevgruppen, årsplanerne eller oplever, at de har samme kontakt til kollegerne. Perspektivet er imidlertid, ifølge ledelsen på en af skolerne, at skabe faseopdeling i indsatsen. Det er bare ikke det, der ifølge nogle af lærerne aktuelt praktiseres. Ifølge dansk som andetsprogslærerne foregår undervisningen på nogle skoler i dertil indrettede lokaler. På andre skoler foregår den, hvor der tilfældigvis er plads, fx i itlokalet, biblioteket eller i andre faglokaler. På en af de store skoler foregår den supplerende undervisning ved borde i fællesarealet lige uden for klassen, eller hvis det i situationen er muligt at finde et tomt lokale et sted. Lærerne sammenligner med tidligere, hvor de havde adgang til lokale med tilhørende materialesamling og skriver, at Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 48

de oplever at skulle slås for at få rum til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Ifølge både lærere og flere af skolelederne er der en udbredt forståelse af, at den aktuelle organisering af den supplerende undervisning ikke fungerer, og at den nuværende organisering medfører, at børn som i forvejen har det svært, skal følge med to steder. En leder siger, at det er den måde, det er foregået på i 30 år, og at effekten er begrænset. En anden leder går så vidt som til at antage, at eleverne formodentlig ikke tager skade af den supplerende undervisning, som den fungerer for nuværende, men sætter spørgsmålstegn ved hvor meget, det gavner. Organisering af modtagelsesklasserne Der er aktuelt tre modtagelsesklasser, som alle er placeret på Herstedvester Skole: 1.-3. klasse (6-9 årige) 4.-6. klasse (10-14. årige) 7.-9. klasse (13,5-18 år) som også kaldes udvidet modtagelsesklasse. Ifølge styrelsesvedtægten kan nyankomne elever max gå et år i modtagelsesklasse hvorefter de udsluses med 140 timer til supplerende undervisning. Der kan ansøges om 2-3 måneders forlængelse. Nogle af modtagelsesklasselærerne siger, at specielt for de elever, der sluses ud efter et år på mellemtrinnet kan den maximale periode synes i underkanten af, hvad der er behov for i forhold til om eleverne kan klare sig i en ordinær klasse. Organisering af udslusning fra modtagelsesklasse til almindelig klasse. Udslusning fra modtagelsesklasse sker i et vist omfang til andre klasser på Herstedvester Skole og i mindre omfang til andre skoler i kommunen. Udslusning består i besøgsdage. Een dag hvor en lærer fra modtagelsesklassen er med på besøg i den nye klasse og derefter en dag eller to dage, hvor eleven er alene på besøg, og så er eleven i princippet udsluset med de 140 timer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog over en periode på tre år. I tilfælde af udslusning til Herstedvester Skole, hvor modtagelsesklasserne er placeret, oplever lærerne i modtagelsesklasserne, at der er større mulighed for fleksibilitet i forhold til et udslusningsforløb, hvor eleven i en periode kan deltage i fx engelsk og idræt for senere at blive helt udsluset, ligesom der her er mulighed for, at læreren fra modtagelsesklassen står til rådighed for eleven, hvis der måtte være faglige eller sociale udfordringer, hvor eleven har brug for adgang til en person, de kender. Modtagelsesklasselærerne afleverer en undervisningsplan for den enkelte elev til den klasselærer, der tager imod eleven, hvor det fremgår, hvad eleven har lært, og hvad eleven har brug for at lære fremover. Fra interview med de lærere, der underviser i modtageklasserne fremgår det, at der kan være lærere på skolerne, der tydeligt signalerer, at de synes, at det er en vanskelig opgave at få en modtagelsesklasseelev udsluset. Modtagelsesklasselærerne medgiver, at det er en stor opgave, men udtrykker på elevens vegne bekymring over attituden. Lærerne i den ældste modtagelsesklasse understreger værdien i mentorordningen i forbindelse med udslusning. Organisering af udslusningstimerne (TS timerne) Timerne organiseres på samme vis som den supplerende undervisning som en del af kompetencecentrene men i højere grad som enkeltmandsundervisning. Eleven tages som regel ud af anden undervisning i forhold til, hvordan det passer i andetsprogsunderviserens skema. I en almen undervisningspraksis hvor det er hensigten at Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 49

undervisningen bliver mere og mere fleksibel, og hvor der fx i perioder lægge et forløb med mange biologitimer, er det ifølge nogle lærere meget forstyrrende for den enkelte elevs læringsforløb, når han/hun trækkes ud til supplerende undervisning i enkelte timer. Det skaber øget opsplitning i forløb for disse elever. Jo mere fleksibel tilrettelæggelse jo større bliver prisen for de elever, der modtager forskellige former for ekstraundervisning, hvis ikke denne undervisning indgår i forståelsen af den almene fleksible tilrettelæggelse. Timerne er derfor lige så sårbare som den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og der er timer, der ikke bliver afholdt, hvis der fx er sygdom blandt lærerne, eller hvis timerne kolliderer med forløb i klasserne, som eleven ikke kan gå fra. Derudover mener nogle ledere, at det er vanskeligt at administrere timer, der specifikt er øremærket til bestemte elever i en periode på tre år. Der er i interviewene også eksempler på, at lærere selv har valgt at lægge undervisningen efter almindelig skoletid for at sikre, at eleven fik mest mulig undervisningstid. Rent fysisk foregår undervisningen på nogle skoler ved borde/bænke i skolens fællesarealer. På andre skoler foregår det i dertil afsatte lokaler. Læreres og lederes forslag til forbedringer af organiseringen I forhold til organisering af basis-dansk hold foreslår nogle af lærerne en model, hvor halvdelen af undervisningstiden (dvs. fem eller seks timer per uge) bliver givet uden for klassens undervisningstid evt. umiddelbart i forlængelse af skoledagen og evt. i SFO regi, og den anden halvdel inde i klassen i form af tolærerordning, hvor den ene lærer er dansk som andetsprogslærer. Det ville fx. indebære, at børn, der henvises til basis-dansk hold, ville få en times længere skoledag end andre børn, hvilket andre indskolingslærere advarer mod. Børnene er ifølge disse lærere allerede trætte, når de får fri og bør have mulighed for at lege og gå i SFO på lige fod med andre børn. Flere af de interviewede lærere talte for, at det ville give mere kvalitet i undervisningen, hvis skoleåret i stedet for at blive opdelt i tre eller fire perioder blot blev opdelt i to perioder. Det ville give mulighed for mere sammenhængende undervisningsforløb i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. På workshoppen med dansk som andetsprogslærerne blev det netop understreget, at det med den nuværende organisering af undervisningen, hvor eleven tages ud i stort set tilfældige timer, var umuligt at tilrettelægge sammenhængende undervisningsforløb med en samlet elevgruppe, hvilket går ud over kvaliteten af undervisningen. Nogle dansk som andetsprogslærere foreslår, at der i højere grad bliver mulighed for et samarbejde mellem to lærere i forberedelsen og i klassen med mulighed for at dansk som andetsprogslæreren kan fokusere specifikt på de tosprogede elevers andetsprog, når der arbejdes individuelt eller i mindre grupper. Flere lærere foreslår en model, hvor det i overbygningen bliver en af de lærere, der har eleverne i dansk eller i et andet fag, der også underviser eleverne i supplerende dansk. Det vil styrke sammenhængen i undervisning. Modellen Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 50

forudsætter, at den pågældende lærer har viden om tosprogethed. Et par lærere har med succes afprøvet denne model på mellemtrinnet, hvor klassens matematiklærer varetog den supplerende undervisning i dansk med klassens elever. Der er lærere, der foreslår, at lektionerne tildeles klassen eller årgangen proportionalt med antallet af tosprogede elever. Hvis skemaet bliver lagt, så årgangen fx har sine dansktimer samtidigt, vil det muliggøre en holdorganisering, hvor dansk som andetsprog kan indgå som et kriterium for holddeling. Undervisningen vil dermed kunne tilrettelægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem klasselærerne/dansklærerne og dansk som andetsprogslærerne. Modellen forudsætter, at der er en dansk som andetsprogslærer i teamet eller på årgangen. Nogle lærere og ledere taler for, at der er behov for mere støtte til sprogudviklingen til elever på mellem- og ældstetrin. Andre lærere synes, det er problematisk, så længe den supplerende undervisning er forbundet med, at eleverne tages ud af anden undervisning. Endelig foreslår nogle lærere, at skolerne eller kommunen afdækker elevernes erfaringer med organiseringen af dansk som andetsprog for at høre hvilke organisationsformer, de vil foretrække. 4.5 Indholdet i undervisningen i relation til fælles mål Ifølge Faghæfte 19, Fælles mål Dansk som andetsprog skal undervisningen i dansk som andetsprog lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor de 5 områder nævnt i kapitel 3.1. Fælles Mål Dansk som andetsprog vedrører både basisundervisningen, den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen i alle fag tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende (Fælles Mål, 2009. s 69). I vedtægt for styrelsen af Albertslund Kommunes skolevæsen står der ikke noget om indholdet i basisundervisningen, hvorved den nationale læseplan er gældende. Om den supplerende undervisning står der, at ressourcen fx anvendes til læsekurser for tosprogede på 2. og 3. klassetrin, kurser i forforståelse i forbindelse med nye fag og emner og en eventuel særlig indsats i forhold til elever, der tidligere har været tilknyttet basis-hold. Ifølge styrelsesvedtægten skal modtagelsesklasserne undervises i de fag, der fremgår af nedenstående skema. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 51

Emner 1. 3. kl. trin 4. 6.kl.trin Seniorkl. Dansk som andetsprog, emner 8 8 Samlet 13 Dansk som andetsprog, sproglære 8 12 Dansk som andetsprog, matematik/fysik 4 4 6 Idræt 2 2 2 Engelsk 3 Valgfag 2 Samfundsfaglige fag 4 Elevlektioner i alt 22 26 30 I præsentationen og vurderingen af indholdet i dansk som andetsprogsundervisningen sammenholdes lærernes udsagn og eksempler på undervisning med Faghæfte 19, Fælles mål for Dansk som andetsprog. Lærerne om indholdet i undervisningen i praksis I interviewene blev lærerne spurgt, hvordan de brugte faghæftet, og om de ville give eksempler på, hvordan de arbejder med dansk som andetsprog og en interkulturel dimension i undervisningen. Svarene viser, at der er meget stor forskel på, hvordan lærerne forholder sig til undervisningen af tosprogede elever. Der er lærere, der kan give konkrete eksempler fra undervisningen, og der er lærere, der siger, at de altid medtænker tosprogede elever, men som samtidig finder det svært at give konkrete eksempler. Endelig er der en gruppe af lærere, der ikke mener, at de skal tilrettelægge undervisningen i forhold til, at en del af elevgruppen er tosprogede. I gruppen af lærere, der kan give konkrete eksempler på undervisning i dansk som andetsprog og en interkulturel tilgang til undervisningen, er der fx en lærer fra et 1. klasseteam, der bruger historiefortælling meget i sin undervisning. Hun fortæller selv mange historier, så eleverne lærer at lytte, eleverne bliver bedt om at indsamle historier fra forældrene og genfortælle dem i skolen. Forældrenes historier kan godt blive fortalt på modersmålet og genfortalt på dansk i klassen. Det kan give anledning til at sammenligne ord, vendinger og bogstaver på modersmål og dansk. En anden lærer fortæller, at hun tænker andetsprogsdimensionen med i sin forberedelse. Hun har tidligere udvalgt spil og materialer på PCA og tænker andetsprogsdimensionen med, når der er ture ud i naturen, og når der er eventyrlæsning. Hun bruger mange billeder, der kan give eleverne anledning til at fortælle, så de får brugt deres sprog og inddraget noget af den viden, de har med hjemmefra. Den ene af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog, og den anden mange års praksiserfaring med undervisning i supplerende dansk, og de kender og bruger begge Fælles Mål i Dansk som andetsprog. Et lærerteam fortæller, at de for nylig har valgt Frihed som overordnet emne for klassens projektopgave. I den forbindelse er der elever, der oprinder fra fx Afghanistan, Irak og Tyrkiet der har valgt at skrive om kvinders rettigheder, og i opgaveløsningen trækker på viden og erfaringer fra familie og venner. Lærerne oplever, hvordan eleverne vokser når de på den måde kan synliggøre familiens viden og erfaringer i forbindelse med en skoleopgave. Et andet lærerteam, hvor der indgik to lærere med linjefag i dansk som andetsprog, fortæller, hvordan de har skrevet en musical i klassen og medtænkt sprogarbejdet i hele forløbet. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 52

På workshoppen med dansk som andetsprogslærerne havde 13 lærere medbragt konkrete eksempler på gode undervisningsforløb. Lærerne begrundende det gode ved forløbene med at de: Tager udgangspunkt i det eleverne er gode til Tager udgangspunkt i det eleverne kender til Anerkender forskelle Efterstræber sammenhæng i indhold i et elevperspektiv Giver meget mere taletid til den enkelte elev end de får i et læseforløb. Der er blandt andet eksempler på, hvordan et forløb omkring et teaterstykke eller arbejde med sekvenshistorier eller mindmaps lægger op til meget taletid til eleven og dialog elever imellem evt. i mindre grupper og dialog mellem lærer og elever. Lægger op til en kombination af det mundtlige og det skriftlige Inddrager modersmålet. Der er eksempler på, hvordan lærere har indlagt vidensindsamling fra forældrene i form af eventyr eller historier fra hverdagen, hvor forældrene evt. kan fortælle på modersmålet og eleven genfortælle på dansk. Indholdsmæssigt hænger det sammen med den kontekst (det faglige undervisningsforløb), eleverne er taget ud af, så de ikke mister viden, men bliver på omgangshøjde med resten af klassen, men med hensyntagen til behov for sprogundervisning. Foregår som intensive forløb i klassen med mange timer over få uger, hvor dansk som andetsprogslæreren i en periode kommer til at fungere i en tolærerordning med fokus på andetsprogsdimensionen. Det øger muligheden for, at eleverne aktivt gør brug af sproget indenfor et bestemt fagområdet/tema. Eleverne kan i perioder være i klassen i perioder på hold, hvor der kan foregå et tættere samarbejde mellem elevgruppen og dansk som andetsprogslæreren. Denne model giver også mulighed for kollegialt samarbejde og vejledning, som kan gavne andetsprogsdimensionen i den øvrige undervisning. Foregår indenfor en konkret kontekst/overordnet ramme, der gør det muligt at planlægge et forløb med stor variation i metodevalget (fremfor undervisning i brudstykker af enkelte undervisningsforløb). Der er flere eksempler fra det nære hverdagsliv om butikker, madvarer/måltider, købmand/supermarked, dyr/bondegård, eventyr, tøj/påklædning. Temavalget er forbundet med, at de fleste eksempler er tilrettelagt i forhold til indskolingen. Inddrager de ordbøger, eleverne kan have brug for som fx betydningsordbøger og ordbøger til/fra modersmålet og dansk. Eksemplerne er kendetegnet ved at begrebsforståelse, ordforrådstilegnelse, forforståelse er meget i fokus det talte, sprog og sprogbrug samt læsning. Næsten alle eksemplerne er fra indskolingen og de fleste fra basisundervisningen. Forklaringen herpå er ifølge lærerne, at det er i forbindelse med basisundervisningen og i indskolingen, hvor eleverne får tildelt flest supplerende timer i dansk som andetsprog, at der er mulighed for at tilrettelægge sammenhængende læringsforløb. Der tildeles i langt mindre grad supplerende undervisning på mellemtrinnet og især på ældstetrinnet, hvor der hos faglærerne ofte er en modstand mod at eleverne tages ud af klassen, fordi de derved mister væsentlig faglig undervisning. Samtidig er der hos eleverne modstand mod at Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 53

