BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN OKTOBER 2015 VIRKER DIGITAL LÆSNING? 09 TEMA INDUSTRIENS INFORMATIONS- SPECIALISTER DEBAT OM SERVICEBEGREB?
DDELIBRA GO DIT NYE ONLINE ALTERNATIV Rig mulighed for at effektivisere bibliotekets arbejdsgange Vores nye løsning til tablets DDElibra GO vækker stor begejstring på bibliotekerne. DDElibra GO i korte træk: Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdelin Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet Alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner. DDElibra GO kommer med flere nye funktioner her i efteråret 2015. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
09 TEMA: VINDMØLLE- INDUSTRIENS INFORMA- TIONSSPECIA- LISTER Det koster på bundlinjen, hvis der ikke er styr på dokumentationen. Perspektiv sætter fokus på Records Management i DONG. 12 INDHOLD 42 Ekstra fokus på 32 din løn I Billund må børnene gå på reolerne 04 Aktuelt interview: Bøgerne tilbage i forskningsbiblioteket 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 10 Litteraturens tilstand 18 Vi mangler den overordnede debat Debataften: Servicebegrebet under forandring 20 Opgrader din læsning Hvad sker der, når læsningen bliver digital? 24 DFFU årsmøde i øvrigt Nye bøger 29 Job og karriere 36 Nye stillinger 47 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 26 Bibliotekar i udlandet 30 Fokus: Matematiktimen flytter hjem 34 Indretningsarkitekter for en dag SIGNAL arkitekter på Thisted Bibliotek 38 Lederstafet: Jeg skal give en klar fortælling 39 Resumeer fra Del Din Viden 40 Artikel fra Del Din Viden: Odder inviterer på kaffe 45 Synspunkt: Bibliotekarer de overflødige eller de uundværlige? Oktober 2015 Perspektiv 3
AKTUELT INTERVIEW I foråret 2015 fik biblioteket på Aarhus Universitet, AU Library, tre millioner kroner til at skabe bedre fysiske rammer. Den største forandring er, at reolerne og bøgerne er tilbage i biblioteksrummet, fortæller biblioteksleder Maia Louise Lunn Vonsbæk. Bøgerne tilbage i forskningsbiblioteket TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN OG CAJA LOLA SCHOU TOFFT Hvorfor har I valgt at sætte bøgerne ud i biblioteksrummet igen? - Mange universitetsbiblioteker har i de forløbne år arbejdet med at magasinere hele eller dele af deres bogsamlinger. I 2012 valgte fakultetsledelsen på ARTS i Aarhus, i forbindelse med en fusion af hovedparten af institutbibliotekerne, at sætte alle bøgerne i kompaktreoler i kælderen. I stedet blev der masser af plads til studiemiljø, blandt andet grønne Fatboyhængekøjer. Grundideen var visionær og hentet på forskningsbiblioteker i Europa, men på ARTS var det et ledelsesprojekt, og hverken forskere eller studerende var begejstrede for resultatet. Tværtimod er en del fag på humaniora fortsat storforbrugere af papirbøger. Resultatet af fusionen og måden, den blev gennemført på, var derfor, at biblioteket mistede den tætte tilknytning til de faglige miljøer. Det er den relation og det studiemiljø, vi gerne vil genskabe med vores nyindretning, hvor der blandt andet igen er fysiske bøger i biblioteket. Hvad har I konkret gjort? - Vi har hentet vores reoler fra opmagasinering og sat de bøger op, der har været udlånt to eller flere gange inden for de sidste fem år. I alt 25.000 bøger, hvilket svarer til 10 procent af bogsamlingen. De er sat op efter ét system, hvor de før stod opstillede efter 18 forskellige systemer. Det giver mere tværfaglighed og inspiration. Vi har også lavet et område i biblioteket, der ikke er»fyldt ud«endnu. Det skal vi udvikle sammen med forskerne og de studerende, efter hvad de har brug for. Det kunne være et digitalt læringslab eller noget andet. Det er et vilkår, at biblioteket ligger i kælderen, så under ombygningen har vi brugt en del af pengene på at få lavet levende plantevægge og en belysning, der simulerer dagslys. Kælderen, der er i åben forbindelse med stueetagen, bruges til gruppearbejde, mens læsepladserne er rykket op på første sal. Det kan lyde som at tage to skridt frem og et tilbage først at tage bøgerne væk for nu at stille dem frem igen. - Ja, men udviklingen af et bibliotek skal selvfølgelig være i tråd med, hvad ledelsen gerne vil, men hvis det ikke er i tråd med brugernes ønsker, så skal du præstere noget ekstraordinært for at vinde dem tilbage. Vi forsøger nu at genskabe brugertilfredshed i en ny kontekst, hvor bøger ikke skal have den altdominerende rolle, som de havde engang, men hvor vi respekterer, at den fysiske bog ikke er»død«. Hvad har reaktionerne været på gensynet med bøgerne? - Foreløbig meget positive. Biblioteket stod klart efter sommerferien, så det er stadig nyt, og vi mangler at få de sidste møbler på plads. Siden 2012, hvor vi fjernede bøgerne, har vi kunnet mærke utilfredsheden. Dengang skrev forskere blandt andet et debatindlæg i Weekendavisen i vrede over, at bøgerne var udskiftet med grønne hængekøjer. Universitetets studiemiljøundersøgelser og en lokal brugerundersøgelse har også givet klare meldinger på stor utilfredshed. Vi har haft planerne for biblioteket i høring på vores institutter, og vi har haft en følgegruppe på fem studerende med i projektet. Foreløbig har jeg kun fået positive tilbagemeldinger bortset fra at enkelte studerende savner hængekøjerne. 4 Perspektiv Oktober 2015
Biblioteksleder Maia Lunn Vonsbæk præsenterede nyindretningen ved en postersession på Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers årsmøde den 17. september. Oktober 2015 Perspektiv 5
FORMANDENS LEDER Kære studerende E ndnu et studieår er gået i gang. Hvad enten du er godt på vej eller helt ny studerende, står du over for nogle spændende og krævende år, som bliver retningsgivende for det arbejde, du vil få, når du er færdiguddannet. Forventningerne til dig er høje, for du skal sortere og bringe viden og information i spil, bygge bro til ny teknologi og dermed sætte læring i spil. Uanset om du søger ud mod det private, folkebiblioteker eller forskningsbiblioteker, så er én ting sikkert: Arbejdsgiverne ser frem til at høre fra dig. Det gælder både i studietiden, hvor du måske kan hjælpe dem med en konkret opgave, måske endda under et praktikophold, og når du er færdig. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård. Men det skal du ikke lade dig slå ud af, for der er brug for dig og dine kompetencer. Du får en uddannelse, hvor kulturformidling styrker dig som organisator af viden og udvikling af it. Og omvendt, hvor informationsvidenskaben styrker dig som kulturformidler. Men det er ikke altid tydeligt for den brede omverden, hvad du kan, og derfor er det vigtigt, at du kan sætte ord på det. Det kan Bibliotekarforbundet hjælpe dig med. Jeg har to konkrete opfordringer til dig som studerende. For det første vil jeg anbefale dig at finde et studiejob. Et studierelevant job er mere end et tilskud til SU en. Relevant erhvervserfaring står højt på virksomhedernes ønskeliste, når de en dag skal ansætte dig. Studierelevant arbejde giver dig også mulighed for at koble teori og praksis, og du får bedre indsigt i, hvilken vej du skal vælge i din karriere. For det andet er det en god ide, hvis du engagerer dig i studiemiljøet, enten ved studenterpolitisk arbejde, studieklubber eller fredagsbaren. I en tid, hvor fremdriftsreformen puster dig i nakken, så husk på, at du også skal trives. Studerende, der deltager i faglige og sociale aktiviteter på studiet, er mere tilfredse med deres studieliv og klarer sig bedre. Ud over det sociale fællesskab på studiet vil jeg også opfordre dig til at bruge det fællesskab, du er en del af i Bibliotekarforbundet. Her har du mulighed for at være medlem af alle vores faggrupper, deltage i arrangementer, der både giver dig værktøjer til at komme godt igennem dit studieliv og giver dig indblik i, hvordan din uddannelse kan bruges. Her vil du også møde andre studerende og dine fremtidige arbejdsgivere og kolleger. Bibliotekarforbundet hjælper dig til at bygge bro til det arbejdsmarked, der venter dig. Tine Jørgensen / tj@bf.dk 6 Perspektiv Oktober 2015
NYHED! Fås i mange forskellige farver Den svenske musiker og designer Jepson står bag vores helt nye møbelserie DoReMi. DoReMi består af moduler, som enten sættes sammen eller placeres hver for sig. Opnå maksimal eksponering med vores flotte, grønne displays! www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 info@biketjanst.dk
overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 21. september Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne skudt til hjørne»vent«. Sådan lyder anbefalingen til universitetsbibliotekernes ledelse i forhold til et nyt fælles bibliotekssystem. Systemerne er ikke stærke nok endnu til at håndtere både de fysiske og digitale materialer optimalt. - Der foregår rigtig meget udvikling lige nu, og systemerne vil være langt bedre om to-tre år. Så kan vi vente, er det det bedste, sagde Kasper Løvschall (AUB), der sidder med i den faglige arbejdsgruppe, der har afdækket mulighederne for et nyt fælles bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne. Sammen med Anne Sandfær (RUB) fremlagde han den proces, som arbejdsgruppen, der har bestået af fagfolk fra alle universitetsbibliotekerne, har været igennem, på Forskningsbibliotekernes årsmøde den 17. september. De har blandt andet indhentet uforpligtende informationer fra mulige leverandører, hvor fleksibilitet og et system, der tilgodeser både de fysiske og de digitale materialer var blandt kravene. Faggruppens anbefaling er gået videre til styregruppen, der består af biblioteksledere. Der er desuden nedsat en systemgruppe, bestående af stort set de samme personer som i den faglige arbejdsgruppe. Den skal følge udviklingen af bibliotekssystemer tæt de næste par år og i god tid foreslå en ny fælles model for universitetsbibliotekerne, for tiden er ved at rinde ud for de gamle systemer, der inden for et par år skal udskiftes. 16. september Mønsted Sammenhæng mellem innovation og uddannelse i det offentlige Det er allerede dokumenteret, at højtuddannede medarbejdere i den private sektor har en positiv indvirkning på innovation i sektoren. Nu dokumenterer en ny analyse fra Center for Offentlig Innovation (COI) en sammenhæng mellem højtuddannede medarbejdere og nye innovative tiltag i det offentlige. Denne viden skal bruges til at udvikle den offentlige sektor, mener formand for Akademikerne Finn R. Larsen, der glæder sig over, at der nu findes en dokumenteret sammenhæng også i offentligt regi. 8 Perspektiv Oktober 2015»Vi skal bruge denne viden til at fremme en udvikling på de offentlige arbejdspladser. Der er behov for, at vi ser på, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor udvikles innovativt, så for eksempel en nulfejlskultur ikke står i vejen for at skabe nye, bedre løsninger,«udtaler han. Læs mere om baggrunden for analysen, og hvilke spørgsmål den rejser, på Center for Innovations hjemmeside. Nikander 16. september IVA arbejder også med at sætte fokus på iværksætteri. Nyuddannede iværksættere tænker tværfagligt og globalt Akademiske iværksættere er guld værd for væksten i Danmark. Derfor er det vigtigt at understøtte de unge iværksættere, der i højere grad end tidligere tænker internationalt og tværfagligt. Det står klart, efter at Innovationsfondens nye hold af såkaldte iværksætterpiloter, der består af nyuddannede akademikere, som modtager støtte fra fonden til videreudvikling af en iværksætteride, forleden fremlagde deres forretningsideer. Bibliotekarforbundets paraplyorganisation, Akademikerne, prioriterer de akademiske iværksættere i deres nye erhvervsstrategi Gør Danmark dygtigere, der blev lanceret i juni. Her kommer de med syv gode råd til, hvordan man politisk og økonomisk kan understøtte det akademiske iværksætteri. Et par af forslagene lyder, at studerende, der starter virksomhed op under deres universitetsstudier, skal kunne få merit for noget af arbejdet, og at kommuner og regioner skal tilbyde kvalificeret støtte til nystartede akademiske iværksættere. Nikander Arkivfoto Jakob Boserup 16. september BØFAs kulturpris går til Bookeater.dk Årets BØFA-pris bliver tildelt hjemmesiden Bookeater.dk, der er en platform for unge, som vil mere med skønlitteratur end blot at læse den. Det er projektleder på Odense Centralbibliotek Finn Wraae, der er hovedet bag hjemmesiden, hvor unge blandt andet kan deltage i diskussionsklubber og blive boganmeldere. Bookeater.dk er mere end bare en hjemmeside. En gang om året afholdes litteraturfestivalen Bookeaters Convention, som de unge selv udvikler og afvikler. Derudover bliver der i løbet af året afholdt skrive- og illustratorworkshops på biblioteker rundt om i landet, hvor de unge får vejledning i at svinge pennen. Besøg Bookeater.dk og læs mere om Bookeaters Convention on tour. 16. september Konference: Call for action Nikander - Bibliotekerne skal se de hastige forandringer i samfundet som muligheder og tilpasse sig de nye behov, der opstår, sagde Donna Scheeder, præsident for IFLA (the International Federation of Library Associations and Institutions). - Men det kræver af bibliotekarerne, at de er fleksible og affinder sig med, at deres opgaver er under konstant udvikling. Som bibliotekar skal du hele tiden tilegne dig ny viden og nye færdigheder. Når du står med dit eksamensbevis, er det ikke slutningen, men begyndelsen på din uddannelse, sagde IFLA s præsident, der selv har en lang karriere bag sig i blandt andet U.S. Library of Congress. Leder af The Global Libraries Initiative, støttet af Bill and Melinda Gates Foundation, Deborah Jacobs var en anden af konferencens hovedtalere. Hun kom med eksempler fra tredjeverdenslande på, hvordan biblioteker kan vende udviklingen i et lokalsamfund, i en familie og for den enkelte. - Alle liv er lige værdifulde, og hvor du er født er afgjort af tilfældigheder. Biblioteket er det sted, hvor nogle af forskellene kan udlignes, sagde hun.
