HÅNDBOG BRUG AF VARIABLE VEJTAVLER OG VOGNBANESIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE

HÅNDBOG BRUG AF VARIABLE VEJTAVLER OG VOGNBANESIGNALER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 HØRINGSUDGAVE

FORORD Denne håndbog omhandler brug af variable vejtavler og vognbanesignaler. Håndbogen er en del af vejregelserien om Trafikledelsessystemer, der er udarbejdet under vejregelgruppen IT på vej, som i perioden havde følgende sammensætning: Lene Krull, Vejdirektoratet (formand) Jens Thordrup, COWI A/S (fagsekretær) Anders Kruse Christiansen, Aarhus Kommune Bente Hansen, Svendborg Kommune Gitte Merstrand, Silkeborg Kommune Simon Sølvason, Københavns Kommune Steen M. Lauritzen, Vejdirektoratet Thomas W. Roslyng, Vejdirektoratet Petra Schantz, Vejdirektoratet. 2 September 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 1.1 Planlægning af anlæg med variable vejtavler og vognbanesignaler 4 1.2 Indholdet af denne håndbog 4 2 ANVENDELSESOMRÅDER 6 2.1 Indledning 6 2.2 Hvilke tavler må være variable 9 2.3 Niveauer af informationsformidling 16 3 ØVRIGE FORHOLD VED ANVENDELSE AF VARIABLE VEJTAVLER OG VOGNBANESIGNALER 19 3.1 Politiets samtykke 19 3.2 Anvendelser af variable vejtavler som ikke fremgår af afmærkningsbekendtgørelsen 19 September 2017 3

1 INDLEDNING 1.1 Planlægning af anlæg med variable vejtavler og vognbanesignaler Planlægning, projektering og opsætning af anlæg med variable vejtavler og vognbanesignaler er en process med flere faser. Faserne kan groft inddeles i planlægning, projektering samt drift og vedligeholdelse af variable vejtavler og vognbanesignaler. Afhængigt af hvor i projektstadiet et givent projekt med variable vejtavler befinder sig, kan der findes inspiration, vejledning samt regler i følgende håndbøger: Håndbog i planlægning af trafikledelsessystemer Håndbog i brug af variable vejtavler og vognbanesignaler Håndbog i projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler Håndbog i forvaltning af trafikledelsessystemer. Håndbogen i planlægning er udarbejdet med henblik på at kunne anvendes som beslutningsstøtte for investeringer i trafikledelsessystemer, herunder anlæg med variable vejtavler og vognbanesignaler. Håndbogen kan ses som en procesorienteret tjekliste, der trin for trin anviser de aktiviteter, der bør gennemføres for at støtte beslutningstageren bedst muligt i valget af løsning. Håndbogen i planlægning er således et værktøj, der omfatter trafikale målsætninger, problembeskrivelse, problemanalyse, opstilling af alternative problemløsninger og valg af en løsning forud for projektering og implementering. Nærværende håndbog i brug af variable vejtavler og vognbanesignaler er udarbejdet med henblik på at belyse, hvilke vejtavler der kan anvendes som variable, samt beskrive hvornår variable vejtavler bør og kan tages i anvendelse på det danske vejnet. Heri gennemgås forskellige systemer med variable vejtavler med tilhørende tavleteknologier som også omfatter tavletekniske krav, der bør tages stilling til ved planlægning af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler. Håndbog i projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler håndterer projekteringsfasen for systemer med variable vejtavler. Heri gennemgås de dimensionsgivende forudsætninger for projektering af forskellige systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler samt den tavletekniske projektering, som fastlægger tavledesign og funktionelle krav til styringen af systemet med variable vejtavler og vognbanesignaler. I håndbog i Forvaltning af trafikledelsessystemer beskrives processen og tilhørende faser for udbud og implementering af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler. Ligeledes beskrives de nødvendige forhold omkring drift og vedligeholdelse af systemer, samt hvorledes der kan gennemføres evalueringer af systemer, der er taget i brug. 1.2 Indholdet af denne håndbog I denne håndbog er beskrevet forudsætninger for anvendelse af variable vejtavler og vognbanesignaler, typer af vejtavler, der kan anvendes som variable, samt hensyn, der bør tages ved projektering af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler. Den egentlige projektering af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler er beskrevet i håndbog i projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler. Nærværende håndbog bør derfor tages i brug, når vejmyndigheder ønsker belyst, hvilke muligheder der er for anvendelse af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler. 4 September 2017