skulle tages ud af klassens undervisning for at modtage supplerende dansk, fordi det har lavstatus og understreger, at man ikke er god nok. Vilkårene for den gode dansk som andetsprogsundervisning synes med andre ord at være bedst i indskolingen og ringere på mellemtrin og udskoling. På nogle skoler er den supplerende undervisning ifølge interview med lærerteams stort set fraværende på de ældste klassetrin til trods for, at lærerne identificerer et stort behov. De taler om elever, der mangler begreber, er sprogsvage, íkke forstår, hvad der foregår m.v.. En stor gruppe af lærerne siger, at dansk som andetsprog sidder i baghovedet, men at de ikke bruger Fælles Mål for faget. Denne gruppe lærere taler bredt om problemer og løsninger, men bliver ikke meget præcise i forhold til indholdet. Nogle lærere mener, at dansk som andetsprogsdimensionen består i almindelig solid undervisning, der bliver lavet, så der kan niveaudeles en lille smule dvs. underdifferentiering som også kommer de tosprogede elever til gode. Andre forklarer andetsprogsdimensionen som en kompetence til at kunne gribe det, der sker i undervisningen. Mange taler om andetsprogsdimensionen som lig med læsetræning, og at de oplever at mange tosprogede elever prøver at dække over, at de ikke kan forstå det, de læser. Nogle elever reagerer ifølge en lærer meget udadvendt på at blive koblet af, andre bliver i stedet meget passive. En del lærere mener, at det danske sprog er nødt til at blive tillært før eleverne kan tilegne sig det faglige indhold. Derfor mener de, at læsetræning er afgørende. Endelig er der eksempler på lærere, der ikke mener, at de skal forholde sig til, at der er tosprogede elever i klassen, og som ikke kender og bruger Fælles Mål for dansk som andetsprog. Der er eksempler på lærere, der mener, at det alene er forældrenes opgave at lære tosprogede elever dansk. Andre lærere sammenligner Fælles Mål i Dansk som andetsprog med færdselslære og seksualundervisning, som de ikke løbende bruger som et redskab men primært finder frem, hvis de står og mangler svar på et eller andet. For nogle lærere ser det ud til at opgaven med at undervisningsdifferentiere i forhold til elever, der har dansk som andetsprog, er uoverstigelig i de ældste klasser, hvor kravene til, hvad der skal nås, og hvad eleverne skal til prøve i er skærpet de seneste år. En af lærerne konstaterer, at han ikke oplever, at systemet (skolen) er gearet til børn, som har svært ved dansk og skal sidde og lytte til tekster af Henrik Pontoppindan i 8. klasse, når de ikke forstår almindelige begreber. Andre lærere efterlyser de ældste elevers motivation til at stræbe efter bedre danskkundskaber. En lærer skriver, at hun oplever, at mange af de ældste elever på skolen anlægger en attitude, hvor de bevidst bruger, det hun kalder blandingssprog, anvender modersmålet og afviser at ville blive godt integreret. Lærerne blev også spurgt om, hvorvidt dansk som andetsprog indgår i års- og elevplaner. På nogle basisdanskhold følger dansk som andetsprogslæreren klassens års og elevplan. Det er ikke muligt på skoler, hvor et basis-dansk hold er opdelt på to klasser. For lærere i den ordinære undervisning, er det ikke almindeligt at indarbejde dansk som andetsprog hverken i års- eller elevplaner. En leder refererede til en lærer, der i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog fulgte klassens årsplan. Det var muligt, fordi hun havde en forholdsvis stor elevgruppe fra den samme klasse. I den samlede evaluering er det en undtagelse. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 54

Undervisningens indhold i modtagelsesklasse Lærerne i modtagelsesklasserne kender og bruger Fælles Mål og lægger vægt på, at der er megen samtale og oplevelser og velfungerende talesprog. Modtagelsesklasselærerne vurderer, at et år og 140 TS timer over de efterfølgende tre år ofte er for lidt i forhold til de store sproglige og faglige krav, eleverne skal ud og honorere. De skal ud til mange fag med mange forskellige fagsprog, og selvom eleverne har geografi og biologi som en del af det, der hedder emnefag, er der så meget sproglæring i den del af undervisningen, at eleverne ikke på et år kan nå at lære nær nok fagudtryk til at kunne følge med i historie eller biologi på mellemtrinnet. Lærernes og ledernes forslag til forbedringer i indholdet Dansk som andetsprogslærerne fastslog på workshoppen, at der er nødt til at ske en ændring på skolerne, hvor dansk som andetsprog gives langt mere status som fagområde, hvis der skal gennemføres succesfuld undervisning, der fører til bedre skoleresultater for tosprogede elever som gruppe. Hvis området skal have status, skal alle lærere have en vis viden om tosprogethed. Forudsætningen for en undervisning af høj kvalitet er ifølge nogle lærere, at undervisningen organiseres, så der lægges op til længerevarende og mere sammenhængende undervisningsforløb i dansk som andetsprog. Rammerne er aktuelt langt bedre i basisundervisningen og den supplerende undervisning i indskolingen, hvor der tildeles flere timer til eleverne. Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på mellemtrin- og ældstetrin skal derfor organiseres, så den får bedre betingelser. For at kunne udvikle mere kvalitet i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog siger lærerne på nogle af skolerne, at de har brug for bedre adgang til undervisningsmaterialer og lokaler/grupperum. Det kvalificerer ifølge nogle lærere undervisningen, når det er lærere, der i forvejen er tilknyttet klassen, der forestår den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Kvaliteten i undervisningen udvikles desuden, når lærere har mulighed for at tale om undervisning, dele materialer og viden. Derfor foreslår lærerne, at der etableres fagteam for dansk som andetsprog på de skoler, hvor det ikke allerede er etableret. Ligeledes begrundet med at kvalitetsudvikling forudsætter vidensdeling og samarbejde foreslår lærerne, at der etableres et netværk mellem ressourcepersoner på området på tværs af skolerne. En lærer mener, at det er nødvendigt, at man fremover på den skole, hvor han er ansat, bliver langt mere reflekteret omkring betydningen af kulturel forskellighed og hvilke konsekvenser, det har for undervisningen. Mange af de interviewede lærere og ledere mener, at øget anerkendelse af minoritetsmodersmål vil have stor betydning i forhold til elevernes sprogudvikling og for elevernes selvfølelse, hvilket er afgørende for elevernes Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 55

muligheder for at lære nyt. Nogle skoleledere fremhæver eksplicit, at kommunen med beslutningen om at afskaffe modersmålsundervisningen skød sig selv i foden. En lærer foreslår, at tosprogede elever, der taler et af de store indvandrersprog, får mulighed for at vælge deres modersmål som sprogfag med mulighed for at gå til folkeskolens afgangsprøve i faget. Læreren begrunder forslaget med, at der er behov for mere anerkendelse af de kompetencer, eleverne møder op med. 4.6 Lærerkompetencer Af bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 7 fremgår det at Undervisning i dansk som andetsprog jf. 3-6, varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. I børnehaveklasser gives undervisningen af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. I kommunens styrelsesvedtægt står der ikke noget specifikt om krav til lærerkompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever eller undervisning i dansk som andetsprog. I en analyse af undervisningen i dansk som andetsprog fra 2004 står der: Således er det centralt, at de lærere, der varetager basis-undervisningen i dansk, den supplerende undervisning i dansk og støtte til tilegnelsen af dansk, er lærere med særlige forudsætninger for dette. Samtidig skal alle lærere ansat i Albertslund Kommunes skoler i fremtiden indarbejde dimensionen dansk som andetsprog i al deres undervisning. En forudsætning, for at lærerne kan varetage denne opgave, er, at de klædes på til at varetage opgaven. Derfor vil det være nødvendigt med en generel opkvalificering af kommunens lærere på dette område. (Analyse af tosprogsområdet, Analyse 4 s. 9, J.nr.: 17.15.00 P15 04482, 2004) Lærere og ledere om kompetencer i praksis. 1. Omfanget af formelle kvalifikationer blandt dansk som andetsprogslærerne og skolerne som helhed Af de 17 besvarede spørgeskemaer fra dansk som andetsprogslærerne på de fem skoler fremgår det, at i forhold til formelle kvalifikationer vedrørende dansk som andetsprog har 13 gennemført en uddannelse. Det fordeler sig på følgende uddannelser: 7 har linjefag i dansk som andetsprog 3 har grunduddannelsen, modul i dansk som andetsprog (120 timer) 2 har et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole 1 har fjernkursus i Dansk i Grønland (100 timer). Derudover er der ni lærere, der opgiver at have været på kursus i kommunalt regi imellem 6 og 30 timer i dansk som andetsprog. Tre lærere oplyser, at de har formelle kvalifikationer vedrørende interkulturel pædagogik. En har en pædagogisk diplomuddannelse i flerkulturel pædagogik. En har Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 56

grunduddannelsen i Kulturelt Samfundsfagligt Modul (120 timer) og en har kursus i Undervisning af minoritetsgrupper, hvor omfanget af uddannelsen ikke er angivet. Derudover er der fem, der opgiver at have været på kommunalt kursus i interkulturel pædagogik på mellem 3-50 timer. Ingen af de ledere, der deltog i interviews, har formelle kvalifikationer vedr. dansk som andetsprog eller interkulturel pædagogik. En leder siger skolesystemet er for dårligt til at tage sig af de tosprogede elever, men udtrykker ikke selv at have behov for øget kompetenceudvikling på området. Næsten alle skoler har i kvalitetsrapporterne svaret 100 procent på spørgsmålet om, hvor stor en andel af lærerne, der havde kompetencer i forhold til integration. Adspurgt hvad det er for kompetencer, de har haft i tankerne, da de svarede, siger en leder fx, at det er i forhold til, at der ikke er nogen af lærerne, der er forskrækkede over at møde mennesker fra andre kulturer. To ud af de 17 dansk som andetsprogslærere, der har udfyldt spørgeskemaet, har oplyst, hvor mange formelt kvalificerede lærere, der er på området på deres egen skole. Disse to lærere kommer fra to forskellige skoler. Fra de tre øvrige skoler ved ingen af de resterende 15 deltagere, hvor mange af deres kolleger på skolen som helhed, der har formelle kompetencer på området, hvilket er bemærkelsesværdigt, da de selv må betragtes som skolernes ressourcepersoner på området. Lærere og ledere har i interviewene anslået et cirka antal af kolleger, der har formelle kvalifikationer vedrørende undervisning i dansk som andetsprog. Informationen fra ledelserne er opsamlet i nedenstående tabel. Ifølge disse informationer er der 7 procent af lærerne, der har en eller anden form for formel kvalifikation vedrørende undervisning i dansk som andetsprog. Det fordeler sig fra en skole med nul procent til en skole med 13-14 procent af lærerne med formelle kvalifikationer på området. I antallet af formelt kvalificerede indgår ifølge interviewene også lærere, der er i gang med en efteruddannelse på området samt lærere, der har afsluttet en efteruddannelse fx rettet mod undervisning af voksne år tilbage. Af de 17 dansk som andetsprogslærere, der har udfyldt spørgeskemaerne har 12 svaret, at de i indeværende skoleår indgik i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og otte har svaret, at de indgik i undervisningen af basisdansk hold. Tre af lærerne indgår således både i basisdansk undervisning og i den supplerende undervisning. Antal af formelt kvalificerede lærere vedrørende undervisning i dansk som andetsprog 2010. Formelt kvalifi- Skole Elevtal Tosprogede % andel Lærerantal cerede (%) Egelundskolen 474 105 22 % 41 0 Herstedvester 995 329 33 % 88 11-12 (12-13 %) Skole Herstedøster Skole 934 242 26 % 90 2 ( 2 %) Hyldager skolen 355 158 44 % 40 4 (10 %) Vridsløselille Skole 425 150 35 % 55 4 ( 7 %) I alt 3441 975 28 % 314 21-22 ( 7 %) Kilde: Læreantallet er fra skolernes virksomhedsplaner 2010/2011. Antal formelt kvalificerede er fra interviews med skoleledelserne. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 57

Fra interviewene med klasseteams fremgår det, at lærerne ikke mener, at der er så mange formelt kvalificerede lærere, som lederne anslår og som opgjort i ovenstående tabel. Det kan skyldes forskellige fortolkninger af formelt kvalificerede hvor lederne måske i højere grad end lærerne medregner kvalifikationer qua deltagelse i kortere lokale kurser, ligesom det fremgår at flere skoleledere mener, at mange års erfaring indenfor området i praksis er udtryk for mere kompetence end nyuddannede lærere, der har linjefag i dansk som andetsprog. Af spørgeskemaerne fremgår det, at otte af deltagerne har undervist i dansk som andetsprog i mere end otte år heraf de fem mellem 21 og 30 år, og en enkelt mere end 30 år. Det fremgår endvidere af interviewene, at på flere af skolerne er de formelt kvalificerede lærere efteruddannet på området for mange år siden og underviser fx på baggrund af en indvandrerlæreruddannelse. Der er enkelte lærere, der har en diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Ledelserne på de fleste af skolerne, giver udtryk for, at de med det nuværende antal uddannede eller efteruddannede lærere kompetencemæssigt er klædt på til opgaven med at sikre kvalitet i undervisningen dansk som andetsprog. På nogle skoler beretter lederne, at langt de fleste af de jobansøgninger, de aktuelt modtager, når der er slået stillinger op, er fra lærere, der har linjefag i dansk som andetsprog, men at det ikke er de kompetencer, de efterspørger til de aktuelle ledige stillinger. En skole har valgt at indgå i et større kompetenceudviklingsprojekt, som kommunen gennemfører med støtte fra Integrationsministeriet (Partnerskabsprojektet), hvor 12 lærere, der underviser på 5. og 7. klassetrin i det kommende skoleår fra august 2010 vil gennemgå et 60 timers kursus i dansk som andetsprog. Kurset bliver en kombination af undervisning i viden på området og aktionslæringsforløb i relation til egen undervisning. Perspektivet er, at skolen over en kortere årrække vil opnå, at i alt 48 lærere på skolen vil opnå kompetencer til at inkludere dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i alle fag, temaer og forløb. 2. Brugen af kompetencerne Basishold: Det er ikke alle undervisere på basis-dansk hold, der er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog. På den skole, hvor der ikke er nogen lærere ansat med formelle kvalifikationer til undervisning i dansk som andetsprog, vil der i det kommende skoleår 2010/11 være indskrevet tre basis-dansk hold. Der er eksempler på, at klasselæreren i en 1. klasse med tilknyttet basis-dansk hold er uddannet i dansk som andetsprog, mens den lærer, der tager de tosprogede elever ud af klassen til undervisning i basisdansk 12 timer om ugen ikke er formelt uddannet på området. Flere børnehaveklasselærere, som har børn fra basis-dansk hold i klassen den halvdel af undervisningstiden, hvor de ikke er til basis-dansk undervisning, efterlyser tilbud om kompetencer til at varetage andetsprogsdimensionen i den undervisningstid, hvor børnene er hos dem. En lærer fortæller, at hun gentagne gange har været på et obligatorisk to-timers læse-skrive forberedende kursus, og at hun hellere end Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 58

