~ aunt a,rbtjbtt tu J r30 juni 79 Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig oyerfor presseloven Niels rn PROFITFRJESEREN ESBJERG SUGESTREJKE HOS DLG ESBJERG: Ja så må vi igen se hvordan arbejdsgi verne, i dette tilf~lde D.L.G., systematisk. pr~ver at udrydde havnearbejdernes job. I nge år har D.L.G. Esbjerg haft et stabil havnearbejder stab til at udf~re Deres arbejde på Esbjerg havn, i tal vil dette sige 2 hold a 9 mand men gennemsnitlig mere end fuld bes tigelse (1850 tm/år). I det herens år 1978 sker der det "vidunderlige" at D.L.G, beslutter at invistere ca. 25.mill. til et nyt sugelosseanl~g. Samtidlig kommer de til havnearbejdernes fagforening og tillidsmand, for at tilbyde de her flinke og rare 17 havnearbejdere fast arbejde på D.L.G. fabrik, den 18 havnearbejder var blevet syg i l~bet af den time periode som D.L.G. regnede med, så han kunne ikke bruges, men de 17 gode folk kunne bruges på f~lgende betingelser: 1. at skulle arbejde i skibene efter behov. Selvf~lgelig efter D.L.G.s vurdering. 2. at skulle gå 2 kr. ned i timen på alm. tid, og ca. 15 kr ned i timen på 100% tid. Det var der selvf~lgelig ingen tilslutning for blandt havnearbejderne, de ville arbejde videre efter de gamle overenskomster. Der' blev så optaget forhandlinger mellem D.L.G. og s.r.o. afd. Transport Esbjerg, hvor enighed ikke blev opnåe~ ang. l~nnen, det blev gennemsnit af provinsen kr. 46,57, men angående bemanding blev der fra D.L.G kr~vet 5 mand, if~lge Lokal Overenskomsten, for et suger~r. Det te ville man ikke. fra havnearbejdernes sige, da man har vanskelig ved at sammenligne et r~r til ca. 100 ton i timen, og en suge ~askine til 400 ton i timen. Så vi kr~vede alle 9 mand ansat i en pr~veperiode, så enighed.. kunne ikke opnås. D~n 18 april 1979 opstod dagen for de f~rs te pr~vek~rs ler med "PROF ITFRJESE REN". Der blev udm~nstret 5 mand til arbejdet, hvilket der dog blev protesteret imod fra arbejder side, dog ikke skriftlig.
2. "PROFITFRJESEREN" kom dog igang, ikke med 400 ton/tro, men 15 ton/tro. Ved knappulten stod en tysker fra det le- verende firma KOCK Bremen, sammen med en D.L.G. ingin~r, som så senere skulie i~re det videre til havnearbejderne. Efter mange stop, og ca. 25 timers k~rsel var det lille skib på ca. 300 ton t~mt, så vi så ikke nogen grundlag for at kr~ve mere mandskab udm~nstret. Der blev et par dage efter udm~nstret til et nyt skib med samme resultat. oer var på samme tid udm~nstret 9 mand til D.L.G. gamle sugeanl~g; disse nedlagde samtidig arbejdet. - Siden har vi gentagne gange v~ret til forhandlinger med D.L.G. og D.A. hvor vi har tilbudt at man kunne tage en havnearbejder og en lagerarbejder. Dette tilbud er nu tr'*ket tilbage, bl. a. fordi vi på Havnearbejdernes Landskonference i Horsens fik en meget kraftig opbakning, ved at Landskonferencen vedtog f~lgende beslut~ ning: "D.L.G. skal inden 8 d~ge - -a den 29. maj 1979 anerkende, at al arbejde ved den nye suger herunder dirigering af. r~rerne, iflg. f~llesoverenskomster for provinsen 6 vedr~rende havnearbejdere skal udf~ af havnearbejdere. Hvis D.L.G. ikke vil anerkende overenskomsten, vil alt arbejde ombord i D.L.G. skibe blive nedlagt i hele landet, indtil D.L.G. vil rette sig efter overenskomsten." Vi har sidst v~ret i Arbejdsretten for anden gang, hvor vi blev id~mt sk~rpet bod, hvilket vil sige ca. 2500 kr pr. mand. Havn ' Fredag d. 4. maj blev der m~nstret til M/S Alexandre Zawadski, som skulle losse ca. 2000 tons i Esbjerg. L~rdag og S~ndag aften blev folkene fyret p.g.a. problemer med det nye anl~g. oe:i;:- blev igen m~nstret mandag d. 7.. ma~ kl. 10.QO, til at påbegynde arbej det kl. 13. 