5. Den specialpædagogiske bistand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Den specialpædagogiske bistand"

Transkript

1 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler det Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte. Det kan ske på de enkelte folkeskoler eller på specialskoler og i specialklasser. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter og i denne sammenfattende kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen omhandler afsnittet Den specialpædagogiske bistand alene skolernes almindelige specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Kvalitetsrapporten handler derfor ikke om Roskilde Kommunes særlige foranstaltninger på skolerne som fx specialklasser, læseklasser og vækstgrupper. Heller ikke de særlige foranstaltninger på Nordgårdsskolen og Fjordskolen er beskrevet. Som nævnt i indledningen vil disse særlige foranstaltninger blive omtalt i de kommende kvalitetsrapporter. Udmøntningen af specialundervisningen er beskrevet i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Her står at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Formålet med den specialpædagogiske bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder, at elever ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Den specialpædagogiske bistand omfatter blandt andet rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Traditionelt har den specialpædagogiske bistand været kædet sammen med normalundervisningens fag og emneområder altså med elever, som har haft faglige vanskeligheder fx læsevanskeligheder. I dag fylder elever med vanskeligheder inden for AKT - Adfærd, Kontakt og Trivsel - langt mere inden for den specialpædagogiske bistand. Det handler altså om adfærdsmæssige, kontaktmæssige eller trivselsmæssige problemfelter på skolen, i klassen, i gruppen eller i øvrigt blandt eleverne. Dette faktum ses af mange blandt andet som en konsekvens af den inkluderende folkeskole, hvor flere elever med disse vanskeligheder i dag rummes i de almindelige klasser elever som tidligere modtog et specialpædagogisk tilbud i fx specialklasser eller behandlingstilbud uden for kommunen. 12

2 5. Den specialpædagogiske bistand Et andet aktuelt og centralt område inden for den specialpædagogiske bistand er, at specialundervisningens fokus har ændret sig væsentligt de senere år der fokuseres i dag i højere grad på en styrkelse af normalundervisningens rummelighed. Specialundervisningen af elever med særlige behov ønskes så vidt muligt organiseret og tilrettelagt så eleven kan blive i nærheden af klassen - altså i normalmiljøet. Det betyder blandt andet, at der skal være en høj grad af undervisningsdifferentiering i klassen. Det stiller øgede og anderledes krav til den specialpædagogiske bistand fx med overvejelser om hvordan vejledningen og rådgivningen af normalundervisningen kan organiseres med det formål at færre elever end i dag udskilles til specialforanstaltninger. Set i lyset af den inkluderende folkeskole er den specialpædagogiske bistand i dag altså langt mere end blot en almindelig traditionel specialundervisning. Den indeholder fokus på en styrkelse af normalundervisningen med en rummelighed indeholdende såvel elever med vanskeligheder inden for de traditionelle faglige vanskeligheder som elever med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Dette kræver pædagoger og lærere, der er opdaterede og har den fornødne viden inde for det specialpædagogiske felt. Generel beskrivelse og vurdering af den specialpædagogiske bistand i Roskilde Kommunes skolevæsen: På baggrund af skolernes beskrivelser af den specialpædagogiske bistand er det Skoleafdelingens vurdering, at langt de fleste skoler har overvejet og udarbejdet målsætninger og retningslinier for den specialpædagogiske bistand. Skolerne har fx beskrevet på hvilken måde den specialpædagogiske bistand organisatorisk tilrettelægges på skolerne. Herunder har en del skoler udarbejdet retningslinier, der beskriver hvordan skolerne prioriterer og koordinerer indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Det er ligeledes Skoleafdelingens vurdering, at mange skoler har indarbejdet faste rutiner vedrørende opstilling af mål og evaluering af indsatsen i forhold til den enkelte elev. Der er imidlertid ret stor forskel på, hvordan skolerne udmønter den specialpædagogiske bistand. Udmøntninger spænder lige fra den mere traditionelle tænkning, hvor eleverne tages ud af undervisningen og modtager særskilt specialundervisning uden for normalundervisningen til et nærhedsprincip, hvor eleverne modtager specialundervisningen i klassen eller på et hold parallelt med klassens undervisning. Ligesom nogle skoler stadigvæk hovedsagelig har fokus på elever med faglige vanskeligheder og ikke i lige så høj grad har beskrevet en indsats inden for AKT- området samt indsatsen over for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I anvendelsen af ressourcerne til den specialpædagogiske bistand er det generelt, at skolerne hovedsagelig prioriterer indskolingen og til dels eleverne på mellemtrinnet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at der er behov for et øget fokus også på de ældste klasser med det formål, at de kan forlade folkeskolen med fx en læsekompetence der gør dem i stand til at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 13