gentagelsen så dette kursus erstattet af et kursus, der gav viden om tosprogethed og andetsprogstilegnelse. Supplerende undervisning Konstruktionen med kompetencecentre har ifølge mange af lærerne haft den konsekvens, at dansk som andetsprog forsvinder som fagområde, og flere lærere synes, at det virker som om ledelsen finder det ligegyldigt, om en lærer har kompetence i dansk som andetsprog eller i specialundervisning. Der er flere eksempler på, at lærere med kompetence i dansk som andetsprog primært får tildelt supplerende undervisning til specialundervisningselever, ligesom der er flere eksempler på, at dansk som andetsprogsundervisning varetages af lærere, der selv understreger, at de overhovedet ingen kompetence har på området. Det ser med andre ord ud til, at den aktuelle organisering og koordinering i kompetencecentrene på flere af skolerne medfører, at den kompetence, der faktuelt er på skolen, ikke udnyttes optimalt i forhold til den elevgruppe, der har behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, men at andre forhold er styrende for, hvordan lærernes kompetencer udnyttes. Lærere på flere af skolerne fortæller fx., at hvorvidt man har timer i kompetencecentret eller ej, hidtil for mange lærere har været afgjort af, om man har haft timer i overskud i forhold til at opnå fuldt skema og derfor har taget et par timer i supplerende dansk som andetsprog i kompetencecenteret, uagtet om man er uddannet til opgaven eller ej. Flere af lederne udtrykker imidlertid at denne praksis er i overensstemmelse med, hvordan de ser området: at det lige såvel kan være lærere med erfaring som lærere med formelle kvalifikationer på området, der varetager undervisningen. En del af de interviewede lærere mener imidlertid, at formelle kvalifikationer på området gør en forskel. En indskolingslærer sammenligner samarbejdet med en lærer omkring supplerende undervisning i dansk som andetsprog, der ikke havde formelle kvalifikationer og samarbejdet med en lærer, der har linjefag i dansk som andetsprog, og siger, at der ikke var nogen tvivl om, at den formelt kvalificerede lærer havde langt mere styr på undervisningen, og at resultatet af indsatsen var meget større. En anden lærer fortæller, hvordan hun tidligere har forbudt tosprogede elever at tale deres modersmål i undervisningen, men at hun gennem efteruddannelse har fået en masse gode grunde til at de godt måtte, og derfor har ændret holdning til det. Hun fremhæver, at en af grundende er, at hvis børnene ikke må tale deres sprog, så er hun nu opmærksom på, at det er et signal til børnene om, at det de har med sig ikke er godt nok. Det tror hun pædagogisk ikke på gavner deres læring. Derfor har hun ændret holdning og praksis. Modtagelsesklasse og TS timer. Lærerteamet omkring modtagelsesklasserne beskriver sig selv som autodidakte. Den ene af lærere har imidlertid en uddannelse i dansk som andetsprog, og en anden lærer er gået i gang med en diplomuddannelse. Teamet har tidligere oplevet, at de udviklede sig fagligt gennem medlæring, fordi de indimellem planlagde og gennemførte undervisning med kolleger. Det gør de aktuelt ikke længere, og derfor forsvinder denne løbende udvikling. Teamet oplever aktuelt, at de har et stort behov for at udvikle evalueringsværktøjer, som kan styrke udslusningen af eleverne, og de oplever et behov for kursusudbud, der er relevante netop for undervisningen i modtagelsesklasser. En lærer har fået fire timers kursus i år, hvilket hun selv betegner som meget begrænset i forhold til behovet. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 59

3. Den kommunale efteruddannelsesindsats Nogle efteruddannelsesmidler administrer skolerne selv, og nogle efteruddannelsesmidler forvaltes centralt på Pædagogisk Center Albertslund, som blandt andet har udbudt kurser vedrørende undervisning af tosprogede elever i samarbejde med andre Vestegnskommuner. Nogle kurser er skolerne forpligtiget til at sende ansatte til det der i daglig tale kaldes skal-kurser. Det har ikke været muligt at etablere et overblik over anvendte efteruddannelsesmidler og kursustimer til efteruddannelse vedrørende tosprogede elever i folkeskolen, men det er muligt at give et overblik over udbudte kurser på området fra 2003 og fremefter og for nogle kursers vedkommende også antal deltagere. I forbindelse med det kommunale projekt Integrationsindsatsen 2003-2007 blev der gennemført et 24 timers skal-kursus vedrørende basisundervisningen i børnehaveklasserne for dansk som andetsprogslærere og børnehaveklasseledere. I perioden omkring 2006-2007 blev der gennemført to kurser a 50 timer med titlen: Sprog og fag, der handler om, hvordan dansk som andetsprog bliver en dimension i den almindelige fagundervisning. Det første år var kurset rettet mod dansk som andetsprog som en dimension i de humanistiske fag og det andet år i de naturvidenskabelige fag. Det første år var der 18 deltagere og det andet år fem-syv deltagere dvs. i alt ca. 25 lærere gennemførte kurset. I skoleåret 2008/2009 blev det planlagt at afholde kursus i Faget Dansk som andetsprog. På grund af for få deltagere blev kurset dog ikke gennemført. I 2009, 2010 og 2011 gennemføres et treårigt forløb: sprogløft for dansklærere og andre teamlærere på 4. klassetrin. Dansklærere får 23 timer og andre teamlærere får 8 timer. Kurset handler om faglig læsning, it og læsning, matematik og faglig læsning, andetsprogsdimensionen og læsestrategier. Indholdet er bredt om læsestrategier og ikke specifikt om tosprogede elevers læseudvikling, men der indgår to kursusgange om dansk som andetsprog. I 2009 deltog 26 lærere i kurset og i 2010 deltog 22 lærere i kurset. I skoleåret 2009/2010 blev der afholdt kursus i Uddannelse af sprogvejledere. Timetallet for kurset var 17 timer og bestod af en blanding af undervisning og netværksmøder. I kurset deltog 10 lærere. Lærernes og ledernes forslag til forbedringer På en af skolerne taler lederne om en udbredt praksis omkring sidemandsoplæring på en lang række områder, og at der er basis for, at lærerne bliver endnu bedre til at dele viden og hjælpe hinanden. Konkret har der været møder i kompetencecentret, hvor dansk som andetsprogslærere har undervist kolleger, præsenteret materialer og måder, hvorpå der arbejdes med forforståelse. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 60

En del af lærerne foreslår, at ledelserne fremover fagfordeler, så det primært bliver de lærere, der har uddannelse eller efteruddannelse, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog, og at det bliver faste lærere med mange timer, der varetager undervisningen i kompetencecentrene med henblik på at udvikle kvaliteten af undervisningen og samarbejdet mellem lærerne. Modtagelsesklasselærerne oplever aktuelt, at de har behov for et kompetenceløft hvad angår evaluering af netop deres elevgruppe, og taler om, hvordan de kan komme i gang med denne udviklingsopgave. Flere af dansk som andetsprogslærerne efterlyser en kommunal organisering/ struktur, der i fremtiden kan sikre formidling af ny viden om området, mulighed for erfaringsudveksling og koordination af ansvar for udvikling på tværs af skolerne. Den tidligere ordning med funktionslærere er ophørt, hvilket ifølge både konsulenten på området og flere af lærerne på skolerne har efterladt et vakuum i forhold til, hvordan information tilflyder skolerne. I 2011 ophører konsulentfunktionen på området, og ifølge lærerne er der så ikke længere ankerpersoner på PCA eller i centralforvaltningen eller fora på tværs af skolerne, der arbejder med fokus på viden og udvikling af dansk som andetsprog og interkulturel pædagogik. 4.7 Lærersamarbejde Der står intet på lov- og bekendtgørelsesniveau og heller intet i styrelsesvedtægten om lærersamarbejde og ressourcepersoner. I den organisatoriske vejledning er der løbende anbefalinger til samarbejde bl.a. i forbindelse med klasselærerens vurdering af elevens undervisningsbehov. Lærere og ledere om lærersamarbejde i praksis Samarbejdet i lærer(klasse)teams I de interviewede klasseteams synes spørgsmål om samarbejde omkring tosprogede elever mellem klassens lærere primært at opstå i forbindelse med adfærds- eller trivselsspørgsmål. Det handler ifølge lærere i de interviewede teams i langt mindre grad om gensidig hjælp eller fælles udvikling af en undervisning, der tager højde for andetsprogsdimensionen og en interkulturel tilgang til undervisningen. Lærerne taler ikke specifikt sammen om forhold, der vedrører elevers tosprogethed. Det begrundes med den forståelse, der tidligere er refereret til, at børn skal behandles ens, uanset barnets sproglige, kulturelle og sociale baggrund. I et par teams blev det understreget, at hvis teamet havde en elev oppe på et teammøde på baggrund af særlige problemer eller udfordringer, indgik det selvfølgelig i overvejelserne, hvorvidt problemerne var forbundet med elevens sproglige kompetencer. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 61

På nogle af skolerne, er der beskrivelser af, hvordan lærerne er forpligtet i teamsamarbejdet, hvor det også indgår, at lærerne er forpligtet til samarbejde omkring dansk som andetsprog. Basisdanskhold Nogle lærere fortæller, at der finder koordination og samarbejde sted, hvor læreren i basisdansk følger klassens årsplan og holder sig orienteret i forhold til ugeplaner. Der er imidlertid ingen eksempler på, at de to lærere har samarbejdet om en fælles årsplan, hvilket ville være en adgang til at dele viden og erfaringer vedrørende dansk som andetsprog. Andre lærere fortæller, at der ikke er nogen løbende koordination mellem børnehaveklasselæreren og basisdansk læreren, og at børnehaveklasselæreren ikke ved, hvad der foregår i de 10 timer, hvor basisholdet er ude af klassen. Lærerne oplever det som et problem i forhold til at sikre kontinuitet i børnenes læringsforløb. Der laves selvstændige årsplaner for børnehaveklassen og for dansk som andetsprogsholdet. Samarbejdet har primært bestået i at tale om elevernes progression samt trivsel og adfærd i henholdsvis den store og den lille gruppe. Basisdansklærere udtrykker på nogle af skolerne, at de oplever sig isoleret fra det øvrige faglige miljø vedrørende dansk som andetsprog. Det skyldes, at de ikke indgår i kompetencecentret, og derfor ikke indgår i møder eller sammenhænge, der lægger op til faglig udveksling herunder udveksling omkring materialer. Samarbejdet omkring den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Samarbejdet omkring den supplerende undervisning foregår som en del af de øvrige procedurer omkring kompetencecentrene på lige fod med specialundervisning og AKTindsatser. Kompetencecentrene er stadig ved at finde deres form på skolerne, hvilket i høj grad præger den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der er stor forskel på, hvad lærerne fortæller om aktuel praksis, og hvad ledelserne fortæller er intentionen og perspektivet med udvikling af kompetencecentre. Samarbejdet består, som nævnt, de fleste steder i, at en dansklærer udfærdiger en skriftlig ansøgning i et skema til kompetencecentret om supplerende dansk til en bestemt elev. Der behandles ansøgninger tre eller fire gange om året, hvor ressourcen fordeles af et team i kompetencecentret. Klasselærerne informeres om, hvilke elever der får og ikke får tildelt undervisning. Der er ikke på skolerne udviklet procedurer for indholdet i det videre samarbejde mellem den lærer, der underviser eleven i supplerende dansk som andetsprog og elevens øvrige lærere. Lærerne forventes at få samarbejdet til at fungere som en del af deres samlede forpligtigelse til at forberede sig og samarbejde med kolleger. På nogle skoler er samarbejdet mellem de lærere, der underviser eleverne i supplerende dansk og elevens dansklærere, ikke-eksisterende. På andre skoler er det meget forskelligt og personafhængigt, hvorvidt der samarbejdes. Flere af lederne taler åbent om, at de ved, at samarbejdet er fuldstændig personafhængigt. Der er eksempler på, at undervisere i supplerende dansk tilrettelægger den supplerende undervisning i forhold til det klassen i øvrigt er i gang med, men det synes i højere grad at være undtagelsen end reglen. De fleste interviewede lærere kommunikerer stort set ikke med de lærere, der er tilknyttet kompetencecentret i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Dermed er der ofte tale om to uafhængige undervisningsforløb, hvor det bliver elevens opgave at skabe sammenhæng i det, Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 62

han/hun lærer i den supplerende undervisning i forhold til den undervisning, der foregår i de øvrige timer. Flere af de interviewede teams fremhæver, at det mest ideelle samarbejde mellem den almene undervisning og den supplerende undervisning, de har været involveret i, har fundet sted i de tilfælde, hvor dansklæreren og dansk som andetsprogslæreren indgår i det samme team eller på sammen klassetrin. Det betyder, at begge lærere kender klassen, kender den enkelte elev, kender klassens årsplaner og evt. ugeplaner, og ofte har lærerne i forvejen andre samarbejdsflader, hvilket befordrer, at lærerne får talt sammen. Derved øges muligheden for at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der skaber sammenhæng for eleven. Denne konstruktion kan fx lade sig gøre, hvis klassens matematiklærer også fungerede som underviser i supplerende dansk. De samme lærerteams, som fremhæver denne model for et godt samarbejde, fortæller samtidig, at de ikke har erfaring for at samarbejdet fungerer sådan i kompetencecentrene. Fra interview med lederne lyder det imidlertid til, at det netop er intentionen, at de lærere, der er tilknyttet kompetencecentret, fremover også primært skal være tilknyttet de klassetrin/ årgange i kompetencecentret, hvor de i øvrigt underviser. Langt de fleste (13) ud af de 17 dansk som andetsprogslærere, der har deltaget i evalueringen skriver i spørgeskemaet, at de ikke mener, at der er afsat formel tid, til at de kan samarbejde med de tosprogede elevers øvrige lærere eller evt. kommende lærere i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning eller ved overdragelse af elever. Tre lærere skriver, at der er afsat tid i arbejdstidsaftalen. Størstedelen af lærerne skriver, at når der foregår samarbejde, foregår det ved, at de taler med kolleger i pauser og frikvarterer. Andre svarer, at de efter behov kan deltage i teammøder, kommunikere over lærer-intra eller samarbejde via ugeplanerne. Nogle dansk som andetsprogslærere oplever, at der er kolleger, der ikke vil samarbejde med dem om opgaven, når de først har henvist eleven til kompetencecentret. Derfra betragter de undervisningsopgaven som overdraget til specialister og ikke noget, der har sammenhæng med deres egen undervisning. Samarbejdet omkring modtagelsesklasserne Hvad angår undervisning i modtagelsesklasser, er der dels tale om samarbejdet mellem lærerne i modtagelsesklasseteamet og dels om disse læreres samarbejde med skolernes øvrige lærere, når eleverne udsluses til almindelige klasser. Aktuelt er der afsat 60 timer om året til en teamkoordinator, der sikrer mødeindkaldelse, referater, faglig koordinering mv. for de tre modtagelsesklasser på Herstedvester Skole. Koordineringen af lærersamarbejdet omkring modtagelsesklasserne har været under forandring de seneste par år, men vil ifølge nogle af lærerne i højere grad finde en form det kommende skoleår. Tidligere har teamet dels praktiseret en tolærerordning omkring emnefag, som indebar en vis grad af fælles planlægning og gensidig inspiration og medlæring. Derudover har teamet tidligere haft et fælles mandagsmøde, hvor der også blev lavet og udvekslet materiale og undervisningserfaringer. Både tolærerordningen og de faste fælles mandagsmøder er imidlertid bortfaldet, og derfor går det aktuelt op for gruppen, at deres tidligere kollegiale lærings- eller inspirationsstrategier ikke længere kan fungere. Med deres aktuelle skemaer har de i år i praksis ikke kunnet finde et Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 63