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION Læs mere om konferencen og se blandt andet videoklip, hvor deltagerne fortæller om, hvad de tager med sig fra konferencen. 16. september Hvad skal bibliotekerne egentlig bruges til? Mønsted Hanne-Vibeke Holst er en af de forfattere, der i starten af september trak sine titler fra ereolen. Hun mener, at ereolen ødelægger forfatterne og forlagenes muligheder for at skabe et kommercielt marked for e-bøger. Samtidig peger hun på i en artikel fra Berlingske den 14. september, at hun savner den formidling, der foregår i biblioteksrummet, når det gælder e-bøger. Hendes frygt er, at den mangelfulde formidling kommer til at betyde, at borgerne kun vil downloade det, de allerede kender. Altså bestsellerne. Forvaltningschef for bibliotekerne i Aarhus Rolf Hapel peger i samme artikel på, at en af årsagerne til konflikten mellem forfatterne og bibliotekerne omkring e-bøger er, at mens forfatterne får bibliotekspenge for de analoge bøger, så har politikerne ikke indført en lignende model for e-bøgerne. Samme problematik peger lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen på og tilføjer, at en tilsvarende konflikt omkring analoge bøger netop blev løst ved, at man indførte bibliotekspengene. I artiklen berøres også bibliotekernes søgen efter nye opgaver. Henrik Jochumsen siger til Berlingske:»Der savnes en overordnet politisk debat om, hvad det er, vi vil med bibliotekerne. De har skullet vise, at de har de rigtige udlånstal, og at mange besøger dem, men en diskussion af hvad det egentlig er, at vi skal bruge bibliotekerne til, har man forsømt at tage.«lerche 14. september Faglig fredag om digital læsning, leg og læring på BogForum En række eksperter inden for digital læsning, leg og læring fortæller i en foredragsrække fordelt over to seminarer fredag den 6. november på BogForum blandt andet om digital læsedidaktik, hvad børn kan skabe med en ipad og om forholdet mellem hjerne og skærm. Fredagens faglige seminarer er rettet mod fagpersoner som pædagoger, skolelærere og skole- og folkebibliotekarer, og udover at komme hjem med ny viden er Faglig Fredag et godt udgangspunkt for at få en faglig diskussion på tværs af institutioner og fagligheder. Se mere om tilmelding og læs det fulde program på BogForums hjemmeside. Nikander 8. september Er bibliotekarer overflødige? Folkebiblioteket er igen til debat. Og sammen med det hele bibliotekarstanden. Weekendavisen bragte fredag den 4. september en artikel, hvor bibliotekarer og folkebiblioteker blev beskrevet som nogle, der ikke vil dø og som desperat leder efter nye måder at overleve på i en verden, hvor udlånstallene falder. I artiklen omtales og citeres fra mange af bibliotekarernes egne artikler fra Perspektivs videndelingssite Del Din Viden, og et af omdrejningspunkterne for artiklen er bibliotekernes mål om i højere grad at agere som mødested og skabe relationer og netværk.»mødet med andre er ved at blive vigtigere end mødet med bogen. Derfor bruger bibliotekerne årsværk efter årsværk på at undersøge folks adfærd i lokalerne og give dem et skatteyderbetalt»kærligt skub«i retning af hinanden«, skriver journalist Pernille Steensgaard i artiklen. Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, peger i artiklen på, at bibliotekerne i dag er mere end litteratur, selv om litteraturen stadig er vigtig. Og tilføjer, at videndelingssitet Del Din Viden netop viser mangfoldigheden i bibliotekerne, hvilket hun ser som en styrke. Lerche Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer Mail: alw@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 1264 København K 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. Oktober 2015 Perspektiv 9
RAPPORT Hvordan står det til på bogmarkedet? Bog- og litteraturpanelet nedsat af Kulturstyrelsen giver en status i rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015. LITTERATURENS TILSTAND TEKST SABRINE MØNSTED»Ofte strander debatter om litteraturen og bogmarkedets tilstand på, at vi mangler statistik«, siger kulturminister Bertel Haarder, der kalder Bog- og litteraturpanelets rapport for første skridt mod mere faktabaseret viden om bogmarkedet. Rapporten skitserer tre udviklingstendenser gennem de sidste årtier: Liberaliseringen har betydet større konkurrence på priser, hvor boghandlere bliver presset af supermarkederne. Bekymringen går på om den øgede priskonkurrence også fører til et større fokus på, bestsellertitler og dermed mindre mangfoldighed i nye titler. Konkurrencen fra kommercielle medieudbud har skabt en generel bekymring for, om læsning som sådan er truet af nye medievaner. Digitaliseringen har ændret vilkårene for bogens kredsløb. E-bogen er ikke længere et marginalt fænomen, men en reel del af forlagenes omsætning. Digital litteratur giver nye måder at distribuere bøger på og nye muligheder for kontakt mellem forfattere, forlag og læsere. Antallet af selvudgivelser er stigende, og der er nye aktører på det digitale bogmarked, eksempelvis abonnementstjenesten Mofibo og forlaget Saxo.com, der både sælger bøger og tilbyder mulighed for forskellige grader af selvudgivelser. Folkebibliotekernes ereolen har også præget bogmarkedets digitalisering og givet bibliotekerne nye muligheder for at få kontakt med læserne. Globaliseringen betyder, at internationale aktører påvirker det danske bogmarked. Google og Apple tilbyder bøger online, og internationale søgemaskiner er blevet en livsnerve for boghandlere, når læserne søger efter titler. I USA og Storbritannien har Amazon ændret handlen med bøger og sat nye standarder for distribution, priser og vilkår i bogbranchen. Det vinder også ind på det europæiske marked, men i Danmark kan man endnu ikke købe danske bøger hos Amazon. Rapportens vigtigste konklusioner: Der er vækst i antallet af udgivne bøger i Danmark både trykte og e-bøger fra 10.784 i 2013 til 11.340 i 2014. Antallet af bøger skrevet på dansk er også stigende fra 1.223 i 2013 til 1.365 i 2014. Nyudgivelser af faglitteratur er dog faldet. Flere e-bøger både inden for fag- og skønlitteratur. I 2012 var tallet 2.497 og i 2014 på 3.694. Heraf er en del ældre litteratur, der nu udkommer som e-bøger. Flere mindre forlag vælger kun at udgive digitalt. Også lyrik har fået en særlig udgivelseskanal gennem det digitale. For første gang i syv år er der vækst i forlagenes samlede omsætning især fra de digitale udgivelser, hvilket også afspejler, at de satser på digitale undervisningsmidler. Der er dog en mindre tilbagegang for omsætningen af faglitteraturen generelt. Selvudgivere udgør 15 procent af produktionen af bøger i 2013 og 2014. 