Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.00 7(7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads. 0 5 10 15 20 25 30 Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 23 > viden og kompetencer I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander igen i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer. er i år avanceret til førstepladsen i forhold til viden og kompetencer. er specielt stærk på forskningsområdet og ligger også i front på patentansøgninger. Endelig scorer også i toppen på innovationsområdet. rykker ned på andenpladsen i år lige efter. har satset massivt på uddannelsesområdet gennem flere år, hvilket betyder, at stort set alle nere får en ungdomsuddannelse, og en stor del tager også en videregående uddannelse. Kvaliteten af uddannelsessystemet er også på et højt niveau målt i forhold til s PISA-resultater, hvor ligger blandt de bedste lande. nerne har især prioriteret de tekniske og naturvidenskabelige fag og uddanner derfor mange unge med disse kompetencer. Danmark hører stadig til blandt de bedste lande i inden for viden og kompetencer. Vi scorer højt på efteruddannelse og innovation og ligger blandt de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Set i lyset af de høje danske omkostninger på uddannelsesområdet burde kvaliteten og kompetencerne også ligge i top. PISA-resultaterne vidner dog om, at en stor del af børnene i folkeskolen ikke opnår funktionelle kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Kompetencer som er essentielle for det videre uddannelsesforløb og dermed for vidensniveauet generelt i samfundet. En anden udfordring for Danmark er, at mange unge er længe om at komme i gang med og færdiggøre deres uddannelse, hvilket betyder, at danskerne generelt er ældre end i andre -lande, før de står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Side 24 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.01 8(9) Danmark (2006) (2007) (2007) (2007) Samlede investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 Investeringer i forskning og udvikling er, ikke mindst i et land som Danmark, en afgørende forudsætning for en stærk position i den globale konkurrence. Det gælder både private og offentlige investeringer. indtager, som nyt medlem af, førstepladsen i år med knap fem procent af BNP. har længe investeret betydeligt i offentlig forskning og udvikling, hvilket har resulteret i, at mange globale virksomheder har valgt at placere forskningscentre i landet. Danmark rykker en plads frem til en ottendeplads. Vi bør stræbe efter et endnu højere niveau i de samlede investeringer. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0 1 2 3 4 5 Pct. af BNP > 2.02 (2007) (2007) (2006) (2007) 11(11) Danmark (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2007) (2005) (2007) Offentlige investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP, 2008 For at sikre et højt vidensniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes i år af, og. er særlig interessant, da landet over en kortere årrække har løftet de offentlige forskningsinvesteringer markant. s økonomi har samtidig undergået en imponerende udvikling. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling i 2008 ligger lige under 0,7 procent af BNP, hvilket er en smule lavere i forhold til året før. Danmark fastholder dog placeringen som nummer 11 blandt -landene. Danmark har en målsætning på området om, at investeringer skal udgøre én procent af BNP i 2010 og fremover. Alt tyder på, at dette mål realiseres. Det er værd at bemærke, at målsætningen er den samlede offentlige forskningsindsats, herunder også forskning på offentlige institutioner finansieret af private og udenlandske kilder. Kilde Database, Main Science and Technology Indicators 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 25 > > 2.03 (2008) (2007) (2008) 8(6) Danmark (2007) (2007) (2007) (2008) (2008) (2006) (2007) (2002) (2007) Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2009 Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er i vækst over hele kloden. Offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og er de lande, der investerer mest fra offentlig side inden for dette felt. Det skal dog bemærkes, at netop disse lande satser på en bredere vifte i energiforskning og -udvikling, der både dækker grønne og mere traditionelle teknologier. Danmark investerede i perioden 0,44 promille af BNP i forskning og udvikling af energiteknologier, hvilket rækker til en ottendeplads. Grøn energi og energieffektivitet har i mange år været en af Danmarks styrkepositioner, men mange andre lande har også fået øjnene op for mulighederne på dette område. Konkurrencen om markedsandele er