tidspunkt, hvor alle deltagere i teamet har kunnet mødes. I det kommende skoleår er det lykkedes at indlægge et møde en ugentlig dag fra 13-14, hvilket teamet håber vil fremme samarbejdet. Derimod synes lærersamarbejdet mellem modtagelsesklasselærerne og de lærere, der modtager elever fra modtagelsesklasserne, at være yderst sporadisk. Lærere og lederes forslag til forbedringer af lærersamarbejdet Der er både lærere og ledere, der foreslår en organisering, som lægger op til et langt tættere samarbejde mellem klasselærerne og dansk som andetsprogslærerne. De siger, at det virker, når en lærer med kompetence på området indgår i konkret samarbejde i klassen og indgår i planlægning og undervisning med klasselæreren. Sådan en model kan ifølge flere af lærerne fungere i praksis, hvis dansk som andetsprogslæreren er en del af det samme klasseteam eller årgangsteam, og begge lærere er indstillet på samarbejdet. På samme vis foreslog lærere, at der bliver mulighed for et samarbejde mellem to lærere både i forberedelsen og i klassen med mulighed for at dansk som andetsprogslæreren kan fokusere specifikt på de tosprogede elevers andetsprog, når der arbejdes individuelt eller i mindre grupper. Imidlertid er der flere lærere, der fortæller, at de har kolleger, der ikke bryder sig om, at dansk som andetsprogslæreren deltager i klassen, og derfor er den organisations- og samarbejdsform stort set ikke anvendt. Nogle af lederne taler om, at der generelt er brug for en holdningsændring til samarbejdet om undervisning mellem kolleger på deres skoler. En holdningsændring som lederne også mener vil gavne samarbejdet omkring dansk som andetsprog. På andre skoler er der ifølge skoleledelsen allerede en udbredt tradition for samarbejde og gensidig hjælp. Flere af lederne fortæller, at det er visionen, at kompetencecentret netop skal fungere som en ressourcebase, hvorfra kompetencelærere går ud i klasserne og samarbejder om opgaven med den lærer, der har klassen. Modellen forudsætter, at kompetencecentrets lærere kan indgå i lærernes planlægning, tilrettelæggelse og evaluering i teamsamarbejdet, og at der i kompetencecentret er tilstrækkeligt mange lærere, der har kompetence vedrørende undervisning i dansk som andetsprog. I forbindelse med klassekonferencer og læsekonferencer for klassetrin er der lærere, der foreslår, at man sikrer sig, at dansk som andetsprogslærerne inddrages mere konsekvent. En skole er i gang med at udvikle en politik for kompetencecentret. Kompetencecentret er i sin kerneydelse tænkt som kollegavejledning og samarbejde. Rådgivning og vejledning i forbindelse med dansk som andetsprog indgår i forslaget. I forhold til samarbejdet omkring elever, der udsluses fra modtagelsesklasse til almindelige klasser foreslår en skoleleder, at der tænkes helt nyt, og at de 140 timer over tre år erstattes af en intensiv tolærerordning/mentorordning i en Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 64

udslusningsperiode på to-tre måneder, hvor en lærer følger eleven i et vist antal timer de første par måneder i indslusningsperioden, hvorefter eleverne kan overgå til supplerende dansk som andetsprogsundervisning på lige fod med andre tosprogede elever på hold i kompetencecentret. En ordning der også vil kræve en ny form for samarbejde mellem modtagelsesklasselærerne og det lærerteam, der skal tage imod eleven. 4.8. Forældrersamarbejde Af folkeskolelovens formål 1 fremgår det, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder. De øvrige paragraffer i folkeskoleloven, som nævner forældre, handler om, at forældre skal underrettes fx om elevernes udbytte af undervisningen og at beslutninger om henvisning til særlig undervisning skal ske i samråd med forældrene. Således fremgår det også af bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog 2, at hvorvidt det besluttes om en tosproget elev ved optagelse i folkeskolen skal henvises til særligt undervisning i dansk som andetsprog, jf 3 og 4 træffes efter samråd med forældrene. Derudover indgår 36, stk. 3, som en del af reglerne for forældrenes valg af folkeskoler for deres børns skolegang. En kommunal myndighed kan ifølge paragraffen bestemme at forældre mister retten til at vælge en distriktsskole, hvis deres børn ved sprogtest på dansk vurderes til at have et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte ( 5, stk.8). I styrelsesvedtægten for Albertslund Kommune står der i afsnittet om undervisning af tosprogede elever ikke specifikt noget om forældresamarbejdet, og heller intet i forbindelse med forældre til børn, der indskrives til basis-dansk hold fratages retten til frit skolevalg, de to år basisholdene varer. På baggrund af integrationsindsatsen fra 2003-2007 anbefalede forvaltningen i en status over integrationsindsatsen for 2008 skolerne: - At fastholde og udvikle det gode forældresamarbejde, der er etableret, ved at udarbejde en strategi for forældresamarbejdet for hele skolen - At styrke samarbejdet med forældrene, hvor der bliver fokuseret på gensidige forventninger og værdier (Slutevaluering af integrationsindsatsen 2003-2007) Lærere og ledere om forældresamarbejde i praksis Der er stor forskel på, hvordan lærere og ledere taler om forældresamarbejdet med tosprogede elevers forældre på de fem skoler. På to af skolerne fylder det forældresamarbejde, som lærerne oplever ikke fungerer, rigtig meget i lærernes oplevelse af, hvad der er deres egen og skolens udfordring i forbindelse med undervisning af tosprogede elever. Der gives eksempler på manglende forældreopbakning i forhold til lektielæsning, deltagelse i forældresamtaler og møder m.v. Der er lærere og ledere der oplever, at forældrene ikke ønsker et samarbejde og helt Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 65

overlader undervisningsopgaven til skolen, hvilket gør det vanskeligt for lærerne, når der er ting, der ikke fungerer. I enkelte teams synes det at overskygge alle andre spørgsmål vedrørende undervisning af tosprogede elever. Der er eksempler på lærere, der foreslår forældreopdragelses- og uddannelseskurser og efterfølgende sanktioner, hvis ikke forældrene opfører sig som forventet. Et tilbagevendende tema er etniske minoritetselevers manglende deltagelse i etniske majoritetselevers fødselsdage. Fødselsdage betragtes ifølge nogle af lærerne og lederne som en del af den kultur, de som skole er forpligtet til at opdrage børnene til at kunne indgå i. Derudover betragtes det som et problem, hvis sociale relationer i klassen som blandt andet praktiseres ved gensidig deltagelse i fødselsdage ikke bliver udviklet, fordi det kan medføre, at etnisk danske forældre flytter deres børn til privatskoler. Lærerne fortæller samtidig, at etniske minoritetsforældre som regel gerne deltager i sociale fællesarrangementer på skolen i øvrigt. På de tre øvrige skoler oplever lærere og ledelse tilsyneladende hverken større eller mindre problemer med samarbejdet med de tosprogede elevers forældre sammenlignet med de etsprogede elevers forældre. På en af skolerne fremhæves det derimod, at støtte til børnenes skolegang fra tosprogede familier gennemsnitligt opleves bedre, end det gør blandt skolens etnisk danske familier. På alle skolerne iagttages den samme tendens hos alle forældre, at samarbejdet fungerer bedst i de mindre klasser og tynder mere ud i de ældste klasser. Der kan dog være sproglige problemer i samarbejdet med etniske minoritetsforældre, hvor skolerne må insistere på, at de selv har brug for tolk, for at sikre en ordentlig kommunikation. Der er lærere, der fortæller, at hvor de omkring mindre spørgsmål ville ringe og tage en snak med forældre, hvis de talte dansk, hænder det, at de undlader at tage kontakt, hvis det handler om forældre, hvor der er brug for tolk, fordi det vil kræve et møde og indkaldelse af tolk, hvilket er langt mere ressourcekrævende end lige at ringe. På en af skolerne har spørgsmål om forældresamarbejdet for et par år siden været til drøftelse i skolebestyrelsen, og der frasagde forældre med indvandrerbaggrund sig at blive behandlet som noget særligt bl.a. ved at få breve hjem på indvandrersprogene m.v. De ville have de samme rettigheder og pligter som alle andre forældre, så det imødekommer skolen i sin praksis. På denne og på flere af de andre skoler er udfordringen ifølge skoleledelsen etnisk danske forældre, der møder op udtrykker bekymring om, hvorvidt deres børn kommer til at lære nok med mange tosprogede elever i klassen. På en af skolerne kan skoleledelsen imødegå bekymringen ved at fortælle, at skolen præsterer langt over niveau i forhold til skoledistriktets demografi. Der er ikke aktuelt nogen af skolerne, der er i gang med at udvikle nye strategier omkring samarbejdet i almindelighed eller med tosprogede forældre i særdeleshed. Imidlertid har lærere på en af skolerne i samarbejde med tosprogskonsulenten bidraget til Integrationsministeriets udvikling af en værktøjskasse til samarbejde med forældre med indvandrerbaggrund. Kasserne lanceres i det kommende skoleår. Derudover har skolen en skole-hjem vejleder under uddannelse ligeledes i Integrationsministeriets regi, og anser det som en kompetence, der vil komme det samlede forældresamarbejde til gode. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 66

På elevniveau er der flere eksempler på, hvordan lærerne samarbejder med tosprogede elevers forældre omkring elevernes læring. Lærerne giver eksempler på, hvordan de opfordrer forældrene til at læse, fortælle og tale med eleverne og meget gerne på modersmålet. Nogle lærere fortæller også, hvordan de beroliger forældre, der er kede af ikke at kunne støtte deres børns dansksproglige udvikling med, at det er vigtigt, at de taler med barnet, og at det er lige så godt, at gøre det på modersmålet, ved at gå på biblioteket, se TV sammen og tale om indholdet mv. En lærer, der underviser i klasser, hvor der er elever, der modtager basisdansk fortæller, hvordan hun og den kollega, der varetager dansk som andetsprogsundervisningen forsøger at være fleksible i forhold til forældresamarbejdet, så dansk som andetsprogslæreren også kan deltage i de møder, hvor der fx er brug for at forklare resultaterne af en sprogtest og forhold omkring barnets sprogudvikling. Andre lærere giver eksempler på, hvordan forældrene bliver inddraget gennem elevernes videns- eller materiale indsamling til undervisningen i klassen. Der er eksempler på indsamling af historier på mange sprog, indsamling af forældrenes erfaringer med forskellige temaer, indsamling af materiale fra hverdagslivet i hjemmene, fx i form af brugt emballage til et undervisningsforløb m.v. Flere lærere og ledere omtaler specifikt forældresamarbejde i forbindelse med undervisningen på basis-dansk hold. På nogle af de skoler, hvor der er basis-dansk hold, mener lærere og ledere, at det har konsekvenser for forældresamarbejdet, at børnene bliver transporteret med bus til og fra skole i stedet for at blive fulgt af forældre. Derved mister skole og forældre den daglige kontakt, hvorigennem der opbygges tryghed og gensidigt kendskab, som bidrager til en god løbende kommunikation mellem skole og forældre op gennem skoleforløbet. Det er ifølge nylig afsluttet følgeforskning også erfaringen fra et spredningsprojekt i Københavns kommune, at buskørslen vanskeliggør mødet mellem skole/fritidsordning og forældre og mellem forældre/forældre (Kofoed, 2010). For de elever, der er henvist til undervisning på basis-dansk hold på en anden skole end distriktsskolen, kan forældrene frit vælge at skifte til distriktsskolen efter de to år, hvor eleven er henvist til basisdanskholdet. Ifølge forvaltningen er det ganske få forældre, der vælger at flytte deres børn til en anden skole efter 1. klasse. Ifølge de skoler, der som distriktsskole modtager elever, der har gået på basisdansk hold på en anden skole, er der en anden oplevelse. Her mener nogle lærere og ledere, at det ud fra et elevperspektiv og af hensyn til forældresamarbejdet ville være en fordel, hvis børnene var startet på distriktsskolen sammen med deres klassekammerater. Lærernes og ledernes forslag til forbedringer af forældresamarbejdet Flere af skolerne peger på, at de har et behov for at gøre noget for at udvikle samarbejdet med de tosprogede elevers forældre. En skoleledelse siger fx, at skolen i sin nuværende praksis er for dårlig til at invitere tosprogede forældre ind. En skole har et ønske om at udvikle mere opsøgende arbejde i de situationer, hvor det vil gavne eleven. I de situationer, hvor der ikke synes at være ressourcer i hjemmet til opbakning, bør skolens ressourcer primært bruges på at støtte op om barnet, der ellers skal klare sig selv. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 67

En anden skoleledelse har et ønske om, at skolen bliver mere konkret i forhold til, hvad der er dens forventninger til forældre. For at undgå brud i elevers skoleforløb og for at undgå at fratage nogle forældre deres ret til frit skolevalg foreslår en skoleledelse, at basis-dansk holdene oprettes på distriktsskolen. 4.9 Konkluderende bemærkninger om praksis Gennemgangen af skolernes praksis afdækker en række faktorer, der kan være medvirkende til, at præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever ikke mindskes eller lukkes. Derfor afsluttes dette kapitel med konkluderende bemærkninger, hvor der trækkes tråde på tværs af evalueringens resultater omkring de 8 temaer. Hvordan ressourcen til undervisning af tosprogede elever administreres, hvordan og om eleverne henvises til den undervisning, de har behov for, hvordan undervisningen organiseres, hvordan lærerne tilrettelægger og samarbejder om undervisningen, i hvilket omfang lærerne er uddannet til opgaven, og hvordan de samarbejder med forældrene har alt sammen betydning for indsatsen. Dermed har det også konsekvenser for resultaterne, som i kapitel 2 blev præsenteret i form af præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever som det tager sig ud i læseresultater på 3. klassetrin og i karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i 2009 og 2010. Begrebsliggørelse af elevgruppen og fagområdet Der er stor uafklarethed om sprogbrug og begrebsliggørelse af den sproglige mangfoldighed, der er en realitet på alle skolerne. På nogle skoler identificeres tosprogede elever som elever, der har problemer og ikke nødvendigvis kun sproglige problemer. Det er problematisk, hvis intentionen er at inkludere alle tosprogede elever og deres undervisningsbehov. På andre skoler taler de ansatte gerne om tosprogede elever, hvor nogle af eleverne kan have brug for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Ingen af skolerne synes imidlertid at betragte dansk som andetsprog som et neutralt begreb, der vedrører alle tosprogede elever - både nybegyndere og avancerede sprogbrugere - som er den forståelse, der lægges op til i Fælles Mål for Dansk som andetsprog (UVM, 2009). Det kan have betydning for elever, der klarer sig nogenlunde godt i klassen, men som muligvis ville klare sig langt bedre, hvis undervisningen i højere grad havde fokus på deres andetsprogstilegnelse op gennem hele skoleforløbet. Der er også skoler, der ikke ønsker, at tale om tosprogede elever, hvilket alt andet lige må gøre det vanskeligt at tilrettelægge en undervisning ud fra en faglighed, der tager udgangspunkt i tosprogede elevers forudsætninger. Sprogbrug og begrebsliggørelse er ikke neutralt. Det har betydning, om begreberne anvendes i forbindelse med kvalificerende, inkluderende undervisningstilbud, hvor eleverne oplever, at de lærer noget, eller om tosprogethed og dansk som andetsprog anvendes synonymt med udskillelsesprocesser, der giver selvtilliden et knæk, som en lærer udtrykker det. Ligesom det har betydning, hvis begrebet anvendes uden nogen sammenhæng med opmærksomhed på sprog og læring i øvrigt. En dansk som andetsprogslærer fortæller fx om en kollega, der i forbindelse med sociale problemer i en klasse talte om de tosprogede. Den betydning begreberne tillægges og det indhold, de forbindes med har indflydelse på, hvorvidt tosprogethed og dansk som andetsprog tilskrives status eller ej både blandt lærere og elever. For en tosproget elev kan det derfor have stor Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 68