46 procent har tidligere udgivet på traditionelle forlag, forklaringen på at udgive bøgerne selv er blandt andet ønsket om kreativ frihed, afslag fra forlagene eller en bedre økonomi. Der sker i stigende grad en blanding af de traditionelle og alternative måder at udgive bøger på hos både forfattere og forlag. På bibliotekerne blev der i 2009 udlånt 5,83 fysiske bøger pr. indbyggere. I 2014 var tallet 4,87. Generelt er bestanden af trykte bøger faldende, og hvert enkelt eksemplar udlånes mere end tidligere. ereolen oplever vækst, men de fysiske bøger udgør stadig 98 procent af alle udlån. Find hele rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015 på www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/ 10 Perspektiv Oktober 2015
Alle kan læse Gratis konference om ordblindhed Onsdag den 11. november 2015 kl. 10.00-15.30 Dokk1 i Aarhus Nota inviterer til gratis konference om ordblindhed. Mød Karsten Højer, som har udgivet bogen På trods fra ordblind til millionær Thomas Thaulov Raab vil fortælle både underholdende og fagligt om ordblindhed og hjernen. Hør om Nota og Duo et nyt netværk for ordblinde studerende, samt projektet Ny læring en læsegruppe på biblioteket for unge ordblinde mellem 15 og 19 år. Læs mere og tilmeld dig her nota.nu/konference-15 Om Nota Nota er et nationalbibliotek og videncenter for og om mennesker med læsevanskeligheder. Nota producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker med et dokumenteret læsehandicap. Læs mere om Nota på nota.nu nota.nu/konference-15 Oktober 2015 Perspektiv 11
ENERGISEKTOREN Vindmølleindustriens informationsspecialister TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP I en branche, hvor alt fra en sjælden frø til en nøjagtig beskrivelse af en havbund kan få stor indflydelse på et vindmølleprojekt, er dokumentationen væsentlig.
Perspektiv sætter i en række artikler fokus på de brancher, medlemmerne arbejder i. I en bygning af stål og glas troner DONG Energys hovedkontor ved en af indfaldsvejene til København. Gennem receptionen træder man ind i en enorm vandrehal, der leder tankerne hen på transithallen i en lufthavn. Flere medarbejdere sidder og taler ved runde borde, mange går gennem hallen og forsvinder op på de øvre etagers kontorgange, og en enkelt triller afsted med en rullekuffert på vej videre. Oktober 2015 Perspektiv 13
ENERGISEKTOREN Energisektoren er et af de områder, hvor man ansætter informationsspecialister, og hvor det spås, at der vil komme endnu flere jobs fremover. En af de markante aktører i energisektoren er virksomheden DONG Energy, der både står for gas- og olieboringer i Nordeuropa og for byggeriet af vindmølleparker over hele verden. Og netop den del af forretningen er i vækst. I 2008 var der cirka 100 medarbejdere tilknyttet Wind Powerområdet. I dag er de 1.600 medarbejdere. - Wind Power er blevet den største forretningsenhed i DONG Energy, både mandskabsmæssigt og indtjeningsmæssigt, siger Matthias Engberg Eiriksson, der er ansat som Records Manager i Wind Power og uddannet cand.scient.bibl. Et vindmølleprojekt er, fra de første løse planer opstår, til vingerne drejer rundt, et projekt, der tager årevis. Og i hele fasen er der tilknyttet en Records Manager til projektet. - Vores rolle i projektet er at være dem, der bekymrer os om dokumentationen. Der er andre, der bekymrer sig om alt muligt andet: tidsplanen, økonomien, hvor meget det blæser, eller hvad fundamentet kan holde til. Men det er os, der koncentrerer os om, hvorvidt alt bliver dokumenteret korrekt, siger Matthias Engberg Eiriksson. Han er i øjeblikket tilknyttet et vindmølleprojekt i England. Det har han været i snart halvandet år, og han skal følge byggeriet til ende, også når vindmøllerne er begyndt at producere strøm. Rent faktisk vil han være den sidste fra Wind Power, der afslutter projektet. - Tingene skal dokumenteres løbende, men der er altid et efterslæb af dokumentation på et projekt. Og efterfølgende er der en proces med frasalg, eksempelvis skal vi sælge de kabler, DONG har etableret til de vindmøller, vi er ved at bygge i England, fordi den engelske lovgivning siger, at vindmøller og kabler ikke må have samme ejer. Og i den proces er dokumentationen meget afgørende for, at vi får den rigtige pris ved salget, fordi det er sådan, køber ved, at alt er i orden, siger Matthias Engberg Eiriksson. EN REPARATION KOSTER MILLIONER Med tre års indblik i vindmøllebyggeri ved Matthias Engberg Eiriksson i høj grad, hvordan den mindste detalje er afgørende og kan koste millioner af kroner. I England er udfordringen blandt andet en havbund med konsistens som yoghurt og en sjælden frø, der skal tages hensyn til. Samt udfordringen ved at sætte vindmøllerne op på et tidspunkt, hvor det ikke blæser på en lokalitet, som netop er valgt, fordi der altid blæser. Og alle detaljerne skal dokumenteres. - Vi taler om vindmøller, hvor vingerne er 80 meter lange, så fundamentet skal være kæmpestort, og de stålrør, der bankes i havbunden, er otte meter i diameter og vejer flere hundrede tons. Prisen er absurd dyr, og det koster millioner, hver gang man skal ud og reparere en vindmølledel, der er gået i stykker, men man skal så også huske, at den vindmølle vil producere strøm til flere hundrede husstande i 25 år. - Wind Power er et sted, hvor man er stolt af det, man laver. Og der er noget fascinerende ved at være en del af så store byggerier, siger informationsspecialist Marie Ulletved Holmgaard. Hun kom til DONG Energy for knap et år siden og er blandt andet tilknyttet et projekt i Tyskland. - Det er super sjovt at være her. Du snakker med en masse mennesker, der laver noget fuldstændigt andet end dig. Der gik tre måneder, før jeg forstod, hvad de andre talte om i kantinen. Det var ligesom at lære et helt nyt sprog, og der er mange forkortelser. Du skal snakke med ingeniørerne og i grove træk»jo bedre dokumentation vi har jo, jo højere en pris kan vi sælge vindmøllerne til, når de er bygget, og det er jo milliarder, vi taler om«. 14 Perspektiv Oktober 2015
