Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion I årtierne omkring 1900 fremkom en ny pædagogisk strømning på baggrund af en nyopstået interesse for børnepsykologi og med international inspiration. Denne nypædagogik var ikke en ensartet formuleret tilgang til undervisning, men bestod af en række nye metoder og en ændret opfattelse af, hvordan læreren burde omgås børnene i undervisningen. En af metoderne var anskuelsesundervisning, der ofte forbindes med de store ofte smukke og farvestrålende anskuelsestavler. Anskuelsesundervisningen benyttede sig dog ikke kun af tavler, men også af egentlige genstande og modeller, og målet var at udvikle barnets sanser, ordforråd og logiske tænkning på baggrund af samtale med læreren om den enkelte ting eller billede. Andre elementer i nypædagogikken var en bevidsthed om, at børn opfattede og reagerede på andre måder end voksne, og at deres begreber, koncentration og evner til at lære var i rivende udvikling i skolealderen. Nypædagogerne interesserede sig derfor bl.a. for, hvordan praktiske fag kunne bidrage til udvikling af barnets personlighed, de lavede spørgeskemaundersøgelser for at kortlægge børns almenviden på bestemte alderstrin, og de gjorde ofte op med traditionelle metoder som udenadslære og fysisk straf. En anden tidstypisk ting var koblingen til den videnskabelige børnepsykologi og udviklingsteorien, der gav nypædagogerne alternative forklaringsrammer til at forstå børns adfærd, følelser og evner. Anskuelsestavler er betegnelsen for de store og ofte farvestrålende billeder, der blev udbredt i danske skoler fra anden halvdel af 1800-tallet og var almindelige langt op i 1900-tallet. Selvom der var forskel på skolernes udstyr, så var det også i ældre tid almindeligt, at der hang billeder i skolestuen. Oftest små tegninger eller stik af kongen, bibelske personer og måske et par landkort. I løbet af 1800-tallet begyndte tavlerne at komme til. De første var (som den viste) fra Tyskland, men i 1800-tallets sidste årtier blev der produceret en mængde danske tavler, der fik stor udbredelse. Anskuelsestavlerne var ikke kun til pynt, men repræsenterede en ny pædagogisk metode, hvor eleverne selv skulle iagttage billeder og genstande og formulere sig om det, de så. En tavle om æbleplukning kunne give anledning til undervisning om mange emner: Æbletræets udvikling fra kerne til træ, selve æblets elementer skræl, frugtkød, kernehus, om årstiderne og høst af moden frugt i efteråret, arbejdsdeling i hjemmet børnene hjælper med plukningen, og måske også formaninger om sikkerhed, når man brugte stiger og klatrede i træer. Tavlerne stod ikke alene, og til en sådan undervisning ville læreren formentlig have medbragt et æble, som blev skåret 1

igennem, undersøgt og smagt, og en gren, hvor bladenes form kunne iagttages. Læreren ville også ofte have været en lærerinde, fordi anskuelsesundervisning i høj grad blev brugt som en generel introduktion for de yngste elever til omverden her kunne grundbegreber som former, farver, årstider, erhverv, basal geografi og historie indlæres. Og det var ofte lærerinder, der fra midten af 1800-tallet, underviste de yngste elever. På landet blev de yngste ofte undervist for sig i en såkaldte forskole, der ca. svarer til nutidens 0.-2. klasse. I kølvandet på skoleloven i 1899 kom den første officielle formålsbeskrivelse for de enkelte fag Det Sthyrske Cirkulære, 1900. Her blev anskuelsesundervisning indført som obligatorisk selvstændigt fag for de yngste elever. Selve anskuelsesmetoden blev samtidig anbefalet i en række andre fag på de ældre klassetrin. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist ud fra anskuelsestavler i skolen i 1920erne-30erne. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette gennem brugen af anskuelsestavler i undervisningen. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at reflektere over, hvordan anskuelsesundervisningen kan understøtte dialogen og forståelsen for emnet. Eleverne får mulighed for at arbejde med æbletræets udvikling fra kerne til træ, selve æblets elementer skræl, frugtkød, kernehus. Mange ældre skoler har stadig gamle anskuelsestavler liggende i kælderen, brug endelig disse originale tavler, hvis I har sådanne. I materialet her er der vedlagt billedfiler af forskellige anskuelsestavler, som kan printes i A3 og limes op på et stykke karton, en side fra en papkasse eller lign. I kan evt. hænge en snor i og hænge disse op rundt om i klassen. Ligeledes kan I selvfølgelig vælge at benytte disse billeder på den elektroniske tavle. Hvis I vælger at benytte den udvalgte anskuelsestavle, der bl.a. handler om æbleplukning, kan man evt. sammen med eleverne i ugen før temaugen tage ud og plukke æbler, enten i en privat have eller i en plantage. Man kan også, hvis det er svært at nå i undervisningen, foreslå forældregruppen en fælles tur, hvor de plukker æbler. Dette kunne evt. være i en af weekenderne op til denne uge. Eleverne kan så medbringe et par æbler hver. Disse kan også benyttes til værkstedet i perioden 1960erne-70erne, hvor der er lagt op til, at man arbejdet med kartoffel eller æbletryk. Det kan være en god ide, at lade forældre komme på banen og skabe relationer til hinanden og hinandens børn allerede i starten af skolelivet. Mange skoler opfordrer allerede forældrene til at 2