Håndbogen omhandler tillige vognbanesignaler, der tidligere var behandlet i håndbog om vejsignaler. Dette skyldes, at det er fundet mere relevant at beskrive systemer med vognbanesignaler sammen med variable vejtavler, da systemer med vognbanesignaler etableres med variable tavler, som anvender samme teknologi og udstyr som variable vejtavler. Håndbogen fokuserer primært på forhold, som er specielle ved brug af: variable tavler og vognbanesignaler opstillet i faste positioner langs vejene variable tavler opstillet midlertidigt i faste positioner langs vejene. I håndbogen er ikke beskrevet forhold gældende for variable vejtavler, der anvendes sæsonbetonet som sammenklappelige vejtavler eller variable vejtavler eller vognbanesignaler, der monteres på køretøjer. Generelle trafiktekniske principper, som forudsættes lagt til grund ved planlægning af skiltning og anden afmærkning, er beskrevet i separate håndbøger. I nærværende kapitel 2 beskrives forudsætninger samt anvendelsesmuligheder for systemer som indeholder variable vejtavler. Kapitel 3 beskriver typer samt krav til det valgte udstyr og tilhørende anlægselementer, når der etableres et system bestående af variable vejtavler og vognbanesignaler. Selve projekteringen af systemet samt eksempler på systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler beskrives i håndbog om projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler. Udbudsprocessen samt implementering og den efterfølgende drift og vedligeholdelse af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler er beskrevet i håndbog om forvaltning af trafikledelsessystemer. September 2017 5

2 ANVENDELSESOMRÅDER 2.1 Indledning Variable vejtavler og vognbanesignaler er vejafmærkning, der anvendes til at give information, som kræver handling af trafikanten, eller som giver trafikanten mulighed for at ændre rute eller adfærd. Variable vejtavler adskiller sig fra faste vejtavler ved at kunne vise flere informationer eller forskellige trafikale reguleringer i samme tavlesnit. Ændret information, vejvisning eller trafikalregulering kan være aktuelt på strækninger og lokaliteter hvor trafikale, vej-eller vejrforhold giver anledning til at ændre den normale information eller regulering. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 9: Variable tavler kan må kun anvendes:, hvis Hvor der vurderes et behov for at vise flere informationer i samme tavlesnit. Hvor der er behov for at vise informationer ved trafikale hændelser eller andre forhold, der betinger ændret regulering. Hvor det vil give et bedre informationsniveau til trafikanterne. den aktuelle information ikke kan formidles ved anvendelse af faste tavler. Stk. 2. Informationerne på variable tavler må ikke være i modstrid med informationerne på faste tavler. Stk. 3. Hvis en variabel, lysende tavle er i hvilestilling der ikke er aktuel information at vise, skal tavlens visning være sort. Stk. 4. Brug af andre hovedtavler som variable færdselstavler end dem, der er tilladt, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning 5, stk. 2, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet bruger andre hovedtavler end dem, der er tilladt efter bekendtgørelse om vejafmærkning. Forslag til ændring af BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Variable vejtavler må ikke erstatte faste tavler med tilsvarende type information, hvor dette kan reducere trafiksikkerheden, f.eks. i tilfælde af svigt eller modstrid med anden afmærkning. Ligeledes må der ikke skabes det indtryk hos trafikanten, at variable vejtavler er mere betydende end faste vejtavler af samme type. Figur 2-1 viser vejtavler, der kan være variable iht. bekendtgørelse om vejafmærkning. Af denne fremgår endvidere, hvilke tavler der er godkendt som variable vejtavler. Øvrige tavler skal godkendes af Vejdirektoratet eller, hvor vejdirektoratet er vejmyndighed, af Transport-, Bygningsog Boligministeriet. De enkelte typer er nærmere beskrevet i afsnit 2.2. 6 September 2017

Figur 2-1 Hierarki af vejtavler, der kan være variable. Variable vejtavler og vognbanesignaler bør kun anvendes, hvor det vurderes, at den ændrede regulering eller informationen på tavlerne påvirker trafikanternes adfærd. Variable vejtavler må kun anvendes i stedet for faste vejtavler, når der er behov for at ændre den trafikale regulering eller give information til trafikanterne ved bestemte trafikale hændelser, i definerede tidsrum eller ved vej- eller vejrfold, som kræver trafikantens opmærksomhed eller nedsætter vejgrebet. Variable vejtavler, som anvendes i henhold til de gældende afmærkningsbekendtgørelser, kan ikke anvendes til reklamer eller ikke trafikanrettede kampagner, da sådan information kan formidles ved anvendelse af faste tavler eller på variable informationstavler uden for vejarealet. Uddrag af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 10: Tekst og symboler må ikke være alternerende. Der må ikke være bevægelige elementer vist på tavlen. Lysende tekst og symboler på variable tavler må ikke kunne forveksles med faste blinkende signaler. Stk.2. Anvendelse af lysende variable tavler må ikke ske på en sådan måde, at anvendelsen af andre tavler vanskeliggøres. Forslag til ændring af BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Med alternerende visninger menes det, at informationen på vejtavlen ikke må skifte med korte intervaller ( 20 sek) mellem 2 visninger eller en række af visninger på en variabel vejtavle. Eksempelvis må en trafikant ikke opleve, at en hastighedsgrænse skifter frem og tilbage igen ved fremkørsel mod en variabel hastighedstavle. I henhold til bekendtgørelse om vejafmærkning betragtes vognbanesignaler som et vejsignal. I praksis anvender vognbanesignaler samme teknologi som variable vejtavler, hvorfor systemer med vognbanesignaler er beskrevet i nærværende håndbog. September 2017 7

Bekendtgørelse om vejafmærkning 64: Der anvendes: Y 17 vognbanesignal Signalet kan vise rødt kryds, gul diagonal pil og grøn nedadrettet pil. Det ophænges over den vognbane, signalet gælder for. Rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt i den pågældende færdselsretning. En gul blinkende diagonal pil angiver, at trafikanter i vognbanen snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod. Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel, hvis dette ikke strider mod anden regulering. Såfremt signalet skifter til rødt kryds, skal trafikanter i vognbanen snarest køre over i en vognbane, der er åben for kørsel. Findes ingen sådan, skal trafikanterne standse. Kilde: BEK nr. 1193 af 21. september 2016 Der kan være forskellige udgangspunkter for at tage variable vejtavler og vognbanesignaler i brug: Effektivitetshensyn På strækninger hvor der er behov for information om samme type tiltag, f.eks. ved drifts- og vedligeholdelsesarbejder samt ved vejlukninger eller omledning/overledning, der optræder med en vis hyppighed eksempelvis ved tunneler. Trafikale hændelser/ulykker På strækninger hvor der er behov for varetagelse af sikkerheds- og beredskabsmæssige aspekter i tilknytning til punkter eller strækninger, som er specielt eksponeret for ulykker eller andre typer af trafikale hændelser, hvor vognbaner lukkes, indsnævres eller hvor trafikken omledes til det tilstødende vejnet. Optimering af trafikafvikling På lokaliteter hvor der er behov for trafikregulering eller information på grundlag af realtidstrafikparametre. Realtidsinformation om afviklingskvaliteten i vejnettet kan være et vigtigt middel til at optimere udnyttelse af det totale transportsystem. Påvirkning af miljøparametre På strækninger hvor der er behov for trafikregulering eller information på grundlag af trafik- og miljøparametre i realtid. Sikring af hurtig og entydig lukning af specielle strækninger som f.eks. tunneller og broer I tunneller og på broer hvor der generelt kræves et højere beredskab for håndtering af trafikale hændelser end for hændelser på andre tilsvarende strækninger. Brug af fjernbetjente systemer til øjeblikkelig lukning af tunneller med tilhørende etablering af omkørselsvejvisning kan være afgørende for at reducere konsekvenserne af indtrufne trafikale hændelser. Vejarbejdernes sikkerhed På strækninger hvor udsætning af udstyr til ledelse af trafikanterne forbi et arbejdssted i sig selv er en farefuld operation. Her kan vejarbejdernes sikkerhed øges ved at benytte variable tavler, som kan aktiveres fra en mobil enhed eller fra en driftscentral. P-vejvisningssystemer I områder hvor vejvisning til parkeringsanlæg med ledige pladser kan reducere unødig kørsel og øge trafikanternes serviceniveau. 8 September 2017

Tydeliggørelse af tavlebudskabets relevans i tid På strækninger hvor en tavles gyldighed er tidsafhængig, og hvor visningen kan forbedres ved kun at vise budskabet, når det er relevant. Sikring af entydig skiltning af afvigende situationer I omkørselspunkter, hvor det er hensigtsmæssigt at gøre vejvisningstavlerne variable for at opnå en totalt set entydig omkørselsvejvisning. Lokale vejrforhold På strækninger, hvor variable tavler kan anvendes til at advare om lokale vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller reducerer kørebanens beskaffenhed, hvilket kan påvirke trafiksikkerheden. Dette kræver præcis og aktuel detektering af de fysiske forhold på og ved kørebanen, hvorved de variable vejtavler kan styres med sikkerhed i forhold til de aktuelle vejrforhold og forhold på kørebanen, således trafikanten oplever informationen som troværdig og aktuel. 2.2 Hvilke tavler må være variable Ved nyanlæg eller ændringer af vejanlæg er det vejmyndighedens opgave at klarlægge, hvad der ønskes opnået, og hvordan trafikanternes adfærd kan påvirkes gennem udformning af vejanlægget og ved anvendelse af passende afmærkning. Med henblik på at påvirke trafikanternes adfærd tages der i den aktuelle situation stilling til, hvorvidt variable tavler kan bidrage til at give trafikanterne en lettere opfattelig helhedsoplevelse af trafikmiljøet. Det skal således være muligt at koordinere de variable vejtavlers og vognbanesignalers information med vejanlægget, afmærkningen og anden information, der ønsket givet samme sted. Hvis der ønskes mere information om, hvorledes trafikanternes adfærd kan påvirkes, kan der søges information i håndbogen Påvirkning af trafikanters adfærd i udformning af vej- og gademiljøer. De variable vejtavler, der kan anvendes under danske forhold, er beskrevet i de følgende afsnit og opdelt i færdselstavler, vejvisningstavler, køreplantavler og vognbanesignaler. Bestemmelser knyttet til de enkelte tavler i Vejafmærkningsbekendtgørelsen, i Anvendelsesbekendtgørelsen samt i vejregler for færdsels- og vejvisningstavler skal være opfyldt for, at tavlerne kan anvendes som variable tavler. 2.2.1 Færdselstavler Bekendtgørelse om Vejafmærkning 5: Variable færdselstavler kan skal være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller prismer. Stk.2. Lysende færdselstavler skal være udformet med rød lysende kant og med lysende røde symboler, hvor det er påkrævet for at ligne tilsvarende røde symboler på faste tavler. Øvrige symboler skal være udformet med hvide lysende tal og symboler på mørk baggrund. Udseendet kan med det formål være ændret i nødvendigt omfang jf. 53 Stk. 3. Variable advarselstavler og forbudstavler skal være udformet som lysende tavler. På strækninger med vejarbejde kan tavlerne være udformet som retroreflekterende vejtavler. Stk.4. Variable oplysningstavler skal være opbygget som lysende tavler eller med lameller prismer. Stk.5. Variable færdselstavler har samme gyldighed som faste færdselstavler September 2017 9

Stk.6. Det er tilladt at bruge følgende hovedtavler som variable færdselstavler: A 20,A22, A 39, A 95, A 99 C 11, C 51, C 52, C53, C 54, C 55, C 56, E 16, E 91 og E92. Forslag til ændring af BEK nr. 1193 af 21. september 2016 Ved anvendelse af variable færdselstavler anbefales det, at systemet opbygges med faste advarselstavler suppleret med variable tavler, der angiver den ændrede trafikale regulering. Hovedtavler, som i henhold til afmærkningsbekendtgørelsen kan anvendes som variable færdselstavler, fremgår af figur 2-2. Tavlerne kan være forsynet med relevante undertavler, der angiver afstande eller symboler som ved lignende faste færdselstavler. A20V A39V A95V A99V C11.1V C11.2V C55V C56V E16V E16V E92 Figur 2-2 Variable hovedtavler. Der kan være flere situationer, hvor det kan være relevant at anvende andre forbudstavler som variable vejtavler. Dette kan eksempelvis være C 22.1, C 23.1, C23.3 og C 24.1. Dette er selvfølgelig betinget af, at tavlerne kun er aktive i bestemte tidsrum eller ved bestemte trafikale belastninger. Tavlerne må på intet tidspunkt blot kunne erstattes af en fast vejtavle med samme betydning. For 10 September 2017

at kunne anvende tavlerne som variable vejtavler skal der søges dispensation hos enten Vejdirektoratet eller Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afhængig af hvilken vejmyndighed, der søger om dispensation. Uddrag af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 11: Alle systemer med variabel færdselsregulerende afmærkning Hvor hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller derover, skal variable tavlers funktion døgnovervåges. Stk.2. Variable færdselsregulerende tavler forbudstavler skal være forsynet med en log, som sikrer, at tavlens visninger de seneste 12 24 måneder kan dokumenteres. Forslag til ændring af BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Politiet kan i forbindelse med håndhævelse af færdselsloven have behov for dokumentation af tavlevisningen på variable færdselsregulerende tavler i minimum 2 år. Vejmyndigheden beslutter i samråd med politiet, hvor længe data gemmes. I Figur 2-2 er vist de typer af A- og C- færdselstavler, der kan gøres variable. Vær opmærksom på, at visse af tavlerne med mange detaljer kan være svært læsbare som lysende tavler. De kan derfor gøres variable ved anvendelse af retroreflekterende mekaniske tavler. Oplysningstavlen E16 kan også etableres som variabel tavle, hvilket primært vil være aktuelt, når hændelser på vejnettet eller trafiksituationer giver anledning til at etablere et ændret vognbaneforløb på den følgende strækning. Der kan anvendes forskellige afarter af E 16 tavlen. Eksempelvis ved anvendelse af nødspor til færdsel i bestemte tidsrum eller ved omledning/overledning ved tilbagevendende drift- og vedligeholdelsesarbejder. Figur 2-3 Eksempler på variable E 16 oplysningstavler. Også tavlerne E 91 og E 92 regnes som variable færdselstavler i henhold til Bekendtgørelse om vejafmærkning. Figur 2-4. E 91 Fartviser September 2017 11

Figur 2-5 Eksempel på E 92 Variabel teksttavle. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 12: Hvor variable teksttavler anvendes, skal al anden afmærkning være tilpasset, så der gives en sammenhængende information for den samlede afmærkning. 13 Variable teksttavler skal udformes som prisme tavler eller som lysende tavler. Stk.2. På teksttavler må der maksimalt være tre tekstlinjer. 14 Der må kun bruges tekster på teksttavler, som er angivet i kolonnerne Godkendt visning og Godkendte variationer i bilag 3, Visningsbibliotek for variable tavler. Teksten på eksisterende tavler må udføres med versaler. Stk.2. Andre variationer må kun anvendes med Vejdirektoratets godkendelse. Samlet oversigt over godkendte variationer findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Stk.3. Brug af andre visninger end dem, der er tilladt jf. stk 1, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4. Stk.4. Transport- og Bygningsministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet bruger andre visninger end de tekster, der er tilladt, jf. stk. 1. 15 Lysende variable teksttavler skal udformes med hvid tekst på sort baggrund. 16 På teksttavler, der angiver fare umiddelbart forude på samme strækning, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle: 1) Beskrivelse af fare eller hændelse. 2) Stedfæstelse. 3) Vejledning til trafikanten. Stk. 2. På teksttavler, der angiver fare længere fremme på samme strækning eller på en anden vej, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle: 1) Stedfæstelse. 2) Beskrivelse af fare eller hændelse. 3) Vejledning til trafikanten. 17. På teksttavler må der kun anvendes følgende variable advarselstavler A 20 Kø, A 39 Vejarbejde, A 95 Sidevind eller A 99 Anden fare. Disse tavler placeres til venstre for teksten. 18. Rejsetidsinformation for motorkørende angives på teksttavler som køretid i minutter til veldefinerede punkter på vejstrækninger fx en motorvejsfrakørsel. Den viste rejsetid skal respektere den aktuelle hastighedsbegrænsning på strækningen. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning 13 Variable teksttavler skal udformes som prisme tavler eller som lysende tavler. Stk.2. På teksttavler må der maksimalt være tre tekstlinjer. Forslag til ændring af BEK nr.1194 af 21. september 2016 Anvendes der symboler til ruteangivelse på variable teksttavler, kan disse med fordel anvendes med samme baggrundsfarve som på faste vejvisningstavler, således at trafikanten ser genkendelige elementer. 12 September 2017

Visningen på variable færdselstavler ændres i takt med forhold, der er afhængige af vejr, vej- eller trafiksituationen. Variable færdselstavler gælder normalt alle trafikanter eller alle førere af særlige køretøjstyper, som måtte være angivet på færdselstavlen. Variable færdselstavler anvendes til at påvirke trafikanternes adfærd ved en kombination af advarende og regulerende information. Variable færdselstavler er særligt egnede til brug ved: 1. Advarsel om en aktuel registreret kødannelse 2. Advarsel om anden aktuel fare 3. Forbud mod højre- og venstresving afhængig af den aktuelle trafiksituation 4. Hastighedsbegrænsning tilpasset en aktuel tilstedeværelse af: 1. tæt trafik 2. kødannelser 3. konflikt ved farlige kryds 4. cyklister ved farlige vejtilslutninger 5. børn ved vejen 6. vejarbejde 7. anden fare som eksempelvis tabt gods eller oliespild på kørebanen 8. vejrforhold 9. kørebanens tilstand. 5. Oplysning om det aktuelle vognbaneforløb med vognbaneskift ved periodisk lukning af vognbaner ved driftsarbejder eksempelvis i tunnelrør 6. Oplysning om overskridelse af hastighedsbegrænsning 7. Oplysning om indtrufne trafikale hændelser, aktuelle tilstande på vejnettet, midlertidige reguleringer og ændringer i brug af vejnettet. Tekst og symboler Erfaring viser, at forståelse af færdselstavlers betydning generelt øges ved kombination af tekst og symboler, som i en række tilfælde er nødvendig for at angive, hvem informationen er rettet mod, og hvor informationen er gældende. For at opnå bedre læsbarhed af de variable færdselstavler kan supplerende tekst udformes og placeres under tavlerne som variable undertavler eller ved siden af færdselstavlerne som teksttavler afhængig af færdselstavlernes placering. Undertavler Uddrag af Bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning 10: Stk.4. Undertavler må kun være lysende, hvis de er variable og styret sammen med hovedtavlen. Forslag til ændring af BEK nr. 1194 af 21. september 2016 Tekster gældende for undertavler findes i håndbog for Undertavler i serien af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. September 2017 13

2.2.2 Vejvisningstavler Vejvisningstavler kan anvendes som variable vejtavler, hvor der lejlighedsvis anvendes alternative ruter, som henviser til samme vejvisningsmål, eller som parkeringsvejvisere F33, som henviser til ledige parkeringspladser på et veldefineret vejnet, hvor der er offentlig adgang til parkeringspladserne. Figur 2-6 Eksempler på de variable vejvisningstavler, G11, Portalorienteringstavle og F33.2, Parkeringstabelvejviser samt parkeringsvejviser til rasteplads langs motorvejsnettet. Portalorienteringstavlen er udformet som fast tavle med et variabelt felt i prismer, mens parkeringstabelvejviser og parkeringsvejviser er en fast tavle med et lysende felt. Retningslinjer og anbefalinger for udformning af parkeringsvejvisning til rastepladser og systemer hertil kan findes under ITS Deployment Guidelines Intelligent and secure Truck parking. Bekendtgørelse om vejafmærkning 27: Elementer på vejvisningstavlerne F,G kan være variable. Stk. 2. Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som på tilsvarende vejvisning. Kilde: BEK nr. 1193 af 21. september 2016 Uddrag af Bekendtgørelse om afmærkning 27: Elementer på vejvisningstavlerne F, G, I, J kan være variable. Stk.2. Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som anden tilsvarende vejvisning. Den variable, undtagelsesvise information udformes med sort tekst og symboler på gul baggrund. Den variable, normale information fjernes, når informationen ikke er aktuel. Hvis to eller flere informationer veksler hyppigt, udformes disse informationer ligeledes med sort tekst og symboler på gul baggrund. Stk. 3. På parkeringsvejviser udføres den variable information med lysende hvid tekst på sort baggrund. Forslag til ændring af BEK nr. 1193 af 21. september 2016 14 September 2017

Variable vejvisningstavler kan anvendes til at formidle skiftende, variabel information, der er af betydning for vejvisningen, eksempelvis alternative ruter til brug i særlige situationer eller eksempelvis vejvisning til frie parkeringspladser. Almindelig geografisk vejvisning samt service- og parkeringsvejvisning gives på særskilte tavler, der ikke samtidig anvendes som færdselstavler eller teksttavler. Variable vejvisningstavler er enten rettet mod alle trafikanter eller mod de trafikanter, der har behov for særlig vejvisning. For at højne serviceniveauet over for trafikanterne kan der anvendes variable vejvisningstavler til at angive den rute til samme vejvisningsmål, som har kortest rejsetid. For at budskabet er let at orientere sig efter kan der anvendes grønne og røde symboler til angivelse af ruter med henholdsvis kort og lang rejsetid. Anvendelse af røde og grønne symboler kræver, at rejsetiden kan detekteres/beregnes med tilstrækkelig nøjagtighed, således at der opnås et troværdigt budskab til trafikanterne. I håndbog om projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler er beskrevet den type af information, der under de rette forhold kan formidles ved brug af variable vejvisningstavler. 2.2.3 Køreplantavler Figur 2-7 Eksempel på variabel køreplantavle med varighed til afgang. Variable køreplantavler kan være rettet mod gående eller kørende trafikanter og giver aktuel information om næste afgange for kollektiv transport. I håndbog om projektering af variable vejtavler er beskrevet den information, der kan formidles ved brug af køreplantavler. 2.2.4 Vognbanesignaler Vognbanesignaler er signaler, der kan vise de 3 signalbilleder rødt kryds, gul pil eller grøn pil. Systemer med vognbanesignaler udformes i nogle tilfælde også med variable C 55 tavler, som erstatter den grønne pil. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 259: Y 17 Vognbanesignal anvendes til at regulere trafikken i bestemte vognbaner. Stk. 2. Vognbanesignaler benyttes endvidere til at regulere trafikretningen ved reversible vognbaner. Stk. 3. Hvor vognbanesignaler anvendes til regulering af reversible vognbaner, skal signalerne uanset vejens forløb opsættes i trafikanternes synsfelt og i en sådan indbyrdes afstand på langs af vejen, at trafikanterne altid kan se, hvilket signal, der er gældende for de aktuelle vognbaner. Reversible vognbaner afstribes med dobbelte varslingslinjer. Stk. 4. Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5. Stk. 5. På statsveje skal anlæg med vognbanesignaler godkendes af Transport- og Bygningsministeriet. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september. juni 2016 September 2017 15

Vognbanesignaler kan anvendes på flersporede veje, eksempelvis i forbindelse med: kortvarige vejarbejder trafikulykker, havari, tabte genstande og andre pludseligt opståede hændelser åbning og lukning af nødspor for trafik åbning og lukning af reversible vognbaner. I terminalområder kan vognbanesignaler anvendes til lede trafikken ind i bestemte vognbaner i forbindelse med betalingsbåse og ombordkørsel på færger. I håndbog om projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler er beskrevet brugen og systematikken i brug af vognbanesignaler. 2.3 Niveauer af informationsformidling Ved planlægning og brug af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler skal dette gøres ud fra en overordnet betragtning om, at trafikanten skal have den nødvendige information på rette tid og sted, således at denne kan agere ud fra den tilgængelige information. Informationsformidling bør udføres på to hovedniveauer langs vejnettet som vist på Figur 2-8: Overordnet niveau Her gives forvarslende information om hændelser eller situationer, der forekommer længere fremme på den aktuelle strækning eller på tilstødende forbindelser i vejnettet. Information på teksttavler er ofte kontrolleret af en operatør i en trafikstyringscentral, men kan også være automatisk styret på grundlag af den aktuelle situation på vejene. Lokalt operativt niveau Her sker regulering/varsling i direkte tilknytning til hændelser/situationen på den aktuelle strækning.tavlerne er oftest automatisk styrede, f.eks. på grundlag af den aktuelle trafikafviklingskvalitet, men kan også være styret af en operatør, hvis tavlerne f.eks. indgår i et system til hastighedsbegrænsning ved vejarbejde. Tavlerne kan ligeledes være tids- og kalenderstyrede, således at de automatisk aktiveres på bestemte tidspunkter af døgnet, eksempelvis ved ringetider på skoler. 16 September 2017

Figur 2-8 Hovedniveauer for informationsformidling. 2.3.1 Informationskategorier Der anvendes følgende informationskategorier til formidling af information til trafikanten: regulerende information advarende information vejvisende information. Figur 2-9. viser hvilke typer af tavler, som generelt anvendes til formidling af de enkelte informationskategorier i forhold til det aktuelle niveau i vejnettet: Informationskategori Overordnet niveau Lokalt, operativt niveau Regulerende Forbudstavler Oplysningstavler Vognbanesignaler Advarende Advarselstavler Teksttavler* Elektroniske fartvisere Vejvisende Vejvisningstavler* Teksttavler * Angiver tavler, der sjældent tages i brug Figur 2-9 Informations- og tavlekategorier. Vejvisningstavler Teksttavler Køreplantavler September 2017 17

På overordnet niveau formidles vejvisningsinformation om eksempelvis kødannelser, spærrede strækninger og rejsetidsinformation som tekst på teksttavler. Regulerende og advarende information på lokalt, operativt niveau skal formidles, som beskrevet i Anvendelsesbekendtgørelsen samt i håndbøger for henholdsvis færdselstavler og vejarbejder, dvs. ved hjælp af signaler samt forbuds- og advarselstavler med eventuel supplerende tekst på undertavler eller teksttavler. Advarende information om overskridelse af hastighedsbegrænsningen formidles på elektroniske fartvisere. 18 September 2017

3 ØVRIGE FORHOLD VED ANVENDELSE AF VARIABLE VEJTAVLER OG VOGNBANESIGNALER 3.1 Politiets samtykke Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 3 Før afmærkning etableres eller bestående afmærkning ændres, jf. afsnit I, kapitel 2 og 3, samt afsnit II, skal vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet, se dog 48, 120 og 135, stk. 5. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler, jf. afsnit III, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret. Ved afmærkning med variable tavler skal politiets samtykke også omfatte eventuelle manualer for styring af tavlerne og lignende. Kilde: BEK nr. 1194 af 21. september 2016 3 medfører, at vejmyndigheder skal opnå samtykke fra politiet om brug af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler dog undtaget systemer med vejvisningstavler før der sker ændring eller etablering af sådanne systemer. Det anbefales, at politiet som grundlag for at kunne give samtykke til ændring eller etablering af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler får stillet en projektbeskrivelse til rådighed omfattende: funktionsbeskrivelse tavledesign styringsalgoritme detektorfunktionsskema (hvor det er relevant) vej-tiddiagram (hvor det er relevant) systembeskrivelse (inkl. beskrivelse af dataopsamling) afmærkningsplan. 3.2 Anvendelser af variable vejtavler som ikke fremgår af afmærkningsbekendtgørelsen Andre variable vejtavler samt variable vejtavler med anden anvendelse end beskrevet i nærværende håndbog skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet eller, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed, af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Dette gælder også andre kombinationer af tekster eller tekster, som ikke fremgår af tekstbiblioteket. Det anbefales i givet fald, at det nøje planlægges, hvor i projekteringsforløbet det er hensigtsmæssigt at ansøge Vejdirektoratet eller Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om godkendelse af den valgte brug af variable vejtavler. Ansøgninger skal som minimum omfatte: En grundig beskrivelse af projektet Al afmærkning både den permanente (kørebaneafmærkning og tavleafmærkning) og den variable afmærkning inklusiv eventuelle signalanlæg skal være indtegnet på en plantegning i fast målestok Planen i fast målestok skal indeholde vejnavne og vejadgange Et kortudsnit, der viser det område, som den aktuelle vejstrækning indgår i September 2017 19

En beskrivelse af de variable tavlers funktion, herunder bl.a. hvor og hvordan detekteringen sker Politiets godkendelse af projektet. 20 September 2017

NOMENKLATUR Term Alternerende visning Detektorkort DSFL-fil Fartviser FAT Fuldgrafisk tavle Færdselstavle IP-baseret datakommunikation Køreplantavle Definition Visning på variabel vejtavler, hvor visningen skifter mellem flere prædefinerede visningsbilleder inden for et givent tidsinterval. Enhed, der omsætter en detektors analoge elektriske signaler til digitale signaler, som kan behandles i computersystemer. Den fysiske placering af det kredsløb, som konverterer signaler fra analog til digital information, afgør om funktionen skal opfattes som en del af detektoren eller som en del af eksempelvis vejstationen. Et i Danmark udbredt filformat som anvendes ved udveksling af GISoplysninger Tavle, der er rettet individuelt mod alle trafikanter og opsættes til information for trafikanter på vejstrækninger, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/h eller lavere. Fabrikstest (Factory Acceptance Test) Tavle, der teknisk kan vise tekst og symboler på hele tavlens flade. Fuldgrafiske tavler kan evt. udformes med begrænsede farvekombinationer svarende til den aktuelle opgave. Som andre vejtavler må denne tavletype kun anvendes iht. et godkendt visningsbibliotek. Fællesbenævnelse for advarselstavler, forbudstavler, oplysningstavler, herunder områdetavler og undertavler, påbudstavler og vigepligtstavler. Se Vejafmærkningsbekendtgørelsen. Protokol for datakommunikation, som anvendes på fx internettet, LAN o.a. Protokollen gør det muligt at udveksle data mellem enheder, der har egne IP-adresser. Protokollen kan anvendes på trådløse såvel som på faste forbindelser. Tavle, der er rettet mod kørende eller gående og giver aktuel information om næste afgange for kollektiv transport. September 2017 21