Fakta om energisektoren Energisektoren består af en bred pallette af virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis olie, gas og el. DONG Energy er den virksomhed i branchen, der beskæftiger flest af BF s medlemmer. I Perspektiv nr. 11/2014 satte Perspektiv fokus på, hvordan informationsspecialisternes jobmuligheder udvides:»regulerede industrier som medicinalindustrien og energisektoren både vindmølleindustrien og offshoreindustrien (oliebranchen) har fået øje på informationsspecialisterne. Her håndterer de komplekse og store mængder af informationer, dels for at tilfredsstille myndighedernes krav til produktsikkerhed og dokumentation, dels fordi arbejdet ofte foregår i store og komplekse samarbejdsformer, hvor mange virksomheder deltager og udveksler dokumentation.«forstå, hvad de laver. Du skal forstå dem, der sørger for, at alle reglerne i det land, hvor vi bygger, bliver overholdt, og du skal tale med dem, der ved, hvordan vi passer på fiskene og så videre, siger Marie Ulletved Holmgaard. - Hvor man i folkebiblioteket har DK5, så har vi DRS-PP, som er et klassifikationssystem for alle de komponenter, der er i en vindmøllepark. Hver enkelt del har sit eget nummer. Netop kompleksiteten i tingene betyder, at man som Records Manager skal acceptere, at man aldrig vil kunne få styr på alle detaljer. Ligesom der altid vil være hængepartier, som man mangler at få gjort noget ved. Et vindmølleprojekt er så stort, at der i perioder kan være mere end 200 ansatte tilknyttet projektet, og det gør dokumentationsarbejdet enormt. - Det er projektarbejde, hvor man skal være parat til, at tingene kommer flyvende fra højre og venstre, og hvis der kommer en høj herre og siger, at nu skal skrivebordet ryddes, for det her problem skal fikses nu og her, så er det sådan, siger Matthias Engberg Eiriksson. Omvendt er graden af frihed stor. - Arbejdskulturen er meget fri og fleksibel. Der er selvfølgelig en forventning om, at du arbejder igennem, men hvordan og hvornår er op til dig og dit team. Der er stor tillid til medarbejderne, siger Marie Ulletved Holmgaard. SIKKERHED OG VIDENDELING Mens et projekt er i opstart, kan man som Records Manager godt være tilknyttet flere projekter, men senere i et projektforløb er dokumentationskravene så store, at man typisk kun er tilknyttet ét projekt. - Jeg er med i udviklingsdelen af et projekt. Det er der, hvor man eksempelvis ser på, hvordan undergrunden ser ud. Sideløbende starter jeg så en proces op, hvor jeg laver en struktur for folk, så de ved, hvor de skal gemme dokumenter og lignende. Alle i Records Management arbejder på samme måde, sådan at en anden fra mit team vil kunne tage over og finde dokumentationen frem, siger Marie Ulletved Holmgaard. En af de ting, man har fokus på, er, at medarbejderne ikke må gemme på egne drev. Det er ikke sikkert nok, og desuden risikerer informationerne at gå tabt, hvis folk en dag stopper hos DONG Energy. Sikkerhedsproblemerne kan også handle om konkurrencehensyn. - Jeg har på mit projekt to leverandører af vindmøller, og de er hundeangste for, at den anden leverandør vil kunne se noget om deres vindmøller, så her har vi nået et punkt, hvor vi internt i DONG Energy siger, at dem, der arbejder på den ene del af projektet, ikke har adgang til dokumentationen om den anden del. Det er jo milliardkontrakter, det handler om, og i sidste ende vil fejl kunne sætte projektet over styr, siger Matthias Engberg Eiriksson. VÆRDIFULD DOKUMENTATION Værdien af Records Management er blevet tydelig i DONG Energy. Oktober 2015 Perspektiv 15
ENERGISEKTOREN Det er vigtigt, at alle i Records Management arbejder på samme måde. På den måde vil en anden let kunne overtage et projekt midtvejs.»vi er ofte på forkant i forhold til support. Og så er vi unikke i forhold til at finde informationer. Der er ikke andre fagligheder, der vægter og kan det på samme måde som os«. 16 Perspektiv Oktober 2015
Jo bedre dokumentation vi har, jo højere en pris kan vi sælge vindmøllerne til, når de er bygget, og det er jo milliarder, vi taler om. Typisk ser man på gevinsten ved Records Management i forhold til, hvad manglen på den nødvendige information kan koste i mistet indtjening, siger Matthias Engberg Eiriksson. I vindmølleindustrien er det ikke lønomkostningerne, der er det tunge. De koster en promille af de samlede udgifter, og derfor tjener en Records Manager hurtigt sin løn ind ved at sikre, at der er styr på tingene. Det fokus på dokumentation er kommet med tiden og ikke mindst fra erfaringer i sektoren. Eksempelvis har folk i Asset Management, der holder styr på, om garantien på komponenterne til vindmøllerne er ved at udløbe, brug for at vide, præcis hvornår en vindmølle blev sat i gang med at snurre, hvornår den første gange producerede strøm og så videre. Det dokumenterer vi i dag, men det dokumenterede man ikke på samme måde for syv eller otte år siden, og derfor kan vi også nogle gange blive sat til at udføre detektivarbejde og finde informationerne i et gammelt referat eller lignende, siger Matthias Engberg Eiriksson. I Records Management-teamet i DONG Energy er halvdelen af de 16 medarbejdere uddannede informationsspecialister, mens de resterende har andre baggrunde, eksempelvis som historikere eller cand.merc.ere. Der hvor vores faglighed som uddannede informationsspecialister er stærk, er især i forhold til at skabe struktur, men også ved at have et analytisk blik, hvor vi kan forudsige, at når du er i den her fase, så har du brug for mig til det her. Vi er ofte på forkant i forhold til support. Og så er vi unikke i forhold til at finde informationer. Der er ikke andre fagligheder, der vægter og kan det på samme måde som os, konstaterer Marie Ulletved Holmgaard. Records Management skaber værdi Annette Warthoe Leer-Andersen er chef for Records Management i WindPower, DONG Energy. Hun fortæller om vigtigheden af Records Management, og hvilken forskel medarbejderne gør. Hvorfor prioriterer Dong at have en hel afdeling for Records Management? - Kort og godt fordi det skaber værdi for forretningen. DONG