5. Den specialpædagogiske bistand

Transkript

1 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler det Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte. Det kan ske på de enkelte folkeskoler eller på specialskoler og i specialklasser. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter og i denne sammenfattende kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen omhandler afsnittet Den specialpædagogiske bistand alene skolernes almindelige specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Kvalitetsrapporten handler derfor ikke om Roskilde Kommunes særlige foranstaltninger på skolerne som fx specialklasser, læseklasser og vækstgrupper. Heller ikke de særlige foranstaltninger på Nordgårdsskolen og Fjordskolen er beskrevet. Som nævnt i indledningen vil disse særlige foranstaltninger blive omtalt i de kommende kvalitetsrapporter. Udmøntningen af specialundervisningen er beskrevet i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Her står at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Formålet med den specialpædagogiske bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder, at elever ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Den specialpædagogiske bistand omfatter blandt andet rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Traditionelt har den specialpædagogiske bistand været kædet sammen med normalundervisningens fag og emneområder altså med elever, som har haft faglige vanskeligheder fx læsevanskeligheder. I dag fylder elever med vanskeligheder inden for AKT - Adfærd, Kontakt og Trivsel - langt mere inden for den specialpædagogiske bistand. Det handler altså om adfærdsmæssige, kontaktmæssige eller trivselsmæssige problemfelter på skolen, i klassen, i gruppen eller i øvrigt blandt eleverne. Dette faktum ses af mange blandt andet som en konsekvens af den inkluderende folkeskole, hvor flere elever med disse vanskeligheder i dag rummes i de almindelige klasser elever som tidligere modtog et specialpædagogisk tilbud i fx specialklasser eller behandlingstilbud uden for kommunen. 12

2 5. Den specialpædagogiske bistand Et andet aktuelt og centralt område inden for den specialpædagogiske bistand er, at specialundervisningens fokus har ændret sig væsentligt de senere år der fokuseres i dag i højere grad på en styrkelse af normalundervisningens rummelighed. Specialundervisningen af elever med særlige behov ønskes så vidt muligt organiseret og tilrettelagt så eleven kan blive i nærheden af klassen - altså i normalmiljøet. Det betyder blandt andet, at der skal være en høj grad af undervisningsdifferentiering i klassen. Det stiller øgede og anderledes krav til den specialpædagogiske bistand fx med overvejelser om hvordan vejledningen og rådgivningen af normalundervisningen kan organiseres med det formål at færre elever end i dag udskilles til specialforanstaltninger. Set i lyset af den inkluderende folkeskole er den specialpædagogiske bistand i dag altså langt mere end blot en almindelig traditionel specialundervisning. Den indeholder fokus på en styrkelse af normalundervisningen med en rummelighed indeholdende såvel elever med vanskeligheder inden for de traditionelle faglige vanskeligheder som elever med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Dette kræver pædagoger og lærere, der er opdaterede og har den fornødne viden inde for det specialpædagogiske felt. Generel beskrivelse og vurdering af den specialpædagogiske bistand i Roskilde Kommunes skolevæsen: På baggrund af skolernes beskrivelser af den specialpædagogiske bistand er det Skoleafdelingens vurdering, at langt de fleste skoler har overvejet og udarbejdet målsætninger og retningslinier for den specialpædagogiske bistand. Skolerne har fx beskrevet på hvilken måde den specialpædagogiske bistand organisatorisk tilrettelægges på skolerne. Herunder har en del skoler udarbejdet retningslinier, der beskriver hvordan skolerne prioriterer og koordinerer indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Det er ligeledes Skoleafdelingens vurdering, at mange skoler har indarbejdet faste rutiner vedrørende opstilling af mål og evaluering af indsatsen i forhold til den enkelte elev. Der er imidlertid ret stor forskel på, hvordan skolerne udmønter den specialpædagogiske bistand. Udmøntninger spænder lige fra den mere traditionelle tænkning, hvor eleverne tages ud af undervisningen og modtager særskilt specialundervisning uden for normalundervisningen til et nærhedsprincip, hvor eleverne modtager specialundervisningen i klassen eller på et hold parallelt med klassens undervisning. Ligesom nogle skoler stadigvæk hovedsagelig har fokus på elever med faglige vanskeligheder og ikke i lige så høj grad har beskrevet en indsats inden for AKT- området samt indsatsen over for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I anvendelsen af ressourcerne til den specialpædagogiske bistand er det generelt, at skolerne hovedsagelig prioriterer indskolingen og til dels eleverne på mellemtrinnet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at der er behov for et øget fokus også på de ældste klasser med det formål, at de kan forlade folkeskolen med fx en læsekompetence der gør dem i stand til at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 13