betydning, for skoleresultatet om eleven indskrives på en skole, som anvender begreber som tosprogethed og dansk som andetsprog i deres uddannelsesmæssige betydning eller om eleven indskrives på en skole, hvor det ikke er tilfældet. (se fx Laursen, 2001, Holmen 2008, Kristjánsdóttir og Timm, 2007) Skolernes anvendelse af ressourcer Ressourcer til øvrige tosprogede elever og på nogle af skolerne også ressourcer til udslusningstimer øremærket til enkelte elever, indgår i skolerne kompetencecentre. Skolerne kan ikke opgøre, hvor meget af ressourcen i kompetencecentrene, der er forbrugt til undervisning i dansk som andetsprog. Det mener de fleste skoleledelser er i orden. I lyset af styrelsesvedtægten og det faktuelle præstationsgab mellem gruppen af et- og tosprogede elever i kommunen kan synspunktet problematiseres. I styrelsesvedtægten står der under overskriften øvrige tosprogede elever, at timerne fordeles på 0-9. klassetrin og anvendes til undervisning af elever ved behov for supplerende dansk (Styrelsesvedtægten, bilag B, s. 25). På baggrund af interviewene har det været muligt at lave et overslag, der viser, at over halvdelen af de lektioner, der i 2008/2009 var afsat til undervisning af tosprogede elever, blev brugt til andre formål. En del af forklaringen på præstationsgabet kan derfor være, at tosprogede elever ikke får den andetsprogsundervisning de fra politisk hold er tiltænk. Dermed ikke sagt, at ressourcerne ikke går til væsentlig undervisning. Men når kommunen afsætter små 5 mio. om året til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og det stadig ikke afspejler sig i at præstationsgabet mellem et-og tosprogede elever lukkes, ligger det lige for at søge forklaringer uden for skolen: I forældrenes baggrund, hjemmesproget m.v. Det der i en svensk udredning på området er kaldt blame the victim effekten (SOU: 2005). Dermed opstår den stigmatisering af elevgruppen, som ledelserne netop udtrykker, at de gerne vil undgå. En forklaring på, at under halvdelen af ressourcen til øvrige tosprogede elever anvendes til andre formål kan være, at det med en stram ressourcestyring og lovbundne anvendelser i forhold til fag med minimumstimetal blandt andet er ressourcen til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, der udgør et af de håndtag skoleledelserne kan dreje på i forhold til udsving på skolens udgiftsside. Det er det, fordi dansk som andetsprog, er et fag uden fast timetal, hvor eleven henvises på baggrund af en vurdering. Med en fleksibel ressourceramme bliver dansk som andetsprog derfor et sårbart område, der er helt afhængigt af, at der på alle niveauer i skolens praksis er faglig kompetence til at prioritere og synliggøre faget blandt andet ved at skabe gennemsigtighed i ressourceforbruget lokalt. Den faglighed er ikke prioriteret på alle skoler, og derfor får den fleksible anvendelse af ressourcen konsekvenser for tosprogede elevers skoleresultater og præstationsgabet mellem gruppen af et-og tosprogede elever. Henvisning af elever til undervisning og omfanget af undervisningen Henvisning til basisdanskundervisning kan for nogle elever medføre henvisning til en anden skole end distriktsskolen. Selvom der aktuelt er tale om et mindre antal elever, kan det i lyset af præstationsgabet problematiseres, at elever med behov for undervisning i basisdansk henvises fra en distriktsskole, der har ansat lærere med uddannelse til at undervise i dansk som andetsprog til en skole med lærere, der ikke har. I forhold til at lukke gabet mellem gruppe af et- og tosprogede elevers skoleresultater ser der ud til at være et stort potentiale i at sikre, at de tosprogede elever, der fungerer i Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 69

klassen, også op gennem skoleforløbet får undervisning i dansk som andetsprog enten i klassen eller i form af supplerende dansk, når de har behov for det. Derfor kan det give anledning til opmærksomhed, at der er markant forskel på, hvor stor en andel af de øvrige tosprogede elever den enkelte skole henviser til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den aktuelle henvisningsprocedure ser på nogle af skolerne ud til at medføre, at det ofte er indskolingselever, og elever der er tilbageholdene i undervisning eller elever, der er udadreagerende, som henvises. Der er klasselærere på mellemtrin og ældstetrin, der undlader at henvise elever til supplerende danskundervisning under henvisning til, at eleverne tilskriver undervisning i dansk som andetsprog lav status eller under henvisning til at ressourcen på flere af skolerne primært er rettet mod indskolingselever. Det er ifølge den organisatoriske vejledning klasselærerens ansvar, at følge tosprogede elevers tilegnelse af dansk og skønne, om der er behov for undervisning uden for klassens rammer. (Undervisningsministeriet 2007:29). Det er derfor problematisk, at der på skoler er lærere, der nægter at forholde sig til, at nogle elever i klassen har dansk som andetsprog. Ifølge sprogforskningen er det desuden et problem, at det primært er indskolingselever der har adgang til supplerende undervisning. En sprogpædagogisk kickstart er sjældent tilstrækkeligt til at sikre elevernes andetsprogstilegnelse gennem et uddannelsesforløb. Det kræver en langsigtet og målrettet indblanding fra professionelle læreres side, så der løbende skabes rammer for øget nuancering og udvikling af et mere komplekst sprogligt udtryk gennem hele skoleforløbet. (Holmen og Ginman, 2006). Hvorvidt undervisning i dansk som andetsprog har status i elevgruppen eller ej, er blandt andet forbundet med om skolen som helhed sætter en faglig dagsorden, hvor faget gives status - fx ved at synliggøre faget på skemaet og ved at udvikle et stærkt fagligt miljø omkring faget i lærergruppen. Organisering af undervisningen Skolerne organiserer den supplerende undervisningen i dansk som andetsprog, så tosprogede elever går glip af anden undervisning, når de modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det er en faktor, der kan have stor betydning for tosprogede elevers samlede skoleresultat og dermed for præstationsgabet mellem gruppen af et-og tosprogede elever. Den aktuelle praksis er hverken i overensstemmelse med de nationale bestemmelser eller de kommunale retningslinjer jf. styrelsesvedtægten. Ifølge bekendtgørelsen kan den supplerende undervisning kun foregå parallelt med anden undervisning, hvis eleven, selv om der ydes støtte i klassen, ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Der er derfor potentialer i at udvikle organiseringen af undervisningen, så den i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, integrerer dansk som andetsprog gennem undervisningsdifferentiering, holdopdeling og tæt samarbejde mellem lærerne evt. i form af tolærerordninger. Det kan være som sprogundervisning parallelt med danskfaget, og det kan være som en dimension i fagene, som vil skabe sammenhæng i indholdet i undervisningen for eleven i stedet for som i dag at skabe brud i den fagundervisning, eleven skal til afgangsprøve i. En af udfordringerne er imidlertid, at lærerne på nogle skoler giver udtryk for, at de ikke mener, at andetsprogsdimensionen er af afgørende betydning for tosprogede elevers udbytte af undervisningen. De anvender ikke Fælles Mål for Dansk som andetsprog, og det er ikke en dimension, de medtænker i tilrettelæggelsen af fagundervisningen. På andre skoler er der imidlertid både lærere og ledere, der understreger, at den aktuelle organisering af den supplerende undervisning kalder på forbedringer, og som beklager, at det aktuelt har forringet fagligheden omkring undervisningen i dansk som andetsprog, Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 70

at det er blevet en integreret del af kompetencecentrene. De mange konstruktive forslag fra deltagerne i evalueringen til forbedring af indsatsen er i sig selv et afsæt til en yderligere afklaring af, hvordan skolerne gennem en anden organisering af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog kan udnytte ressourcen til undervisning af tosprogede elever bedre. Indholdet i undervisningen i relation til Fælles Mål Fælles mål i dansk som andetsprog bliver af de fleste lærere betragtet som noget, der vedrører basisundervisning, undervisningen i modtagelsesklasser og den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det tyder på, at der er et stort udviklingspotentiale i at få indarbejdet dansk som andetsprog som en dimension i den øvrige undervisning. Det lærerne fortæller om praksis tyder på, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog kun delvist berører de kompetenceområder, der lægges op til i Fælles Mål. Med den aktuelle organisering af den supplerende undervisning er det ifølge lærerne vanskeligt at tilrettelægge en dansk som andetsprogsundervisning af en kvalitet, der peger hen imod bredden i Fælles Mål for elever på mellem- og ældstetrinnet. Gode eksempler på undervisningsforløb findes derfor primært i forbindelse med undervisning på basis-dansk hold i indskolingen. Mange lærere sætter lighedstegn mellem læseindsatsen og undervisning af tosprogede elever. Sprogforskere peger imidlertid på, at en overfokusering på læsning på bekostning af elevernes mundtlighed og produktive sprogfærdigheder og et generelt manglende fokus på elevernes intersprogsudvikling kan give bagslag. I så fald styrkes den generelle andetsprogsudvikling ikke sideløbende med udviklingen af læsefærdigheder, hvilket kan betyde, at eleven bliver en fremragende teknisk læser, som kan score godt i visse typer læsetests i de små klasser, men vil få store vanskeligheder, så snart de forventes at læse for at uddrage information og forholde sig til forskellige typer faglige tekster. Hvis elevens generelle andetsprogsudvikling glider i baggrunden kan læseindsatsen derfor give bagslag og modsat, hvad der er tilsigtet faktisk hæmme elevernes andetsprogsudvikling. (Laursen, 2010). At udviklingen af elevernes andetsprog på nogle skoler synes at være begrænset til læseindsatsen kan derfor være en af forklaringerne på, at de tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve scorer langt dårligere i dansk mundtligt og dansk skriftligt end deres etsprogede skolekammerater. Lærerkompetencer Syv procent af den samlede lærergruppe er formelt kvalificeret til at undervise i dansk som andetsprog, og fordelingen af disse kompetencer er ujævnt fordelt mellem skolerne. De fleste skoleledelser giver udtryk for, at de aktuelt har eller er på vej til at få de kompetencer på skolen, som de har brug for i forhold til at sikre kvalitet i dansk som andetsprogsundervisningen. Med henvisning til det eksisterende præstationsgab mellem et- og tosprogede elever, er det bekymrende at nogen af ledelserne på skoler med mange tosprogede elever og meget få lærere med kvalifikationer på området ikke tilskriver faglighed på området større betydning. Når lærere udtrykker frustration og afmagt overfor opgaven med at undervise tosprogede elever og direkte forbinder ældre elevers modkultur eller fravær med skolens tilgang til elevgruppen, kalder det umiddelbart på adgang til kompetenceudvikling, der kan giver lærerne nye handlemuligheder. De Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 71

lærere, der har været på kurser eller er efteruddannet på området, påpeger at lærerkvalifikationer på området gør en forskel. De oplever, at der er behov for, at flere lærere får viden om elevernes andetsprogsudvikling og interkulturel pædagogik, hvis det skal lykkes at skabe bedre skoleresultater for gruppen af tosprogede elever. På nogle skoler ser det ud til at være de lærere, der har erfaringen frem for de lærere, der har uddannelsen, som får opgaven. Det bør overvejes, hvad der kan vindes ved at give de nyuddannede med formelle kvalifikationer vedrørende dansk som andetsprog på området adgang til at udnytte disse. Evt. en form for mentorordning, hvor ældre lærere med mange års erfaring med undervisning i dansk som andetsprog samarbejder med nyuddannede lærere på området. Lærersamarbejdet Der er på flere af skolerne behov for at sætte fokus på samarbejdet mellem dansk som andetsprogslærerne i kompetencecentret og de klasselærere/teams, der har elever med behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, for at øge elevernes udbytte af indsatsen. Kompetencecentrene har brug for at udvikle en tydeligere faglighed omkring dansk som andetsprog, som både bliver tilgængelig for lærerkolleger og ledelsen. Mange af lærerne udtrykker, at ansvar- og kompetence vedrørende drift og udvikling af undervisningen i dansk som andetsprog er præget af uklarhed. Det gælder både lokalt på skolen og i fremtiden for Børne- og Ungeforvaltningen som helhed. Lokalt har det den konsekvens, at lærere, der ser udviklingspotentialer, ikke tager initiativer, og at de lærerkvalifikationer, der er på området, ikke bliver udnyttet fuldt ud. Centralt har det den konsekvens, at ressourcepersoner på området ikke har adgang til et forum, hvor der deles viden og erfaringer på tværs af forvaltningsenheder. Forældresamarbejde En skole er ved at få uddannet en skole-hjem vejleder og har sammen med tosprogskonsulenten bidraget til Integrationsministeriets udvikling af værktøjskasser til samarbejde med forældre med indvandrerbaggrund. Derudover er der ikke på skoleniveau identificeret nogle initiativer i forhold til udvikling af forældresamarbejdet, som centralforvaltningen anbefalede i 2008. I betragtning af at forældresamarbejdet fylder meget i flere af de interviewede læreres forklaring på præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever, er det bemærkelsesværdigt. Evalueringen viser imidlertid, at der i nogle lærerteams er gode erfaringer med samarbejde med forældre omkring elevernes undervisning og sprogudvikling. Dokumentationen af sådanne erfaringer kunne være udgangspunkt for en videre skoleudvikling på området. Modellen med børn, der henvises til basis-dansk hold udenfor grunddistriktet skader ifølge nogle af skolerne det konkrete forældresamarbejde. Derudover fratager ordningen de berørte tosprogede forældre retten til frit skolevalg på lige fod med andre forældre. Det er i sin grundtækning i modsætning til den inklusion og anerkendelse af tosprogede elever og forældre, som mange af lærerne og skolelederne efterstræber. Samtidig viser læse- og prøveresultater, at ordningen ikke har bidraget til at lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Gabet er ikke mindre i Albertslund Kommune end på landsplan. I dag berører spredningsordningen få elever og Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 72

forældrepar, og i lyset af ovenstående bør det overvejes, om ordningen samlet set skader integrationen mere end den gavner. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 73

Kapitel 5. Analyse af politikkens betydning for pædagogisk praksis. Praksis på skolerne er bundet op på de nationale og kommunale rammer, der er for skolens virksomhed. Disse rammer blev præsenteret og analyseret i kapitel 3. Kapitel 4 afdækker, at der til trods for de fælles rammer på en række områder er stor forskel mellem skolernes praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever. Disse forskelle er blandt andet udtryk for, hvordan den enkelte skoleledelse vælger at fortolke og vægte de modsatrettede positioner, der findes i rammerne. I dette kapitel vender evalueringen derfor tilbage til sammenhængen mellem skoleledernes fortolkning af rammerne og skolernes aktuelle succes og fremtidige muligheder for at lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever. 5.1 Skolernes valg af position Rammerne for undervisningen af tosprogede elever er blandt andet kendetegnet ved, at dansk som andetsprog er et fag uden fast timetal det er beskrevet som en dimension i undervisningen eller som et fag uden for klassens øvrige undervisning, hvorved faget bliver langt mere afhængigt af den kommunale og skolelokale tilgang til opgaven end fx danskfaget (modersmålsdansk), matematik, engelsk m.v. (Saarup m.fl. 2004). Skoleledelsen prioritering af fagområdet er derfor afgørende for tosprogede elevers skolesucces. I kapitel 3 fremgik det, at praksis er styret af nationale rammer, der på nogle niveauer peger ind i det, der i denne evaluering er kaldt danskpositionen og på andre niveauer i det, der i evalueringen er kaldt læringspositionen (Kristjansdottir 2006). De politiske og juridiske dokumenter som lov- og bekendtgørelser på nationalt niveau og Integrations og Børne- og Unge Politik på kommunalt niveau er domineret af danskpositionen. I de nationale og kommunale dokumenter, der er tættere på skolernes faglighed, vejledes der i højere grad til undervisning med udgangspunkt i læringspositionen. I Fælles Mål udtrykkes det bl.a. sådan: Elevernes forskellige kulturelle, sproglige og sociale baggrund stiller omfattende krav til skolen og lærerne, når alle elever skal møde udfordringer, der giver dem mulighed for at udvikle sig. (Fælles mål, undervisningsvejledningen s. 39.) I kapitel 4 er givet en præsentation og vurdering af folkeskolernes praksis vedrørende undervisning af tosprogede i Albertslund Kommune, som det tog sig ud i forsommeren 2010. I de interviews, der er gennemført i evalueringen, afspejler danskpositionen sig markant på to af skolerne og mindre markant på tre af skolerne. Samtidig kan læringspositionen, identificeres i nicher blandt andetsprogslærere på nogle af skolerne og både blandt lærere og ledelser på andre af skolerne. Et ledelsesteam på 5 personer taler ikke nødvendigvis med én stemme og det samme gælder lærerteams. Alligevel er der på de fleste skoler en overensstemmelse mellem den tilgang til undervisning af tosprogede elever, der prægede henholdsvis lærer- og ledelses interviews på den enkelte skole. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 74