Energy er en dokumentationstung virksomhed med en høj grad af kompleksitet i forhold til dokumentation med mange eksterne partnere involveret og et langt driftsmæssigt perspektiv på vores vindmølleparker. Vi har en lang række kritiske forretningsprocesser, der alle kræver, at vi har styr på vores dokumentation. Hvis vi ikke har det, kan det få alvorlige konsekvenser i forhold til både økonomi og HSE, som står for helbred og sikkerhed. Hvad er dine medarbejderes væsentligste bidrag til et projekt? - Jeg er enormt stolt over, at mit team arbejder selvstændigt for at sikre kvalitet, struktur og transparens i dokumentationen på tværs af store, komplekse vindmølleprojekter på et område, hvor alt stadig er relativt nyt og i forandring. De har spillet en stor rolle i kontinuerligt at udvikle området og skabe det nødvendige fokus på dokumentation. Der har været et væsentligt skift i fokus på dokumentationen gennem de sidste år, og teamet sikrer, at rammeværket omkring dokumenthåndteringen er i konstant udvikling for at møde behov og krav, og samtidig er på plads og i compliance med politikker og procedurer. Vores væsentligste bidrag er, at Records Managementsystemer, strukturer, processer og værktøjer er implementeret, kommunikeret og transparante og konsistente på tværs af projekter, så den enkelte medarbejder i projekterne er i stand til at håndtere deres dokumentation korrekt, uanset hvilket projekt de arbejder på. Oktober 2015 Perspektiv 17
DEBATAFTEN Vi mangler den overordnede debat Bibliotekerne jagter en bred opgaveportefølje for at legitimere sig selv og overleve. Sådan lød en af forklaringerne på, hvorfor bibliotekerne har så forskellige bud på, hvad bibliotekets service skal være i fremtiden. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP U nder overskriften:»servicebegrebet under forandring«inviterede Perspektiv til debataften i bibliotekarernes Hus tirsdag den 22. september. For hvor er faget og servicebegrebet på vej hen i en tid, hvor mange biblioteker eksperimenterer med tidsbestilling, callcenter og nye måder at opsøge brugerne på? I panelet sad biblioteks- og borgerservicechef i Næstved Karen Delfs, Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (A), Lektor på IVA Henrik Jochumsen, tillidsrepræsentant i Københavns Biblioteker og medlem af BF s hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen samt Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen. Henrik Jochumsen pegede på to tydelige tendenser i bibliotekerne. I den ene fokuserer man på værtskab og bruger elementer fra den kommercielle verden med velkomst og mersalg. Den anden tendens handler om at frigøre ressourcer til»svage«brugere ved at indføre mere selvbetjening for de»stærke«. For ham er de to modeller en understregning af, at vi i Danmark har et meget forskelligartet biblioteksvæsen med et forskelligt syn på brugerne og service. - Tanken om værtsrollen, hvor man er vært og byder velkommen på biblioteket, er umiddelbart meget sympatisk. Men man skal huske, at når den ene er vært, så gør det automatisk den anden til en gæst. Men som borger er man sgu ikke gæst, man ejer biblioteket. Den anden model, hvor man gerne vil fokusere servicen på de ressourcesvage, ser Henrik Jochumsen også noget sympatisk ved. - Men det der har kendetegnet biblioteket hidtil er, at alle har kunnet komme på biblioteket og få den samme service uanset baggrund. Og det er for mig at se en styrke ved bibliotekerne og også grunden til, at man kan se biblioteket som et mødested, der er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. For Henrik Jochumsen har ingen af modellerne det endelige svar på, hvor servicebegrebet burde være på vej hen. OPGØR MED DEN FRI OG LIGE ADGANG Tillidsrepræsentant i Københavns Kommune og medlem af BF s hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen er optaget af det paradigmeskifte inden for velfærdsstaten, som han oplever i øjeblikket, hvor dem,»der kan selv, skal selv«. I bibliotekerne fører det til et opgør med den fri og lige adgang, og det er han bekymret over. 18 Perspektiv Oktober 2015
Karen Delfs, biblioteks-og borgerservicechef i Næstved, satte omvendt spørgsmålstegn ved, om den fri og lige adgang, som alle i biblioteksvæsenet er så optaget af, er så reel endda. - Det nytter ikke noget, at vi holder fast i at sige, at der er fri og lige adgang. For det er jo ikke alle, der kommer, og det er dem, der ikke kommer, vi også rigtig gerne vil nå, og det kræver, at vi kan frigøre ressourcer til det. For at nå netop dem og opprioritere formidlingen i rummet i den ubemandede åbningstid, har man i Næstved prioriteret bibliotekarernes tid anderledes. I Næstved er omdrejningspunktet ikke længere, at bibliotekaren i lige så høj grad sidder på sin vagt og er tilgængelig for de brugere, der kommer på biblioteket. I stedet har de andre opgaver i biblioteksrummet, men kan tilkaldes efter behov. Karen Delfs pegede på, at bibliotekarerne skal bringe sig selv mere i spil, og at det kan kræve et kompetenceløft hos de generationer af bibliotekarer, der ikke var vant til at arbejde på den måde. Tine Jørgensen, formand i BF, sagde blandt andet i debatten, at det ikke skal være så utrygt at prøve forskellige modeller af, for hun ser også et behov for, at bibliotekarernes ressourcer kan frigøres eksempelvis til opsøgende arbejde i forhold til folkeskolen. Joy Mogensen, socialdemokratisk borgmester i Roskilde, gav en opsang til debatmødets deltagere og offentligt ansatte generelt. Hun mener, at man som offentligt ansat må acceptere, at besparelser er et vilkår. Hun pegede også på, at iderigdommen hos politikere er stor, så hvis bibliotekarerne vil have indflydelse på, hvor bibliotekerne bevæger sig hen, så må de selv på banen med de gode ideer først. Den tankegang var Karen Delfs med på. Hun konstaterede, at når nu besparelser var et vilkår, så gælder det op at gøre sig så»spændende og interessant som muligt«, så de midler, der er, tilfalder bibliotekerne. MANGLER POLITISK DISKUSSION Også blandt publikum var der stor lyst til at debattere emnet. Emilie Wieth-Knudsen fra Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne pegede på, at biblioteket i dag også omtales på mange måder, eksempelvis som kulturhus eller mødested. Og