Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viborg Skive VUC HF2 Mediefag C Merete Nyby Andersen/MNA vdh1mec2017/18 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Introduktionsforløb Pilotprojekt Dokumentarforløb Spillefilmsforløb/genreforløb - Horror Eksamensproduktion Side 1 af 7
Titel 1 Introduktionsforløb Her beskæftiger vi os især med fagterminologien, så som filmens opbygning, symbolsprog, og klippeteknik. I skal lære at bruge fagsproget og den relevante terminologi, når I f.eks. Skal analysere filmscener og lave næranalyser og senere skal lave jeres egne små produktioner. I forbindelse med fagterminologien vil undervisningen primært tage udgangspunkt i eksempler på levende billeder i forskellige former. Vi vil desuden debattere andre nyere former for medier og platforme og tilhørende målgrupper også med udgangspunkt i eksempler på levende billeder. Kernestof: "Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 11-31 Supplerende stof: Levende Billeder, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 256-263 30 lektioner At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring film- og TV-mediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere film og TV. Filmfremvisning Klasseundervisning, pararbejde og gruppearbejde. Side 2 af 7
Titel 2 Pilotprojekt I pilotprojektforløbet skal eleverne stifte bekendtskab med den proces det er at lave deres egen lille filmproduktion og prøve fingre med både præproduktion og postproduktion, altså bl.a. synopsis og storyboard og herefter redigering etc. Denne proces giver eleverne en helt anden forståelse end den gængse for det at lave film og se film. I kommer til at forstå hvor omfattende et arbejde og ikke mindst planlægning der ligger bag dét at producere levende billeder. Jo bedre planlægning jo bedre film. Kernestof: Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 30-42 15-20 lektioner At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film. At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. At kursisten oparbejder en evne til at give medkursister konstruktiv kritik At kursisten kan distribuere sin produktion så den rammer den tænkte målgruppe. Projektorienteret gruppearbejde, klasseundervisning, redigering med vejledning Side 3 af 7
Titel 3 Dokumentarforløb Som en intro til genren, arbejder vi med eksempler på forskellige typer af doku mentar. Blandt andet sekvenser fra: Bonnie og de 1000 mænd, Armadillo, Lykken er en Asiatisk kone, Ambassadø ren, Fahrenheit 9/11, Vesterbro. Vi ser desuden sekvenser fra bl.a. District 9 som et eksempel på fiktion, der benytter fakta-koder og fra Rockerne som et eksempel på Mockumentary. Herudover ser vi desuden et eks. Fra "Operation x", der benytter sig af dybdeborende men også mere interagerende/deltagende elementer samtidig med at programmet klassificeres som reality. Vi ser desuden andre eksempler på reality og de forskellige under-kategorier. Vi ser to hele dokumentarfilm. Min Barndom i helvede, Mette Korsgaard 2012 og Where to Invade Next, Michael Moore 2015. Generelt arbejder vi med de forskellige typer af dokumentar og de forskellige virkemidler de gør brug af. Kernestof: 2016 Dokumentarfilm og mockumentary, fra Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, Systime, 2016 Reality-tv, fra Håndbog i dansk, Ole Shultz Larsen, Systime, 2016 Supplerende stof: Levende Billeder, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 57-59 Jeg-dokumentaren, Levende billeder, sider: 88-89 Findes Michael Moores Europa, artikel Information 2016, s. 1-6 https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2016/04/findes-michael-mooreseuropa. Red jer selv, artikel Information 2016, s. 1-6 https://www.information.dk/kultur/2016/04/red 15-20 lektioner At kursisten får et grundlæggende vokabular omkring dokumentarfilmen, herunder de forskellige typer. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV, herunder dokumentargenren. At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere dokumentarfilm. Lærergennemgang, Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg. Side 4 af 7
Titel 4 Spillefilmsforløb/Genreforløb Horror Kursisterne får her et indblik i horrorgenren og hvilke filmiske virkemidler der typisk gør sig gældende. Vi beskæftiger os primært med under-genren psykologisk horror, når vi arbejder med de tre nedestående hele spillefilm. Vi har set og arbejdet med hovedværkerne The Shining, 1980, Silence of the Lambs, 1991 og What Lies Beneath, 2000, som eksempler på psykologisk horror. Kernestof: Det danske filminstitut - Filmgenrer Horror-genren (genrehæfte) s. 1-5. Supplerende stof: Ekstra tekst om horror-genren generelt forfatter ukendt. Verdens 25 bedste gyserfilm Far går amok Ondskabens hotel, Rikke Schubart, 2001 Stanley Kubrick Anno 2017, Hans Oluf Schou, artikel fra CUT 2017 Hannibal på briksen, Kristoffer Hegensvad, artikel fra EKKO 2009 20 lektioner At kursisten skal kunne strukturere et mundtligt oplæg omkring filmanalyse (horor-genren). At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring filmmediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til spillefilm. At kursisten oparbejder en evne til at omsætte teorien i praksis, og dermed evnen til at analysere spillefilm og genrefilm primært gennem næranalyser af hovedværkerne. Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, diskussioner af eksempler, filmfremvisning. Side 5 af 7
Titel 5 Eksamensproduktion Da vi ikke har ret mange timer, vil eleverne lave meget af arbejdet med deres produktion udenfor den planlagte undervisning. ligeledes for at fremme selvstændigheden i arbejdet med produktionen 15-20 lektioner (resten er udenfor den planlagte undervisning) At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. At kursisten lærer af sine fejltagelser i pilotproduktionen. At kursisten kan distribuere sin produktion så den rammer den tænkte målgruppe. Læreroplæg, elevoplæg, individuelt arbejde, skriftligt arbejde på klassen, klassediskussioner, gruppearbejde, filmfremvisning Side 6 af 7
Side 7 af 7