nedsætte trivselsgrupper, der tager sig af sådanne arrangementer. Ofte vil forældrene gerne have gode ideer og tips til, hvordan de kan gribe dette arbejde an, her et en konkret ide, der oveni købet hænger sammen med den efterfølgende undervisning. Man kan med fordel samarbejde med en billedkunstlærer eller en kunstner om denne lektion, for at få flere hænder til rådighed og få flere kreative og professionelle ideer. Det er ofte en rigtig god oplevelse for både elever og underviser. Det kan være, at en af forældrene selv er kunstner eller kender en god kunstformidler, I kan anvende. Brug gerne forældrene, tilsammen har I et stort netværk. Ideer til undervisningsforløb Varighed: 90+ min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: 0.-3. klasse. Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at arbejde med at kunne gengive indhold af billedet og følge forløbet i en fortælling og derved samtale om billeders opbygning, indhold og funktion. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kan aflæse centrale informationer i billeder. Eleverne får mulighed for at sætte billedets tema i relation til deres eget og andres liv og kommunikere med opmærksomhed på relationer i nære hverdagssituationer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kommunikerer gennem billeder. Eleven får mulighed for viden om årets rytme i Danmark, og hvornår æblerne er modne. Eleverne får mulighed for kort at beskrive de 4 årstider og forbinde vejrfænomener til årstiderne. Eleverne får mulighed for at få kendskab til æblet, som dyrkes i både haver og plantager i Danmark. Eleverne får mulighed for at undersøge og beskrive æblet. Eleverne får mulighed for at opnå indsigt i årstiderne og høst af moden frugt i efteråret, æblets udvikling fra kerne til træ, æbleplukning. Eleverne får mulighed for at få kendskab til selve æblets elementer skræl, frugtkød og kernehus. Eleverne får mulighed for at opnå viden om tidligere tiders arbejdsdeling i hjemmet og relatere dette til deres egen hverdag og samtid. Eleverne får mulighed for at arbejde fagligt med æblet og æblets tilblivelse, vækst og anvendelse ud fra en undersøgende, eksperimenterende og en legende tilgang. 3

Værkstedet Eleverne får mulighed for at tegne/male/konstruere ud fra egne ideer og oplevelser. Eleverne får gennem egen produktion af billeder, mulighed for at arbejde med at fastholde fokus på hovedindhold i billedet. Eleverne får mulighed for at eksperimentere med egne udtryk i billeder. Eleverne har viden om basale redskaber og teknikker i fremstillen af en collage. Eleverne får mulighed for at fremstille en collage med et tematisk udtryk. Eleverne får mulighed for at lave en collage af flere typer materialer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder. Eleverne får muligheden for at udtrykke sig i billeder og fortælle om deres oplevelser af andres billeder. Eleverne har mulighed for at eksperimentere med at skrive små tekster/ord. Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at tale om den fælles klassetur, hvor eleverne var ude at plukke æbler. Lad eleverne fortælle om deres oplevelser. Der er evt. på turen taget et klassebillede, brug dette i samtalen. Hvis eleverne ikke har været ude at plukke æbler, kan man starte lektionen med at spørge eleverne, om der er nogen, der har prøvet dette, og lade dem fortælle om deres oplevelse, og hvordan man gør. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal evt. kort omkring lektionens læringsmål. Introducer begrebet anskuelsestavle. Vis anskuelsestavlen 11260 og lad dem komme med deres bud på, hvorfor det hedder en anskuelsestavle. Opdel ordet i anskuelse og undervisning, og tal med eleverne om, hvad det betyder, at man anskuer noget. Tal med eleverne om, at det tidligere var lovpligtigt, at man i skolen brugte anskuelsestavler i undervisningen, når man skulle lære noget nyt. Fortæl kort om, hvordan det var at gå i skole i denne periode. Tal med eleverne om, hvad der kan være godt ved at bruge billeder, når man skal lære om et nyt 4