bibliotekets mange funktioner kalder på, at man som bibliotekar også skal være underviser, foredragsholder, mødeleder og så videre. - Der mangler en snak om, hvorfor vi gør det. Jeg vil hjertens gerne også undervise folkeskoleelever i informationssøgning, men der skal også være nogen tilbage i biblioteket, og det er en balancegang, konstaterede hun. Den kommentar fik Henrik Jochumsen til at pege på, at der er en tendens til, at bibliotekerne render efter alle pølsepinde for at legitimere sig selv. - Det er en usikker tid, hvor man ikke som tidligere ved, hvad det er, man skal. Man mangler helt overordnet en visionær politisk diskussion af, hvad det er, biblioteker og bibliotekarer skal i dag, sagde han. Debatten blev filmet, og du kan derfor se hele debatten på http://bf.dk/servicebegrebet. At alle borgere kan forvente en ensartet service på biblioteket er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Derfor er debatten så vigtig, lød en af pointerne til Perspektivs debataften. Oktober 2015 Perspektiv 19
20 Perspektiv Oktober August 2015 20OPGRADER DIN LÆSNING» Det er en kortslutning at tro, at ny teknologi i sig selv kan øge læselysten eller give bedre læseoplevelser. Lektor på SDU, Jens Jørgen Hansen
Hvad sker der, når læsningen bliver digital? Tre biblioteker har afprøvet digitale læsekoncepter for at se, om det kan øge læselysten og give en bedre læseoplevelse. TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH Digital læsestimulering virker, konkluderer Michael Moos-Bjerre fra analysefirmaet Moos- Bjerre & Lange, der har stået på sidelinjen af projektet Opgrader din læsning. - Vi kan se, at det øger læsningen hos alle grupper i projektet, når de bliver præsenteret for de digitale muligheder og får hjælp til at komme i gang med at bruge dem, siger han. I projektet har Odense Centralbibliotek, Randers Bibliotek og Thisted Bibliotek testet digitale læsekoncepter som digitale læsekredse og såkaldt»filmlæsning«. Målet er at komme nogle svar nærmere på, om man kan blive en bedre læser af at læse bøger på ipad, om man læser mere, hvis litteraturen er på en lettilgængelig digital platform, og hvad ens it-kompetencer betyder for, om man bruger den digitale litteratur. 55 procent af deltagerne svarer, at projektet har givet dem mere lyst til at læse, 52 procent svarer, at de fremover vil benytte sig mere af digitale tilbud, og 51 procent, at de har fået styrket deres evne til at læse under projektet. - En interessant pointe er, at når borgerne lærer at bruge de digitale tilbud, så bruger de også det fysiske bibliotek langt mere. Det er ikke to adskilte størrelser, siger Michael Moos-Bjerre. 47 procent af deltagerne i projektet havde besøgt det fysiske bibliotek inden for en måned, før projektet startede. Efter projektet var det tal steget til 67 procent, og for det digitale bibliotek var tallet steget fra 28 til 47 procent. LÆS OG LAV FILM - Projektet har vist, at mediet betyder noget for de unges interesse for læsning, og det er afgørende, at det er et forløb og ikke ét enkelt besøg på biblioteket, siger bibliotekar og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen. I Randers og i Thisted har en 10. klasse og en 1. g-klasse afprøvet læsekonceptet Filmlæsning for unge. Eleverne skal læse en novelle på ereolen, analysere den, lave et storyboard og derefter filme og redigere en trailer for novellen, som efterfølgende blev vist i den lokale biograf. De to andre koncepter har været Digital læsekreds for mænd og Blendstrup på ipad. I sidstnævnte blev eleverne introduceret til digital litteratur og tjenester. De skulle læse en roman på deres ipad af forfatteren Jens Blendstrup og mødte ham efterfølgende til et forfatterarrangement. - Det var en aha-oplevelse for mig, at der var digital litteratur som for eksempel sms-noveller, der ramte og tiltalte de unge, men som de ikke anede eksisterede, siger Søren Dahl Mortensen. Oktober 2015 Perspektiv 21
OPGRADER DIN LÆSNING INDGANG TIL NYE LÆSERE Det digitale har også vist sig som en indgang til grupper, der ikke læste før eller kun læste meget lidt, siger Michael Moos-Bjerre. Som Asbjørn, en ung mand i projektet, siger:»jeg har aldrig læst en krimi, før forløbet startede, men nu kan jeg godt lide det. Det var, fordi vi blev introduceret til det.«og en ældre deltager, Jan:»Det har øget min læsning, for jeg læser andre steder nu. Jeg benytter lydbøger og e-bøger, som jeg kan have med overalt.«- Det handler om, at de oplever en lettere adgang til materialerne, når de kan sidde i sofaen og få bøgerne ned på ipaden, men det kræver stadig, at de lærer tilbuddene at kende og kan finde ud af at bruge dem. Udfordringen for bibliotekerne er, at det kræver ressourcer. Digitale projekter som disse får måske 50, maks 100 personer igennem et forløb. - Men til gengæld rykker det mere ved dem, der deltager, end man rykker brugerne ved at sætte en storskærm op eller reklamere for digitale tilbud på en hjemmeside, siger Michael Moos-Bjerre.? Hvorfor skal bibliotekerne bruge kræfter på de digitale tilbud, når alle læsevaneundersøgelser viser, at størstedelen af brugerne stadig foretrækker fysiske materialer? - Biblioteket skal ikke nødvendigvis presse på, men de skal kunne håndtere det digitale og være en del af den digitale udvikling, blandt andet ved at eksperimentere med nye ideer omkring digital læsning og formidling. Vi skal kunne tilbyde gode præsentationer af de digitale ressourcer og ikke kun overlade det til de kommercielle tjenester, siger bibliotekar og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen. Lektor på Institut for Design og Kommunikation på SDU Jens Jørgen Hansen ser flere grunde til, at bibliotekarerne skal udvikle digitale kulturtilbud. - Der er en samfundsmæssig digitaliseringsbølge i gang, og bibliotekerne er nødt til at være med. De er allerede i gang med digital vejledning, formidling og har masser af digitale ressourcer. Det er en del af deres forpligtelse at være, hvor brugerne er og turde være et skridt foran og lære dem, hvilke nye digitale kulturmuligheder de har. Der er nogle brugere, du kun rammer, hvis det foregår på ipaden, og andre nye brugere, du kan indfange på grund af fleksibiliteten og den lettere adgang til litteraturen. Resultater Positiv indflydelse på lyst og evne til at læse Øget læsningshyppighed Flere besøg på biblioteket, både fysisk og digitalt Øget kendskab til bibliotekets digitale tilbud 22 Perspektiv Oktober 2015
