Undervisningsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Musik B stx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Titel 7 " Projektarbejde under hovedemnet: "Musik og autenticitet"

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Oplæg om Musik C. FIP-kursus Odense 2017

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Digitale kompetencer i musik. Musikalsk produktion på A og B og musikalsk-digital formidling på C v/ Lasse Schmidt Nielsen, Århus Statsgymnasium

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet

Link til oplæg. FIP-møder april 2017

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Velkommen til FIP c i musik. Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Oplæg 3 Rammer for opgaverne til prøven i musikkundskab Hvordan laver man eksamensspørgsmål?

Undervisningsbeskrivelse

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Forslag til undervisningsplan for MGK

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Musik. Trin og slutmål for musik

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

SpaA16-19, Økonomi, Innovation og marketing, Den internationale. Introduktion til spansk sprog og kultur (begynderbogsundervisning)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Musikhistorie - Romantikken Romantikken bearbejdes (musikalsk emne I). Elever fremlægger i grupper om udvalgte komponister.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Musik Fælles Mål 2019

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 16/17 Hf i Nørre Nissum VIA UC Hf Musik B Andreas Molbæk (ANDM) MuB16 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb #1 Musikkundskab - musikteori #2 Musikkundskab - musikhistorie #3 Musikudøvelse sang og sammenspil #4 Musikkundskabsemne #1: Analyse af pop- og rockmusik i 1980 erne og 1990 erne med særlig vægt på Sting #5 Musikkundskabsemne #2: Wienerklassikken, herunder navnlig sonateformen eksemplificeret ved den wienerklassiske klaversats med sonatinen som det formale udgangspunkt. #6 Etnisk musik/verdensmusik/fusion: Workshopforløb med to danske fusionsorkestre Bazaar og Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra. Side 1 af 7

Titel 1 Musikkundskab - musikteori Kernestof: Nøglen til musikken grundlæggende musikteori (Grønager, Systime, 1999-2005) Elementær Musikteori: s. 7-42. (inkl. øvelser) Harmonisk analyse: s. 44-68 (inkl. øvelser) Rytmik: s. 72-84 (inkl. øvelser) Musikkens Grundbegreber (Inge Bjarke, MUFO, 1991) Udvalgte dele Noder, Toner, Rytmer (Jørgensen, Wilhelm Hansen, 1969) Udvalgte dele, bl.a. rytmetræning, rytmediktat m. m. Supplerende stof: Diverse øvelser: Funktionsanalyse/melodianalyse af kendte popsange/koraler, rytmediktater, hjemmegjorte øvelsesark m.m. Website: www.musikipedia.dk 20 lektioner At erhverve sig grundlæggende analytiske evner både i forhold til den klassiske og den rytmiske musik. At oparbejde en bevidsthed om musikkens formelle komponenter. At udbygge det teoretiske fundament for at dygtiggøre sig i praksis. At etablere et fagsprog /en fagterminologi som afstedkommer præcision ift. at beskrive forskellige virkemidler i musikken. Klasseundervisning, individuelt arbejde, arbejde i smågrupper, imitation (i forbindelse med bl.a. rytmetilegnelse og forståelse) Side 2 af 7

Titel 2 Musikkundskab - musikhistorie Kernestof: Rebel & Remix: Rockens historie (Reinholt Nielsen, Systime, 2003) Kapitel 13: Den Ansvarlige Rockstjerne. Kapitel 14: Musikflimmer Døgnet Rundt. Kapitel 15: Globale Superstjerner Kapitel 16: Rockens Nye Alternativer Kapitel 17: Rim og Rytmer fra Asfaltjunglen Kapitel 18: Syntetisk Genvej til Ekstasen Den Vestlige Kulturs Klassiske Musik (fra www.jakobmjensen.dk) Den Vestlige Populærmusiks Historie (fra www.jakobmjensen.dk) Supplerende/perspektiverende stof: Ugentlige lyttenedslag i både den klassiske og den rytmiske musik ( dagens nummer ) og efterfølgende ad hoc-analyse og plenum-refleksion. Egne powerpoints med rundfart i musikhistorien. 8 lektioner At skabe et historisk overblik gennem en introduktion til nogle væsentlige stiltendenser og epoker inden for både den klassiske og den rytmiske musik. At give den studerende en forståelse af musik som en historisk proces, hvor genrer og griber ind i- og låner af hinanden og ikke nødvendigvis repræsenterer vidt forskellige verdener. At gøre den studerende i stand til at placere et givent værk i en musikhistorisk ramme. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning (lærerstyret). Musiklytning (associativ, formal). Side 3 af 7

Titel 3 Musikudøvelse sang og sammenspil Sang (flerstemmig): Anemonesangen (Sebastian) Sang (enstemmig): En lang række enstemmige danske årstids-, højtids-, morgen- og aftensange fra bl.a. Wilhelm Hansens Sangbogen -serie (1-4) og Højskolesangbogen. Desuden en lang række sange fra det rytmiske, hitbaserede repertoire ikke mindst det materiale som findes i Sangbogen 4 (den grønne) Sammenspil: Unchain my Heart (Joe Cocker-versionen) Red Dress (Magic) The Day After Tomorrow (Saybia) The Way You Make Me Feel (Michael Jackson) Kærester (Gnags) Holdet har optrådt ved diverse optrin, fx til gallaaften og til forårskoncerten. I gennemsnit 2 lektioner om ugen Primært: At være en aktiv og skabende deltager i ensemblespillet. At turde udtrykke egen musikalitet og tilføre musikalsk idéstof til indstuderingsprocessen. Sekundært: At få et indledende indblik i den tekniske side af at spille sammen: Hvordan fungerer en mixer? Hvordan skaber man balance i et lydbillede? Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning både som storgruppe og i mindre ensembler. Elevindstudering, soloøvning, imitation. Målrettet (produktorienteret) undervisning frem mod optrædener (se ovenfor). Side 4 af 7