emne. Tal om, hvordan billeder kan understøtte forståelsen, af det man hører eller læser. Lad eleverne komme med deres refleksioner og eksempler på, hvornår de har oplevet, at man bedre kan forstå det man hører, når man samtidigt ser et billede. Fx billedbøger. Se på anskuelsestavlen 11260. Lad eleverne fortælle, hvad de ser og lad dem beskrive billedet. Tal om, hvad de tror billedet skal fortælle, og hvordan man kan se dette på billedet. Tal om billedets centrale informationer. Lad evt. eleverne efterfølgende fortælle en historie, om det de ser på billedet. Tal med eleverne om, at tidligere var det helt naturligt, at børn hjalp til derhjemme, med det der skulle gøres. Lad børnene fortælle om det, de hjælper til med hjemme hos dem. Fordel børnene i grupper. Skær et par æbler i halvdele, eller lad eleverne selv gøre dette, og lad eleverne i grupper undersøge æblerne. De må gerne skære æblerne i mindre stykker. Hvis det er muligt at have forskellige sorter med, store og små æbler, røde og grønne, vil det være rigtig godt. Lad eleverne smage på de forskellige æbler og tal om, at der findes mange forskellige æbler, ligesom der findes mange forskellige mennesker. Lad eleverne beskrive smagen af de æbler de smager på. Er det surt eller sødt? Er det sprødt eller blødt? Er det saftigt eller melet/grumset? Lad eleverne vælge, hvilket af æblerne de bedst kunne lide de må kun vælge et æble. Tal med eleverne om æblets opbygning og lad eleverne beskrive, hvad de ser. Tal om begreberne skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Lad eleverne finde dette og lad dem med egne ord beskrive, hvad de ser. Lad dem beskrive skrællet, frugtkødet og kernehuset. Tal med eleverne om, hvordan et frø bliver til et nyt æble, når nu æblet gemmer kernen inden i sig. Medbring gerne grene og blade fra et æbletræ og tal om træets blade og æbletræets blomster. Lad eleverne beskrive bladene med deres egne ord. Tal om, hvordan man kan kende et æbletræ. Lad eleverne komme med deres bud på dette. Tal med eleverne om, hvor der gror æbletræer i Danmark. Lad eleverne komme med deres bud. Tal med eleverne om, hvilke årstid det er. Lad eleverne komme med deres bud derpå og tal om, at æbler modnes i efteråret. Lad eleverne komme med deres bud på, hvorfor man så også kan spise friske æbler om vinteren og i foråret. Hvis tiden tillader det, så tal med eleverne om, i hvilke retter man kan bruge æbler. Eller man kan vælge at tale om æblet som symbol. Lad eleverne komme med deres bud på, hvor æblet er blevet brugt som symbol. (Uddrivelsen af paradis, æblet til læreren som symbol på taknemmelighed og venskab, snehvide der bider af det forgiftede æble, symbol for kærlighed osv.) Her er det godt at holde en pause/et frikvarter inden man skal i gang med værkstedet. Hvis man fravælger værkstedet kan man lade eleverne tegne et æble. Lad evt. eleverne skrive en kort tekst om æbler eller bare ordet æble, på deres tegning og tal evt. 5

kort om at æble starter med æ. Find evt. andre ord der starter med æ. Hæng tegningerne op i klassen. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Værksted Forbered eleverne på det værkstedsarbejde, de skal i gang med. Lad eleverne samarbejde to og to. Lad eleverne samarbejde om at udforme deres egne anskuelsestavle om æblet. Se beskrivelsen af værkstedet. Lad eleverne enten tegne/male eller print billeder af forskellige æbler og æbletræer, som de kan klippe i og sammensætte på ny. Hvis eleverne er klar til det, kan de evt. skrive på tavlen ved brug af enkelte ord som fx æble, gren, rødt, grønt osv. Hæng tavlerne op i klassen, når I er færdige med dem og inviter forældrene til eftermiddagsfernisering, fredagen inden efterårsferien, hvor alle medbringer noget, der er lavet af æbler. Fx juice, tærte, tørret æbler, æblebåde, kager, æbleis, boller med æblemarmelade, bagte æbler, pandekager med æbler, brød med æbler, æblegrød osv. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. B. Eleverne kan fortælle en historie ud fra anskuelsestavlen. C. Eleverne kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Tegn på læring C. Eleverne kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Niveau 1: Eleven kan beskrive et æble ved at benytte ordene skræl, frugtkød, kerner og kernehus. Niveau 2: Eleven kan beskrive et æble som en frugt og kan fortælle, på hvilke årstid de er modne til plukning, og hvor i Danmark man kan finde æbletræer. Niveau 3: Eleven kan give eksempler på forskellige æblesorter og eksempler på, hvad man kan anvende æbler til. 6