3 5. Den specialpædagogiske bistand Skoleafdelingen vurderer, at den største udfordring for skolevæsenet i dag er hvorledes den inkluderende skole i praksis kan fungere så optimalt som muligt. Vurderingen skal ses på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter, hvor skolerne generelt giver udtryk for denne udfordring. Skoleafdelingen vurderer, at der fx bør være fokus på lærernes uddannelsesmæssige niveau i forhold til det at undervise børn med særlige behov samt skolernes arbejde med at rumme børn med store vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Udfordringen kommer blandt andet til udtryk gennem disse beskrivelser fra skolerne: En stor andel af skolens lærere varetager undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, og en lille andel af disse har liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer. Skolens største udfordring er at rumme de børn, som efter nøje vurdering fra psykolog, talepædagog, børnepsykologisk ambulatorium og skolen indstilles til særlige tilbud uden for folkeskolen uden at få disse tilbud bevilget. Det er børn, der har brug for mindre skoletilbud med meget faste og strukturerede rammer. Den største udfordring er at rumme de meget resursetunge elever. I dette skoleår har skolen målrettet arbejdet på AKT- området. Dette område skal yderligere styrkes, idet flere og flere elever med sociale og følelsesmæssige problemer også ofte med diagnoser skal rummes i skolen. Alt i alt er det Skoleafdelingens vurdering, at der ud fra skolernes beskrivelser fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for det specialpædagogiske område blandt andet med det formål at videreudvikle og fremme en inkluderende folkeskole. Skoleafdelingens anbefalinger: Ud fra skolernes beskrivelser er det Skoleafdelingens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for det specialpædagogiske område. Det skal blandt andet ske med det formål at videreudvikle og fremme en inkluderende folkeskole. I forlængelse af dette anbefaler Skoleafdelingen, at Byrådet i de kommende år har fokus på specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Skoleafdelingen anbefaler derfor, at der udarbejdes en redegørelse for følgende områder: Niveau og behov for videreuddannelse og kompetenceudvikling af pædagoger og lærere. Mål og rammer for den specialpædagogiske bistand, herunder ressourcetildeling til den specialpædagogiske bistand set i lyset af en inkluderende folkeskole. Hvilke og hvor mange specialforanstaltninger fx specialklasser, læseklasser og vækstgrupper bør der være i kommunen? Det anbefales videre, at redegørelsen fremlægges for Byrådet foråret

4 6. Undervisningen i dansk som andetsprog 1. DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog i kommunens skolevæsen. Baggrund: Som det fremgår af faghæftet Dansk som andetsprog er undervisningen i dansk som andetsprog et særligt fagområde. Det omfatter både basisundervisning for elever, der skal i gang med at lære sproget, og en andetsprogspædagogisk dimension i undervisningen af elever, der deltager i den almindelige undervisning, men som har behov for at videreudvikle deres sprogfærdighed. Er man visiteret til dansk som andetsprog, er det obligatorisk at deltage i undervisningen. Undervisningen i dansk som andetsprog sigter mod, at eleverne udvikler en kommunikativ kompetence, det vil sige en dansksproglig færdighed, der sætter dem i stand til at klare sig i forskellige kommunikationssituationer med forskellige formål. I denne forbindelse er det særlig vigtigt, at undervisningen i dansk som andetsprog sætter eleverne i stand til at opnå et tilfredsstillende udbytte af skolens almindelige undervisning I bekendtgørelsen for dansk som andetsprog er formålet med undervisningen beskrevet på følgende måde: Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Dansk som andetsprog adskiller sig fra undervisning i dansk som modersmål. Når tosprogede elever skal tilegne sig dansk som andetsprog, har eleven allerede tilegnet sig et sprog, hvorfra eleven har erfaringer om sprog og sprogbrug, som både bevidst og ubevidst kan udnyttes i andetsprogstilegnelsen. Elevens første sprog er en væsentlig kilde til hypotesedannelse om andetsproget. Således er modersmålet ikke en hindring for tilegnelsen af dansk, men en kompetence, der bør udnyttes. Derfor tilbydes modersmålsundervisning i Roskilde Kommune. Det er væsentligt at holde sig en ressourceorienteret, elevdifferentieret og helhedsorienteret indgangsvinkel for øje, når man arbejder med faget dansk som andetsprog. Det er et selvstændigt sprogfag og må ikke udelukkende opfattes som en kompensatorisk foranstaltning eller et problemområde. Der skal tages afsæt i det eleven kan - i stedet for i det eleven ikke kan i sammenligning med elever, der har dansk som modersmål. Samtidig er det værd at bemærke, at gruppen af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er særdeles heterogen. Hver enkelt elev har forskellige forudsætninger og behov, som der må tages højde for blandt andet ved hjælp af løbende sprogvurdering. Til dette formål er det væsentligt at udvikle en praksis således, at vurderingen ikke kommer til at bygge på den 15

