Crossmedia analyse 10.10.14. Mathilde ANALYSEAFEUROVISION VERDENSSTØRSTESOCIALESHOW Beskrivelseogintroduktionafkonceptet I2014blevderafholdtEurovisioniKøbenhavn,hvor37landedeltog.Dervarenambitionom,atshowet skulleinvolvereallelandepåtrodsafdenstoregeografiskeogsprogligeafstand.detvalgtemanidengrad atgøremedhjælpfradesocialemedier,derskullegøredenstoreforskelforatfåseernemedishowet.det førstetiltagikampagnenvaratfindepååretstagline JoinUs,derogsåsymbolisererambitionenom involvering.detblevligeledesdetmestbrugtehashtagikampagnen,#joinus.somsupplementtil Eurovisionstv udsendelserblevfølgendemedierbrugt: Enhjemmeside Facebook 1
VK: Russisk baseret socialt medie a la Facebook Twitter 2
Crossmedia analyse 10.10.14. Mathilde Instagram:Profilen EurovisionSongContest YouTube 3
Crossmedia analyse 10.10.14. Mathilde Applikation GenereltvarFacebookdetmestpopulæremedieiforbindelsemedshowetefterfulgtafTwitteroginstagram. Præmis Præmissenforkampagnenvar,atseernevedhjælpafsocialemedierblevinddragetoginvolveret,sådeved hjælpafco creationrentfaktiskogsåvarmedtilatskabeshowet. Metahistorie Eurovisionerisingrundformenstortraditionsrigeuropæisksangkonkurrence.Hensigteneratsamle Europaéngangårligtogforsøgeatladesåmangeeuropæeresommuligttagedelifestlighederne.I2014 blevdettetydeligtmed#joinus,derlæggeroptil,atdesocialemedierkanbrugestilatsamledet europæiskefolkienmusikalskramme. Delhistorier Dervaretsocialtmedie actihvertafdetreshows detosemifinalersamtfinalen. Idenførstesemifinalehavdemanlavetverdensstørstevirtuellekor,dervha.ensærligteknologisamledeen masseklipmedmennesker,derhavdeindsungetkortil Onlyteardrops.Klippenevarsatsammen,sådet blevtilenhelsang,dermundedeudietfysiskkorpåsceneniselveshowet. 4
I den anden semifinale havde man opfordret folk til at indsende videoer, hvor de dansede i 15 sekunder. Disse videoer blev samlet til ét langt klip med dansende folk, og så mundede det ud i, at de samme folk dansede på scenen i showet iført det samme tøj som i videoen: I finalen havde man lavet crowdsourcing på de sociale medier, hvor man fik folk til at indsende deres bud på det ultimative Eurovision nummer primært på Twitter. Der kom også en idé på Facebook fra en tysker, der opfordrede til, at man kiggede frem i tiden og lavede noget futuristisk. Idéerne mundede ud i et act produceret af Nikolaj Cederholm med nogle mennesker på stiger og et Beethoven nummer. Beskrivelse af univers / worldbuilding Kampagnens univers er bygget op omkring en traditionel musikkonkurrence fra 1956. Universet bygger på en præmis, hvor de individuelle nationer kæmper sammen om at gå hele vejen med dén ene sang, der vinder. Alle nationerne samles under konkurrencen, og alle seere har en mulighed for at deltage i showet og verdenen. I år havde Danmark skabt et socialt univers, parallelt med showets univers. Pointen var at skabe et fællesskab omkring begivenheden, og samle flere loyale og engagerede seere og brugere end hidtil. Entusiasterne fik mulighed for at dykke ned i et historisk univers, og brillere med deres knowhow ved at kommentere i fora på tværs af landegrænser. I Eurovision universet, samles man om begivenheden man joiner festen, hvad enten det er for at kommentere på sceneshowet, sangene, backstage aktivitet eller sammenligne sig selv med artister. Det er underordnet, hvor meget baggrundsviden brugeren har om Eurovision man kan tage del i forskellige fællesskaber skabe en ny fankultur. Det var det der skete, da brugere skabte apps, hvor du kunne Conchita Wurst e dig selv og dine venner med det markante fuldskæg. Eurovision universet er en verden, hvor alle kan deltage, et fællesskab man selv opsøger og bidrager til, med den præmis og de rammer, der ligger i #JoinUs kampagnen. Medier/platforme, indhold/formater, brugeroplevelse/handling Platforme 5
Indhold/formater Brugeroplevelse/handling 6