00. Samme.idag, da folkene kom over til skibet var anl~get ved at k~re ombord med en af D.L.G. lagerarbejdere ved knappulten. Da.havnearbejderne erfarede dette nediagde de straks arbejdet, med den ~egrundelse at dette arbejde er vort, if~lge overenskomsten for provinsen vedr. havnearbejdere 6 hvor der ' s t ar: " Til. arbejde omord ' i skibe på over 160 tons dw, antages arbejdere fra land". Fra Esbjerg har vi medtaget f~l~ gende: Esbjerg d. 12 juni 1979. Hej kamrnerater. Vi vi~ herrn~d gerne belyse, hvorfor vi er gaet ~ed til et m~lingsforslag. ( Ang 1ndholdet i m~gl~ngsforslaget se nedenforj Vi fra havnearbejderside har gentagne gange medens arbejdsnedl~ggelsen har stået på, v~ret fremrne med m~glingsforslag, sågar inden a:bejdsnedl~ggelsen blev aktuel, var vi fremrne med et forslag af samme karakter, som det der netop er blevet underskrevet.
Vi mener selv at m~glingen er tilfredsstillende, d_a vi ved at stå sammen med ~vrige havnearbejdere i Danmark, har formået at tilf~re et stort firma som DLG et kraftigt slag for boven. M~glingen giver samtidig havnearbejderne et rygst~d i fremtidige kampe for deres arbejdspladser, samt for at undgå de efter vor mening uheldige produktionsaftaler. Samtidig er der i m~glingsforslaget taget hul på problemet angående retten til at lede og fo.rdele l pejdet. M~glingsforslaget inde ~rer nemlig at arbejdernes tillidsrepr~sentanter, får ret til at udpege de arbejdere der skal uddannes. til at varetage knapfunktio- Vi vil til slut gerne rette en tak til alle de folk, som har st~ttet os, det v~re sig både ~konomisk som ved sympatiarbejdsnedl~ggelser. Havnearbejderne Esbjerg. MA:UNGSFORSLAGET hoved Her er så m~glingsforslagets punkter: Angående bemandingen skal der til at betjene kapperne udtages to mand. Det bliver en havnearbejder og en DLG-mand.Meningen er så at havnearbejderen og DLG-manden skal skiftes til at betjene knapperne. Men det ligger også i m~glingsfors laget at.de folk der skal have knapperne skal have en s~rlig uddannelse. Derfor skal arbejdernes tillidsrepra!sentanter også i f~llesskab udarbejde en navneliste på 4 havne arbejdere, der skal betjene knapperne. De 4.havnearbejdere, der står på navnelisten, har fortrinsvis pligt til at lade sig udm~nstre til at betjene knapperne hos DLG. De havnearbejdere der står på listen, _kan med 2 ugers varsel selv sige op fra listen.. Angående af~~nning, skal de havnearbejdere, der betjener knapperne afl~nnes som holdet i lasten. s0rnandsst0tte Vedr: Blokaden mod DLG. Gode Kammerater! S~m~ndenes Forbund ~nsker hermed at udtrykke vore fulde solidaritet, og sender Jer samtidig de kammeratligste kamphilsner. Kun gennem f~lles kampvil vi kunne nå målet at vinde de rettigheder, som kapitalen gennem et hensynsl~st profitjag har frar~vet arbejderklassen. 3 Den kamp I står i nu, vil I gennem sammenholdet kunne bringe til sejr, og. dette vil v~re et skridt på vejen mod bedre forhold for hele den danske arbejderklasse. Hold fanen h~jt. Vi bakker Jer op. Med Kammeratlig hilsen Preben M~ller Hansen Forbunds formand.
