Notat om oversvømmelsesbeskyttelse af Lungshave,Enø ved Karrebæksminde Notat er udarbejdet af Henrik Steinecke Nielsen Kyst-havneviden September 2016
1. Indledning Notatet er udarbejdet til brug for Næstved Havns bemærkninger til Næstved Kommune i sag efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a vedrørende oversvømmelsesbeskyttelsen af Lungshave, Enø. 2. Havnes bidrag til projektet 2.1 Bidragspligt fra huse på lejet grund (praksis) Forholdet vedr. bidragspligt af henholdsvis ejere og lejere af grunde er der taget stilling til i afgørelse fra Transportministeriet af 3. marts 2011 vedr. etablering af beskyttelsesdige ved As Vig j. nr. 2010-1757 samt i Miljøministeriets afgørelse af 3. november 2011 vedr. oversvømmelsesbeskyttelsen af Lendrup sommerhusområde j. nr. 2014 8619. Nedenfor er de vigtigste forhold fra afgørelserne af relevans for denne sag samlet. 2.1.1 As Vig Klage Grundværdien på de berørte grunde vil forøges ved at bygge et dige, og somfølge heraf bør det være ejeren af grunden, som er bidragspligtig i hen hold til beslutningen. Transportministeriets svar Transportministeriet kan tilslutte sig, at det primære formål med den pågæl dende kystbeskyttelse, er beskyttelse af bebyggelse. Det faktum, at denne bebyggelse er placeret på lejet jord, har ingen betydning for dette udgangspunkt. Da det i særlig grad er ejerne af bebyggelsen, som nyder fordel af kystbeskyttelsen, bør det som følge heraf være husejerne, der er bidragspligtige i forbindelse med kystbeskyttelsen. Transportministeriet stadfæster på denne baggrund Hedensted Kommunes af gørelse. 2.1.2 Lendrup Klage Klager mener ikke det er en fornuftig fordeling af udgifterne, at lejerne skal betale mellem 12.000 og 19.000 kr. pr. lejer, da det er en væsentlig forbedring af ejernes område. De bør derfor betale ca. halvdelen uden at kunne hæve lejen på det grundlag. Miljøministeriet svar: Transportministeriet har i tidligere praksis tilsluttet sig, at ejere af huse på lejet grund kan pålægges bidragspligt, da det i særlig grad er ejere af bebyggelse, som nyder fordel af kystbeskyttelse. Det er på den baggrund Miljø- og fødevareministeriets vurdering, at den nugældende bestemmelse må læses i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter bidrag kan pålægges ejere af ejendomme, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det vil sige, at også ejere af sommerhuse på lejet grund kan pålægges bidragspligt. 2.2 Bidragspligtig bebyggelse 2.2.1 Efter kotefordeling Følgende bygninger ejet af havnen er screenet til at være bidragspligtige ved beskyttelseskote på 2 m dvr 90: Enø Kystvej 12 - Sommerhus/administrationsbygning til campingplads i over middel stand Enø Kystvej 14 - Toilet mm. i middel stand Kystvej 16 - Vandværksbygning i middel stand Herudover en toiletbygning på 125 m² i middel stand på campingpladsen Bidragspligtig alt efter vurdering af grundens størrelse. ( f.eks blev 35 % oversvømmet grund vurderet til at udløse bidragspligt ifh sag vedr. oversvømmelsesbeskyttelse af Lendrup Sommerhusområde). Ved Broen 31 - Et karantænehus fra 1850 erne i under middel stand 2.2.2 Efter værdi Den samlet værdi af havnens ejendomme vurderet til at være 2-3 mio. kr. Nielsen og Rissager (Rådgivende firma) har skønnet en samlet værdi på bidragpligtige bygninger på 626 mio kr. 2.3 Havnens samlede bidragsforpligtigelse Det samlede bidragsforpligtigelse afhænger af antallet af bidragspligtige samt de samlede anlægsudgifter. I følge Nielsen og Rissager vil det uanset hvilken fordelingsmetode der vælges, forventes, at den enkelte private lodsejer (sommerhus eller helårshus) ikke at tildeles bidrag der overstiger kr. 25.000,-. Erfaringer med bidrag fra ejer der har fordel af 2
oversvømmelsesbeskyttelse af vejanlæg: I Lendrup sagen bidrager ejer med 1,3 % af de samlede anlægs- og driftsudgifter til en forbedring i forhold til minimering af skade vejanlæg efter oversvømmelse i sommerhusområdet. Desuden bidrages der som ejer af bidragspligtig bebyggelse i området. I As Vig sagen bidrager ejer ikke for fordele vedr. beskyttelse af vejanlæg. 3
3. Bølgepåvirkning og anbefaling af vandstand 3.1 Vejledende beregning af bølgepåvirkningen Den vejledende beregning af bølgepåvirkningen er foretaget udfra en metode til beregning af frit stræk taget fra Shore Protection Manual. Bind 1 kap. 3. Udgave 1977. Selve bølgeberegningen er en formel fra DHI tilpasset indre danske farvande. En decideret modellering vil ganske givet kunne give et mere præcist bud på bølgepåvirkningen. Middeldybden i det frie stræk er bestemt ud fra 4 cm kort samt ortofoto der viser en del sandbanker ud for Enø i inderfjorden. Dybden ved disse sandbanker vurderes at betydning for bølgepåvirkningen inde på land. Middeldybden er bestemt ud fra den højste vandstand med vind fra nord (1,65 m dvr 90). Middeldybden i bølgeberegningen er sat til 2 m. Der er foretaget to bølgeberegninger på baggrund af det frie stræk i en 48 graders vinkel ud fra de to udgangssteder, jf. figur 4 og 6. Vindhastigheden er bestemt ud fra målegraden i det frie stræk og den i denne vinkel maksimale statistiske (data fra 1989-1998) vindhastighed målt ved Omø jf. figur 3. Bølgehøjden (H0) er i de to målepunkter bestemt til 0,65 m og 0,73 m. Det vil give en påvirkning af et kystnært dige på 0,325 m og 0,365 m. 3.2 Fastsættelse af vandstand Den værste storm, der fremgår af Kystdirektoratets højvandsstatistik, er stormen i 1-2 november 2006. Her skiftede vinden fra vest til nordlig retning. Denne situation vil give en bølgerpåvirkning ind over den østlige del af Enø. Denne situation er sjælden men er altså forekommet jf. afsnit 3.3. Et jorddige kan let klimatilpasses senere uden at det går ud over beskyttelseskonstuktionen. Så anbefalingen vil være, at et kystnært dige vil skulle have et beskyttelsesniveau på 1,65 m dvr90 (300 års hændelse jf. kystdirektoratets højvandsstatistik) og dimensioneresniveau på 2,0 m dvr90 dvs bølgetillæg på 35 cm. Ved et tilbagetrukket dige kan bølgetillægget reduceres eller helt undlades. Figur nr 14 cm kort der viser højde/dybdekurver på kortet Figur nr 2 ortofoto der viser sandbankerne nord for Enø 4
3.3 Erfaringer fra stormen den 1-2 november 2006 (værste storm for Karrebæksminde i nyere tid, målt til 1,65 m over dvr90 i Karrebæksminde) (tekst taget fra DMI s hjemmeside) Danske 3-timers synopper viser et dyk i overfladetrykket over Kattegat omkring midnat den 1. november. På bagsiden af lavtrykket kommer et vindspring, idet vinden drejer skarpt fra vestlig eller vestsydvestlig retning til stik nord kl. 3 om morgenen. 10-meters vinden topper ca. kl. 6, ved en vindstyrke på 22-23 m/ sek (BF 9). Ved Bornholm oplever man det samme trykfald og vindspring ca. 6 timer senere, men her når vindhastigheden kun op på 17-18 m/sek. Vindstyrken aftager herefter gradvist, idet trykket stiger til ca. 1020 hpa. Vindretningen holdes i nord i mere end 1½ døgn. Denne ret sjældne situation, med en bred nordstrømning der omfatter Kattegat og den centrale Østersø samtidigt eller næsten samtidigt, er særligt risikabel for de indre danske farvande. Den bevirker, at Bælthavet bliver stoppet til med vand, der strømmer til fra begge sider. Derfor blev vandstanden rekordhøj, selv om vindstyrken ikke var det. V 300 240 330 210 Station 06151 OMØ FYR 01-01-89-31-12-98 Hele perioden N 5% 10% 15% 20% 25% S N 30 60 Ø 120 150 S 210 240 V 300 330 Ialt % 4.2 3.7 4.9 7.8 10.4 6.6 6.9 10.4 14.4 12.6 9.6 6.7 98.3 % 0.2-5.0m/s % 1.8 1.5 2.5 2.4 3.3 2.7 2.8 3.0 3.1 2.4 2.6 2.9 31.0 5.0-11.0m/s % 2.1 2.0 2.4 4.9 6.4 3.6 3.6 6.2 9.3 8.1 6.1 3.4 57.9 > 11.0m/s Middel 0.3 0.2 0.1 0.4 0.7 0.3 0.5 1.2 2.1 2.1 1.0 0.4 9.3 hastighed Største 5.9 5.7 5.0 6.3 6.4 5.8 6.1 6.9 7.5 7.8 7.1 5.7 6.6 hastighed 20.6 16.5 15.4 20.6 17.5 17.5 20.6 25.7 36.0 27.7 23.7 20.6 36.0 Totalt antal observationer = 60155 Kilde: DMI Vindstille defineret som hastighed <= 0.2m/s Antal observationer med vindstille/varierende vind: 1028 = 1.7% 30 150 60 120 Procent: > 11.0m/s 5.0-11.0m/s 0.2-5.0m/s Ø Figur 3 Vindstatistik fra Omø (1989-1998) 5
Østdige ved Enø Bølgepåvirkning fra nord BEREGNING AF EFFEKTIVT FRIT STRÆK. MIDDELRETNING: 338 22,45 m/sek 15.09.2016 VINKEL: ß cos ß STRÆK: x xcos ß -24 0,91 183 167-18 0,95 558 531-12 0,98 315 308-6 0,99 290 288 0 1,00 1.828 1.828 6 0,99 1.851 1.841 12 0,98 530 518 18 0,95 2.219 2.110 24 0,91 2.502 2.286 8,67 9.878 EFF. STRÆK: E(eff) = xcos ß / cosß E(eff) = E(eff) = 2.700 meter 1 naut-miles MIDDEL -DYBDE h= 2,0 meter 20,0+1,0 VINDSTYRKE U= 20,6 m/sek Hård kulling U(k)= 23 m/sek U(k)= U+10% kor. f. diftemp U(a)= 33 m/sek U(a): Vind i + 10m. BØLGER SIGNFIKANT H. H(sig)= 0,65 meter H(sig)= 2,12 ft PERIODE T. T(peak 2,49 sek. Figur nr. 4 Målinger til beregning af frit stræk. Metoden er taget fra Shore Protection Manual. Bind 1 kap. 3. Udgave 1977. UDVIK. TID 0 timer Figur nr. 5 Bølgeberegningen. Formel fra DHI tilpasset indre danske farvande. 6
Østdige ved Enø Bølgepåvirkning fra nord nordøst BEREGNING AF EFFEKTIVT FRIT STRÆK. MIDDELRETNING: 20,8 19,23 m/sek 15.09.2016 VINKEL: ß cos ß STRÆK: x xcos ß -24 0,91 188 172-18 0,95 156 148-12 0,98 151 148-6 0,99 1.826 1.816 0 1,00 2.455 2.455 6 0,99 3.151 3.134 12 0,98 4.215 4.123 18 0,95 4.485 4.265 24 0,91 244 223 8,67 16.484 EFF. STRÆK: E(eff) = xcos ß / cosß E(eff) = E(eff) = 16.484 meter 9 naut-miles MIDDEL -DYBDE h= 2,0 meter 20,0+1,0 VINDSTYRKE U= 17,7 m/sek Hård Kulling U(k)= 19 m/sek U(k)= U+10% kor. f. diftemp U(a)= 27 m/sek U(a): Vind i + 10m. BØLGER SIGNFIKANT H. H(sig)= 0,73 meter H(sig)= 2,41 ft PERIODE T. T(peak 3,50 sek. Figur nr. 6 Målinger til beregning af frit stræk. Metoden er taget fra Shore Protection Manual. Bind 1 kap. 3. Udgave 1977. UDVIK. TID 0 timer Figur nr. 7 Bølgeberegningen. Formel fra DHI tilpasset indre danske farvande. 7
4. Områder hvor Næstved Havn er særligt interesseret i udformningen af kystbeskyttelsen 4.1 Interesseområde 1- Kajanlæg ved broen Næstved Havn har allerede en spuns og ønsker derfor af hensyn til sine forretningsmuligheder at have indflydelse på, hvorledes udformningen og placeringen af kystbeskyttelsen bliver. Næstved Havn ønsker ikke,at der laves en billig, og måske begrænsende løsning for havnen. Figur 8 Viser kajanlæg der benyttes til nødkaj (ved broen) Næstved Havn kunne f.eks godt tænke sig en vurdering af om det er bedst, at forhøje den nuværende spuns, for på den måde at have en nødkaj til sine skibe eller om en evt. anden løsning vil være bedre. Næstved Havn forbeholder sig ret til at anmode kommunen om at foretage en ekspropriering med vurdering af erstatning. Figur 9 Viser interesserområde 1kajanlæg der benyttes til nødkaj (ved broen) 8
4.2 Interesseområde 2 - lystbådehavn Ved inderhavnen vil man lave en spuns. Næstved Havn finder, at det måske er en god ide, men også dyr. Dige og vejbump kunne også være en løsning. Næstved Havn vil som ejer af arealet gerne deltage fastlæggelsen af udformningen og placeringen af kystbeskyttelsen. Næstved Havn forbeholder sig ret til at anmode kommune om at foretage en ekspropriering med vurdering af erstatning. Figur 10 Viser lystbådehavnsområde. 4.3 Interesseområde 3 - stejle plads for lystfiskere Her tænkes i egentligt dige lavet nord nordvest, mens der laves en spuns mod sydøst. Næstved Havn kunne godt tænke sig, at der bliver lavet en vurdering om diget kan placeres inde i land b.la. af hensyn til lystfiskernes adgang til stranden/ fjorden og at et tilbagetrukket dige er billigere. Næstved Havn vil som ejer af arealet gerne deltage fastlæggelsen af udformningen og placeringen af kystbeskyttelsen. Næstved Havn forbeholder sig ret til at anmode kommunen om at foretage en ekspropriering med vurdering af erstatning. Figur 11 Viser interesseområde som Næstved Havn 9
5. Beregninger af priser på diger med forskellige koter kystnært og placeret længere inde i land. Beregningerne af de ler- og muldmængderne til de kystnære diger er foretaget foretaget på grund af Nielsen og Rissages tværsnit tegning. Har dog ikke medregnet fiberdug, da Kyst-havneviden finder, at dette ikke bør indgå i et dige. Der regnes med 10 cm muldlag. Beregning af landdige er foretaget ud fra at terrænet ligger i kote 1, men ellers samme hældninger mm som principskitse fra Nielsen og Rissager. Pris på samlet dige er vurderet/estimeret ud fra, at den samme type dige bliver etableret hele vejen. Priserne er udregnet på baggrund af aktuelle m³ priser og anstilling og drift af arbejdsplads fra VGentreprenør, der igennem mange år har været specialiseret i vandbygning herunder også bygning af diger. Det ses, at prisen ved at placere et dige længere inde i land hvor det er muligt vil gøre projektet væsentligt billigere. Figur 12 Principskitse af dige udarbejdet af Nielsen og Rissager 10
Regneeksempler på pris af digekonstruktioner ud fra Nielsen og Rissagers principskitse Dige med kote 2 m dvr 90 Krone Forskråning Bagskråning Bredde 2 m 2,5 m 6 m 3 m Dige med kote 1,65 m dvr 90 Krone Forskråning Bagskråning Bredde 1,65 m 2,5 m 1,95 m 1,95 m Lerlag Forskråning Bagskåning Lag under krone Lag under terræn Strømningsfod I alt 3,9 m3 1,575 m3 2,9375 m3 3,45 m3 1,658 m3 13,5205 m3 Forskråning Bagskåning Lag under krone Lag under terræn Strømningsfod I alt 1,065 m3 0,1575 m3 0,575 m3 2,079 m3 1,658 m3 5,5345 m3 Muldlag 1,15 m3 Muldlag 0,64 m3 Pris Pris pr. løbende m ler Muld Anstillingsomkostninger pr. løbende m Pris pr. løbende m 3164 kr. 304 kr. 178 kr. 3646 kr. Pris pr. løbende m ler Muld Anstillingsomkostninger pr. løbende Pris pr. løbende m 1295 kr. 168,96 kr. 178 kr. 1642 kr. Pris på dige 5.971.596 kr. Figur 13 Pris på kystnært dige til kote 2,0 m over dvr90 Pris på dige 2.690.086 kr. Figur 14 dige med placering længere inde i land 1,65 m over dvr90 11