Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014
2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN... 6 4. AFGANGSPROJEKT... 10
3 1. Generelt Formål og intentioner Formålet med undervisningen i 4. semester er, at du udvikler dine færdigheder med særlig fokus på at arbejde struktureret med valgfrie problemstillinger. Du skal vise at du: kan anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt at du kan anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kortog landmålingsteknik kan vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Endelig er det målet, at du udvikler dine kompetencer: i mundtlig, skriftlig og grafisk kommunikation, i at kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til at kunne tilegne dig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet i en struktureret sammenhæng. Semesteret består af en valgdel (speciale) og et afgangsprojekt. Valgdelen har et omfang på 15 ECTS-point og afgangsprojektet et omfang på 15 ECTS-point. Valgdelen danner grundlag for en intern prøve og afgangsprojektet danner grundlaget for ekstern prøve. I valgdelen skal du arbejde selvstændigt, eller i en gruppe, og selvstændigt definere de problemstillinger, der skal arbejdes med. Og selvstændigt, eller i en gruppe, planlægge og gennemføre projektet.
4 Problemstillingen du eller I ønsker at arbejde med i valgdelen og afgangsprojektet skal på forhånd godkendes af de tildelte vejledere inden selve projektarbejdet påbegyndes. Læringsmål for 4. semester Målet for valgdelen er at du opnår en dybere viden og kunnen om specifikke forhold inden for uddannelsens formål, samt at du opnår en dybere viden om et afgrænset emne og udvikler dine evner til skriftlig formidling. Det afsluttende eksamensprojekt har til mål at dokumentere at du på et analytisk og metodisk grundlag kan bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Det afsluttende eksamensprojekt skal sammen med valgdelsprojektet på fjerde semester dokumentere at uddannelsesforløbets afgangsniveau er nået. I 4. semester er der to prøver, hvor henholdsvis valgdelen og det afsluttende eksamensprojekt bedømmes af lærer og censorer i fællesskab. Ved afgangsprojektet vil der deltage en ekstern censor. For at skolen kan indstille dig til disse eksaminer forudsættes at du har gennemført 1. til 3. semester. Prøverne skal bestås med karakteren mindst 02. Valgdelen skal bestås før du starter på det afsluttende eksamensprojekt. Øvrigt Se tidsplanen for semestrets forløb på næste side. Der er tale om en plan som kan afviges. Ud over de aktiviteter angivet i tidsplanen vil der i semesteret indgå en studietur og sociale arrangementer.
5 2. Vejledende skematisk oversigt over fjerde semester. Bemærk: Oversigten er vejledende, der kan af pædagogiske og praktiske årsager forekomme ændringer i rækkefølgen.
6 3. Valgdelen Under valgdelen er målet at du opnår en dybere kunnen og viden om specifikke forhold inden for uddannelsens formål samt, at du opnår en dybdegående viden om et afgrænset emne. Forløbet afvikles som projektarbejde hvor den studerende, eller en gruppe af studerende, arbejder selvstændig med selvvalgt emne gennem valdelsprojektet. Valgdelsprojektet skal sammen med afgangsprojektet dokumentere, at du har opnået uddannelsesforløbets afgangsniveau, det vil sige at de to prøver til sammen skal dokumentere at du er kvalificeret til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information, samt besidder erhvervskompetence som Kort- og landmålingstekniker AK. Valgdelen adskiller sig fra afgangsprojektet ved at du under valgdelen forventes at arbejde mere i dybden teoretisk/praktisk med en afgrænset del af uddannelsen. Ved afgangsprojektet skal du derimod arbejde mere tværfagligt og løse en konkret praktisk opgave. Valgdelen afsluttes med en intern prøve. Varighed og struktur Forløbet afvikles som projektarbejde med tilknyttet teoriundervisning og strækker sig over 15 ECTS point inkl. læseferie og eksamen. Du skal i forbindelse med projektarbejdet udarbejde en rapport. Du arbejder individuelt, eller i en gruppe med 1-3 andre studerende med projektet. Erfaringsmæssigt opnås bedst læring ved at arbejde i grupper. Mål At du: specialiserer dig inden for et af uddannelsens fagområder får kendskab til relevant kernestof inden for dette fagområde