4 BODEN 2-halvleg: vi måtte bide i grcesset Efterspillet omkring overenskomstkampen er slut. Og vi tabte med et brag. Arbejdsgiverne havde krrefter til en anden halvleg, det havde vi ikke. Men lad os ikke fortvivle. Vi må sp~rge os selv, hvorfor det hele fik et så begrredeligt forl b. Finder vi ud af det, så kan vi måske undgå en lignende nedtur ~reste gang. Noget af forklaringen skal nok s ges helt tilbage til afslutningen af KFK-konflikten i foråret-sommeren 1978. Da bodssp rgsmålet dengang skulle afg res slap vi meget billigt. Vi slap så bill~gt, at selv de mest konsekvente modstandere af arbejdsretten ikke fandt det umagen vrerd at fors-ge at rejse en kamp imod arbejdsretten. Vi stod til at ville nå op på en samlet bod på ca. 120.000. Men arbejdsretten fik ikke lejlighed til at behandle de sidste indberetninger, da arbejdsgiverne trak dem tilbage, da konflikten blev l st. Så resultatet blev at vi slap med ca. Jo.ooo kr. Den almindelige opfattelse var derefter, at arbejdsgiverne efter akjtionen var så slappe i knreene, at de ikke orkede at tage noget ballade omkring en bod. Efter denne vinters overenskomstkamp kalkulerede vi med, at de var mindste om ikke mere slappe i knreene, så det rystede os, da det blev klart, at dennegang ville de sgu' ha' pengene. Den personlige opkrrevnirrg til hver enkelt havnearbejder var det f~rste varsel herom. Vi reagerede panikagtigt. Udf~digede et trusselsbrev, der indirekte slog fast, at hvis de ikke holdt nallerne fra poserne, så var det overarbejdsva1gring om en omgang. De holdt ikke nallerne. fra poserne. rvrertimod - de gravede hele hånden derned. Og så var vi for alvor rystet. Fra da var det kun nedtur. Vi begyndte at handle med arbejdsgiverne, prutte med dem, tigge om rabat og hvad ved jeg. Vi sprrellede i nettet og var villige til at srelge den sidste rest af selvrespekt. Hvorfor blev det så så s-lle, det hele fra vores side?????? For os at se her bagefter er det ret klart hvad vi burde have gjort. N~jagtig på det tidspunkt, da det blev åbenbart, at dennegang ville arbejdsgiverne have pengene, burde vi have gjort vores stilling op. ENTEN skulle vi have krempet imod og nregtet at betale vel vidende at det kunne blive en kamp af hidtil usete dimensioner. ELLER vi skulle have ladet dem trrekke den rådne bod, marke ret en kortvarig protest og så i ~vrigt have ladet som ingenting.
5 Nu kunne der i denne situation vrere forskellige tungtvejende grunde til ikke at indlede et opg;r med arbejdsretten her på Århus Havn. Det ville kr~ve en enorm styrke og udholdenhed, og sp;rgsmålet er om vi ville have kunnet mobilisere noget sådant. Og noget andet er så, at en kamp mod arbejdsretten måske i sidste ende krrever en samlet indsats på landsplan for virkelig at vcere effektiv. J. ~SÅ, vi ville nok have valgt flke at krempe konsekvent imod arbejdsretten, men så kunne vi i hvert fald have valgt den anden mulighed, nemlig at overstå det ~le mellemvcerende med en vis vcerdighed. Vi kunne have markeret en kortvarig protest, nedlagt arbejdet i et par dage, og så ladet den arbejdsgiverforening få sine penge. Men vi valgte hverken det ene eller det andet. Vi valgte den lurvede vej ~rem mod tilintetg~relsen af vores vcerdighed. Men lad os slå fast: Denne kritik er ikke så meget rettet mod enkeltpersoner, som den er en art selvkritik af et ~ndelsesforl;b vi aile har v~et ansvarlige for, også forfatterne af disse linjer. Noget andet er så, at man jo ikke kan bortforklare, at den toneangivende del af fagforeningsledelsen bidrog nok så vresentligt til at det var netop denne linje der blev valgt på diverse skurm~der. Efter fr'emtidige konflikter, må vi jo så håbe enten at den toneangi- vende del af fagforeningsledelsen lregger linjen om; eller hvis de ikke g~r det, så må vi jo håbe at skurm~derne vil vrere i stand til at frig~re sig fra den styring af skurm~derne som en del af fagforeningsledelsen praktiserer. RED. 6' fagforeningsdemokrati? De allerfleste havnearbejdere her på Århus havn er sikkert enig i at det er