Forskellen mellem positionerne på skolerne i Albertslund Kommune kan i en forenklet form karakteriseres som følger: Skoler, der i interviewene i store træk vægter danskpositionen, taler om det tosproglige og flerkulturelle som et overgangsfænomen, de må leve med, indtil det går over. At det skal gå over forklares fra skolernes side med et ønske om at behandle alle lige, og for at kunne behandle alle lige må alle blive så ens som muligt. Tosprogede elever er ikke nævneværdigt synligt i skolens indhold, og skal heller ikke være det, fordi det ifølge lærerne kan føre til unødig stigmatisering. Der planlægges ikke i den ordinære undervisning med det tosproglige og flerkulturelle. Det kan indgå, hvis det lige falder for, og de ansatte giver udtryk for, at her tænker vi ikke over, at der er tosprogede elever for at insistere på, at lighed opnås ved at ignorere elevernes forskelle. Faren ved, at en skole hævder ikke at bemærke elevers tosprogethed og flerkuturelle virkelighed, er, at den ikke ser elevernes individuelle behov og samtidig irriteres over den manglende danskkompetence både hos eleven og forældrene (Hauge, 2007). Skolen ser på danske sprogkundskaber som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Sprog er derfor noget eleven har eller mangler (EVA, 2007). Helst skal eleverne være klar ved skolestart gennem en tidlig indsats, så de kan følge med i undervisningen uden at læreren behøver at tilskrive deres tosprogethed yderligere opmærksomhed. De minoritetselever, der ligner de danske elever mest, glider lettest ind og er dermed lettere at integrere i betydningen assimilere. Skoler der i interviewene i højere grad vægter læringspositionen, reflekterer over, hvad der skal foretages af ændringer, for at skolen kan imødekomme den enkelte elevs undervisningsbehov. Udgangspunktet er, at alle elever har de samme behov for at forstå, opleve at mestre noget, få anerkendelse, opleve mening og sammenhæng, opleve at høre til og at indgå i sociale sammenhænge med andre. Derfor må skolen lære at tage udgangspunkt i elevernes forskellighed. Her bliver elevernes grundlæggende behov og kompetencer udgangspunktet for undervisningen, og de forskellige sprog, erfaringer og synspunkter bliver brugt til tilrettelæggelse af en undervisning, hvor forskelligheden beriger. Resultatet bliver, at alle elever i et vist omfang oplever noget, de kan genkende, og at skolen bygger videre på deres viden og erfaringer - de opnår identitetsbekræftelse. Samtidig skal alle lære noget nyt. Eleverne lærer at forholde sig til en verden med forskellige forståelse og virkelighedsforklaringer - de opnår perspektivudvidelse. De skoler, der indtager sådan en tilgang til forskellighed er af den norske forsker Ann- Magritt Hauge kaldt for fælleskulturelle skoler (Hauge 2007). I denne forståelse er sprog noget, der bygges op igennem skoleforløbet og derfor er der behov for sprogundervisning og en andetsprogstilgang til al undervisning gennem hele skoleforløbet. Skolesproget er præget af et særligt ordforråd, af særlige teksttyper og måder at tematiserer viden på, som ikke tilstrækkeligt kvalificeret kan læres af børn før, de er kognitivt modne til det og møder de faglige udfordringer i et relevant læringsmiljø (Holmen og Ginman 2006). Med andre ord kan tosprogede elever ikke tilegne sig det nødvendige og tilstrækkelige skolesprog på andetsproget på forhånd gennem en tidlig indsats, som der lægges op til i danskpositionen. Alle skoleledelserne i Albertslund Kommune taler imidlertid i interviewene for en læringstilgang til undervisning af elever, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til den enkelte elevs undervisningsbehov. Det er en stærkt udtalt intention både blandt Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 75

lærere og ledere, at den tilgang skal gælde alle børn og samarbejdet med alle forældre. Flere af lærerne og de fleste af lederne udtrykker, at de oplever en samfundsmæssig stigmatisering af tosprogede elever og deres forældre, som i interviewene blev eksemplificeret med den politiske debat og mediernes tilgang til elevgruppen og deres familier. Intentionen med indsatsen i skolen er derfor for mange af de ansatte at undgå at gentage den samfundsmæssige stigmatisering, de oplever, at tosprogede elever og deres familier er udsat for. Kortlægningen af praksis viser imidlertid, at intentionen om at behandle lige i praksis tilsyneladende bliver at behandle ens, hvilket på nogle af skolerne får den konsekvens, at faglighed omkring tosprogethed og dansk som andetsprog bliver kraftigt nedtonet, og af nogle ledere og klasseteams i vid udstrækning negligeres. Andetsprogstilegnelsen betragtes ikke som en del af de vilkår, der tages udgangspunkt i i et læringsperspektiv, når en elev er tosproget. Derved indtager skolerne en læringsposition overfor elever, der har dansk som modersmål, mens det ikke reelt bliver praksis for elever, der taler et minoritetsmodersmål i hjemmet og har en flerkulturel identitet. På skoler med få lærere med kompetencer vedrørende dansk som andetsprog synes fagligheden at være meget nedtonet. På andre skoler ser fagligheden ud til at leve i nicher blandt nogle af de lærere, der underviser tosprogede elever i dansk som andetsprog. 5.2 Skoletabermodellen I praksis bliver undervisningen af øvrige tosprogede elever på nogle af skolerne dermed hverken præget af den faglighed omkring dansktilegnelse, der ligger i danskpositionen eller præget af den faglige tilgang i læringspositionen, hvor anerkendelse, inddragelse af og udgangspunkt i elevernes sprog og kulturelle erfaringer er en forudsætning for elevens læring af såvel dansk som læring i den øvrige fagrække. Praksis bliver i stedet en hverken-eller-position. Når skoler vælger at ignorere elevernes tosprogethed kommer de populært sagt til at smide barnet ud med badevandet. Trods ledernes udtalte intention om at forbedre uddannelsen af tosprogede elever kan denne tredje position sammenlignes med den tilgang, der af sprogforskere er kaldt skoletabermodellen. Modellen er kendetegnet ved, at der ikke foregår nogen sprogundervisning, og at andetsproget kun udvikles ved, at det bruges som kommunikationsmiddel og læringsredskab i den øvrige undervisning. Uden sprogundervisning vil den tosprogede elev hele tiden være bagefter de stillede krav og præstationsgabet fortsat eksistere både i dansk men også i fx matematik. (Holmen, 2008, Hvenekilde A, et al. 1996). Begrebet skoletabermodel er skarpt, fordi det kan antyde, at tosprogede elever intet lærer i denne hverken-eller tilgang til tosprogethed. Selv i skoletabermodellen lærer tosprogede elever naturligvis noget ved at gå i skole og blive undervist af dygtige og engagerede lærere. Det, betegnelsen understreger, er, at modellen aldrig vil være i stand til at lukke det præstationsgab, der er mellem gruppen af elever, der har undervisningssproget som modersmål og gruppen af elever, der har undervisningssproget som andetsprog. Det vil den ikke, fordi den hverken tilgodeser sprogkompetence på et højt niveau på andetsproget eller sprogkompetence på et højt niveau både på andetsproget og modersmålet eller i det mindste anerkendelse af modersmålet og anerkendelse af flerkulturelle erfaringer som et læringsredskab i tilegnelsen af andetsproget og den øvrige fagrække, som læringspositionen lægger op til. Kortlægningen af skolernes praksis i kapitel 4 viser, at på nogle af skolerne er praksis i forhold til gruppen af øvrige tosprogede elever, som udgør langt den største Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 76

del af den samlede tosprogede elevgruppe, præget af skoletabermodellen. Det er den, fordi størstedelen af de tosprogede elever hverken indgår i en ordinær undervisning, der tilrettelægges i forhold til, at de har undervisningssproget som andetsprog, eller indgår i sprogundervisning fx i form af supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den del af de øvrige tosprogede elever der henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog modtager sprogundervisning i et omfang og under organisatoriske rammer, som afholder eleven fra at deltage i anden undervisning, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv. 5.3 Skoleposition og skolesucces Et afsluttende spørgsmålet er, om evalueringen afdækker en sammenhæng mellem skolernes fortolkning af rammerne i enten en danskposition, en læringsposition eller en skoletaberposition og skolernes succes i forhold til at mindske eller lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Der er tale om komplekse sammenhænge, der også er påvirket af en lang række faktorer, der ikke er berørt i denne evaluering. Svaret er derfor et forsigtigt bud ud fra en sammenstilling af elever, der modtager undervisning, skolernes læse- og prøveresultater, antallet af efteruddannet personale på området og den indstilling til undervisningen af tosprogede elever de to lærerteams samt et ledelsesteam på hver af de fem skoler, gav udtryk for i interviewene. De skoler, der i interviewene også gav udtryk for en læringsposition til undervisningen af tosprogede elever og tilkendegav, at de fandt det legitimt at fokusere specifikt på undervisning af tosprogede elever, er samtidig de skoler, der i analysen har vist sig: At henvise flest elever til undervisning i dansk som andetsprog (procentvis flest af det samlede antal tosprogede elever). At have flest efteruddannede eller lærere på vej i efteruddannelse. At præstere det mindste gab mellem gruppen af et- og tosprogede elever ved læsetest i 3. klasse og ved folkeskolens afgangsprøve i 2010. Med et politisk mål om, at de tosprogede elever skal komme på niveau med de etsprogede elever, er det netop den opgave skolerne er stillet; At sikre chancelighed ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns undervisningsbehov. For næsten 1/3 af eleverne i skolerne i Albertslund Kommunes skolevæsen består det blandt andet i at kunne tage udgangspunkt i deres tosprogethed og herunder, at de har undervisningssproget som andetsprog, hvilket ifølge den faglige viden på området, skal udvikles gennem hele skoleforløbet, hvis præstationsgabet skal lukkes. Skoleledernes fortolkning af rammerne og vægtning af henholdsvis den ene eller den anden position er derfor en væsentlig faktor for, om det vil lykkes skolerne at lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever på folkeskolerne i Albertslund Kommune. Evalueringen viser, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem prioriteringen af, at tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog af lærere, der er kvalificeret til opgaven, og skolerne succes i forhold til at mindske eller lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 77

Nogle af skolelederne understreger i interviewene, at den supplerende undervisning ikke fungerer så godt, som både lærere og ledere ønsker det, hvilket er et godt udgangspunkt for forbedring. På andre af skolerne satses der allerede noget på at skabe bedre skoleresultater for tosprogede elever ved at skabe mere fokus på dansk som andetsprog i hele skolens virksomhed. Som tidligere nævnt, sker det på en af skolerne de kommende år gennem efteruddannelse af lærere i dansk som andetsprog. I det sidste kapitel peger evaluator på en række handlemuligheder i forhold til den fremtidige indsats vedrørende undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 78

Kapitel 6 Handlingsforslag I dette afsluttende kapitel peges på en række handlemuligheder i forhold til den fremtidige indsats vedrørende undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune. Analysen viser, at en forudsætning for at almengøre undervisningen af tosprogede elever og lukke præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever er, at skolerne bliver mere specifikke i forhold til deres pædagogiske valg vedrørende sprog og kulturel identitet i skolernes praksis, og udvikler skolerne i forlængelse heraf. Indsatsen i Albertslund Kommune er i den afdækkede praksis vedrørende undervisning af tosprogede elever delvist præget af skoletabermodellen, delvist præget af danskpositionen og i mindre grad af læringspositionen. Danskpositionen og skoletabermodellen indebærer brud i børns liv i den betydning, at skolen med vægt på dansk sprog, danske kulturelle værdier og normer ikke lægger op til anerkendelse af forældrenes sprog, kulturelle værdier og baggrund. Dette forhold er også problematiseret i Integrationsrådets rapporter til Kommunalbestyrelsen i 2007 og 2008 (Albertslund Kommunes Integrationsråd, 2007 og 2008). Med udgangspunkt i eksempler på unge med indvandrerbaggrund, der kan betegnes som frontløbere, der mestrer livet i Danmark, plæderer forskere for, at det er kontinuiteten mellem forældrenes transnationale kultur, herunder sprog, og børnenes situation og stræben i det danske samfund, der forklarer de unges succes (Mikkelsen, Fenger-Grøndal og Shakoor, 2010). De unge frontløbere har fået ressourcen til at klare sig godt, bl.a. fordi de har haft mulighed for også at bevare identitet i familiens historie, sprog og traditioner samtidig med, at de er blevet støttet i at have ambitioner og i at blive en del af det danske samfund. De har haft mulighed for at udvikle sig som tosprogede og flerkulturelle borgere. Denne analyse støtter analysen i nærværende evaluering og giver nogle pejlemærker til, hvordan skolerne i Albertslund Kommune kan udvikle en undervisning, der i højere grad end i dag lukker præstationsgabet mellem gruppen af et- og tosprogede elever og dermed skaber lige uddannelsesmuligheder og livschancer. I stedet for at nedtone den sproglige og kulturelle forskellighed synes vejen frem i højere grad at findes i en læringsposition, der inkluderer den faktiske forskellighed i skolens kerneydelse: undervisningen. Det er et perspektiv, der er åbnet op for i Fælles Mål for Dansk som andetsprog, men som evalueringen viser, ikke har fået tilstrækkelig gennemslag i den pædagogiske praksis på skolerne i Albertslund Kommune. Nogle af handleforslagene vedrører igangsættelse af en proces, der vedrører værdier og mål i forbindelse med skoleudvikling og undervisning af tosprogede elever, som kan få konsekvenser for skolens praksis på en lang række områder. Skolernes valg af læringsposition i forhold til undervisning af tosprogede elever vil få konsekvenser for henvisningsprocedurer, organisering af undervisningen, fagfordeling, prioriteringer i ansættelser, efteruddannelse m.v. Andre forslag er mere konkrete i forhold til den aktuelle praksis fx vedrørende organisering af undervisningen, organisering af lærersamarbejde m.v. Forslagene er opstillet i prioriteret rækkefølge men er i sagens natur indbyrdes forbundet. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 79