Term Lysdiodetavle Matricetavle Prismetavle Realtid SAT Systemur Systemteknisk beredskab Systemteknisk drift Teksttavle Definition Tavle, der har lysdioder i tavleforsiden. Lysdioderne kan være opdelt i grupper, som hver svarer til en visning eller bidrager til flere visninger i kombination med andre grupper. I så fald er antallet af visninger begrænset. Lysdioderne kan også være placeret i en matrice, så tavlen har fri visning af et forudbestemt antal karakterer og linjer eller helt fri visning af karakterer og symboler afhængig af en eventuel opdeling af matricen i karakterblokke og af mulighederne for tænding/slukning af lysdioderne. Som andre vejtavler må denne tavletype kun anvendes iht. et godkendt visningsbibliotek. Tavle, der har fri visning af et forudbestemt antal karakterer og linjer eller helt fri visning af karakterer og symboler afhængig af en eventuel opdeling af matricen i karakterblokke og af mulighederne for tænding/slukning af blokke eller mindre enheder. Som andre vejtavler må denne tavletype kun anvendes iht. et godkendt visningsbibliotek. Tavle, der har ét eller flere felter med drejelige prismer, hvis sideflader kan danne forskellige tavleoverflader. Disse optræder som hos almindelige faste vejtavler med sammenhængende tegn og symboler. I den almindelige udførelse har prismerne tre sider, så et prismefelt har tre visningsmuligheder. Den ene visningsmulighed benyttes til neutral visning. Nogle prismetavler har flere prismefelter, der kan styres uafhængigt af hinanden, hvorved antallet af forskellige visningsmuligheder øges. Reference til et system, der reagerer på en hændelse, når den sker. I trafikledelsessystemer vedrører realtid forsinkelsen mellem hændelsen og den information, der er aktuel for trafikanter. Den acceptable forsinkelse kan variere mellem forskellige typer af trafikledelsessystemer. (Site Acceptance Test). Ibrugtagningstest. Funktion, der i et system fastlægger den tidsreference, hvorimod delsystemer skal holdes synkroniseret. Systemuret er dermed kilden til den lokale synkronisering. Beredskab, der omfatter teknisk afhjælpning af fejl. En driftsfunktion, der omfatter teknisk drift og forebyggende vedligehold, herunder særligt vedligehold af komponenter, kommunikationslinjer, samt hardware og software. Fællesbenævnelse for tavler med op til tre tekstlinjer, der anvendes til at informere om indtrufne trafikale hændelser, aktuel tilstand på vejnettet, midlertidige reguleringer eller ændringer i brug af vejnettet. 22 September 2017

Term Trafikal drift Trafikledelse Trafikledelsessystem Definition Driftsfunktion, der omfatter daglig overvågning af trafikafviklingen samt håndtering af særlige situationer og hændelser ved hhv. trafikregulering og udsendelse af vej- og trafikinformation. Styring af trafikstrømme (mennesker, køretøjer og gods) ved hjælp af efterspørgselsstyring, trafikinformation, trafikregulering og andre virkemidler med hensyn til tilgængelighed, fremkommelighed, miljø og trafiksikkerhed. System til brug for trafikledelse baseret på realtidsinformation. Trafikteknisk drift Driftsfunktion, der omfatter optimering af trafikledelsessystemer ved konfiguration, parameterændringer og tilretning af algoritmer på baggrund af registrering og analyser af trafikale forhold. UPS-funktion UTC Variabel vejtavle Vejtavle Vejvisningstavle Visningsbibliotek (Uninterruptable Power Supply) Funktion, der sikrer alternativ strømforsyning ved fejl på hovedstrømforsyning uden at tilsluttet udstyr oplever forstyrrelser i strømforsyningen. Funktionen kan evt. være tidsbegrænset så alternativ strømforsyning kun opretholdes få minutter eller timer. (Universal Time Coordinated) Standardformat for angivelse af tid Tidsangivelser i UTC er upåvirkede af tidszoner og sommertid. Har i dag erstattet brugen af GMT. Tavle, der kan veksle mellem to eller flere visninger, herunder eventuelt en neutral visning. Fællesbenævnelse for færdselstavler, vejvisningstavler, teksttavler, fartvisere og køreplantavler. Fællesbenævnelse for vejvisningstavler, orienteringstavler, afstandstavler, stedtavler, frakørselstavler, kommunegrænsetavler, vognbanetavler, bekræftelsestavler og forvarslingstavler samt ruteangivelse og servicetavler. Se Vejafmærkningsbekendtgørelsen Bibliotek, der viser mulige visninger for en variable vejtavle. For variable teksttavler anvendes Vejdirektoratets Visningsbibliotek. September 2017 23

Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN 9788793394445