en helt fin tradition vi har fået a er indkaldes til skurm~de hvergang der er problemer med stevedorene.m~derne fungerer godt med at informere om hvad der sker og vi får osse nogle gode diskusioner om hvilken stilling vi skal tage til problemerne. Så vidt - så godt.der hvor der er noget galt,det er.når der skal tages beslutninger og skrives under på overenskomster og lignende. Alle ved at problemet opstår når formanden og forhandlingsudvalget siger at nu går vi over og forhandler og så vil vi ha mandat til at skrive under. Det er ikke fordi vi er specielt mistroiske overfor formanden,men det er klart at hvis man sidder til forhandling måske 4-5 timer så kan man godt blive noget groggy.derfor er det selvf~lgelig det Bedste at resultatet blir forelagt skurm~det til godkendelse eller forkastelse f~r der bliver skrevet under. Vi forstår simpelthen ikke den holdning som f ormanden lå for dagen på et af de sidste skurm~der.enten var man Formand med stort F og så skrev man under,og derefter har medlemmerne sig at rette eller osse gik han af.det er ubegribeligt at formanden på denne måde ved at skrive under uden at h~re medlemmerne,vil risikere at komme i mods~tning til et flertal på skurm~det. Det er en ganimeldags skolemesteragtig holdning som ingensteder h~rer hjemme. Der går vel ingen krummer af formanden fordi han skal sige til Fris,at han f~rst skal h~re hvad medlemmerne mener.f~r han skriver under. Det var jo
6 et forbehold som stevedoren selv tog da overerlskomsten skulle und~rskrives, nemlig ~t d7n kun - var gyldig, hvis arbejdsgiverfor eningen kunne acveptere den. Den ~ulighed er stevedoren ~elvf~lgelicj ikke interesseret i, at vi skal have, selvöm det lyder I'M!rkeligt, og dog. 0 Det er jo nok lettere at overtale en mand end et helt skurm~de. Derfor har de sikkert også gjort et stor nununer ud af at sige til formanden, at hvis du ikke kan skrive under, så vil vi ikke forhandle. Det kan godt ske, at formand~n tror på det (samtidig med at han ikke synes han er nogen rigtig formand) men til den er der jo kun at sige, at det l~rer stevedqrene nok hurtigt, at hvis ae vil ha' ro på arbejdspladsen, så er forretningsordenen altså sådan, at alle aftaler skal godkendes af skurm~det, og underskrives af fagforeningen i den n~vnte r~kkef~~ge. Til formanden er der kun at sige: slap af, kammerat, du b7h~ver ikke slås med Friis alene, vi. skal nok hj~lpe dig, for det er jo også og is~r vores forhold, det drejer sig om. RED. - KBH-gods er KBH-gods D ~ 3 "st~rste firmaer i K~benhavn - (Frihavnen - BFT - Holger J~rgensen), skal pr. 1/7 l~gges sammen til et selskab. Firmaets ledelse, andre h~jere ansatte funktion~rer og form~nd, altså dem der ikke blev fyret, har allerede forhandlet l~n, og der er ikke blevet sparet på noget. Men os der skraber pengene sammen har man blankt afvist at give noget. Arbejdsgiverne har godt nok tidlige-. re lovet os forhandlinger, men det viste sig at v~re skindforhandlinger. De har imidlertid bevist at der sagtens er råd ti'l kl~kelige l~nforh~jelser. Da man på D.F.T. gav 12 liftf~rere og pakhusfolk 61 kr. i timen i n~sten 2 dage, men der er nu lukket for pengekassen. De 61 kr. er nu naturligvis et kr fra samtlige plads, pak, og liftfo k i de 3 firmaer. Ledelsen har selvf~lgelig blankt afvist, og arbejdet er derfor nedlagt. vi vil derfor opfordre samtlige kammerater i andre danske havne til at lade k~benhavnergods v~re k~benhavnergods. William &Lydia. Solidaritet