1. Kompetenceudvikling i skoleledelserne Skoleledelsernes faglighed omkring undervisning af tosprogede elever er afgørende for den ledelsesposition, de kan anlægge på opgaven. Ingen af lederne er uddannet eller efteruddannet i forhold til undervisning eller skoleudvikling på skoler med mange sprog og kulturelle forskelle. Hvis skoleledelserne skal kunne gå foran i udviklingen, skal de sikres adgang til ny faglig viden på området, som kan inspirere. Det kan evt. være et forløb som kombinerer faglige debatter i ledelsesgrupperne med aktionslæring, der følger ledelsesgruppens arbejdscyklus. Indholdet kan fx forholde sig til fagfordeling, MUS samtaler, prioritering af efteruddannelsesindsatser, ansættelsesprocedurer, planlægning af skolebestyrelsens arbejde, udarbejdelse af kvalitetsrapporter, virksomhedsplaner, kvalitetssikring af årsplaner m.v. Derved bliver der ikke tale om en yderligere arbejdsbyrde, men en støtte til ledelsernes løbende arbejde med skoleudvikling med fokus på at inkludere den sproglige og kulturelle forskellighed. Skolelederforeningen har netop i samarbejde med Skolestyrelsen og professionshøjskolen UCC udviklet en ny diplomuddannelse til ledere, der skal styrke arbejdet med undervisning af tosprogede elever. 2. Nytænkning af den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Med det perspektiv at skabe mere sammenhængende læringsforløb for eleven anbefales det, at der udvikles modeller, der lokalt forbinder ressourcetildeling til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og en organisering af undervisningen indenfor årgangsteams eller afdelinger. Det kan fx bestå i, at ressourcen tildeles klassen eller årgangen proportionalt med antallet af tosprogede elever. Hvis dansktimerne på en årgang skemalægges i et bånd, giver det mulighed for, at årgangsteamet i tæt samarbejde mellem dansklærerne og dansk som andetsprogslæreren/ kompetencecenterlæreren kan tilrettelægge en undervisning, der helt eller delvist bygger på holdopdeling og mulighed for tolærerordning, der tager højde for, at nogle af holdene er dansk som andetsprogshold. Hvis nogle hold har brug for supplerende undervisning, skemalægges undervisningen, så den ligger i begyndelsen af eller i forlængelse af de øvrige skemalagte timer. Det giver sammenhæng i indholdet i elevernes undervisningsforløb, og eleverne går ikke glip af anden undervisning, hvis de har supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der findes eksempler på sådanne organisationsformer på skoler rundt om i landet. Det fremgik af workshoppen med dansk som andetsprogslærerne, at der tidligere har været afprøvet forskellige modeller på skolerne. Lærerne kendte ikke til de andre skolers erfaringer, så en erfaringsudveksling på tværs af skolerne, hvor skolelederne involveres, kan være et skridt på vejen til at identificere en bedre organisering end den aktuelle. Det anbefales endvidere, at der tilsvarende findes en anden ordning og organisationsform for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog til elever, der udsluses fra modtagelsesklasse (udslusningstimerne), da den nuværende ordning er forbundet med de samme problemer, som den øvrige supplerende undervisning. 3. Kvalificering af lærerkompetence og lærersamarbejde Af en kommunal analyse fra 2004 fremgår det, at alle lærere, der underviser i dansk som andetsprog skal være kvalificeret til opgaven, og alle lærere skal opkvalificeres til fremover at kunne integrere dansk som andetsprog som en dimension i den øvrige undervisning. Her seks år senere er langt fra alle lærere, der underviser i dansk som Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 80

andetsprog formelt kvalificeret til opgaven, og mange lærere i den ordinære undervisning betragter ikke dansk som andetsprog som deres ansvarsområde. Det anbefales derfor, at skolerne ved fagfordelingen og fordelingen af undervisningen i kompetencecentrene sikrer, at det er de lærere, der har formelle kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog, der får undervisningsopgaven. Evalueringen viser, at der er sammenhæng mellem omfanget af lærere, der er kvalificeret i dansk som andetsprog og skolernes succes i forhold til at mindske præstationsgabet. Derfor anbefales det, at skoleledelserne afklarer, hvad det vil kræve af efteruddannelsesinitiativer, hvis skolerne skal leve op til anvisningerne i Fælles Mål og den kommunale analyse om at dansk som andetsprog indgår som en dimension i al undervisning. Det anbefales endvidere, at den enkelte skole sikrer en samarbejdsstruktur: 1) hvor det fremgår, hvem der har ansvar for koordinering og udvikling af området 2) der skaber rammer for at dansk som andetsprogslærerne kan mødes som faggruppe 3) der synliggør, hvordan alle lærerteams har adgang til at inddrage en ressourceperson med dansk som andetsprogskompetencer i årsplanarbejdet og i den løbende planlægning og evaluering af undervisning. 4. Dialog om læring og pædagogik blandt ansatte på skolerne Det anbefales at skolerne igangsætter en proces, hvor de ansatte får tid til at gå i dialog om skolens læringsopfattelse vedrørende undervisning af tosprogede elever og får formuleret en fælles pædagogisk begrundet tilgang til undervisningen på en skole hvor en stor del af elevgruppen er tosprogede og flerkulturelle. Det vil indebære begrebsafklaring vedrørende sprog og kultur i skolens undervisning og herunder, hvad skolerne mener, når de taler om tosprogede elever, dansk som andetsprog og interkulturel pædagogik. Processen bør involvere alle ansatte. Resultatet kan evt. indgå i skolernes virksomhedsplaner for skoleåret 2011/2012 og i en dialog på tværs af skolerne evt. i forbindelse med præcisering af de overordnede skolepolitiske mål for undervisningen af tosprogede elever. 5. Inddragelse af forældre- og elevstemmer Nogle skoler kæmper med et dårligt fungerende samarbejde med forældre. En udvikling i samarbejdet kan blandt andet bestå i, at skolerne i dialogprocessen om undervisningen af tosprogede elever inddrager elev- og forældreperspektiver. Alle elevers erfaringer af den sproglige og kulturelle forskellighed - herunder evt. tosprogede elever erfaringer med organisering af den supplerende undervisning i dansk kan evt. sættes på dagsordenen i elevrådsregi eller integreres i fælles temauger i undervisningen. Perspektivet kan også inddrages i skolernes undervisningsmiljøvurderinger, som skolerne allerede er forpligtet på at gennemføre (Jf lov nr 166 af 14/4-2001). Det fremgår at skolens ledelse skal sikre, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, der blandt andet vedrører det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Herunder kan erfaringer med sproglig og kulturel forskellighed inkluderes. Forældreperspektiver kan evt. integreres via skolebestyrelserne eller gennem særlige initiativer fx i forbindelse med det igangværende Partnerskabsprojekt. 6. Præcisering af skolepolitiske mål for undervisning af tosprogede elever Skolernes aktuelle pejlemærker i de kommunale mål for undervisning af tosprogede elever er formuleret i Skolepolitiske Mål, hvor der ikke står noget om tosprogede elever samt i Integrationspolitikken og Børn- og Unge politikken, som i styrelses- Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 81

vedtægten er omsat til organisatoriske og økonomiske rammer. Disse dokumenter anlægger et integrationsperspektiv og ikke et undervisningsperspektiv på undervisningen af tosprogede elever. I forlængelse af disse dokumenter ser skolernes praksis ud til at medføre forskellige undervisningstilbud til tosprogede elever alt efter hvilken skole, de indskrives på. Med henblik på at kunne give elever et mere ensartet tilbud har skolerne derfor brug for skolepolitiske mål og visioner, der ud fra et læringsperspektiv forholder sig eksplicit til den faktuelle sproglige og kulturelle forskellighed i elevgruppen. 7. Klarhed over ansvar og kompetencer vedrørende undervisning af tosprogede elever i den kommunale organisation Det er uklart, hvordan den kommunale organisering fremover vil skabe rammer for skolernes adgang til ny viden, erfaringsudveksling og fælles udviklingsinitiativer vedrørende undervisning af tosprogede elever. Der er opbrud i den hidtidige struktur, og funktionen som tosprogskonsulent ophører i 2011. Det skaber utryghed blandt de lærere, der arbejder med området på skolerne. En afklaring af, hvordan forvaltningen fremover vil følge og sikre kvaliteten af undervisningen af tosprogede elever på tværs af skolerne, og samtidig sikre at området integreres i den almene skoleudvikling, er derfor væsentlig. Det sidste vedrører også afklaring af ressourcepersoners rolle og position på skolerne. 8. Estimeret budget om tosprogethed er god økonomi. Afskaffelsen af modersmålsundervisning som en del af basis-dansk hold modellen og afskaffelsen af modersmålsundervisning til alle tosprogede elever fra tredje lande i Albertslund Kommune i 2002 har ifølge mange af de ansatte på skolerne medført dårligere læringsbetingelser i indskolingen og mindre anerkendelse og inklusion af de tosprogede elever og forældre, der oprinder fra tredjelande. Det anbefales derfor, at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af en ny skolepolitik udarbejder beregninger, der over en periode anslår, hvad det vil medføre af udgifter at genindføre modersmålsundervisning som en integreret del af skolernes undervisning enten i indskoling eller i hele skoleforløbet, og hvad det vil medføre af gevinster og besparelser. På udgiftssiden kan der bl.a. indgå ansættelser, lærerlønninger, nye materialer, efteruddannelse m.v., På gevinstsiden kan der bl.a. indgå bedre skoleresultater (Horst, 2006, Hyltenstam, 2006) mindre modkultur pga. inklusion og anerkendelse og på sigt flere drenge, der gennemfører uddannelserne, som fører videre til selvforsørgelse. Derved kan der opstå besparelser på specialundervisning og specialklasser, socialpædagogiske foranstaltninger m.v. Samfundsmæssigt kan der gøres overvejelser over kvaliteten i, at der er flere borgere, der taler et sprog på et højt niveau (Grin, 2008). En sådan beregning kan bidrage til beslutning, om der er god kommunal økonomi i at genindføre modersmålsundervisning som en integreret del af skolernes undervisningstilbud eller ej og om der evt. skal igangsætte forsøgsordninger fx på basishold og i ungdomsskoleregi. 9. Oprettelse af basis-dansk hold på grunddistriktsskolen. I et ligestillings- og inklusionsperspektiv anbefales det, at elever på basis-dansk hold fremover henvises til hold på distriktsskolen. Henvisningen bør ske med en ressource, der svarer til den aktuelle ordning, idet henholdsvis 10 og 12 timers basisdansk i indskolingen kombineret med en fast tilknytning til en børnehaveklasse ifølge skolernes vurdering skaber gode undervisningsresultater. Begrundelsen er, at den hidtidige Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 82

fordelingsmodel fratager nogle tosprogede forældre retten til frit skolevalg, som andre forældre har, vanskeliggør forældresamarbejdet og indebærer ulemper for de børn, der efter første klasse foretrækker, at gå på distriktsskolen. Det anbefales også, at pålægge de skoler, der modtager ressourcer til basis-dansk hold, at eleverne undervises på hold og ikke splittes op, som det aktuelt sker på nogle skoler. Det anbefales endvidere at undervisningen varetages af lærere, der har formelle kvalifikationer vedrørende andetsprogsudvikling. Hvad angår undervisning på basis-dansk hold i børnehaveklasse og 1. klasse, vil evalueringen af forsøget på Hyldagerskolen med at inkludere holdet i den samlede undervisningstid med den ekstra lærerressource i klassen give nye erfaringer, der evt. kan inspirere til nye organisationsformer. 10. Øget monitorering af ressourceanvendelsen via kvalitetsrapporterne En synliggørelse af skolens undervisning i dansk som andetsprog, som foreslået ovenfor, kan skabe gennemsigtighed i, hvordan ressourcerne udnyttes. Det giver ledelsen mulighed for at bede årgangsteams dokumentere og begrunde pædagogisk, hvorfor de griber dansk som andetsprogsundervisningen an, som de gør, i forhold til organisering og indhold. Det giver samtidig ledelsen et grundlag for at evaluere, hvordan skolen opnår den mest optimale udnyttelse af den afsatte ressource. Pædagogiske begrundelser og evaluering kan, som det er foreskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter ( 40a), indgå i den enkelte skoles kvalitetsrapport, så erfaringer dokumenteres og kan blive delt på tværs af skolerne. Udover ovenstående forslag til handlinger henledes opmærksomheden på, at alle temaer i kapitel 4 indeholder et afsnit med en lang række konkrete forslag til forbedringer fra de lærere og ledere, der har bidraget til evalueringen. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 83

Kapitel 7 Baggrundsmateriale og litteratur Albertslund Kommune (2010) Virksomhedsplaner for de 5 folkeskoler for skoleåret 2010/2011. Albertslund kommune (2010) Sprog- og læsepolitik for Albertslund Kommune 0-18 år. Albertslund Kommune (2010) Vedtægt for Styrelsen af Albertslund Kommunes Skolevæsen, Bilag B, 29.04.10. Albertslund Kommune (2009) Kvalitetsrapport for skoleåret 2008-2009 Hovedrapport samt rapporter fra de 5 folkeskoler. Albertslund Kommune (2009) Læse-rapport skoleåret 2008/2009. Albertslund Kommune (2008) Albertslunds kommunes Integrationsindsats 2008 Albertslund Kommune (2008) Slutevaluering af integrationsindsatsen 2003 2007, Børne- og Undervisningsafdelingen. Albertslund Kommune (2006) Børn og Unge Politik. Albertslund Kommune (2006) Skolepolitiske mål for fremtidige om- og tilbygninger samt bygningsmæssige tilpasninger af skolernes samt vision for folkeskolen i Albertslund. Notat 6. juli 2006. Albertslund Kommune (Uden årstal) Integrationspolitik for Albertslund kommune. Albertslund Kommune (2004) Kommunale indsatsområder 2003-2007 - Integration. Børne- og Undervisningsforvaltningen (2004) Analyse af tosprogsområdet J.nr. 17.15.00 P1504482. Albertslund Kommune. EVA (2007) Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen, Evalueringsrapport EVA (2009) Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, Evalueringsrapport. Gilliam, Laura (2009): De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn, Århus Universitetsforlag. Gitz-Johansen, Thomas (2006) Den multikulturelle skole integration eller sortering, Roskilde Universitetsforlag. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 84

Grin, Francois (2008) Economic aspects of mother tongue and bilingual education i Modersmål- og tosproget undervisning myter, realiteter og konsensus? Konferencerapport 28.-29. november 2007, Uddannelsesnetværket. Hauge, Ann-Magritt (2007): Den felleskulturelle skolen. Pedagogisk arbeid med språklig og kulturelt mangfold, Universitetsforlaget. Holmen, Anne (2008) At tage udgangspunkt i alle børns forudsætninger i Modersmålog tosproget undervisning - myter, realiteter og konsensus? Uddannelsesnetværket. Holmen, Anne og Mette Ginman (2006) Tal dansk ellers kommer i aldrig i skole! i Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3-06 Holmen, Anne og Christian Horst (2005) På vej mod en interkulturel pædagogik i Danmark i Pædagogisk antropologi et fag i tilblivelse, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Horst, Christian (2006) Undervisning af tosprogede elever i Interkulturel Pædagogik. Flere sprog problem eller ressource? 2. udgave (Red Christian Horst) Hyltenstam, Kenneth (2006) Modersmålsbaserade utbildningssystem, kunskapskapital och ekonomisk tillväxt i Interkulturel Pædagogik. Flere sprog problem eller ressource? 2. udgave (Red Christian Horst) Integrationsrådet (2007), Integrationsrådets rapport til Kommunalbestyrelsen om rådets arbejde i år 2007, Albertslund kommunes Integrationsråd. Integrationsrådet (2008), Integrationsrådets rapport til Kommunalbestyrelsen om rådets arbejde i år 2007, Albertslund kommunes Integrationsråd. Integrationsrådet (2009), Integrationsrådets rapport til Kommunalbestyrelsen om rådets arbejde i år 2007, Albertslund kommunes Integrationsråd. Kofoed, Jette m.fl.(2010) Med spredning som muligt svar. Følgeforskning af Københavnermodellen for integration, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Kristjánsdóttir, Bergthóra S (2009) Find Holger Dansk som andetsprog. Et fag og/eller blot en dimension i fagene? I Unge Pædagoger, 5 2009. Kristjánsdóttir, Bergthóra (2006) Evas Skjulte Børn. Diskurser om tosprogede elever i det danske nationalcurriculum, Phd-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet. Kristjánsdóttir, Bergthóra og Lene Timm (2007) Albertslundmodellen et skoleeksempel? I Sprog & Integration nr 1. april 2007, UC2 Kristjánsdóttir, Bergthóra og Lene Timm (2007) Tvetunget uddannelsespolitik dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2007. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 85

Kristjánsdóttir, Bergthóra: (2010) Dansk som andetsprog identifikation og udvikling i Sprog og Integration, nr. 1 maj 2010, UC2 Laursen, Helle Pia (2001) Magt over sproget om sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelsen. Akademisk Forlag. Laursen, Helle Pia (2010) Dansk som andetsprog eller literacy for migranter? i Sprog og Integration, nr. 1 maj. Mikkelsen, Flemming, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shahoor (2010) I Danmark er jeg født Etniske minoritetsunge i bevægelse, Frydenlund. Saarup, m.fl. (2004) Evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen, CVU København & Nordsjælland. Statens Offentliga Utredninger, SOU (2005) Det blågula glashuset strukturell diskriminering i Sverige, Stockholm 2005. Timm, Lene (Red.) (2008) Modersmål- og tosproget undervisning myter, realiteter og konsensus? Konferencerapport 28.-29. november 2007, Uddannelsesnetværket. Timm, Lene (2008) Danmark har ondt i modersmålet: En kortlægning af kommunernes modersmålsundervisning i skoleåret 2007/2008, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC. Undervisningsministeriet (2006): Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. (www.retsinformation.dk) Undervisningsministeriet (2009) Fælles Mål 2009, Dansk som andetsprog, Faghæfte 19. Undervisningsministeriet (2007) Organisering af folkeskolens Undervisning af tosprogede elever, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3-2007. Undervisningsministeriet (2007) Dette virker på vores skole. Erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever, Afrapportering på delprojekt 1, Rambøll Management og UC2. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 86

Kapitel 8 Bilag Bilag 1: Oversigt over gennemførte interviews Bilag 2: Illustration af evalueringens indhold og metode Bilag 3: Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2009 og 2010 opdelt på skoler og opdelt på gruppen af et- og tosprogede elever. Bilag4: Ressourcetildeling til skolerne til undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009 og 2009/2010 Bilag 5: Skriftlige spørgsmål til skoleledelserne. Bilag 6: Program for workshop. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 87

Bilag 1. Oversigt over gennemførte interviews Interview med ansatte i centralforvaltningen Børn- og Ungedirektør Skolechef Læsekonsulent Stabsmedarbejder Stabsmedarbejder Småbørnskonsulent Tosprogskonsulent Skoleledelser Egelundsskolen (3 personer) Herstedvester Skole (4 personer) Herstedøster Skole (5 personer) Hyldagerskolen (2 personer) Vridsløselille skole (2 personer) Lærerteams 0-årgang team (1 lærer) Hyldagerskolen 0-3. klasse (5 lærere) Herstedvester Skole 1. klasses team (1 lærer) Herstedøster Skole 2. klasse team (1 lærere) Vridsløselille skole 5. klassesteam (2 lærere) Herstedøster Skole 5. klasses team (5 lærere) - Hyldagerskolen 5. klasse-team (2 lærere) Herstedvester skole 5. klasse-team (4 lærere) - Egelundskolen 7. klasse-team (4 lærere) Egelundskolen 8. 9. Klasse team (3 lærere)- Vridsløselille skole Modtagelsesklassesteam (4 lærere) Herstedvester skole 17 dansk som andetsprogslærere deltog i workshop den 24. marts heraf deltog 2 også i interview med lærerteams. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 88

Bilag 2. Illustration af evalueringens indhold og metode Evalueringens indhold og metode kan illustreres med nedenstående bokse, hvor kommunens og skolens praksis (boks B) og resultaterne af indsatsen (boks C) analyseres i lyset af rammerne og viden på området (boks A) og informanternes viden, erfaringer og holdninger (boks D) med det formål at kunne besvare de 6 overordnede arbejdsspørgsmål. A: Rammerne for praksis vedr. undervisning af tosprogede elever i folkeskolen: Nationale rammer bl.a. Fælles Mål Kommunale politikker Ressourcer Elever (antal, undervisnings-trin, hjemmesprog m.m.) B: Områder af kommunens og skolerne praksis, der skal dokumenteres: Screeningspraksis evalueringen: Henvisningspraksis Undervisning organisering, indhold, metoder; herunder gode eksempler. Lærersamarbejde Ledelse af området Sprogsyn og læringsforståelse C: Resultatet af rammerne og praksis, der skal indsamles: Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 2008/2009 samt 2009/2010 Udvalgte læseprøver i skoleåret 2008/2009 samt 2009/2010 D: Informanter, der skal bidrage med viden og erfaringer om praksis samt metoden: Forvaltningsansatte, der arbejder med undervisning af tosprogede elever: Individuelle interviews Skoleledelse på de 5 skoler: Spørgsmål på mail fulgt op af interview. 25 lærere, der underviser i dansk som andetsprog: Spørgeskema og workshop. Lærere, der ikke underviser i basis eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Interview med 2-3 klasseteams på de 5 skoler. Analyse og diskussion af arbejdsspørgsmål 1-5 og de nye spørgsmål der eventuelt fremkommer i processen. Forslag til prioriteringer og handlinger fremkommet i dataindsamling og som resultat af analyse og diskussion som svar på arbejdsspørgsmål Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 89

Bilag 3. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2009 og 2010 opdelt på skoler og opdelt på gruppen af et- og tosprogede elever. Egelundskolen Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2009 6,5 4,4 5,0 2,0 4,2 2,4 5,0 2,2 Juni 2010 8,3 4,6 6,6 3,6 6,3 4,2 5,6 3,6 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2010 6,2 4,4 7,2 4,4 2009: 5 tosprogede og 28 dansksprogede elever. 2010: 11 tosprogede og 30 etsprogede elever. Herstedvester skole Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2009 7,4 3,0 5,8 3,8 6,0 3,0 6,9 3,9 Juni 2010 8,1 6,0 6,6 4,5 6,4 4,2 7,2 5,2 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Topr Juni 2010 6,6 5,5 8,0 6,6 2009: 22 tosprogede og 33 dansksprogede elever. 2010: 38 tosprogede og 52 etsprogede elever. Herstedøster skole Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2009 7,3 4,2 4,9 3,3 5,9 4,0 6,6 3,7 Juni 2010 6,8 4,5 6,5 4,8 6,2 3,9 5,9 4,6 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Topr Juni 2010 6,5 3,9 7,5 4,8 2009: 28 tosprogede og 68 dansksprogede elever. 2010: 16 tosprogede og 64 etsprogede elever. Hyldagerskolen Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retskrivning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2009 6,6 2,8 5,9 1,3 4,9 4,0 5,1 3,8 Juni 2010 5,1 5,8 4,9 5,8 6,4 4,6 6,1 5,8 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2010 4,8 4,6 6,3 5,9 2009: 8 tosprogede og 22 dansksprogede elever. 2010: 11 tosprogede og 16 etsprogede elever. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 90

Vridsløselille skole Mundtlig dansk Skriftlig dansk Læsning Retstavning Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Dansk Tospr Juni 2009 5,4 3,8 5,5 3,1 3,6 1,9 3,9 4,2 Juni 2010 5,7 8,8 4,7 5,6 8,3 2,6 5,3 3,9 Problemregning Færdighedsregning Dansk Tospr Dansk Topr Juni 2010 7,7 3,4 7,2 4,9 2009: 13 tosprogede og 9 dansksprogede elever. 2010: 10 tosprogede og 6 etsprogede elever. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 91

Bilag 4. Ressourceforbrug på skolerne Undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2008/2009 og 2009/2010 Lektioner er omregnet til kr. med en omregningsfaktor på 414 kr. (2010 niveau) For skoleåret 2008/2009 samt skoleåret 2009/2010 har det økonomiske forbrug på skolerne vedr. basisdansk hold set ud som følger: Basisdansk Lektioner 08/09 Lønsum Lektioner 09/10 Lønsum Egelundskolen 880 (1) 364.320 kr. 880 (1) 364.320 kr. Hyldagerskolen 1.360 (2) 563.040 kr. 880 (1) 364.320 kr. Herstedvester Skole 2.240 (3) 927.360 kr. 1.760 (2) 728.640 kr. Herstedøster Skole 960 (1) 397.440 kr. 0 0 Vridsløselille Skole 0 0 0 0 Ialt 5.440 2.252.160 kr. 3.520 1.457.280 kr. For skoleåret 2008/2009 og skoleåret 2010/2011 har det økonomiske forbrug på skolerne vedr. øvrige tosprogede elevers behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog set ud som følger: Supplerende dansk Lektioner 08/09 Lønsum Lektioner 09/10 Lønsum Egelundskolen 1.188 491.832 kr. 1.260 521.640 kr. Hyldagerskolen 1.752 725.328 kr. 1.896 784.944 kr. Herstedvester Skole 3.912 1.619.568 kr. 3.948 1.634.472 kr. Herstedøster Skole 3.012 1.246.968 kr. 2.904 1.202.256 kr. Vridsløselille Skole 1.668 690.552 kr. 1.800 745.200 kr. Ialt 11.532 4.774.248 kr. 11.808 4.888.512 kr. For skoleåret 2008/2009 og skoleåret 2010/2011 har det økonomiske forbrug på skolerne vedr. modtagelsesklasser set ud som følger: Modtagelsesklasse Lektioner 08/09 Lønsum Lektioner 09/10 Lønsum Egelundskolen 0 0 0 0 Hyldagerskolen 0 0 0 0 Herstedvester Skole 3.280 1.357.920 kr. 3.480 1.440.720 kr. Herstedøster Skole 0 0 0 0 Vridsløselille Skole 0 0 0 0 Ialt 3.280 1.357.920 kr. 3.480 1.440.720 kr. For skoleåret 2008/2009 og skoleåret 2010/2011 har det økonomiske forbrug på skolerne til udslusningstimer vedr. undervisning i dansk som andetsprog til elever, der er udsluset fra modtagelsesklasse set ud som følger: Udslusning (TS-timer) Timer 08/09 Lønsum Timer 09/10 Lønsum Egelundskolen 0 0 kr. 0 0 kr. Hyldagerskolen 80 33.120 kr. 230 95.220 kr. Herstedvester Skole 430 178.020 kr. 870 360.180 kr. Herstedøster Skole 80 33.120 kr. 100 41.400 kr. Vridsløselille Skole 60 24.840 kr. 120 49.680 kr. I alt 650 269.100 kr. 1.320 546.480 kr. Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 92

Bilag 5. Skriftlige spørgsmål til skoleledelserne Nedenstående spørgsmål blev fremsendt til skoleledelserne forud for interviewene. Hvordan ser time- og fagfordelingen ud i relation til timer i dansk som andetsprog for skoleåret 2009/2010? Dvs. a) Hvor mange lektioner er der udlagt til undervisning i dansk som andetsprog på basishold? Hvor mange lærere er undervisningen på basishold fordelt på? Hvor mange timer har den enkelte lærer på basisholdet? b) Hvor mange lektioner i dansk som andetsprog er udlagt til modtagelsesklasse? Hvor mange lærere er undervisningen i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse fordelt på? Hvor mange timer har den enkelte dansk som andetsprogslærer i modtagelsesklassen? c) Hvor mange lektioner er der udlagt TS timer? Hvor mange lærere er TS timerne fordelt på? Hvor mange TS timer underviser den enkelte lærer? d) Hvor mange lektioner er der udlagt til supplerende undervisning i dansk som andetsprog? Hvor mange lærere er den supplerende undervisning i dansk som andetsprog fordelt på? Hvor mange timer har den enkelte lærer som underviser i dansk som andetsprog? Hvor mange tosprogede elever går der i alt i specialklasser er det over eller underrepræsentation i forhold til andelen af tosprogede elever på skolen som helhed? Hvor mange af skolens lærere har gennemført kompetencegivende uddannelse eller efteruddannelse i a) dansk som andetsprog og i b) interkulturel pædagogik eller tilsvarende? (minoritetsstudier, grundkursus i interkulturel pædagogik m.v?) Hvor mange af skolens lærere har på anden vis opnået kompetencer i forhold til undervisning af tosprogede elever fx gennem lokale kurser? Hvad er omfanget af denne opkvalificering (timer), og hvilke kompetencer handler det om? Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 93

Bilag 6. Program for workshop Kære underviser i dansk som andetsprog. Albertslund kommune er i gang med en evaluering, der skal gøre status over undervisningen af tosprogede elever på folkeskolerne. Formålet er at få et godt grundlag for en kommende handlingsplan, der kan fungere som et fælles redskab til et løft af undervisningen af tosprogede elever i kommunen. Det forudsætter, at en række ansatte på skolerne bidrager med erfaringer, ideer og visioner. Evalueringen gennemføres af en ekstern konsulent i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe (se underskrift). Du er en af 25 lærere fra de 5 folkeskoler i Albertslund, som arbejdsgruppen efter samråd med din skoleleder har udvalgt til at deltage i en workshop den 24. marts kl. 13.00 16.00 på PCAs kursusafdeling på Vridsløselille skole. På workshoppen vil vi bede dig dele din viden og erfaring om undervisning i dansk som andetsprog. Forud for workshoppen beder vi dig om at skrive en halv side max 1 side med et eksempel fra din undervisning i dansk som andetsprog, som du synes fungerede godt og gav et godt resultat. Det kan fx være gode erfaringer med et bestemt undervisningsmateriale eller en bestemt metode, en særlig holddeling af elever eller et tema, der fungere godt eller det være en beskrivelse af et længerevarende undervisningsforløb på et hold m.v. Der er vedlagt et oplæg til inspiration. Det er ikke sådan at alle punkter skal besvares de kan medtages eller udelades, som det passer bedst i din beskrivelse. Har du allerede beskrevet et eksempel eller forløb, du synes fungerede godt, kan det benyttes. Intet eksempel er for småt eller for stort, og du må gerne sende mere end et. Dit gode eksempel sendes senest den 22. marts kl.12.00 (gerne før) til: lene.timm@complexitet.dk. Lene vil bruge eksemplerne i sin forberedelse til workshoppen, så de er afgørende for vores fælles udbytte af dagen. Program Kl. 13.00 13.05: Velkommen Kl. 13.05 13.20: Oplæg om evalueringen - formål, tidsramme, indhold. v. ekstern evaluator Lene Timm/Complexitet Kl. 13.20 13.45: Udfyldelse af individuelle spørgeskemaer - udleveres på dagen Kl. 13.45 14.45: Workshop med gode erfaringer på undervisningsforløb Kl. 14.45 15.00: Kaffepause Kl. 15.00 15.55: Workshop og plenum om organisering (på tværs af skoler) Kl. 15.55 16.00: Opsamling på dagen og farvel Dette brev med bilag er også sendt til din mail-adresse på fællesnettet Vi glæder os til workshoppen og håber, at den bliver udbytterig for alle, der deltager. Med venlig hilsen arbejdsgruppen Undervisning af tosprogede elever i Albertslund Kommune evaluering, september 2010 94