3 5. Den specialpædagogiske bistand Skoleafdelingen vurderer, at den største udfordring for skolevæsenet i dag er hvorledes den inkluderende skole i praksis kan fungere så optimalt som muligt. Vurderingen skal ses på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter, hvor skolerne generelt giver udtryk for denne udfordring. Skoleafdelingen vurderer, at der fx bør være fokus på lærernes uddannelsesmæssige niveau i forhold til det at undervise børn med særlige behov samt skolernes arbejde med at rumme børn med store vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Udfordringen kommer blandt andet til udtryk gennem disse beskrivelser fra skolerne: En stor andel af skolens lærere varetager undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, og en lille andel af disse har liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer. Skolens største udfordring er at rumme de børn, som efter nøje vurdering fra psykolog, talepædagog, børnepsykologisk ambulatorium og skolen indstilles til særlige tilbud uden for folkeskolen uden at få disse tilbud bevilget. Det er børn, der har brug for mindre skoletilbud med meget faste og strukturerede rammer. Den største udfordring er at rumme de meget resursetunge elever. I dette skoleår har skolen målrettet arbejdet på AKT- området. Dette område skal yderligere styrkes, idet flere og flere elever med sociale og følelsesmæssige problemer også ofte med diagnoser skal rummes i skolen. Alt i alt er det Skoleafdelingens vurdering, at der ud fra skolernes beskrivelser fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for det specialpædagogiske område blandt andet med det formål at videreudvikle og fremme en inkluderende folkeskole. Skoleafdelingens anbefalinger: Ud fra skolernes beskrivelser er det Skoleafdelingens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for det specialpædagogiske område. Det skal blandt andet ske med det formål at videreudvikle og fremme en inkluderende folkeskole. I forlængelse af dette anbefaler Skoleafdelingen, at Byrådet i de kommende år har fokus på specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Skoleafdelingen anbefaler derfor, at der udarbejdes en redegørelse for følgende områder: Niveau og behov for videreuddannelse og kompetenceudvikling af pædagoger og lærere. Mål og rammer for den specialpædagogiske bistand, herunder ressourcetildeling til den specialpædagogiske bistand set i lyset af en inkluderende folkeskole. Hvilke og hvor mange specialforanstaltninger fx specialklasser, læseklasser og vækstgrupper bør der være i kommunen? Det anbefales videre, at redegørelsen fremlægges for Byrådet foråret