derfor skærpet og lægger pres på de danske aktører på området. Kilde IEA, IMF og DI-beregninger 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Andel af BNP (promille) > 2.04 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2008 13(15) Danmark * * Uddannelse af dygtige forskere er en central konkurrenceparameter for tiltrækning og fastholdelse af private investeringer i forskning og udvikling. Desuden styrker det virksomhedernes konkurrenceevne generelt og er naturligvis en forudsætning for en stærk offentlig forskning. Det gælder ikke mindst forskere uddannet inden for teknik og naturvidenskab. har i 2008 indtaget førstepladsen foran, som lå nummer et året før. Danmark rykker to pladser frem til en 13. plads i år. Det må forventes, at Danmark over de kommende år vil rykke yderligere frem på listen, da der i de senere år er sket en markant forøgelse af antallet af igangsatte ph.d-uddannelser. Det gælder ikke mindst inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. * Befolkningstal kommer fra s database. Kilde Eurostat, Database og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Fuldførte Ph.d'er i 2008 inden for teknisk- og naturvidenskab pr. 1.000 indbyggere i alderen 25-34 år
Side 26 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.05 Kvaliteten af forskningsinstitutioner, 2009-2010 (gns.) 11(6) Danmark Indien En høj kvalitet på landets forskningsinstitutioner er med til at sikre et højt niveau af forskningen og gør det samtidig lettere at tiltrække udenlandske studerende og forskere samt investeringer i forskning og udvikling. og deler førstepladsen på dette område. er et af de nye lande, og den flotte placering hænger utvivlsomt sammen med landets massive investeringer i forskning og udvikling gennem de seneste år samt at forskningsindsatsen i høj grad prioriteres på forskningsområder, som gør det attraktivt at placere privat forskning og udvikling i landet. Danmark rykker ned i forhold til sidste år, og ligger nu på en 11. plads. En del af forklaringen skyldes formodentligt, at virksomhederne savner større erhvervsrelevans i prioriteringen af forskningen. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF survey 2010 0 1 2 3 4 5 6 7 Indeks 1-7 > 2.06 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, 2009-2010 (gns.) 7(5) Danmark Et stærkt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet. Sam tidig er det naturligvis en vigtig vej til overførelse af ny viden mellem virksomheder og universiteter. og indtager igen i år henholdsvis første- og andenpladsen efterfulgt af og på en delt tredjeplads, som de lande hvor forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv fungerer bedst ifølge virksomhedsledere i landene. Danmark rykker to pladser tilbage og lander på en syvendeplads. Det er vigtigt, at vi i Danmark gennem prioritering af forskningsindsatsen og eliminering af barrierer for forskningssamarbejdet har betydelig fokus på at styrke dette samarbejde. Indien Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF survey 2010 0 1 2 3 4 5 6 7 Indeks 1-7
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 27 > > 2.07 10(3) Danmark Indien Videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv, 2010 Forskning er vigtig for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne og ind i virksomhederne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets konkurrenceevne. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i de forskellige lande oplever, at der finder en stærk overførsel af viden sted mellem universiteter og erhvervslivet. bevarer sin førsteplads med og som nye på anden- og tredjepladsen. Danmark rykker syv pladser tilbage og ender på en 10. plads i år. Danmark er således ikke bare "overhalet" af to nye lande på listen, men er også faldet tilbage i forhold til en række af de øvrige lande. En del af årsagen kan være, at virksomhedslederne efterspørger mere erhvervsrelevant forskning i Danmark. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedsledere i landet oplever en høj grad af videnoverførsel mellem universiteter og erhvervsliv. Kilde IMD Survey 2010 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indeks 0-10 > 2.08 6(5) Danmark Europæiske patentansøgninger, 2009 Antallet af europæiske patentansøgninger giver en indikation af, i hvor høj grad virksomhederne i landet betragter de europæiske lande som (nøgle)markeder for deres innovative produkter og processer. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest europæiske patentansøgninger pr. millioner indbyggere. har tiltrukket mange virksomheder, inden for de mest patentaktive sektorer, herunder medicinalvirksomheder. Tiltrækningen af disse virksomheder skyldes flere faktorer, herunder en kombination af lave skattesatser, forskerordninger, selskabsretlige forhold, infrastruktur og beliggenhed. Danmark ligger i år på en sjetteplads og placerer sig desuden væsentligt højere end de efterfølgende lande, hvilket samlet set gør det til en acceptabel placering. Anm. Et europæisk patent dækker over et patent opnået ved ansøgning til den europæiske patentorganisation, EPO. Patentet gælder i de enkelte lande, hvis landet designeres af virksomheden i ansøgningen, og hvis ansøgningen oversættes til det pågældende lands sprog. Kilde European Patent Office, Annual Report 2009 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Ansøgninger pr. mio. indbyggere