. 7 ARBEJDSFORDELING Så er arbe'd t. t J e 1 st1ll1ngsudvalget ~ artet.ovi har holdt det f~rste m~e, og sa vidt jeg kan vurdere er der r;t gode muligheder for at'vi ~an fa en arbejdsfordelingsaftale igennem, som tilfredsstiller vores krav. Vi havde inden m~det skrevet nogle P:u1kter ned~ som skulle danne skitsen t~l en arbejdsfordelingsaftale. Disse punkter var: ' l.fbrm~ndene skal tilgodese, at arbejdet fordeles ligeligt mellem medlemmer af havnearbejdernes fagforening. 6.N~rv~rende stillingsudvalg forts~tter söm stående udvalg,til l~sningen af problemer i for- bindelse med indk~ringen af den nye praksis. På baggrund af dette opl~g diskutere~ de udvalget is~r r~kevidden af' punkt 1. Fra vores side gjorde vi det klart at i punkt 1 ligger ganske enkelt at ved fordelingen af arbejdet sk~l der alene tages hensyn til om en havnearbejder er medlem af fagforeningen eller om han ikke er. Alle andre forhold ved den enkelte havnearbejder er totalt uvedkommende, f.ex. om han er villig til at påtage sig overarbejde, om han er stabilt fremm~dt på stillingspladsen hver morgen, om han er fagligt aktiv, eller hvad han nu er. 2.Form~ndene skal tilgodese, at det eftertragtede arbejde fordeles lige'ligt blandt medlemmer af havnearbejdernes fagforening. 3.Har en havnearbejder v~ret frav~rende i en l~ngere periode skal form~ndene tilgodese, at den påg~ldende havnearbejder efter et kortere tidsrum får del i fordelingen af arbejdet på lige fod mea andre medlemmer af havnearbejdernes fagforening. 4.Indenfor ovenn~vnte retningslinjer bevarer form~n dene deres hidtidige ret til at lede og fordele arbejdet. 5.0verenskomstens bestemmelser omkring overflytning til weekendarbejde opretholdes og suppleres af ovenn~vnte retningslinjer. Arbejdsgiverne startede med at yde en del modstand mod dette. De havde egentlig forestillet sig, at vel ville de gå med til at fordele arbejdet, men det skulqe så sandelig ske med en, efter vores mening, ret kraftig begr~nsning, nemlig den, at de ville forbeholde sig ret til, som de altid har gjort, at- foretr~ke de havnearbej dere som aldrig sagde nej til overarbejde. Dette kunne vi selv~~lgelig ikke acceptere, for så ville vi jo ikke have opnået noget som helst. Og efter et par timers diskussion accepterede arbejdsgiverne vorres fortolkning af dette f~rste punkt i skitsen. Vores optimisme grunder ~ig altså på, arbejdsgiverne åbenbart er modtagelige for fornuft. Så vi kl~r på. N~ste m~de afholdes torsdag d. 28 juni. Fra vores side deltager undertegnede og Eli Lyth. E{l)
8 CHllEBOYKOT 3 mdr ti efteråret. På Arhus Havnearbejdernes generalforsamling d. 26. april 1979 blev. vi enige om at opfordre Havnearbej dernes Landskonference til at iv~rks~tte en landsomfattende boykot-aktion mod Chile-gods. Denne opfordring blev vi enige om på baggrund af vores viden om uhyrlighederne i Chile. I sidste nummer omtalte vi den kidnappede havnearbejderleder Exequiel Ponce, som forsvandt i 1975 uden at nogen siden har h~rt fra ham. Når politiske flygtninge fra Chile beretter om uhyrlighederne i Chile er det faktisk så de små kår i nakken rejser sig. De fortalte os bl.a.: Chile har en 160-årig historie bag sig som demokrati. I årene f~r milit~rkuppet, hvor de borgerlige partier hånå i hånd med USA~s kapitalinteresser styrede demokratiet respekterede man de demokratiske valg. Men kun sål~ge det var borgerlige partier der vandt valgene. Dette f~rte til et diktatur, som yderligere har udbyttet og undertrykt den chilenske arbejderklasse. Det skal lige siges, at f~r ~uppet havde USA investeret 3,5 mill. dollars i kobberproduktionen. Denne investering gav lo mill. delars i overskud. Når forholdet er det samme indenfor andre områder, erdet klart at landet bliver totalt udsuget. Efter kuppet i 1973 troturerede og drcebte juntaen de mest aktive fagforeningsfolk. Fagforeninger og partier til venstre for de borgerlige blev forbudt. Der oprettedes nye fagforeninger med milit~re kontrolpersoner, fo~ at afv~rge m~der mod juntaen. Da Folke Enheds Regeringen bestående af kommunister, såcialister, radikale og det kristelige demokratiske parti,fik magten og ville skabe bedre sociale forhold for chiles fattige arbejdderklasse, bl.a. ved at nationalisere USA~s st~rste kapitalinteresser, nemlig kobberminerne, udl~ste det et milit~rkup, dette i samarbejde med koncernen ITT og CIA. Alle valglister blev br~ndt, og man overgik he-refter til nyt CPR. nr. system. Valgene er således blevet gennemf~rt med gennemsigtige valgkort, sådan at milit~rpersoner har kontrolleret hvert et kort (for eller imod juntaen) ved stemmeurnerne.
Efter kuppet holdt et multinationalt selskab en demonstration til fordel for milit~rkuppet. Alle arbejderne i koncernen fik en time f~r fri og k~rte gratis i busser til demonstrationen. Samtidig fik de besked om at de ville blive fyret, hvis de ikke deltog i demonstrationen. De f~rste år efter milit~rkuppet var inflationen 700 %, og l~nnen faldt med 40 %. F~r 1973 betalte regeringen transport af f~devarer, juntaen har nu lukket for transpor ~en, da_ de ikke var rentable, (Chile 4000 km langt, og det er af stor n~dvendighed for folkets f~devareforsyning at transporterne med 1ernbane bes~år). Chile tjener en landarbejder i ag 4o ~re om dagen, på trods af, at priserne er på h~jde med de danske. Milit~rjuntaen lader folk leve på en l~n, der betyder underern~ring og dermed direkte folkedrab. Den katolske kirke har lavet offentlig bespisning for b~rn. Nogen steder har det v~ret n~dvendigt at nedsk~re bespisningen til 2 gange ugentligt. Den lave indtjening medf~rer også prostitution, mange familier s~lger deres 14-årige piger for at overleve. 0 å grund af den opm~rksomhed og oykot-akt±oner, der har v~ret i andre lande er det i dag lykkedes at oprette illegale fagforeninger over h.ele Chile, omfattende alle fag ~rupper. Juntaen er i dag klar over t de ikke kan forts~tte med blot at lade folk forsvinde. For nylig er det lykkedes metalarbejderne i Chile at gennemf~re en 1-times strejke. Dette er et stort fremskridt og sejr for den chilenske arbejderklasse. Des mere arbejdere i andre lande er op~rksomme på de uhyrlige forhold i Chile, samt laver f lere og st~rre boykotaktioner des st~rkere st~ttes den chilenske arbejderklasse i deres kamp for et frit demokratisk liv. På Havnearbejdernes Landskonference d. 26. maj var vi enige om: at, fors~ge at få en boykot mod Chilegods op at stå, måske endda sammen med de engelske og svenske havnearbejdere. De enkelte afdelinger skal så inden d. 26. juli give besked til afdelingen i Århus om deres tilslutning til en J-måneders chile-boykot ti 1 efteråret. Vi må så håbe at alle afdelinger i Danmark bakker op. Husk jeres st~tte betyder meget, også selv om I ingen Chile-gods (umiddelbart) har. Hvis I ikke kommer med i boykotten er det måske hos jer, de vil fors~ge at få chile-godset igennem. Som en havnearbejder sagde: EN HAVNEARBEJDE~ ER EN HAVNEARBEJDER, OG DET ER UANSET HVOR PÅ KLODEN HAN BOR, HVIS HAN BLIVER FORFULGT, VIL VI TIL ENHVER TID ST0TTE HAM. 9 ' Ib Lund. I Arhus har vi startet ert indsamling, til den kidnappede Exequiels broder Revan Ponce. Han er blevet n~gtet arbej de siden 19 74, og har som arbejdsl~s levet under meget dårlige forhold. Pengene skal bruges som st~tte til Revan, :: i hans fors~g på at få vished om Exequils og andre forsvundnes sk~ne. Hvis I ~nsker at st~tte indsamlingen enten med engangs bel~m eller l~bende bidrag, kan I sende pengene til Havnearbejdernes Fagforening i Århus. I.L.