4 6. Undervisningen i dansk som andetsprog 1. DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog i kommunens skolevæsen. Baggrund: Som det fremgår af faghæftet Dansk som andetsprog er undervisningen i dansk som andetsprog et særligt fagområde. Det omfatter både basisundervisning for elever, der skal i gang med at lære sproget, og en andetsprogspædagogisk dimension i undervisningen af elever, der deltager i den almindelige undervisning, men som har behov for at videreudvikle deres sprogfærdighed. Er man visiteret til dansk som andetsprog, er det obligatorisk at deltage i undervisningen. Undervisningen i dansk som andetsprog sigter mod, at eleverne udvikler en kommunikativ kompetence, det vil sige en dansksproglig færdighed, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål. I denne forbindelse er det særlig vigtigt, at undervisningen i dansk som andetsprog sætter eleverne i stand til at opnå et tilfredsstillende udbytte af skolens almindelige undervisning I bekendtgørelsen for dansk som andetsprog er formålet med undervisningen beskrevet på følgende måde: Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Dansk som andetsprog adskiller sig fra undervisning i dansk som modersmål. Når tosprogede elever skal tilegne sig dansk som andetsprog, har eleven allerede tilegnet sig et sprog, hvorfra eleven har erfaringer om sprog og sprogbrug, som både bevidst og ubevidst kan udnyttes i andetsprogstilegnelsen. Elevens første sprog er en væsentlig kilde til hypotesedannelse om andetsproget. Således er modersmålet ikke en hindring for tilegnelsen af dansk, men en kompetence, der bør udnyttes. Derfor tilbydes modersmålsundervisning i Roskilde Kommune. Det er væsentligt at holde sig en ressourceorienteret, elevdifferentieret og helhedsorienteret indgangsvinkel for øje, når man arbejder med faget dansk som andetsprog. Det er et selvstændigt sprogfag og må ikke udelukkende opfattes som en kompensatorisk foranstaltning eller et problemområde. Der skal tages afsæt i det eleven kan - i stedet for i det eleven ikke kan i sammenligning med elever, der har dansk som modersmål. Samtidig er det værd at bemærke, at gruppen af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er særdeles heterogen. Hver enkelt elev har forskellige forudsætninger og behov, som der må tages højde for blandt andet ved hjælp af løbende sprogvurdering. Til dette formål er det væsentligt at udvikle en praksis således, at vurderingen ikke kommer til at bygge på den 15

5 6. Undervisningen i dansk som andetsprog enkelte lærers skøn. Det er af stor vigtighed, at undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en helhed gennem et tæt samarbejde mellem den enkelte elevs fagfaglige og andetsproglige udvikling. Undervisningen i dansk som andetsprog kræver kendskab til nogle specielle fagområder, som dels indgår i liniefagsuddannelsen i dansk som andetsprog og dels kan erhverves ved efteruddannelse inden forfølgende områder: Sprog og sprogbrug, andetsprogspædagogik og andetsprogstilegnelse. Uddannelse inden for området medvirker til en mere kvalificeret og struktureret sprogunder-visning, en mere sikker og systematisk sprogvurdering og dermed også til en sikker skelnen mellem de elever, der har behov for specialundervisning og de, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Den andetsprogspædagogiske udfordring vedrører ikke kun lærere i modtagelsesklasser og sprogcentre, men gør sig gældende for alle de lærere som er i berøring med tosprogede elever. Den nyeste forskning på området peger på vigtigheden af dansk som andetsprogs-dimensionen i fagene for at tosprogede elever skal kunne få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Generel beskrivelse og vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog i Roskilde Kommunes skolevæsen: På baggrund af beskrivelserne i skolernes kvalitetsrapporter kan undervisningen i dansk som andetsprog på kommunes skoler inddeles i tre hovedgrupper: Få skoler har en særdeles stærk og veldefineret indsats på tosprogsområdet. Indsatsen er her blandt andet kendetegnet ved - klare retningslinier og velstrukturerede, gennemtænkte forløb for de tosprogede elever - fagudvalg på området, som giver mulighed for videndeling og erfaringsudveksling - lektiecafé for de tosprogede elever - at der skabes en sammenhæng mellem undervisningen i dansk som andetsprog og klasseundervisningen. Et antal skoler er i gang med at opbygge kompetencer inden for dansk som andetsprog. Her arbejder skolerne ofte med dansk som andetsprog i en bred forståelse som tosprogsproblematikker i stedet for at opfatte dansk som andetsprog som et sprogfag. Mange skoler har slet ingen eller ganske få tosprogede elever. Disse skoler har dermed en begrænset erfaring og kun en mindre indsats i forhold til området. Generelt for skolerne gælder: At der er ganske få lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog/diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Der er en tendens til, at de tosprogede elever i Roskilde Kommune p.t. i gennemsnit ved afgangsprøverne ligger én karakter lavere end de etnisk danske elever. Udviklingen af lærerkompetencer indenfor dansk som andetsprog er en af de væsentlige faktorer i en udligning af denne forskel. En forbedring af tosprogede elevers udbytte af undervisningen stiller krav til den enkelte lærers sproglige viden og sprogpædagogiske praksis. Danske og 16