Biblioteksdidaktik Hvad er det egentlig, vi gør? TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH D idaktik læren om, hvordan vi formidler og muliggør læring er et begreb hentet fra skoleverdenen og kan hjælpe bibliotekarerne med at udvikle og designe nye koncepter, mener lektor på SDU Jens Jørgen Hansen. Gennem didaktiske metoder får bibliotekarerne nemlig svar på spørgsmål som: Hvorfor skal vi udvikle det her tilbud, hvad skal det bestå af, og hvordan gør vi det konkret? - Man kan ikke overføre den fysiske formidling til det digitale. Og det er en kortslutning at tro, at ny teknologi i sig selv kan øge læselysten eller give bedre læseoplevelser, men brugt rigtigt giver teknologien nye muligheder, siger Jens Jørgen Hansen, der har været med til at udvikle de digitale læsekoncepter, som er blevet afprøvet i projektet Opgrader din læsning, og som har lært bibliotekarerne om de didaktikske redskaber undervejs. EKSPERIMENTÉR MED DET KENDTE Traditionelt orienterer bibliotekarernes kulturformidling sig mod tre pædagogiske mønstre, forklarer han. Læsekredse, kurser og værksteder. - Men IT er en game changer, siger Jens Jørgen Hansen, fordi det har givet et nyt læsemedie, digitale vidensressourcer, nye muligheder for at kommunikere og formidle og et nyt digitalt rum at være sammen i. - Og projekterne har vist, at det er vigtigt både at eksperimentere med kendte koncepter og finde på nye for at udnytte de digitale muligheder. I Opgrader din læsning er læsekredskonceptet videreudviklet til at være digitalt, og der er opfundet et helt nyt koncept:»filmlæsning«. For bibliotekar i Odense Søren Dahl Mortensen har det været givende undervejs i projektet at blive spurgt: Hvorfor gør I det netop på den måde? Hvilke valg har I truffet? Det har ændret hans syn på den måde, han selv gør tingene på. - Jeg er blevet opmærksom på forskellen på at stå over for en tiendeklasse og så en gruppe ældre borgere i forhold til min formidling, og at vi er nødt til at være bevidste om det, vi gør, når vi vil udvikle noget nyt, siger han. Jens Jørgen Hansen peger på, at biblioteksdidaktik ofte er tavs viden, der bunder i traditioner og»sådan plejer vi at gøre«. - Det er ikke noget, vi er vant til at italesætte. Min fornemmelse er, at der ikke er en systematisk videndeling om didaktik i folkebibliotekerne, men det burde der være, siger han. Jens Jørgen Hansen skriver på en forskningsartikel om emnet, der kommer senere på året. Biblioteksdidaktik metode Jens Jørgen Hansen, der underviser på Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU, anbefaler den designbaserede researchmodel en didaktisk udviklingsmodel med fire faser til at udvikle, planlægge og gennemføre nye kulturtilbud. Kort fortalt handler det om at se på: 1. Hvad er vores praksis og viden i dag, når vi for eksempel laver en læseklub? Hvad plejer vi at gøre? 2. Workshop med udvikling af nye prototyper og foreløbige koncepter. Eksperimentér og tænk nyt. 3. Afprøvning af koncepterne. Hvordan virker de i praksis? 4. Hvordan skal konceptet endeligt udformes? Læs mere om didaktik i Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog Digital læsedidaktik, Akademisk Forlag, 2015. Oktober 2015 Perspektiv 23
DFFU ÅRSMØDE TEKST SABRINE MØNSTED Nedslag fra DFFU's årsmøde Formandens beretning: Open Access, uddannelsespolitik og Danskernes Digitale Bibliotek blev vendt i formandens beretning på DFFU s årsmøde i september. Bertil Dorch tegner et billede af en sektor med store udfordringer. 1. Open Access er ikke længere kun flotte ord, men er flyttet fra politik til praksis. Det er positivt, men det giver forskningsbibliotekerne nogle udfordringer. - Open Access er modnet i en sådan grad, at vi kan forvente at skulle rapportere om institutionernes»andel«af Open Access, og der arbejdes i regeringens nationale styregruppe i øjeblikket på en indikator. Det betyder, at universitetsbibliotekerne skal løse en opgave i forhold til Open Access, med hvad det giver af meromkostninger, uden at moderinstitutionen kompenseres for den indsats, sagde Bertil Dorch. 2. Dimensioneringen på de videregående uddannelser er en kortsigtet strategi, der ikke tager højde for fremtidens arbejdsmarked, men kun kigger på ledighedstal her og nu. - Det har særligt negative konsekvenser for vækstuniversiteterne og UC erne uden for storbyerne, fordi der i dimensioneringen ikke er taget hensyn til de senere års vækst og den rolle, institutionerne spiller for førstegangsakademikere og sociale springere, der gennemfører en videregående uddannelse, sagde Bertil Dorch. 3. Regeringen vil spare 8,7 milliarder kroner de næste fire år på uddannelsesområdet. Både statsministeren og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen er citeret for at kalde uddannelsesinstitutionerne for»kornfede«, og sidstnævnte skal på området spare 3,3 milliarder kroner. - Det får helt givet konsekvenser for FFU-bibliotekerne. Vil der være tale om grønthøstermetoden? Kan man friholde forskningen, som det er blevet sagt, uden at røre forskningsinfrastrukturen, herunder forskningsstøtten og servicen ved FFU-bibliotekerne? spurgte Bertil Dorch. 4. Udviklingen omkring styringen af den fælles nationale infrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek finder cheferne for universitets- og nationalbibliotekerne problematisk. De har to løsningsforslag til Kulturstyrelsen: a) Man tilbageflytter ansvaret for Danbib og bibliotek.dk til Kulturstyrelsen. b) Styregruppen og koordinationsgruppen for DDB skal bedre afspejle både folkebiblioteks- og forskningsbibliotekssektorerne. 5. En ny undersøgelse viser, at mange videnskabelige medarbejdere ikke får den optimale hjælp af deres forskningsassistenter. Her ligger et potentiale for bibliotekarerne: dels i at uddanne forskningsassistenterne, dels i selv at yde en form for forskningsstøtte. Læs hele formandens beretning på www.dfdf.dk under arrangementer, årsmøde 2015. Arkivfoto Jakob Boserup. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Københavns Universitet. 24 Perspektiv Oktober 2015