syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov
Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn, som er tilknyttet et alment dagtilbud i kommunen, og som har brug for en særlig indsats for at fremme trivsel, udvikling og læring. Teamet arbejder sammen med institutioner, forældre, PPR evt. sagsbehandlere og eksterne samarbejdspartnere, så der hele vejen rundt om barnet støttes op om de mål og handleplaner, der udarbejdes for den enkelte opgave. Opgaver der løses af medarbejdere fra Specialpædagogisk Team: Støtteopgaver i institutionerne ifht. det enkelte barn Støtte til grupper af børn Observationer og vejledning i dagplejen Vejledning til 2. sprogede ICDP vejledning til institutioner og forældre Pædagog til sproggruppe i PPRregi. Opgaver, hvor der kan bevilges praktisk hjælp/ timer til den enkelte institution, som selv ansætter medarbejdere til at løse opgaverne: Børn med behov for praktisk hjælp Børn med f.eks. rygmarvsbrok, CP m.v. Handicapmedhjælpertimer Timer til private institutioner Det er visitationsudvalget, der afgør hvilken form for støtte, der tildeles den enkelte opgave. Støtten kan tildeles efter ansøgning fra daginstitutionerne til visitationsudvalget. Drivhuset Drivhuset er en gruppe til max. 8 børn med særlige behov. Gruppen er en integreret del af børnehaven Mosegården med eget basislokale i Mosehuset. Børnehaven er etableret på en nedlagt landejendom med skov og bæk som nabo. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i husmandspædagogikken, som handler om at deltage i fællesskabet med de praktiske opgaver, det indebærer, når vi f.eks har et lille hold dyr, som skal passes og fodres hver dag. Målgruppe Gruppen er et tilbud til børn i alderen 2,9-6 år, der af en eller anden grund har brug for en særlig indsats for at fremme trivsel, udvikling og læring. Mål Vores mål er at skabe trygge og forudsigelige rammer for barnet - for at sikre trivsel og udvikling. Vi mener, det er vigtigt, at det enkelte barn bliver stillet overfor nogle forventninger, som de kan leve op til og føle stolthed over at kunne indfri. Vi vil give barnet størst muligt selvværd og arbejde for at skabe flest mulige succeser for det enkelte barn. Pædagogik Som tidligere beskrevet er Mosegårdens husmandspædagogik omdrejningspunktet for vores hverdag. Alle vores praktiske opgaver og pædagogiske mål er beskrevet i husets læreplaner. Vi vil gerne give børnene en følelse af at være en del af noget, en følelse af medejerskab og at fællesskabet fungerer bedst, når også jeg er der og bidrager. På Mosegården respekterer vi forskellighed og giver rum til udvikling. Der arbejdes bl.a med individuelle handleplaner. En ny tænkning, som vi arbejder målrettet med, handler om inklusion. Hvordan påvirker miljø, børn og personale det enkelte barn, og hvad skal der til af ændringer i fællesskabet for at fremme den enkeltes udvikling. Vores udgangspunkt er, at inklusion starter i fællesskabet, hvilket betyder, at Drivhusbørn er tilknyttet de eksisterende grupper og deltager i husets gøremål og aktiviteter. Basislokalerne bruges kun, når der skal arbejdes med en koncentreret indsats. Forældresamarbejde Da det netop er et frivilligt tilbud, forventer vi stort engagement og samarbejde med forældrene. Forældrene er inddraget i det tværfaglige samarbejde omkring deres barn. Yderligere info. vedr. Mosegården - se vores hjemmeside www.mosefundene.dk eller mail ksc@syddjurs.dk 3
Lillebjørn 4 Dorthea Børnehaven Lillebjørn er en gruppe til 8 børn med særlige behov. Gruppen er en integreret del af Dortheabørnehaven i Kolind. Lillebjørn har egne basislokaler, og der er ansat 4 pædagoger i gruppen. Gruppen er et tilbud til børn i alderen 2,9-6 år, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Arbejdet i gruppen giver mulighed for udvidet støtte i forhold til den sproglige, følelsesmæssige eller indlæringsmæssige udvikling. Ligesom der er mulighed for at støtte børn i forhold til deres sociale kompetencer, så de undgår at løbe ind i konflikter, misforståelser og nederlag. Børn, der optages i Lillebjørn, skal, i