Kommentarer/ideer 7

Materialer til anskuelsesundervisningen Æbler af forskellige sorter, knive, en æblegren med blade, anskuelsestavle. Anskuelsestavlen kan downloades i en høj opløsning, således at den 11260 kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise det på den elektroniske tavle. Ved brug af billedet skal Au Library, Campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billedet i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, Campus Emdrup, for tilladelse. Materialer til værkstedet Brune papkasser fra det lokale supermarked (ét stykke pap på ca. 30 40 cm pr. anskuelsestavle) Sort karton (ét stykke ca. 40 50 cm pr. anskuelsestavle) Hvidt kopipapir, blyanter og tynde sorte tuscher Genbrugspapir fra emballage, gavepair og slikpapir (som elever kan medbringe hjemmefra) Aviser og ugeblade med forskellige bogstavstyper Silkepapir, bølgepap og forskellige typer papir hvad der nu findes på skolen Sakse Limstifter (Bløde blyanter eller hårde Filia farver til frotage) Snor og malertape Forskellige billeder af fx æbler (forskellige sorter), kernehus og æbletræer Forskellige billeder fra opskriftsbøger, hvor man bruger æbler som ingrediens 8

Introduktion til anskuelsestavlen Start lektionen med at samle op på den anskuelsesundervisning, I lige har haft med eleverne. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder, og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne fortælle om deres forventninger til dette værksted og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Introducer eleverne for værkstedet og materialerne. Forbered eleverne på det værkstedsarbejde de skal i gang med. Lad evt. eleverne samarbejde to og to eller i grupper af fire elever. 1. Øvelse Tegn efter samt tegnediktat Anskuelsestavle 11260 Samtal ud fra anskuelsestavle 11260 om de forskellige æbler I har set på, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Er der en form som går igen og tal om farverne. Eleverne skal igennem to indledende øvelser. 1. Lad eleverne ud fra anskuelsestavlerne tegne to æbler og et æbletræ. Giv eleverne tid til at tegne to æbler og æbletræet. Hvis denne øvelse er for svær for 0.-1. klassetrin, kan man dele billeder ud med forskellige æbler, både røde og grønne og forskellige æbletræer. 2. Lad eleverne tegne madretter eller klippe billeder fra forskellige opskriftsbøger, hvor man bruger æbler som ingrediens. Alternativt kan man kan lade større eleverne tegne eller finde symboler, hvor æblet er brugt i historier eller logoer. Fx Snehvide, uddrivelsen af Paradis, kundskabens træ, Yduns 9

guldæbler, et æble til skolelæreren, Apple Computers logo osv. For at få en forståelse for, hvad æbler kan bruges til, skal eleverne nu arbejde med en tegnediktat. Digt en historie med forskellige opskrifter/madretter inkluderet, hvor æblet er en vigtig ingrediens. Det kunne fx være en let omskrivning af Klods Hans, hvor prinsessen kun vil have en ret med æbler, derfor kommer alle byens unge mænd med forskellige retter og forskellige juice til prinsessen. Fortæl historien, således at der fortælles om de forskellige retter. Det kan være æblemarmelade, juice, æbletærte, bagte æbler, æbleflæsk osv. Der er selvfølgelig ingen af disse retter, der smager prinsessen. Til sidst smager hun dog et helt frisk æble der netop er plukket fra æbletræet på marken og det synes hun om. Lad eleverne tegne madretterne eller klippe billederne ud fra kopier af gamle opskriftbøger, mens I fortæller historien. Stop indimellem op i historien og tal med eleverne om de retter, der er fortalt om og afsæt tid til, at eleverne kan finde billederne og klippe dem ud eller tegne retten. Ideen er, at eleverne senere skal bruge disse udklip til deres tavle. Det er vigtigt, at fortælle eleverne, at de ikke skal tegne for småt, da der opnås en større detaljeringsgrad med større tegninger, hvis de efterfølgende kopieres i kopimaskinen. Ligeledes er det vigtigt, at billederne af retterne er illustrative og ikke for små de vil være flottest, hvis de bliver gengivet i sort/hvid. Udvælgelse af illustrationer Eleverne arbejder nu sammen to og to, og de udvælger i fællesskab nogle af de billeder, de har klippet ud. 2. Øvelse Opbygning af tavlen Selve tavlen bygges op af to lag: Brunt genbrugspap i formatet 30 40 cm og sort karton ca. 40 50 cm. Start med at lime den brune flade fast på den sorte karton, så der dannes en sort kant/ramme. Derefter bygger eleverne baggrunden op af forskellige collagematerialer som pap og genbrugspapir, som rives og klippes. Det er tanken, at motivet er haven, hvor æbletræet vokser. Eleverne må gerne tilføre andet, som findes i haven. Der bruges både saks og riveteknik til landskabet. Alle havens elementer limes først fast til allersidst det er en stor fordel at kunne flytte rundt på elementerne undervejs i processen, og der bør arbejdes med lag på lag. For eksempel kan jorden i forgrunden bygges op af flere lag revet pap. Det er vigtigt, at eleverne præsenteres for forskellige stofligheder med collagematerialerne. Man 10

kan med fordel sætte det krav, at der minimum skal bruges brunt papkassepap, genbrugspapir og avispapir, samt en grøn og en rød farve. Hvis man ønsker at anvende endnu en teknik, kan frotage introduceres. Frotage Tyndt papir lægges på en struktur fx en rist i gulvet, en træbordplade, en stenoverflade eller andre materialer, der afsætter et interessant mønster, når der laves et gnideaftryk med en blød blyant eller Filia farvekridt. 3. Øvelse Komposition og fortælling Nu skal de tegnede æbler og æbletræer klippes ud og placeres på tavlen. Man kan med fordel introducere begreberne; forgrund, mellemgrund og baggrund, men det er vigtigt at differentiere i forhold til aldersgruppen. Det kan være en fordel at have skaleret tegningerne i kopimaskinen, således at for eksempel æbletræet og æblerne, der er det største på tavlen. Andre ting fra haven kan placeres bagerst i billedet, så perspektivet opstår. Desuden kan opskrifterne med æblerne laves som små vignetter, som placeres på den sorte ramme udenfor hovedmotivet. Eleverne behøver ikke at foretage en detaljeret klipning, da det kan være en udfordring at klippe helt tæt. Husk først at lime tegningerne fast med limstift, når alle elementer er lagt på, og eleverne er tilfredse med kompositionen. Eleverne kan eventuelt også anvende akvarelfarver på deres anskuelsestavle. 4. Øvelse Overskrift Til sidst bygges ordene æble, træ, kernehus og lign. på, samt overskriften æbler med bogstaver klippet ud fra aviser og ugeblade. Ordene limes fast med limstift. Husk til sidst at lave et ophæng på bagsiden ved hjælp af snor og malertape. Evaluering Lad eleverne præsentere deres tavler for hinanden, ligesom lærerinden fra 1800-tallet anskueliggjorde den danske flora. På denne måde har man som lærer mulighed for at se, om eleverne kan gengive en fortælling ud fra billedet. Digital anskuelsestavle Eleverne kan eventuelt arbejde digitalt med anskuelsestavlen. Eleverne bygger tavlen med landskabet, men limer ikke deres tegninger fast. Montér en tablet i en fast position og placer anskuelsestavlen i billedfeltet. Nu placeres én efter én æbler og æbletræer, mens eleverne fortæller om æblet, og hvad det kan bruges til. Eleverne kan pege med en pegepind (en spisepind) og fortælle 11

om alle de madretter hvori man bruger æbler som ingrediens. Filmen giver efterfølgende mulighed for at se elevernes præsentation på den elektroniske tavle, hvis man har en sådan. Supplerende baggrundsartikler m.m. Alt om æbler, udgivet af sonneruplund. Læs mere her Æbler, Den Store Danske, udgivet af Gyldendal. Læs mere her Anskuelsestavler, Skole i 200 år. Læs mere her Anskuelsestavler, Aarhus University Library. Læs mere her Supplerende undervisningsmateriale Indskolingen: Frugt æbler, elevmateriale. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Indskolingen: Frugt æbler, lærervejledning. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Nr. 23 Skolens billed-verden, Vild med Viden, Udgivet af ForlagetEpsilon.dk. Se materialet her Opskrifter med æbler. Kogebogen.dk Kontakt til kunstformidler Julie Dufour Wiese. 12