5 6. Undervisningen i dansk som andetsprog enkelte lærers skøn. Det er af stor vigtighed, at undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en helhed gennem et tæt samarbejde mellem den enkelte elevs fagfaglige og andetsproglige udvikling. Undervisningen i dansk som andetsprog kræver kendskab til nogle specielle fagområder, som dels indgår i liniefagsuddannelsen i dansk som andetsprog og dels kan erhverves ved efteruddannelse inden forfølgende områder: Sprog og sprogbrug, andetsprogspædagogik og andetsprogstilegnelse. Uddannelse inden for området medvirker til en mere kvalificeret og struktureret sprogunder-visning, en mere sikker og systematisk sprogvurdering og dermed også til en sikker skelnen mellem de elever, der har behov for specialundervisning og de, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Den andetsprogspædagogiske udfordring vedrører ikke kun lærere i modtagelsesklasser og sprogcentre, men gør sig gældende for alle de lærere som er i berøring med tosprogede elever. Den nyeste forskning på området peger på vigtigheden af dansk som andetsprogs-dimensionen i fagene for at tosprogede elever skal kunne få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Generel beskrivelse og vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog i Roskilde Kommunes skolevæsen: På baggrund af beskrivelserne i skolernes kvalitetsrapporter kan undervisningen i dansk som andetsprog på kommunes skoler inddeles i tre hovedgrupper: Få skoler har en særdeles stærk og veldefineret indsats på tosprogsområdet. Indsatsen er her blandt andet kendetegnet ved - klare retningslinier og velstrukturerede, gennemtænkte forløb for de tosprogede elever - fagudvalg på området, som giver mulighed for videndeling og erfaringsudveksling - lektiecafé for de tosprogede elever - at der skabes en sammenhæng mellem undervisningen i dansk som andetsprog og klasseundervisningen. Et antal skoler er i gang med at opbygge kompetencer inden for dansk som andetsprog. Her arbejder skolerne ofte med dansk som andetsprog i en bred forståelse som tosprogsproblematikker i stedet for at opfatte dansk som andetsprog som et sprogfag. Mange skoler har slet ingen eller ganske få tosprogede elever. Disse skoler har dermed en begrænset erfaring og kun en mindre indsats i forhold til området. Generelt for skolerne gælder: At der er ganske få lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog/diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Der er en tendens til, at de tosprogede elever i Roskilde Kommune p.t. i gennemsnit ved afgangsprøverne ligger én karakter lavere end de etnisk danske elever. Udviklingen af lærerkompetencer indenfor dansk som andetsprog er en af de væsentlige faktorer i en udligning af denne forskel. En forbedring af tosprogede elevers udbytte af undervisningen stiller krav til den enkelte lærers sproglige viden og sprogpædagogiske praksis. Danske og 16

6 6. Undervisningen i dansk som andetsprog udenlandske erfaringer og undersøgelser viser, at målrettet andetsprogspædagogik over længere tid med fokus på beherskelse af sproget i mange intellektuelt krævende situationer har en positiv uddannelseseffekt. At det ikke er særlig udbredt at anvende sprogscreeningsmaterialer inden for dansk som andetsprog. Det er vigtigt at anvende screeninger der er målrettet elever med dansk som andetsprog. Disse screeningsmaterialer medvirker til at afklare, hvad elevernes stærke og svage sider er inden for disciplinerne lytteforståelse, mundtlig udtryksfærdighed, læsning og skriftlig udtryksfærdighed og dermed vurderer om de tosprogede elever har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Skoleafdelingen har anbefalet skolerne at anvende et nyt screeningsmateriale, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. At skolerne ikke har beskrevet tilknytningen til og samspillet mellem undervisningen i dansk som andetsprog og modersmålsundervisningen. Alt i alt er det Skoleafdelingens vurdering, at der ud fra skolernes beskrivelser fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inde for undervisningen i dansk som andetsprog blandt andet med det formål at styrke de tosprogedes faglige niveau. Skoleafdelingens anbefalinger: Ud fra skolernes beskrivelser er det Skoleafdelingens vurdering, at der fortsat er behov for at udvikle det fælles skolevæsen inden for undervisningen i dansk som andetsprog. Det skal blandt andet ske med det formål at styrke de tosprogede elevers faglige niveau. I forlængelse af dette anbefaler Skoleafdelingen, at Byrådet i de kommende år har fokus på tosprogsområdet, herunder undervisningen i dansk som andetsprog samt fastholdelse af modersmålsundervisningen. Fastholdelse af modersmålsundervisningen skal ses i lyset af, at modersmålet er en kompetence i forbindelse med udviklingen af dansk som andetsprog. Skoleafdelingen anbefaler derfor, at der udarbejdes en redegørelse for følgende områder: Niveau og behov for videreuddannelse og kompetenceudvikling af lærere. Mål og rammer for tosprogsområdet herunder en ressourcetildeling således, at skoler med tosprogede elever kan tilgodeses disse elever med relevante tilbud, der kan gøre eleverne i stand til at gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med de etnisk danske elever. Det anbefales videre, at redegørelsen fremlægges for Byrådet efteråret