Torsdag 30. oktober kl. 19.30 Korngold & Walton DR SymfoniOrkestret Dirigent: Andrew Manze Solist: Artur Pizarro PRO GRAM Korngold.indd 1 22-10-2014 16:39:26
Torsdagskoncert Korngold & Walton Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 30. okt. kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Ralph Vaughan Williams (1872-1958) Fem variationer over melodien "Den rige mand og Lazarus" (1939) Varighed ca. 11 Dirigent: Andrew Manze Solist: Artur Pizzaro Koncertmester: Håkan Rudner Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 2. november kl. 12.15 Erich Wolfgang Korngold (1897-1957) Klaverkoncert for venstre hånd, op. 17 (1923) Varighed: ca. 28 Pause ca. 20.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten William Walton (1902-83) Symfoni nr. 1 (1935) I. Allegro assai II. Presto con malizia III. Andante con malinconia VI. Maestoso I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Varighed: ca. 43 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph Korngold.indd 2 22-10-2014 16:39:26
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 d ) En hilsen fra Storbritannien: Den engelske dirigent Andrew Manze indleder koncerten med et smukt stykke for strygere og harpe, bygget på britiske folkemelodier. Ralph Vaughan Williams: Fem variationer over melodien "Den rige mand og Lazarus" Af Jens Cornelius Kernen i Vaughan Williams stykke er den engelske folkemelodi Dives and Lazarus (Den rige mand og Lazarus). Værktitlen Fem varianter skal forstås på den måde, at det er fem forskellige udgaver af den samme folkemelodi. Melodierne kommer fra England, Skotland og Irland og har forskellige titler, men de har alle den samme musikalske rod. Den ældste udgave, som høres først, kendes tilbage fra 1500-tallet. Vaughan Williams elskede melodien og anvendte den flere gange. Første gang som salmemelodi allerede i 1906, siden bl.a. i sin English Folk Song Suite fra 1923. I den ældste version spilles den for syvstemmige strygere og harpe, og i Vaughan Williams udsøgte harmonisering klinger det så engelsk, som det overhovedet kan. Bibelen fortæller om den rige mand, der nægter at hjælpe tiggeren Lazarus og derfor havner i Helvede efter sin død. Derefter forvandler melodien sig fem gange, ikke kun gennem Vaughan Williams egen kunstneriske bearbejdning, men gennem de forskellige variationer, han kendte af melodien. Vaughan Williams var en ivrig indsamler af folkemusik, som han fandt helt konkret, ligesom andre samler svampe i skoven: Han gik eller cyklede fra gård til gård, bad om at høre de gamle beboere synge og noterede ned, hvad han hørte. I hans værk over Dives and Lazarus er fusionen mellem komponist og folkemusik komplet. Det er et ret sent værk i hans produktion, skrevet til Verdensudstillingen i New York 1939 og spillet første gang af New York Filharmonikerne i Carnegie Hall ved en koncert med engelsk musik. Musikken blev også spillet ved Vaughan Williams begravelse i Westminster Abbey 1958. Korngold.indd 3 22-10-2014 16:39:26
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Erich Wolfgang Korngold: Klaverkoncert for venstre hånd Korngold var en af de komponister, som i 1920 erne fik en bestillingsopgave fra den enarmede pianist Paul Wittgenstein. Denne havde mistet sin højre arm som soldat i 1. verdenskrig, men nægtede at stoppe sin karriere som musiker. Derfor bestilte han venstrehåndskoncerter fra tidens førende komponister, blandt andre Ravel, Prokofjev og Richard Strauss. Men det var Korngold, der stod først på Wittgensteins liste i 1922. Allerede som barn var Erich Wolfgang Korngold fra Wien en fuldt professionel komponist. Mahler kaldte ham et geni, og Strauss blev ligefrem bange af ærefrygt. Korngolds berømmelse toppede i 1920 erne, men i 1934 tvang nazismen ham på flugt. Han rejste til Hollywood, hvor han blev feteret som den nye konge af filmmusikken. Korngold var selv en fremragende pianist, der beherskede hele den romantiske virtuosstil. Det udnytter han til at få to hænder ud af pianistens enlige venstrehånd. Efter krigen forsøgte Korngold et comeback i Europa, men drømmen endte som en fiasko. Man mente, tiden var løbet fra hans stil. I dag vurderer man igen Korngolds klassiske værker højt, og Danmark er også kommet med på vognen. DR SymfoniOrkestret har opført hans store symfoni og hans violinkoncert, og i aften kan man høre den første danske opførelse af Korngolds forbløffende Klaverkoncert for venstre hånd. Det er et af Korngolds mest ambitiøse værker. Udformet i én lang sats, og det kan gøre den ret uoverskuelig. Men selv om der ikke er egentlige satser, falder musikken alligevel i afsnit. Udviklingen går fra en meget anspændt begyndelse (klaveret indleder med et kraftfuldt, dissonerende udbrud) gennem eftertænksomme stunder, kriser og drømme til forløsningen i en ekstatisk finale. Stilen er højspændt senromantik. Vil det briste eller bære? Korngold styrer mesterligt den farefulde sejlads i sit helt personlige tonesprog. Paul Wittgenstein holdt manisk på sin eneret til at spille klaverkoncerten, selv om han længe før sin død i 1961 var holdt op med at optræde. På det tidspunkt var Korngold en glemt komponist, og ikke før 1985 blev klaverkoncerten spillet igen. Ved næste uges Torsdagskoncert kan man for øvrigt høre det mest kendte af de værker, Wittgenstein bestilte, nemlig Ravels Klaverkoncert for venstre hånd. Korngold.indd 4 22-10-2014 16:39:26
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 William Walton: Symfoni nr. 1 Musikken af den engelske komponist William Walton spilles mærkeligt nok sjældent i Danmark. I England er han en klassiker, ikke mindst på grund af sin Symfoni nr. 1. En stor, mandhaftig symfoni sprængfuld af dynamik og spændinger. Den er en milepæl i engelsk musik fra det 20. århundrede. Walton skrev musik til de berømte Shakespeare-film med Laurence Olivier, bl.a. Hamlet og Henrik d. 5. Walton var en sensation i engelsk musikliv: Han slog igennem som enfant terrible i 1920 erne med det cabaret-inspirerede værk Façade, og endnu før han var fyldt 30 år, havde han opnået store succeser med sin bratschkoncert og oratoriet Belshazzar s Feast. Da det i 1931 rygtedes, at han skrev på en ægte symfoni, tvang interessen faktisk en præstationsangst frem hos Walton han var fire år om at skrive symfonien. Til Waltons ære må man sige, at musikken på ingen måde lyder af tvivlrådighed. Det er dramatisk, stolt musik, der slutter med sejr. Walton vil feje alle tørvetrillere og landboromantikere af banen, og han skriver sit eget livs drama ind i musikken: en heftig kærlighedsaffære med en baronesse, der endte med at forlade ham. Det bliver til en følelsesstorm af en symfoni. Første sats voldsomt passioneret, splittet mellem fremdrift og mistro, anden sats bidende bitter som et skænderi (den skal spilles med malice, står der i partituret), og tredje sats dybt fortvivlet over adskillelsen. Efter 3. sats kunne Walton ikke komme videre. Hans kollega Hamilton Harty overtalte ham til at opføre de tre første satser som et midlertidigt resultat, og det satte skub i fremkomsten af finalen. Her heles smerten, og livet bliver igen værd at leve bl.a. fordi Walton havde mødt den kvinde, han senere giftede sig med. Lukker han lidt for hurtigt øjnene for det forgangne? Det har man diskuteret længe i England! Waltons senere år blev ikke så succesfulde. Han trak sig tilbage til en lille italiensk ø og blev snart regnet for temmelig konservativ af sin fanskare. Walton svarede bidsk igen: Det er efterhånden meget trist for en komponist at blive ældre. Mit bedste råd til enhver komponist er at dø i en alder af 37. Walton begyndte at skrive en hel del filmmusik, imens pladsen som den store engelske komponist i det 20. århundrede blev overtaget af den yngre Benjamin Britten. Korngold.indd 5 22-10-2014 16:39:26
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Andrew Manze Englænderen Andrew Manze er netop tiltrådt som chefdirigent for Den nordtyske Radiofilharmoni i Hannover. Indtil for nogle år siden havde Andrew Manze en solokarriere som en af verdens førende barokviolinister. I dag har han lagt violinen helt væk for udelukkende at bruge sin tid på at dirigere. Et skifte, han har håndteret med stor succes. Andrew Manze dirigerer i dag nogle af verdens bedste orkestre han er fast gæst hos det berømte Gewandhaus Orkester i Leipzig, og denne sæson skal han bl.a. dirigere Los Angeles Filharmonikerne og London Filharmonikerne. Engelsk dirigent, født 1965 i London Chefdirigent for Den nordtyske Radiofilharmoni Var inden da en af verdens førende barokviolinister Efternavnet udtales MAHNsih Manze var fra 2006 og indtil denne sommer chefdirigent for Helsingborg Symfoniorkester, og han har også været 1. gæstedirigent for Det norske Radiosymfoniorkester og BBC s skotske Symfoniorkester. Med Helsingborg Symfoniorkester har han indspillet værker af Beethoven, Stenhammar og en boks med alle Brahms' symfonier og ouverturer. Deres indspilning af Brahms 4. Symfoni blev valgt til den bedste i P2 s program Søndagsklassikeren. Andrew Manze modtog i 2011 Sveriges pendant til Sonnings Musikpris, Rolf Schock-prisen. Motiveringen var hans virtuose og indsigtsfulde fortolkninger som violinist og ensembleleder, hans enestående evne til som dirigent at inspirere musikerne, og hans gudsbenåedede evne til at kommunikere med publikum. Manze har vitterlig et stort talent for at formidle musikken, ikke bare som lærer (han er gæsteprofessor i Oslo og fellow ved Royal Academy of Music i London), men også gennem sine stimulerende introduktioner til publikum. I sandhed en multibegavet person, der for øvrigt studerede klassisk filologi i Cambridge, før han blev professionel musiker. Korngold.indd 6 22-10-2014 16:39:27
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Artur Pizarro Den portugisiske pianist Artur Pizarro rutter ikke med sine evner. Han er en overskudsmusiker med et herligt talent for at sluge noder, der har et kæmpe repertoire. Da Chopin i 2010 havde 200-års fødselsdag, fejrede Artur Pizarro det ved at spille alle Chopins klaverværker fordelt over ni koncerter. I dette forår opførte han Rakhmaninovs samlede klaverværker som én lang koncertrække i London. Portugisisk pianist, født 1968 i Lissabon Vinder af klaverkonkurrencen i Leeds 1990 Verdensomspændende karriere som virtuos med et meget stort repertoire Ikke mange pianistiske udfordringer holder ham tilbage. Han optræder solo, med orkester, som kammermusiker (han har sin egen Pizarro Trio), og sammen med kollegaen Vita Panomariovaite spiller han musik for to klaverer. Han har også kastet sig ud i at spille på historiske instrumenter, det gælder bl.a. Beethovens klaverkoncerter. Artur Pizarro er 3. generation i en portugisisk pianistfamilie, og han har spillet klaver altid, med sine egne ord siden ble-alderen. Han optrådte første gang som tre-årig og på tv som fire-årig. Derefter lod forældrene ham studere i fred i USA indtil han som 13-årig trådte frem og gav sin officielle solodebut i Lissabon. Som ung mand vandt han en række solistkonkurrencer, og det store gennembrud kom i 1990, da han vandt den internationale klaverkonkurrence i Leeds. Han har indspillet flere end 25 cd er, de seneste år på det skotske feinschmecker-pladeselskab Linn Records. Repertoiret fortsætter med at vokse, og det samme gør Artur Pizarros private samling af flygler p.t. har han syv stående derhjemme. Det ældste er fra 1780, det mest usædvanlige er nok et estisk flygel fra slutningen af Sovjettiden, og det største er et Steinway, købt for den pris, han vandt ved Leeds-konkurrencen i 1990. Korngold.indd 7 22-10-2014 16:39:27
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso Korngold.indd 8 22-10-2014 16:39:28