Side 28 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.09 8(9) Danmark Indien Triade-patentfamilier, 2007 Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Triadepatenter udtages af virksomhederne for at sikre en bred international beskyttelse på tre af verdens vigtige markeder., og ligger endnu engang i top i forhold til denne type patenter. For alle tre landes vedkommende er der tale om vidensamfund med fokus på brancher, hvor patentering er hyppig, herunder teleindustrien, medicinalindustrien og højteknologi generelt. Danmark har øget sin andel af triadepatenter i forhold til året før og rykker en plads frem til en ottendeplads. Danske triadepatenter udtages typisk for produkter og services, der konkurrerer om afsætning på det globale marked, hvilket fordrer en bred patentbeskyttelse i, Europa og. Danmarks score ligger over både Eurozone- og -gennemsnittet. Kilde Factbook, 2010 0 20 40 60 80 100 120 Antal pr. mio. indbyggere > 2.10 Innovationsperformance, 2010 3( ) Danmark I en verden med hård international konkurrence er vedvarende fornyelse, udvikling og innovation af produkter, services og processer en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. European Innovation Scoreboard består af 25 specifikke samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke målinger, der samlet giver en indikation af landets innovationsevne. Målingerne omfatter blandt andet antal patenter, innovationsudgifter og mindre virksomheders lancering af nye produkter og ydelser. ligger også i år i front på innovationsområdet. Danmark placerer sig på en tredjeplads. Det er i særlig grad de forskningsbaserede indikatorer, der trækker Danmark højt op på ranglisten, herunder patentansøgninger, publicering af videnskabelige artikler og indtægter fra patenter og licenser. Til gengæld viser undersøgelsen, at Danmark har udfordringer i forhold til adgang til venture kapital, investeringer i innovation og salg af nye produkter og services. Anm. European Innovation Scoreboard har ændret opgørelsesmetode. Resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige med Globaliseringsredegørelsen 2010. Kilde European Innovation Scoreboard, Summary Innovation Index 2010 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Indeks 0-1
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 29 > > 2.11 s PISA-undersøgelse, 2009 16(15) Danmark (Shanghai) Eurozone Læsefærdigheder Matematiske kompetencer Naturvidenskabelige kompetencer s Pisa-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Disse basale kundskaber er en forudsætning for at kunne fortsætte videre i uddannelsessystemet. indtager stadig en topposition, når man kigger samlet på de tre typer af kompetencer. ligger også fortsat nummer to, mens tredjepladsen i år indtages af, som rykker hele fire pladser frem. De danske PISA-resultater har afdækket det meget bekymrende faktum, at der inden for alle tre fagområder er mellem 15 og 17 procent af børnene, der ikke opnår funktionelle kompetencer. Folkeskolen giver således ikke disse børn de evner, der skal til for at kunne gennemføre en videre uddannelse. Danmark har ligeledes problemer i toppen, hvor færre børn opnår topscore i Pisa i forhold til gennemsnittet i. Shanghai-regionen i imponerer ved at overgå samtlige -lande på alle tre områder. Anm. Landene er rangordnet efter den samlede score på alle tre felter. Kilde PISA 2010 og DI-beregninger 350 400 450 500 550 600 650 PISA score > 2.12 16( ) Danmark Andel af befolkningen på 25-34 år med en ungdomsuddannelse, 2008 Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. tager for femte år i træk førstepladsen. Her har knap 98 procent af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Omkring 85 procent af de 25-34-årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Regeringens målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Blandt vækstøkonomierne udmærker sig ved at have et højt uddannelsesniveau. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger 0 20 40 60 80 100 Pct.