Samspillet mellem elementerne Selve Eurovision showet er det bærende element og dermed kampagnens tentpole. Ambitionen med kampagnen er at få folk til at involvere sig i selve showet, hvilket de gør gennem forskellige entry points. I denne kampagne er der 7 forskellige touch points: En hjemmeside der for første gang var engelsksproget og dermed kunne samle hele eurovision universet på ét sted. På hjemmesiden havde alle deltagere en profil, hvorunder der også var links til deres profiler på de sociale medier. Tidligere har værtslandets hjemmeside været på modersmålet og dermed ikke særlig involverende for resten af deltagerlandene. Hjemmesiden blev taget i brug allerede i starten af kampagnen til indsamling af bidrag fra seerne og har været en bærende informationsportal hele vejen igennem. Eksempel på deltagerprofil: Facebook, hvor der blev skabt debat undervejs landene imellem ved at spørge ind til, hvad de synes om sangene. 7
VK som er et russisk baseret socialt medie a la Facebook, der primært bliver brugt i Rusland, Hviderusland, Kazakhstan, Uzbekistan og Ukraine. Med 55 millioner daglige brugere er det verdens 8. største sociale medie. Formålet med inkluderingen af VK er det samme som facebook, men fordi Facebook er et vestligt medie, kan VK i højere grad nå ud til de østeuropæiske Eurovision deltagere. Twitter, hvor der blev lavet updates op til showet og undervejs, der præsenterede de pågældende lande. Derudover blev der også motiveret til at stemme. Efter showet blev der lavet festlige memes, hvor kendte mennesker blev Conchita Wurst et. Angelina Jolie som Conchita Wurst: Der blev lavet 23.000 danske tweets på hashtagget #JoinUs. Der blev genereret 5,3 millioner tweets under finalen 10. maj. De debatter, der udviklede sig under showet, blev samlet og givet videre til showets kommentatorer, så de kunne inddrage det i deres kommentarspor. Dette medie blev altså primært brugt under selve showet. Instagram: Profilen Eurovision Song Contest har 58.000 følgere. Disse fulgte med i forberedelserne til showet og undervejs, blev der lagt billeder op af kunstnerne inden de gik på scenen. Instagram blev primært brugt til den yngre målgruppe, og var derfor et entry point til at nå den yngre målgruppe á la fangirls i 10 12 års alderen, der gerne ville være med backstage. YouTube blev bl.a. brugt til at opfordre til bidrag til verdens største virtuelle kor samt de bedste dance moves 8
App: der var ligeledes udviklet en app ifm. Eurovision. På app en kunne man stemme, læse mere om kunstnerne og deltagerlandene samt downloade numrene. Helt overordnet er målet med de forskellige medier at inddrage og involvere brugerne, så de føler, at de er en del af showet. Derudover har man taget det til næste stadie ved rent faktisk også at få nogle af bidragyderne til elementet med det bedste dance move med i selve showet samt til verdens største virtuelle kor. Showets kunstnere fik stillet en ipad til rådighed ifm. showet, hvor de blev opfordret og hjulpet til at opdatere. Anja Bechmanns teori om medietyper og tværmedielle relationer 9
Eurovision er blandt de største tv begivenheder nogensinde, og det er derfor ikke overraskende, at konceptet indeholder en masse forskellige medietyper og tværmedielle relationer. Det digitale grundlag har har gjort det muligt, at Eurovision kan gøre brug af mange medieplatforme (tv, computer, mobil, trykt reklame), som resulterer i mange medieprodukter (tv shows, applikationer, hjemmesider, tv shows, trykt tekst), der let kan nå brugerne via det veludviklede mediedistributionsnetværk (3G/4G). Samarbejdet og synergieffekten mellem ovenstående elementer resulterer i, at Eurovision i høj grad gør brug af cross media. De kommunikative relationer mellem platformene skaber en produktionsform, hvor synergieffekten er i fokus, hvilket øger brugerens opmærksomhed på Eurovision universet. Det giver også en mulighed for en stor handlefrihed blandt brugerne, samt en mulighed for at få en masse loyale fans og så stimulerer det den allerede eksisterende fanskare. Cross promotion er en forudsætning for, at synergieffekten kan opnås. Det er måden, hvorpå platformene kan bindes sammen, og det en nødvendighed for, at brugerne kan skifte mellem de pågældende platforme. Navigationel tværmedialitet er et greb, der kan bruges til at styrke cross motion hensigten. Helt konkret bruger Eurovision det, når der i tv showet henvises til platformene via et #JoinUs på skærmen eller med en direkte opfordring fra værterne. Derudover bruges der en vejledende tværmedialitet, når der forklares, hvordan brugerne kan udnytte de forskellige platforme hvilket også styrker den ønskede synergieffekt. Den konceptuelle tværmedialitet kommer til udtryk via logoet, sloganet og grafikken, der er gennemgående på alle platforme. Derudover er Eurovisions jingle stadig den samme som det første show i 1956. Til gengæld skifter Eurovision logo, slogan og grafik hver eneste år et tiltag, der langt fra styrker den konceptuelle tværmedialitet (med mindre man mener, at det er en del af Eurovisions gennemgående koncept). De senere år har Eurovision implementeret, at brugerne kan skabe indhold til (aktør)platformene blandt andet på det først nu nævnte youtube. Tiltaget har været en stor succes, hvilket må give udtryk for en stor gruppe flermedielle brugere (og et veludviklet digitalt grundlag). I udgangspunktet skal Eurovision også kunne rumme de monomediale brugere, men i og med at hele konceptet er drevet af en endelig afstemning, kan man ikke få samme oplevelse, hvis man kun forholder sig til tv mediet, og ikke stemmer via sin telefon/tablet. Målgruppe(r) i forhold til delelementer og entry points Delelementerne i den danske Eurovision som beskrevet ovenfor af tre sociale media acts med et kor af indsendte sange, 15 sekunders indsendt og udvalgte danse videoer og crowdsourcing af det ultimative Eurovision nummer vha. de sociale medier. De forskellige entry points skabte en større målgruppe, end hidtil under præmissen: Det mest involverende Eurovision nogensinde. Gay segmentet er et omdiskuteret segment i de forskellige Eurovision lande. I Danmark var vi de første til at tillade registrerede ægteskaber for homoseksuelle, og under Eurovision i Danmark blev der arrangeret masse vielser af homoseksuelle i Operaen på Refshaleøen nær showet. 10
Eurovison entusiasterne har fået deres eget univers på nettet. Websiden er deres entry point, hvor de har mulighed for at gå på opdagelse i baggrund, og for første gang yde deres bidrag til showet og lære deltagerne fra de forskellige lande at kende. Sitet lever endnu med web TV fra årets show og arkivmateriale fra tidligere års Eurovision. Instagram blev benyttet under Eurovision som entry point for unge piger, Tween segmentet. Her kunne de bruge hashtaggget og tagge sig selv, samtidig med at man kan følge med i showet backstage hos kunstnerne og under festlighederne, hvor deres alder afholder dem fra at være med. Twitter er et flittigt benyttet medie af trendsættere og meningsdannere. De aktiveres explicit til at dele deres mening live under showet, og dele dem med deres netværk og følgere. Hidtil har kommentatoren på Eurovision været Jørgen De Mylius, en kendt Eurovision stemme men i år havde man inviteret DR musikanmelder og vært, Henrik Milling og en modeblogger til at kommentere på slagets gang. Et helt nyt segment, der favner trendsættere blandt mode og musik var aktiveret og inviteret til at kommentere. Familier sidder og ser TV transmissionen, ringer, sms er eller benytter apps til at stemme på sangene. Familierne aktiveres af en explicit cultural activator, det bliver sagt og vist med skilte under showet, hvordan familierne afgiver deres points. Værterne Også værterne af Eurovision showene udfylder en overordnet rolle i forhold til målgrupper. Nikolaj Koppel er med sit sydeuropæiske, mørke, klassiske udseende valgt for den del af Eurovision seeren. Pilou Asbæk er den nordiske, friske unge fyr, han er valgt til den nordeuropæiske seer. Lise Rønne er den varme, folkelige, favnende samler af trekløveret. Smilende, rar og likeable, forener hun de tre værter som deres kvindelige pendant. VisitDenmark har været en ekstra spiller i forbindelse med Eurovision TV transmitteringerne. Forud for showet og i reklamepauserne, er VisitDenmark og TDC gået sammen om reklamefilm, der skal vises i otte forskellige lande, heriblandt Rusland. VisitDenmark har ydermere været med til at arrangere fester og visninger i forbindelse med begivenheden i byer som London, Hamborg, Milano, Moskva, Stockholm, Oslo, Washington og Sydney. Med samme slogan #JoinUs, har disse tiltag ramt 20 30 årige Eurovision entusiaster og Gay segmentet ved at holde nogle af arrangementerne på kendte Gay klubber. SWOT analyse i forhold til brugerinvolvering og deltagelse: 11
Strength: Eurovision er et mega stærkt brand. Gennem snart 60 år har konceptet samlet (næsten) hele Europa, og både seertallene og brugerinvolveringen er steget år for år. Begivenheden kan sammenlignes med verdens allerstørste tv sportsbegivenheder (EM, VM, OL), der slår seerrekorder gang på gang især på grund af den digitale udvikling, der gør det muligt for flere og flere verdensborgere at følge med. Fordi, at så mange lande tager del i Eurovision festlighederne, er der en stor gruppe af mennesker, der følger med i deres respektive lands rolle og der er også opbygget en decideret fanskare. Fan Media afsnit på Eurovisions hjemmeside, hvor alle uofficielle fansider er samlet: Weakness: I og med, at Eurovision er et klart defineret koncept, kan det være en udfordring at ændre på det. Det er en tilbagevendende begivenhed og mange samles om Eurovision showet hver eneste år, på samme måde, som de samles om juletræet. Umiddelbart er det en styrke, at Eurovision kan defineres som en traditionsfyldt begivenhed, men omvendt kan det også skabe en konservativ barriere, der kan være svær at nedbryde. Hvis man eksempelvis vil implementere en ny afstemningsmetode som eksempelvis den nyligt introducerede app kan man møde modstand hos brugerne, der ikke er villige til at ændre på traditionen, men foretrækker at gøre som de altid har gjort det. Derudover kan den store inkludering af mange lande også ende som en svaghed i forbindelse med brugerinvolvering: Der er en masse love, restriktioner og sproglige misforståelser på tværs at de mange europæiske lande, hvilket gør det svært at samle alle under én app. Det endte med at UK ikke kunne stemme, hvilket selvfølgelig resulterede i masser af dårlig internet stemning: 12
Opportunity: Der er ingen tvivl om, at der er masser er muligheder for at kunne involvere Eurovision brugere i en større grad, end der er set tidligere. I og med at flere og flere bliver vant til at bruge sociale medier og apps i forbindelse med tv shows, bliver de tidligere tv traditioner nedbrudt, og på den måde vil brugerne også acceptere cross media tiltagene som en del af oplevelsen. Det har vist sig, at sms afstemnings involveringen har været nedadgående, og derfor ligger der også en masse muligheder i at bruge interaktive elementer til at rette op på den nedadgående kurve. Threat: Den helt store brugerinvolverings trussel ligger i, at Eurovision ikke har særlig stor kontrol over, hvordan brugerne benytter sig af cross media elementerne. I en lille skala er det set i forbindelse med Allan gate i Vild med dans, hvor mange brugere undergravede programmets præmis om at finde den bedste danser, og i stedet valgte at sende ukritiske stemmer i folkehelten Allan Simonsens retning. Allan Simonsens Vild Med Allan facebook fanside: Det samme kunne sagtens ske i Eurovision, for så snart at der gives en større handlefrihed til brugerne, bliver der også lagt en stor grad af tillid til dem, fra Eurovisions bagmænds side en tillid, der let kan misbruges, og ende med, at Eurovision ikke bliver det, som det er tænkt til at være. 13
Interaktive elementer og brugerkontrol: Eurovision kampagnens formål var at skabe interaktion blandt seere i Eurovision landene og blive en del af traditionen. Som bruger havde du mulighed for at deltage i begivenheden fra stuerne. Showet henvendte sig aktivt til seeren via. skilte, kommentatorer og værterne, og opfordrede til at deltage aktivt en explicit activator. Ved hjælp af smartphones og tablets var det muligt, at kommentere live på showet, interagere med kommentatorerne og dermed afviklingen af showet. De små videoklip af korsang kunne man sende ind på forhånd, og dermed var en interaktiv oplevelse skabt mellem brugeren, der sang, sendte og var med i det interaktive kor på scenen. Ikke nok med den åbenlyse måde at deltage på, havde man skabt et undersite Eurovison MatchMaker, der med en række spørgsmål kunne give brugeren svaret på, hvilket band eller artist man matchede bedst med. Eurovision match : Denne tværmediale platform blev skabt for at samle brugerne i Eurovision universet og hvis det ikke er baggrund nok at vide, hvem man matcher med, ligger historien om de fleste kunstnere gennem årene samlet på hoved hjemmesiden. Denne form for 2nd screen activating, skal brugeren selv vælge. De opfordres explicit, samtidig med, at kunsterne live under showet fik uddelt tablets, så alle kunne joine legen. Spillene og apps blev der reklameret for både på hjemmesiden og under showet. På hjemmesiden finder man direkte links til fri download på Itunes App Store eller Android Market, enten under en fane i hovedbjælken eller nederst på siden med de velkendte logoer ydermere opfordres brugeren til at være med, da det oplyses, hvor mange, der har downloadet indhold til deres tablet eller smartphone. Her har kampagnen fået fat i et segment, der normalt bevæger sig på disse sociale medieplatforme, brugeren oplyses konstant om muligheden for at joine. Reklame for Eurovision applikationen: 14
Eurovision Song Contest relateret til Henry Jenkins Seven principles of transmedia storytelling For at kunne skabe det mest involverende Eurovision show nogensinde, skabte man et transmedialt, virtuelt univers på nettet og de sociale medier mens hovedplatformen, var de tre TV transmitterede Eurovision shows live fra B&W hallerne. Det knap 60 år gamle Eurovision Song Contest er en fast begivenhed, den beror på serialitet, med sine egne traditioner for de deltagende lande. Det er et prestigefyldt moderskib, der har fungeret på samme måde siden første gang det blev afholdt. I forhold til Harry Jenkins, er selve showet det, vi kender, den kendte verden der giver os continuity. Multiplicity derimod, betyder, at man skaber en alternativ genfortælling af begivenhederne i en alternativ storyline. For seeren af Eurovision Song Contest, har hver nation haft sin egen afstemning og bud på en vindersang. Det Melodi Grand Prix den samme fortælling, skaleret ned til den enkelte nation. Når den danske udgave af Eurovision har benyttet sig af alternative fortællinger af den samme Eurovision historie, sker det i de små postkort, hvor vi kommer tættere på artisten fra hvert land. Det er en forhistorie og fortælling om den kunstner, der repræsenterer landet, en fortolkning af den samme historie samtlige nationers håb på, at deres bud på vindersangen ender med flest point. Henry Jenkins taler om begrebet immersion, der handler om de muligheder seeren får tilbudt for at leve sig ind i en verden eller en karakter. Kampagnen tilbød seeren en deltagerprofil på nettet, som beskrevet i introduktionen. Her kunne fans grave dybere i deltagerens sangtekst, se flere billeder, læse deltagerens personlige baggrund, og blive ledt videre i de sociale medier med eks. Facebook links. Når man har fået lov til at synke ned i dette Eurovision univers, giver det anledning til at tage en del af det ud og ind i brugerens egen virkelighed. Jenkins kalder det, at tage elementer fra en fiktiv verden, ud i den virkelige verden, for extrability. En hel fane under hovedbjælken hedder shop, og underemnerne er en henvisning til Itunes Store, Google Play og Spotify. Betalingssider, der giver adgang til sangene. Ud over denne henvisning, har man lavet en ekstern hjemmeside, en webshop, med Eurovision merchandise og audiovisuelle produkter alt sammen med kampagnens slogan Join Us. Merchandise fra Eurovisions webshop: 15
Ud over, at selve kampagnen, har en deltager som vinderen, Conchita Wurst, med hendes markante skæg, affødt en række apps, bl.a. Wurstify, hvor skægget sættes på en selfie. Muligheden for at synke ned i en virtuel Eurovision verden og købe elementer fra denne verden med til din egen virkelighed, er en del af at skabe et Eurovision univers. Jenkins taler om, at man bygger et univers, med en afgrænset verden. Fordi denne knap 60 år gamle tradition ikke har ændret sig synderligt, er man ikke i tvivl om, hvad der sker i Eurovision universet; det er bygget op omkring samme måde at stemme på, samme jingle, samme præmis (ved at vinde ESC, vinder man retten til at afholde året efter) og efter samme regelsæt. Continuity værdien i Eurovision, er det, der gennem tiden har skabt universet, og for hvert år videreudvikles, ligesom Danmark har gjort det som verdens største sociale show. Den danske Eurovision kampagne #JoinUs, er bygget op omkring deltagelse fra deltagerlandenes seere på de sociale medier. Hele europa er en del af de sociale verden, hvert land eksisterer på andre platforme de har deres egne twitter profiler, apps uden for den danske kampagne, og som forklaret i indledningen, har det russiske sociale medie, VK, sin egen platform af alle østeuropæiske seere. Når det enkelte land kommenterer live på showet ved hjælp af Twitter, deltager det pågældende land aktivt, Eurovision rykker tættere på og man kan forestille sig, at mediekulturen i det pågældende land, gør det vedkommende for seeren det, Jenkins vil kalde subjectivity. Denne subjektivitet man opnår ved at lave en lokal twitterprofil, og kommentere på showet med andre øjne, end moderskibet, det danske TV show gør det. Det kommer tættere på, og man opfordres til selv til at tage action. Man får mulighed for at lade følgere vide, hvad man synes om showet live fra sin egen twitter konto, indsende en fan video af en dans som bidrag til showet, Conchita Wurste hinanden, sende Wurst meme og sammenligne sig selv med kunstnerne. Som Head of Show, Jan Lagerman Lundme og digital redaktionsleder, Søren Bygbjerg fortæller, at digitale brugere ikke bruger de sociale platforme til at høre, hvad andre tænker men for at slå tiden ihjel. Brugerens egen bruger performance, bliver ifølge Lundme og Bygbjerg aktiveret, når selve TV transmissionen ikke udfylder behovet for underholdning hos seeren. Det er netop denne bruger performance, der skaber et fællesskab når en gruppe af venner, familie lign. er sammen om at skabe en ny oplevelse ud fra Eurovision universet. 16
Overordnet har den danske Eurovision kampagne #JoinUs haft til formål at være det mest involverende for resten af europas seere, nogensinde. Det, der skal få kampagnen til at lykkedes, er ved at gøre hashtagget til det, der samler os kampagnen er en cultural attractor på tværs af landegrænser og kulturer. Seeren opfordres explicit i udsendelsen, til at tage aktiv del i udbuddet af tilbud på de forskellige medieplatforme, hvilket resulterer i en stor spreadability. Venner, familie, netværk tagger hinanden i tweets, instagram billeder, kommentarer og audiovisuelle indlæg på de sociale medier og øger dermed interessen omkring selve hovedbegivenheden, de tre TV transmitterede shows. Når Eurovision på trods af det brede, hurtige engagement hos mange brugere, alligevel er en begivenhed og et univers, man kan gå i dybden med, skyldes det traditionen i brugerens bevidsthed. Siden 1956 har det været en årlig national begivenhed af kulturelle traditioner og stolthed. Det er muligt at dykke ned i historien bag, blive ekspert i Eurovision historien der er, som Jenkins forklarer, drillability i eventet og den danske kampagne. Den danske kampagne på websiden, giver brugeren adgang til reklamefilm om Danmark, historien bag Eurovision og de aktuelle historier om året event alt sammen på engelsk, så den er tilgængelig for alle nationer. Mål og succeskriterier Målet for showet og kampagnen var at skabe det mest involverende Eurovision nogensinde. Vi mener i den grad, at det lykkedes qua den høje andel af co creation og inddragelse af seerne. Eurovision har haft et ønske om, at involvere brugerne, hvilket de rent faktisk har formået at gøre i praksis. Det er lykkedes med deres co creation, hvor de har fået seerne til at indsende bud på deres lands flag, klip med folk der danser, klip med inputs til det virtuelle kor og bud på den bedste Eurovision sang. Over 50 lande har indsendt videoer til showet, hvilket må siges at være et ret højt tal, idet kun 37 lande deltog i selve showet. Det i samspil med afstemningerne gør, at seernes input har påvirket showet i høj grad. Derudover er der analyseret på brugen af de sociale medier. Der blev sendt 5,3 millioner tweets under finalen, og 36 % af seerne brugte nettet undervejs, hvoraf 15% brugte det i relation til Eurovision showet. Alene i Danmark blev der skrevet 23.000 danske tweets. Alt i alt mener vi derfor, at Eurovisions mål om det mest involverende show nogensinde er nået. 17