7 udvikler dine evner til at arbejde problemorienteret, herunder til at arbejde metodisk og analytisk med et fagligt problem udvikler dine evner til selvstændigt at løse opgaver udvikler dine evner til skriftlig og mundtlig formidling skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Indhold Projektet formulerer du sammen med gruppen, eventuelt selvstændigt, i samråd med skolen og gerne i samarbejde med en virksomhed. Du skal specialisere dig inden for et af uddannelsens fagområder: - matrikelvæsen og anden ejendomsretlig jura - kortteknik - landmålings- og afsætningsteknik Inden for disse områder skal du vægte et af følgende områder indsamling, bearbejdning eller formidling af stedbestemt information. Projektet kan f.eks. omhandle: - Afsætning - Temakort f.eks. turist kort - Analyser i et GIS - Hydrografisk dataindsamling - Laserscanning - Arealfordeling - Udstykning - Kartografisk design - Programmering i et GIS software miljø - Opmåling til 3D bygningsmodeller - Oprette et GIS f.eks. for museer - Spatielle databaser
8 Lærerne formidler under projektarbejdet relevant viden inden for emnerne. Indholdet af dette vil være faglig viden, som må forventes at være kendt af kort- og landmålingsteknikere, med speciale inden for emnerne. Arbejdsform Arbejdsformen er projektarbejde, hvor du, eventuelt sammen med andre studerende, udarbejder problemformuleringen/projektbeskrivelse. Du arbejder individuelt, eller i en gruppe med 1-3 studerende, med projektet. Lærerne formidler derudover relevant viden inden for et eller flere af emnerne matrikelvæsen og anden ejendomsretlig jura, kortteknik eller landmålings- og afsætningsteknik. Så snart lærerteamet modtager dit første udkast til projektbeskrivelse/problemformulering tildeles der en vejleder til projektet. Den endelige projektbeskrivelse inklusiv handlings- og tidsplan skal godkendes af vejlederen. Der aftales diverse milepæle med vejlederen. Klassen tildeles endvidere undervisere, der fungerer som konsulenter. Vejlederen kan hjælpe dig/jer med, at bevare overblikket over opgaven. Herunder, at projektet løses under hensyntagen til problemformuleringen, at eventuelle justeringer af formuleringen stadig sikrer at formål og intentioner overholdes, og at arbejdet tilrettelægges og gennemføres ud fra en relevant tids- og handlingsplan med deadlines, samt at du/i arbejder struktureret og metodisk med projektet. Vejlederen fører jer op til eksamenen. Konsulenterne fungerer sammen med de studerende som "problemknuser" på afgrænsede problemstillinger. Aflevering Valgdelsrapporten afleveres til skolen i 2 eksemplarer til studiekontoret. Medmindre andet er aftalt med vejlederen, afleveres rapporten i papirform.
9 Efter endt/bestået eksamen, godkendes indberetningen af sekretæren i studieadministrationen. Der ydes ingen økonomisk kompensation for de eksemplarer af rapporten der afleveres. Evaluering Der afholdes intern prøve. Prøven skal bestås med mindst karakteren 02, og udtrykker, i hvilken grad du kan gennemføre et projekt efter individuelt valg. Du skal dokumentere dine evner til at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en opgave på et analytisk og metodisk grundlag. Forud for bedømmelsen skal du forelægge opgaveløsningen og forsvare denne. Selve bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af projektet, forelæggelsen og det mundtlige forsvar. Det mundtlige forsvar tjener til bedømmelsen af forståelse for projektet og graden af selvstændighed i opgaveløsningen. Vejledende litteratur Du finder selv relevant litteratur evt. med hjælp fra vejlederen.
10 4. Afgangsprojekt I det afsluttende eksamensprojekt skal du dokumentere at du på et analytisk og metodisk grundlag kan bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Under afgangsprojektet skal du løse en konkret praktisk opgave. Opgaven skal være relevant for den type erhverv, som kort- og landmålingsteknikker traditionelt varetager. Varighed og struktur Forløbet afvikles som projektarbejde og strækker sig over 15 ECTS point incl. læseferie og eksamen. Arbejdsformen er projektarbejde, hvor du, eventuelt sammen med andre studerende, udarbejder projektets problemstilling. Du arbejder individuelt, eller i en gruppe med maksimalt 3 medlemmer, med projektet. Der skal udarbejdes en rapport over projektet. Mål Målet er at du, viser at du: har viden inden for erhvervets og kort- og landmålingsområdets praksis og central anvendt teori og metode. kan forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kan forstå erhvervets anvendelse af teori og metode kan anvende kort- og landmålingsområdets centrale metoder og redskaber, og kan anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. kan vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder
11 kan formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere kan deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i en struktureret sammenhæng kan tilegne dig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. Indhold Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formulerer du selv eller i en gruppe i samråd med skolen og eventuelt i samarbejde med en virksomhed. Under afgangsprojektet skal du, evt. sammen med andre, løse konkret praktisk opgave efter eget valg. Opgaven skal være relevant for den type erhverv, hvor kort- og landmålingsteknikker traditionelt beskæftiges. Projektet skal indeholde dataindsamling, databearbejdning og dataformidling af stedfæstet information, vægtningen afhænger af den konkrete opgave. Ved dataindsamling af stedfæstet information skal der i denne sammenhæng anvendes metoder relateret til enten: - landmåling/afsætning/gnss, - fotogrammetri, - scanning/digitalisering, - hydrografi eller - remote sensing. Projektet kan f.eks. omhandle: Digitale højdemodeller for eksempel i forbindelse med et miljøprojekt Afsætning og præsentation af afsætningsdata i forbindelse med et større byggeri Udarbejdelse af et temakort for eksempel opmåling til og udarbejdelse af et kort over historiske seværdigheder Opmåling og kortlægning for eksempel til en nyt planlagt vejforløb eller til et havneområde Ajourføring af et kort
12 Registrering af et tema og præsentation i et Geografisk Informations System for eksempel indsamling, bearbejdning og formidling af data med henblik på naturgenopretning i et givet område Matrikulære opmålinger, sagsudarbejdelse og formidling af sagen til relevante parter. Arbejdsform Arbejdsformen er projektarbejde, hvor du, eventuelt sammen med andre studerende, udarbejder projektets problemstilling. Du arbejder individuelt, eller i en gruppe med 1-2 andre studerende. Så snart lærerteamet modtager første udkast til problemstilling tildeles der en vejleder. Ud over vejlederne vil der være konsulenter til rådighed for projektet. Vejlederen kan hjælpe dig/jer med, at bevare overblikket over opgaven. Herunder, at projektet løses under hensyntagen til problemstillingen, at eventuelle justeringer af problemstillingen stadig sikrer at formål og intentioner overholdes, og at arbejdet tilrettelægges og gennemføres ud fra en relevant tids- og handlingsplan, samt at du/i arbejder analytisk og metodisk med projektet. Vejlederen fører jer op til eksamenen. Konsulenterne fungerer sammen med de studerende som "problemknuser" på afgrænsede problemstillinger. Aflevering Rapporten udarbejdet under afgangsprojektet skal afleveres i 2 eksemplarer på studiekontoret. Medmindre andet er aftalt med vejlederen, afleveres rapporten i papirform. Inden aflevering skal projektet registreres/uploades i UC-Viden/PURE (Publication and Research Platform) et it-system, der fungerer som registrerings- og videndelingssystem. Med upload menes, at rapporten ligger i fuld tekst i en pdffil.
13 Aflevering af rapporten i papir form sker til studieadministrationen. Kvittering for registreringen i PURE skal medbringes. Dette er en betingelse for at aflevering kan foretages. For at give vejleder og censor tid til at studere rapporten forud for bedømmelsen sker aflevering almindeligvis sted omkring 2-3 uger før interne prøve. Afleveringstidspunktet for projektet bliver kundgjort i starten af semesteret. Efter endt/bestået eksamen, godkendes indberetningen af sekretæren i studieadministrationen. Kun beståede projekter er synlige i PURE. Der ydes ingen økonomisk kompensation for de eksemplarer af rapporten der afleveres. Link til registreringssiden i UC-Viden/PURE https://www.ucviden.dk/admin/anonymous/editor/studentprojecteditor.xhtml?t enant=via&language=da Prøve Der afholdes eksamen med en ekstern censor. Eksamen skal bestås med mindst karakteren 02 og udtrykker, i hvilken grad du tværfagligt kan gennemføre et konkret projekt efter individuelt valg. Du skal dokumentere dine evner til at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave på et analytisk og metodisk grundlag. Forud for bedømmelsen skal du forelægge opgaveløsningen og forsvare denne. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af projektet, forelæggelsen og det mundtlige forsvar. Det mundtlige forsvar tjener til bedømmelsen af din forståelse for projektet og graden af selvstændighed i opgaveløsningen. Slutevaluering af undervisningsforløb Slutevaluering af et modul/semester gennemføres ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, som omhandler følgende temaer: Undervisningens organisering og planlægning
14 Læringsudbytte Indfrielse af læringsmål Samarbejdet omkring undervisningen Studieledelsen er ansvarlig for at den elektroniske evaluering udsendes til studerende og lærerteamet medvirker til dets gennemførelse. Teamet fremlægger evalueringsresultaterne for de studerende og drøfter om disse giver anledning til yderligere opfølgning med studenterinddragelse. Vejledende litteratur Du finder selv den relevante litteratur evt. med hjælp fra vejlederen.