6 6. Undervisningen i dansk som andetsprog udenlandske erfaringer og undersøgelser viser, at målrettet andetsprogspædagogik over længere tid med fokus på beherskelse af sproget i mange intellektuelt krævende situationer har en positiv uddannelseseffekt. At det ikke er særlig udbredt at anvende sprogscreeningsmaterialer inden for dansk som andetsprog. Det er vigtigt at anvende screeninger der er målrettet elever med dansk som andetsprog. Disse screeningsmaterialer medvirker til at afklare, hvad elevernes stærke og svage sider er inden for disciplinerne lytteforståelse, mundtlig udtryksfærdighed, læsning og skriftlig udtryksfærdighed og dermed vurderer om de tosprogede elever har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Skoleafdelingen har anbefalet skolerne at anvende et nyt screeningsmateriale, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. At skolerne ikke har beskrevet tilknytningen til og samspillet mellem undervisningen i dansk som andetsprog og modersmålsundervisningen. Alt i alt er det Skoleafdelingens vurdering, at der ud fra skolernes beskrivelser fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for undervisningen i dansk som andetsprog blandt andet med det formål at styrke de tosprogedes faglige niveau. Skoleafdelingens anbefalinger: Ud fra skolernes beskrivelser er det Skoleafdelingens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inden for undervisningen i dansk som andetsprog. Det skal blandt andet ske med det formål at styrke de tosprogede elevers faglige niveau. I forlængelse af dette anbefaler Skoleafdelingen, at Byrådet i de kommende år har fokus på tosprogsområdet, herunder undervisningen i dansk som andetsprog samt fastholdelse af modersmålsundervisningen. Fastholdelse af modersmålsundervisningen skal ses i lyset af, at modersmålet er en kompetence i forbindelse med udviklingen af dansk som andetsprog. Skoleafdelingen anbefaler derfor, at der udarbejdes en redegørelse for følgende områder: Niveau og behov for videreuddannelse og kompetenceudvikling af lærere. Mål og rammer for tosprogsområdet herunder en ressourcetildeling således, at skoler med tosprogede elever kan tilgodeses disse elever med relevante tilbud, der kan gøre eleverne i stand til at gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med de etnisk danske elever. Det anbefales videre, at redegørelsen fremlægges for Byrådet efteråret

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse SCR, Fjordskolen, Lysholm rganisation og klassedannelse 1 Lidt baggrund... Specialundervisning Folkeskolens formål gælder for alle skolens elever, og specialundervisning skal gives i overensstemmelse med

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Skole og Klub. Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler

Skole og Klub. Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler Skole og Klub Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Roskilde Kommunes Folkeskoler 2010-2013 1 Indhold: Introduktion.s 3 Anbefalinger... s 4 Værdier s. 6 Mål

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012 Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet

Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet - Orientering om status for arbejdet Statistisk del af analysen Vi undersøger tosprogsområdet med udgangspunkt i eksisterende data om eleverne i folkeskolerne:

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Bilag 3: Skolestruktur

Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet Punkt 22. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Johanne Rikhof Sagsnr. 17.15.00-P20-12-15 Dato:18.10.2015 Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune 1. Baggrund Horsens Kommune modtager i disse

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere