Opgaver i solens indstråling



Relaterede dokumenter
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Fysikøvelse Erik Vestergaard Musik og bølger

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side i hæftet

Residualer i grundforløbet

Skabelon til funktionsundersøgelser

2 Erik Vestergaard

Opdrift i vand og luft

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Geometri, (E-opgaver 9d)

Interferens og gitterformlen

Brombærsolcellens Fysik

Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten

Fotosyntese og respiration

Fysikøvelse - Erik Vestergaard 1

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

En sumformel eller to - om interferens

VEKSELSPÆNDINGENS VÆRDIER. Frekvens Middelværdi & peak værdi (max) Effektiv værdi (RMS) Mere om effektiv værdi!

REFLEKTION eller GLANS standarder

Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

REFLEKTION eller GLANS standarder

Excel tutorial om lineær regression

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Beregning til brug for opmåling, udfoldning og konstruktion

Start pä matematik. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: Projekt Vejanlæg. Matematik B-niveau Differentialregning

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Formelsamling Matematik C

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

MATEMATIK C. Videooversigt

Progression frem mod skriftlig eksamen

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Svingninger. Erik Vestergaard

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Vinklens påvirkning på skuddet af Claus Kjeldsen

Brydningsindeks af vand

x + 4 = 3x - 2 Redegør for opstilling af formler til løsning af praktiske problemer. Vis, hvordan en formel kan omskrives.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Opgaver i lineær regression

1. Tal. Du skal redegøre for løsningsregler for ligninger. Forklar, hvordan følgende ligning kan løses grafisk: x + 4 = 3x - 2

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Matematik og Fysik for Daves elever

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

Løsninger til matematik C december 2015 Februar 2017

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Maria Solstar Vestergaard Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.4g. Matematik B Klasse 1.4g Hjemmeopgaver

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

Newtons afkølingslov

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Problemløsning i retvinklede trekanter

Den Flydende Kran Samson

Pointen med Differentiation

Grafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Trigonometri at beregne Trekanter

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Teorien. solkompasset

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

1. Er Jorden blevet varmere?

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 13. august Kl STX082-MAB

Den er i vinkel. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet.

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

Vinkelmåling med sekstant

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

Løsning til aflevering - uge 12

Optiske forsøg med enkeltspalte, dobbeltspalte m.m.

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

Transkript:

Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med arealet 1 m 2 anbragt udenfor Jordens atmosfære så Solens stråler falder vinkelret ind på fladen. 2 Kig på enheden for solarkonstanten: W/m 2. Det udtales Watt pr. kvadratmeter. Da Watt (W) er det samme som Joule (J) pr. sekund (s), så regnes solarkonstanten altså i Joule pr. sekund pr. kvadratmeter. Da Joule er en enhed for energi, angiver solarkonstanten altså, at der afsættes en solenergi på 1373 Joule på 1 m 2 i løbet af 1 sekund. Vel at mærke udenfor atmosfæren og vinkelret på solstrålerne! Vi siger også, at intensiteten er 1373 W/m 2. I det følgende skal du regne en lille opgave, som viser nogle vigtige pointer. Se også oplysninger i V-hæftet siderne 77 samt 81-82. Opgave 1 I det følgende forestiller vi os, at vi har anbragt en plade med arealet 9 m 2 lige udenfor Jordens atmosfære, på en sådan måde, at den står vinkelret på Solens stråler. Situationen er vist på figur 1 på næste side. Figur 2 viser situationen i 3D. Lad os forestille os, at vi har et apparat, som kan måle den solenergi, som rammer pladen. a) Hvor megen solenergi, regnet i Joule (J), rammer pladen i løbet af 5 sekunder? b) Samme spørgsmål for 1 dag.

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Figur 1 tmosfæren Jordaksen Ækvator Figur 2 Figur 3 Jordaksen Ækvator

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Figur 4 Jordaksen Ækvator Figur 5 nes retning nes retning 1 v u flytter vi pladen indenfor atmosfæren ned til Jorden, som vist på figur 3. Pladen er stadig vinkelret på strålerne. Vi antager nu desuden, at pladen reflekterer lysenergi som en gennemsnitlig flade på Jorden. Ifølge vores teori vil kun 71% af den oprindelige energi fra b) nu absorberes i pladen. c) Forklar, hvorfor ikke al solenergien fra b) absorberes i pladen? (se V-hæftet side 77). d) Hvor meget energi absorberes i pladen i løbet af en dag?

4 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Hidtil har vi anbragt pladen vinkelret på solstrålerne. Forestil dig nu, at vi flytter pladen et andet sted hen på Jorden, så pladen danner en vinkel på 30 med solstrålerne. Så aftager intensiteten, fordi en mindre solenergi rammer pladen, som det er vist på figur 5. Figur 5 illustrerer også, at man ville have fået den samme solenergi ved at anvende en plade med arealet 1, placeret vinkelret på solstrålerne. Man kan vise, at der er følgende sammenhæng mellem arealet og arealet 1 : 1 = cos( v), hvor v er vinklen pladen er drejet i forhold til vinkelret. år I har lært om retvinklede trekanter i matematik, vil I forstå denne formel. Foreløbigt skal I bare vide, at man skal gange cosinus-faktoren cos( v ) på, når man vil bestemme solenergien, når pladen er drejet vinklen v væk fra vinkelret position. I vores tilfælde er v= 30. e) Bestem den energi, som absorberes i den drejede plade i løbet af en dag, stadig indenfor atmosfæren. Hjælp: Gang resultatet i spørgsmål d) med cos(30 ) ved at bruge lommeregnerens cosinusfunktion. Husk at indstille den til at regne i grader (Deg)! f) Benyt pointerne ovenfor til at forklare, hvorfor områder i nærheden af polerne overvejende absorberer mindre solenergi end områder nær ækvator. g) Det nævnes ofte i medierne, at man skal passe ekstra på med at tage solbad fra kl. 12-15. Forklar hvorfor intensiteten af sollyset varierer i løbet af dagen. Hjælp: Hvad sker der med Jorden i løbet af en dag?

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 5 h) Årstiderne har naturligvis også en betydning for Solens indstråling. Det er omtalt i Fysik C Tillæg til emnet planeter. edskriv de vigtigste pointer her. Hjælp: Se siderne 6 og 7 i tillægget, især side 7. Opgave 2 Tror du, at Merkur har en anden solarkonstant end Jorden? Samme spørgsmål med lbedo-værdi? rgumenter. Søg eventuelt også på Internettet for værdier. Opgave 3 I det følgende skal du studere siderne 77 samt 81-82 i V-hæftet: a) Hvad er begrebet lbedo for noget.

6 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk b) Forklar pointen i Energibalance side 81-82 i V-hæftet. Redegør for udtrykket for 4 I ind side 82, og udregn en værdi for I ind. Udtrykket Iud = σ T får I serveret og skal ikke redegøre for. Hvorfor vil en energibalance automatisk indstille sig? c) Løs ligningen Iind = Iud, hvor T er den ubekendte. Hvilken værdi for temperaturen får I? Hvordan skal resultatet tolkes? d) Hvad er problematikken i Global opvarmning?