en vis udstrækning, kunne fungere i en større børneflok, da der er et udbredt samarbejde mellem Lillebjørn og resten af institutionen. Vi vil gerne skabe plads og muligheder for at børn med forskellige udviklingsmæssige udfordringer kan få ro til at udvikle sig gennem leg og pædagogiske aktiviteter. De pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i institutionens pædagogiske læreplan. For at fremme børnenes udvikling mest muligt forventer vi stort engagement og samarbejdsvilje fra forældrene. Vi ønsker, så vidt det overhovedet er muligt, en daglig kontakt til forældrene. Vi mener, at det er vigtigt at huske, at det er forældrenes børn, og derfor foretager vi aldrig henvendelser til andre instanser uden først at have drøftet dette med forældrene. Forældrene deltager i tværfaglige netværksmøder. Der laves pædagogiske beskrivelser og handleplaner for hvert enkelt barn. Der er et tæt samarbejde med kommunens psykolog, talepædagog, familierådgiver og fysioterapeut. For yderligere information henvises til Dortheabørnehavens hjemmeside - www.dortheabornehaven.dk Visitation til støtteressourcer i dagtilbud og plads i Drivhus og Lillebjørn efter dagtilbudslovens 1 stk. 3 og 4 stk. 2 Målgruppe Børn, der har behov for støtte i dagtilbud for at kunne trives og udvikle sig. Børn med behov for en særlig indsats i dagtilbud ydes støtte ud fra en samlet vurdering af behov og ressourcer i kommunen. Støtten ydes som timer, der tildeles det enkelte barn i institutionen. Visitationsudvalget beslutter, hvorledes støtten til det enkelte barn udmøntes. Inden et barn indstilles til støtte skal psykolog/talepædagog/ fysioterapeut have foretaget en undersøgelse/vurdering i samråd med institutionen og forældrene af barnets udvikling og trivsel. Socialrådgiveren kan, hvis det er nødvendigt for sagen, foretage en tilpasset 50 undersøgelse i henhold til Serviceloven i samarbejde med forældrene. Dette skal være med til at skabe størst mulig klarhed i forhold til ressourcer og udviklingsmuligheder. Er der behov for direkte familievejledning, skal der indstilles til dette gennem visitation til familieområdet. Visitationsudvalget I Visitationsudvalget er der følgende medlemmer: Teamleder for Specialpædagogisk team (formand) Leder af PPR Alle sager indstilles til visitationsudvalget hver gang, så der kan foretages en samlet vurdering af de beskrevne behov og de ressourcer, der er til rådighed. Der kan max. søges om 15 timers støtte eller optagelse i Drivhuset/ Lillebjørn. Lederen af Specialpædagogisk Team har det endelige ansvar for fordelingen af støttetimer ud fra det givne budget. 5
Rævestuen Grævlingehuset Margrethebørnehaven Rævestuen er et behandlingstilbud til børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse, jvf. Servicelovens 32. Gruppen er normeret til 8 børn og kan også modtage børn fra Norddjurs Kommune. Den specialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i totalkommunikation, relationer og socialt samspil, sanseintegration, motorik og selvhjulpenhed. Det enkelte barns hverdag er tilrettelagt ud fra barnets særlige forudsætninger. Børnene deltager i arrangementer i mindre grupper på tværs af huset, og børnene kan blive integreret på de øvrige stuer ud fra barnets ressourcer. Mål At barnet oplever at blive set, hørt og forstået At vi skaber mulighed for inklusion, hvor det enkelte barn kan indgå i leg og socialt samspil At vi møder den enkelte familie med åbenhed og respekt At vi skaber et miljø, der bærer præg af faglig kvalitet og udvikling Vi tilbyder Specialpædagogik Fysioterapi Talepædagog Margrethebørnehaven Grævlingehuset er et behandlingstilbud til børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse, jvf. Servicelovens 32. Grævlingehuset er en del af Margrethe Børnehaven, som er en kommunal daginstitution beliggende i Pindstrup. Pædagogik Grævlingehuset er en 32 institution til børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Et af Grævlingehusets mål er, at børn med ASF oplever en dag i børnehaven som andre småbørn i Danmark. Grævlingehusets pædagogik er inspireret af TEACCH, hvilket bygger på Tydelig fysisk struktur Skemalægning for barnet Arbejdskoncept Endvidere afspejler det fysiske miljø struktureret pædagogik som i Grævlingehuset bygger på respekt udvikling åbenhed kvalitet. Vi arbejder med PODD, som er et kommunikationssystem, hvor børn lærer at kommunikere via billedbøger. En anden kommunikationsform, der også bliver arbejdet med, er PECS (Picture Exchange Communikation System), som er et kommunikationssystem, hvor barnet udveksler små billedkort for at få udtrykt/opfyldt et behov eller ønske. Tværfagligt arbejde Vi har et tæt samarbejde med børnehavens fysioterapeut, der vejleder pædagoger i forhold til barnets motoriske udvikling. Endvidere samarbejder vi med Børneog ungdomspsykiatrisk center i Risskov omkring udredning og/eller pædagogisk vejledning til pædagoger. Vi samarbejder også med PPR omkring talepædagogisk bistand, skoleplacering og deltagelse i konferencer efter behov. Yderligere info vedr. Grævlingehuset se www.margrethe-bornehave.dk 6 7
Visitation til dagtilbud efter Servicelovens 32 Målgruppe Målgruppen for særligt dagtilbud er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som har behov for støtte og behandling, som kræver særligt dagtilbud. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt tilbud, herunder et særligt træningstilbud. Vurdering af barnets funktionsnedsættelse og behov for behandling Vurdering af barnets funktionsnedsættelse og behov for behandling foretages af tværfagligt udredningsteam. Vurderingen sker på baggrund af 50 undersøgelse, som udarbejdes af sagsbehandler samt øvrige beskrivelser af barnet. Det er udredningsteamets opgave, at: kortlægge barnets funktionsevne og udarbejde forslag til særlig støtte og behandling inddrage forældrene i udredningsprocessen inddrage barnet i udredningsforløbet beskrive målsætning og forslag til indsatsen i en tids- og faseplan Det tværfaglige udredningsteam Teamet består af: Leder af PPR (Formand) Familiens rådgiver Fysio- ergoterapeut fra PPR Konsulent fra PPR Leder af Specialpædagogisk Team Afdelingsleder specialbistand Lægekonsulent (ad hoc) Medarbejder fra Margrethe børnehaven (ad hoc) Andre relevante fagpersoner kan efter behov indkaldes ad hoc. Visitationsudvalg til særligt dagtilbud samt visitation til hjemmetræning Det er visitationsudvalgets opgave, at: Visitere børn til særligt dagtilbud efter Servicelovens 32 - dvs. Rævestuen og Grævlingehuset samt særlige dagtilbud uden for Syddjurs Kommune Visitationsudvalget -består af: Leder af specialbistand (Formand) Leder af PPR 8 9
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Syddjurs kommune betjener specialgrupperne Rævestuen, Grævlingehuset, Drivhuset og Lillebjørn i form af psykologisk-, tale-/hørepædagogisk, fysioterapeutisk- og ergoterapeutisk bistand. Bortset fra Rævestuen og Grævlingehuset som har egen fysioterapeut og ergoterapeut. De forskellige faggrupper deltager ved relevante møder om børnene. Der lægges stor vægt på det tværfaglige samarbejde omkring børnene. Personalet modtager sparring fra PPR efter behov. I Rævestuen/Grævlingehuset er børnene automatisk tilknyttet PPR ved indskrivning i gruppen. I de øvrige grupper sker indstillingen til PPR efter samme procedure, som i kommunens øvrige institutioner. I forhold til den talepædagogiske bistand kan der både ske enkeltundervisning, gruppeundervisning, observationer på gruppen samt henvisning til udredning i forhold til anvendelse af alternative kommunikationsmidler. Der gives tale-/ hørepædagogisk vejledning til personale og forældre efter behov. Psykologen kan foretage psykologisk vurdering, hvor han/hun i samarbejde med institution og forældre finder dette relevant, og psykologen skal inddrages ved skoleplacering. Yderligere informationer: PPR: 8753 5800 ppr@syddjurs.dk Specialpædagogisk Team: 8753 5324 lfb@syddjurs.dk Dorthea børnehaven/lillebjørn: 8753 5810 ua@syddjurs.dk Mosegården/Drivhuset: 8699 5989 ksc@syddjurs.dk Margrethe Børnehaven: 8753 5820 ch@syddjurs.dk Rævestuen: 8753 5820 Grævlingehuset: 8753 5801 10 11