10 KRITK AF "HAVNEARBEJDEREN".,,Spliffeltet.Oageri" I anlednmg af at William Vinterberg og»lydia«har haft en artikel i HA VNEARBEJDEREN - et blad, som udgives af en kreds af havnearbejdere fra Arhus, men som ikke tegner afdelingen, og som i v.i.d udstrrekning skriver ting, der - hvis det var fagforeningsmeddelelser - ville ramme afdelingen temmelig hårdt, vi! vi ger'ne kommentere Williams og Lydias indlreg, som ikke b~r stå uimodsat! Ang. HA VNEARBEJDEREN er det i~vrigt betegnende, at også arbejdsgiverne abonnerer på bladet! Dette kan forsåvidt ikke undre, idet bladet udover at skrive om aktuelle ting af den en~ også bruges til at så splid ~ellem eller anden art afdelinger, personer og forbund o.s.v., o.s.v. Ud fra dette har arbejdsgiverne en stor interesse i bladet! William og Lydia - der begge er medlemmer af Klubben FRIHA VNEN's bestyrelse og deltager i så- ve! klubm~der som klubbestyrelsesm~der - ved jo udmrerket godt, hvordan overenskomstforhandlingerne her i K~benhavn har vreret f~rt!! Og skulle de ikke vrere klar over det og trods et utal af m~der endnu ikke have opfattet noget som helst, så er de velkomne til at kontakte afdelingen - eller om I vi! Forhandlingsudvalget for derige~nem at få de relevante oplysninger! Men vi vil ikke herfra skrive til Arhus - som I g~r - og forsi,;;ge. på at så splittelse eller mistanke til jeres kolleger, som I' kom frem med! Hvorfor benytter I ikke vor afdelings eget medlemsblad? Hvad kom I frem med på afdelingens generalforsamling den 28. april? Det er jo eller det rigtige Forum, hvis man har noget at kritisere afdelingen for.. Men I havde ikke no_get at kritisere på generalforsamlingen, og i stedet for bruger I andre kanaler! Detet siger klart og tydeligt, at I ikke toner rent flag! Ardelingsbestyrelsen C. L. Hansen A ksel Lundgreen Leo Bjergsted B. Kornbro Leif Bi/Jdtger Knud E. Hansen L. Jespersen Sv. V. Jensen Afdelingens Forhandlingsudvalg C. L. Hansen E. Kaas J. Olesen M. Seerup J. Poulsen H.!essen Indlceget "Spli ttelsesmageri", fra Havnearbejdernes Fcellesforbunds blad nr 6/7 juni/juli 1979, er den f~rs~e kritik der er lavet på skrift, efter vi nu har lavet bladet "HAVNEARBEJDE REN" i 4 1/2 år. Eftersom vi mener at kritik er et sundhedstegn, vil vi godt hjcelpe til at det ovenstående indlceg kommer ~redere ud, vores oplag er nu på ca. 1400 eksemklare. Det eneste vi vil kommenterer er pås tanden om at: ogs-å arbej dsgi:vere abbonnerer på bladet. Vi ved med sikkerhed at "HAVNEARBEJDEREN" ikke fra r i aktionens side bliver sendt til no~ arbejdsgiver, men selvf~lgelig kan vi ikke garantere for, at arbejdsgiverne ikke får bladet. Vi vil for ~vrigt med glcede diskutere fordele og ulemper ved den type blade. Så vidt vi ved har arbejdsgiverne ikke såmeget som en gang draget fordel af bladet. INTERNATIONALT: red. Vi har nu deltaget i 2 Internationale Havnearbejderkonferencer, og fået Generalforsamlingens fulde st~tte ti~ dette Internationale kontaktarbejd Hvis der er andre havne der får brug for kontakt med udenlandske havne, det kan handle om at stoppe aktionsramte skibe, afl~nning mm., kan de henvende sig til undertegnede. Vi regner med at arbejdet er lagt i så faste rammer, til efteråret at vi kan vcere behjcelpelig med ov~rscettelse af både sp~rgsmål og svar. Nceste Internationale Havnearbejder konference afholdes i Barcelona den anden uge i september 1979. ib lund.
IK KONFLIKTRAMT 1 16 truckf~rere på 0Ks Godsekspedition i K~benhavns Frihavn h ar, siden tirsdag den 22 maj, var et tvunget ud i en konflikt, som f~lge af ledelsens manglende vilje til forhandling. Under overenskomstforhandlingerne blev der lovet os samme l~n, som Frihavnens ~vrige truckf~rere. Vi ---.ar i ~jeblikket et l~neftersl~ å 3,47 kr i timen, i forhold til vore ~vrige kolleger. Den massive solidaritet og st~tte vi har fået blandt h avnearbejdere og fra andre arbejdspladser har i h~j grad v~ret medvirkende til at styrke vores samrnenhold. De mange sejrrige arbej dskampe de seneste år har vist os at vi ved samrnenhold og solidari t et kan få vores krav igennem til trods for regeringens og arbejdsgivernes samarbejde og ub~nh~rlige indkomstpolitik. For at vise vores vilje til forhand., ing, genoptog vi arbejdet mandag en 28 maj. Men ikke engang det kunne ~ndre 0Ks indstilling. Vi har n u den gl~delige nyhed, a t vi har se j ret i l~nkonflikten med. 0k. Efter at 0K i 3 uger kun har udvist uforsonlighed i forhandlinger, ~ndrede de pludselig holdning fredag og indfriede vores krav på 3, 4 7 kr i timen. Årsagen til 0Ks ~drede holdning må ses i vores konsekvente og velholdende krav, som i den s i dste ende har presset firmaet til a t give efter. politioverfald 't ~~ ----~~~~~~~~----..----~----~1-1~.,.,~-, r/ om I jo nok ved, har chauff~rerne på Ålborg Portland i K~benhavn en 6-ugers lang kamp for at få ordentlige arbejdsforhold. f~rt Firmaet har fået skruebr~kere til at k~re cement ud, men chauf f~rernn svarede igen med en blokade, der som s~dvanlig ~ arbejdskampe blev m~dt med talst~rk politi. Ålborg Portland har 2 silo-anl~g i K~benhavn, og da politiet viste sig der sluttede havnearbejderne i hele K~benhavn op om chauff~rernes blokade, da vi ikke kan tolerere politiets indbalnding i arbejdskampe, og da slet ikke på vores egen arbejdsplads. Igennem 70 'ernes krise og vores indlemrnelse i EF har vi oplevet en stadig sk~rpelse af mods~tningerne på arbejdsmarkedet og i s amfundet som helhed. Det er derfor n~ dvendigt at vi reagerer imod de stigende overgreb og uretf~rdigheder. Hermed en varm tak til alle der har st~ttet os såvel moralsk som 0konomisk. Kamrneratlig h.i lsen de 16 tr uckf~rer 0K's Go dsekspedition Frihavnen. Politiet f~rte sig brutalt frem som de plejer med knipler, håndjern, kv~lertag osv, osv, og det endte med a t 8 havnearbejdere og 2 chauff~rere blev arrester et.
12 snart de erfarer politiets indblanding i faglige konflikter. Dette.ville for os betyde, at så snart politiet så meget som lagde hånden på en havnearbejder; så skulle alle havpe i Danmark ligge stille. William og Lydia K~benhavns Havp. N~ste gang skulle situationen helst v~re omvendt. EEn ting l~rte vi~. at man i hvert tilf~lde ikke skal sidde ned. Havde vi m~dt dem stående havde de aldrig kunnet hamle op med os. På trods af t~rsk og 10 anholdte fik de denne dag ikke k~rt et gram cement ud. N~ste dag holdt vi et stort m~de, hvor vi vedtog enssternmigt at nedl~gge arbejdet, hver gang politiet viser sig på havnen. Vi må rejse det krav til politikerne at blokadecirkul~ret oph~ves. Vi kan ikke l~gere tolerere politiets inpblanding i faglige kampe, slet ikke når det er på arbejdsgivernes side hver gang. Vi skulle nok la!r'e noget af de store arbejdspladser i Esbjerg. Disse har vedtaget at gå hjem, så SIDSTE NYT: Cement chauff~rene går i arbejde mandag morgen d. 25 juni, efter trusler om eksklusion fra forbundet S, I, D. Chauf f~rene har accepteret at arbe j de i 8 timer mandag, der skal så forel~gge et acceptabel forhandlings resultat, hvis ikke genoptages strejken SPANIEN Ensternmigt vedtaget st~tte telegram, til fordel for de spanske Havnearbejder: Til Arbejdsministeren i Spanien: HAVNEARBEJDERNES LANDSKONFERENCE den 26 maj 1979, vil hermed kraftig opfordre Arbejdsministeren i Spanien ti.l at efterkomme Havnearb~j dernes krav om kun at benytte organiserede Havnearbejdere i Spanske havne. HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves ar havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm~derne er åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer..f""' Alle indl~ optages uden censur. Anonyme indl~g JA...~ trykkes kun, hvis navnet er redaktionen bekendt. ~ l- """Indl~g ti 1 nummer 31 skal sendes til "HAVNEARBEJ- ~DEREN" 0stergade 46 8000 Århus C. senest 1 sep. 79. N~ste bladm~de afholdes onsdag d 29 august 1979.kl. 20.00. Abonnement kan bestilles på HAVNEARBEJDERENS redaktion 0stergade 46, 8000 Århus C.