Titel 4 Musikkundskabsemne #1: Analyse af pop- og rockmusik i 1980 erne og 1990 erne med særlig vægt på Sting Kernestof (almen analyse): Rockmusik i Tid og Rum (Aare-Grønager-Rønnenfelt; Systime, 2000-2006) Tid og Rum: s. 15-21 Hook, Break og Gimmick: s. 21-29 Form Musikkens Hus: s. 29-50 Tonalitet og Harmonik: s. 53-79 Groove: s. 81-100 Sound: s. 103-128 Eksamensstof (kendte numre): Seven Days (fra Ten Summoners Tales 1992) If I Ever Lose My Faith in You (fra Ten Summoners Tales 1992) Shape of My Heart (fra Ten Summoners Tales 1992) Supplerende lytning/analyse: Samtidige numre (1980 erne 1990 erne) til perspektivering af lydbillede, partiturlæsning og virkemidler, herunder nummeret Run to You (Bryan Adams). Supplerende/perspektiverende stof: Diverse hjemmegjorte analyseopgaver + analyser af sange fra Sangbogen - serien. 25 lektioner At blive trænet i en fagterminologisk analyse af rytmisk musik. At den auditive analyse kvalificeres ved partiturlæsning. At kunne uddrage essenser til videre analyse. At kvalificere primært den formale, den harmoniske og den groovebaserede analyse; der er dog også arbejdet med parametre som melodik, genrebevidsthed, sound m.m. Klasseundervisning med udgangspunkt i differentieret lytning. Skriftligt arbejde både individuelt og i smågrupper. Side 5 af 7

Titel 5 Musikkundskabsemne #2: Wienerklassikken, herunder navnlig sonateformen eksemplificeret ved den wienerklassiske klaversats med sonatinen som det formale udgangspunkt. Emnespecifikt læsestof: Musikken i 1700-tallet: Overgangstid og wienerklassik (Vinther, Systime, 1996-1998 Wienerklassikken: s. 50-52 Franz Joseph Haydn 1732-1809: s. 53-65 Symfonien i 1700-tallet: s. 96-100 Wolfgang Amadeus Mozart 1756-1791: s. 101-103 Træk af den Vestlige Verdens Musik: Fra Gregoriansk Sang til Rock (Overgaard og Roar, Edition WH, 1979) Wienerklassikken, Samfundsforhold og Kultur: s.110-116 Instrumentalmusikken: s. 116-128 Eksamensstof (kendte satser): Sonate (W.A. Mozart, KV. 545, 1. sats) Sonatine (M. Clementi, Op. 36, nr.3, 1. sats) Sonatine (F. Kuhlau, Op. 20.1, 1. sats) Supplerende/perspektiverende stof: Diverse sonatiner i wienerklassisk stil: Kuhlau, Haydn og Clementi. Partiturlæsningsopgaver: Eine Kleine Nachtmusik og Klarinet-Quintet af W.A. Mozart. 18 lektioner At kunne orientere sig i en wienerklassisk klaversats (under lytning). Der er arbejdet perifert med afkodning af et decideret orkesterpartitur. At blive bekendt med en klassisk musikepoke og dens analyseværktøjer på nært hold. At gå fra en helhedsforståelse af den klassiske musik og dens udvikling til nærstudier af enkelte værker. At udvikle en periode-specifik fagterminologi som kan anvendes i praksis. Klasseundervisning og hjemmearbejde. Læsning, elevoplæg, læreroplæg og lytning. Side 6 af 7

Titel 6 Etnisk musik/verdensmusik/fusion: Workshopforløb med to danske fusionsorkestre Bazaar og Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra. Lytning og analyse: Lytteøvelser (uden partitur) med udgangspunkt i de seneste 30 års pop-/rockmusik: Hvordan identificerer man et etnisk islæt i et pop-/rocknummer? Bl.a. nedslag i Peter Gabriels, The Beatles, Shakiras og Phil Collins bagkataloger. Andet: Research-workshop i grupper og efterfølgende fremlæggelser om to danske orkestre, som arbejder i fusionsfeltet/med etnisk indflydelse: Bazaar og Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. 6 lektioner At gøre den studerende bekendt med fusionsgenren / senmoderne verdensmusik, hvor genrer og stiltræk frit integreres i hinanden uafhængigt af orkestrenes og musikernes nationalitet. At lytte uden partitur. Auditiv analyse ( på øret ). At forsøge at uddrage etniske træk af musikken, fx balkanklange og mellemøstlige islæt, og at beskrive dem teoretisk (skalamateriale, komplicerede rytmer, klangfarver, særegen instrumentation m.m.). Grupperesearch og fremlæggelser. Side 7 af 7