Side 30 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.13 Forskel i andelen med ungdomsuddannelse mellem to generationer, 2008 11( ) Danmark Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer indikerer, i hvor høj grad vidensniveauet i landet er stigende. En stor forskel vidner om, at den yngre del af befolkningen bliver bedre uddannet end den ældre. Et stigende vidensniveau er afgørende i den globale konkurrence. Derfor er det nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet i landet. Også på denne parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser, mens og ligger i bunden. I disse lande bliver den yngre generation dårligere uddannet end den ældre. Danmark ligger i årets Globaliseringsredegørelse på en 11. plads. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger -10-5 0 5 10 15 20 25 30 Forskellen mellem andelen af 25-34-årige og 45-54-årige med en ungdomsuddannelse i pct. point > 2.14 7( ) Danmark Andel af befolkningen på 25-34 år med en videregående uddannelse*, 2008 Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af befolkningen får en videregående uddannelse. I år overhaler på førstepladsen og indtager dermed endnu en førsteplads på uddannelsesområdet. I har knap 58 procent af de 25-34-årige en videregående uddannelse. har satset massivt på uddannelse gennem flere år, og det har givet dem solide resultater på området. Danmark lander i år på en syvendeplads med lidt over 43 procent. Regeringens målsætning er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015. Igen ligger på niveau med de bedst placerede -lande og har altså et højt uddannelsesniveau blandt den yngre befolkning. *Videregående uddannelse omfatter både lange, mellemlange og korte videregående uddannelser. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger 0 10 20 30 40 50 60 Pct.
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 31 > > 2.15 13( ) Danmark Forskel i andelen med videregående uddannelse mellem to generationer, 2008 I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger endnu engang i front på denne parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er der også en større del af de yngre generationer, der får en videregående uddannelse, men forskellen er ikke markant. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Der har været uregelmæssigheder i indberetningerne til fra dansk side, derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte med dem fra sidste år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger -5 0 5 10 15 20 25 30 35 Forskellen mellem andelen af 25-34-årige og 45-54-årige med en videregående uddannelse i pct. point > 2.16 Andel af dimittender fordelt på fag, 2008 (2007) 24(20) Danmark (2007) Eurozone Ingeniør- og teknisk videnskab Naturvidenskab inkl. landbrugsvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres aktiviteter. har den største andel af tekniske og naturvidenskabelige dimittender efterfulgt af og. Dimittender med netop disse kompetencer er eftertragtede i mange virksomheder. I Danmark er der stadig relativt få dimittender inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Danmark indtager i år en plads som nummer 24. Hvis Danmark skal forbedre sin placering, er det nødvendigt, at der bliver satset mere på, at børnene i folkeskolen får forbedret matematik og naturfagsundervisningen, så de får større interesse for netop disse fag. Anm. Data omfatter mellemlange og lange videregående uddannelser. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger 0 20 40 60 80 100 Pct.
Side 32 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.17 (2003) (2005) (2005) (2005) (2004) (2005) (2005) 22( ) Danmark Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2006 Den personlige gevinst ved at gennemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor attraktivt det er for de unge at tage en videregående uddannelse. ligger i front på denne parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering helt i bunden som nummer 22. Danmark er dermed det land i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Bemærk, at har ændret opgørelsesmetode på denne indikator, hvilket betyder, at det ikke er muligt at sammenligne data direkte med sidste års Globaliseringsredegørelse. Kilde, Education at a Glance 2010 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 USD NPV > 2.18 Udgifter til uddannelse pr. elev, 2007 5(5) Danmark (2006)* * * Eurozone Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielle for konkurrencedygtigheden på sigt. ligger igen i år i spidsen efterfulgt af og. Danmark ligger fortsat nummer fem og hører dermed til i toppen blandt landene, når det kommer til udgifter pr. elev. Det er positivt, at Danmark investerer massivt i uddannelse, men det er et problem, hvis denne investering ikke skaber tilstrækkelige resultater i form af øgede kompetencer og høj kvalitet, der kan matche og overgå de øvrige lande. * Udgifter til grundskole er indeholdt i ungdomsuddannelse Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Data dækker over alle udgifter betalt af uddannelsesinstitutionen, herunder eventuelle udgifter til måltider, transport og bolig. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 USD pr. elev
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 33 > > 2.19 Udgifter til uddannelse som andel af BNP, 2007 (2006) 5(5) Danmark (2008) Grundskole og Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. Det er dog vigtigt at sikre kvalitet for pengene., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. Årsagen er til dels, at disse lande har en stor privat medfinansiering på uddannelsesområdet, specielt på de videregående uddannelser. Danmark indtager fortsat en femteplads. Ser man isoleret på udgifter til grundskole og ungdomsuddannelse, ligger Danmark på en andenplads efter. Vi ligger dermed blandt de lande som bruger flest penge på uddannelse både som andel af BNP og pr. elev. Eurozone Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance 2010 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Pct. af BNP > 2.20 (2006) (2008) 6(5) Danmark * ** * * * * ** * * *** * * * */*** Eurozone Udgifter til videregående uddannelse som andel af BNP, 2007 Lån Subsidier Offentlige udgifter Private udgifter Tilstrækkelige midler til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvaliteten af uddannelserne., og er blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse, når både offentlige og private udgifter lægges sammen. Danmark ligger i år i toppen blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på hele det videregående uddannelsessystem. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet sjetteplads. Det skal bemærkes, at Danmark anvender en relativ stor andel af BNP på SU i forhold til de øvrige lande. Midlerne til de videregående uddannelser bør i højere grad prioriteres på indhold og kvalitet frem for på forsørgelse af de studerende. * Der bruges ikke offentlige udgifter på lån ** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til lån *** Der er ikke opgivet data for offentlige udgifter til subsidier Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance 2010-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. af BNP
Side 34 Viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.21 Efteruddannelse, 2009 1(2) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig behovet hos virksomhederne og samfundet generelt. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark ligger helt i top i forhold til efteruddannelse. Således har over 30 procent af befolkningen i alderen 25 til 64 år deltaget i et uddannelses- eller træningsforløb i løbet af den seneste måned. Den danske placering skal ses i lyset af en lang tradition for efteruddannelse i Danmark, men hænger også sammen med at relativt mange unge i Danmark, ikke når at afslutte deres uddannelse, før de fylder 25 år. Anm. Tallet dækker over al form for træning og uddannelse og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey 0 5 10 15 20 25 30 35 Procent af befolkningen fra 25 til 64 år som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger > 2.22 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2008 (gns.) 13(15) Danmark Undervisningen i grundskolen (Folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb, som eksempelvis læse- og regnefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Et højt timetal er med til at højne det faglige niveau. ligger i top som det land, der har flest undervisningstimer, efterfulgt af og. Danmark ligger nummer 13 i år og rykker dermed to pladser frem. Danmark ligger dog stadig under både - og Eurozone-gennemsnittene. Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Kilde Education at a Glance 2010 og DI-beregninger 400 600 800 1000 1.200 Timer
Sådan ligger landet Viden og kompetencer Side 35 > > 2.23 15(15) Danmark Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, 2007 En hurtig gennemførelse af videregående uddannelse er med til at sikre en større arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre og andelen af ældre i befolkningen stiger., og er de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, når de er 25 år. I Danmark var lidt over 40 procent af de unge 25 år eller yngre, da de havde gennemført en videregående uddannelse i 2007. Det er lidt højere end året før. Vi tilhører dog stadig den tunge ende sammenlignet med de øvrige -lande på dette punkt. Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Kilde Økonomi- og Erhvervsministeriet 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse