OPGAVEBESKRIVELSE - HELHEDSGENOPRETNING AF VEJE

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik OPGAVEBESKRIVELSE - HELHEDSGENOPRETNING AF VEJE DATO: 15.06.2017

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1. Generel information... 4 1.2. Baggrund og formål... 4 1.3. Målsætninger:... 5 2. BYGHERREN... 5 2.1. Om Bygherren... 5 2.1.1. Organisering... 5 2.1.2. Organisering og kommunikation i projekterne... 5 2.1.3. Bygherrens projektleders rolle... 6 2.1.4. Bygherrens byggeleders rolle... 6 2.2. Bevillinger Det politiske årshjul... 7 3. ENTREPRENØREN... 7 3.1. Organisation og bemanding... 7 3.2. Brug af underentreprenører... 7 4. DEN TEKNISKE RÅDGIVER... 7 5. 3-PARTSSAMARBEJDET... 8 5.1. Opstart og vedligeholdelse af samarbejdet... 8 5.2. Styregruppe... 8 5.3. Basisorganisation... 8 5.4. Projektorganisation... 9 6. FASEMODEL... 9 6.1. Projekternes forløb og ydelser... 9 7. TILDELING AF PROJEKTER MELLEM RAMMEAFTALEENTREPRENØRER... 10 7.1. Tildeling af projektpakker fra Budgetforhandlingerne... 10 2

7.2. Tildeling af projektpakke(r) fra Genopretningsrammen... 11 8. OMFANG OG PROJEKTPORTEFØLJER... 12 8.1. Historisk omsætning de sidste to år samt prognose for 2018... 12 8.2. Projekternes økonomiske størrelse og spredning... 12 8.3. Anslået fremtidigt årlige anlægsbudget... 13 Bilag: A Organisering af 3-partssamarbejdet B Fasemodel C Eksempel på tildeling af Budgetforhandling inkl. oversigtskort 3

4 1. Indledning 1.1. Generel information Dette dokument supplerer det øvrige udbudsmateriale i forbindelse med Byens Fysiks udbud af rammeaftale for genopretning 2018-2021. Byens Fysik er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i København Kommune og betegnes i det følgende som bygherren. Rammeaftalen indgås med tre rammeaftaleentreprenører i hovedentreprise. De tre rammeaftaleentreprenører rangeres ift. tilbudsevalueringen og tildeles to gange årligt én eller flere projektpakker, indeholdende flere projekter, ud fra det pågældende års samlede projektportefølje. Den projektportefølje, der bevilliges sammen med Budgetforhandlingen skal være gennemført inden udgangen af næste år. Der henvises yderligere til pkt. 2.2 og 7 nedenfor. Rammeaftalerne har en varighed på 4 år, men hver part har med udgangen af et år mulighed for at stoppe samarbejdet jf. Rammeaftalens pkt. 13. Henset til udbuddets karakter og samarbejdets varighed, vil bygherren etablere et omfattende 3- parstssamarbejde sammen med rammeaftaleentreprenørerne og de(n) tekniske rådgiver(e). Derudover arbejdes der med en simpel fasemodel, der igangsættes efter hver bevilling er modtaget, startende med en afklaringsfase, projekteringsfase og udførelsesfase. Fasemodellen beskrives nærmere i afsnit 6. I 2016 og 2017 var anlægsbudgettet årligt på ca. 140-150 mio. kr. på projekter, der er omfattet af nærværende rammeaftaler. Forventningen er, at et årligt anlægsbudget på ca. 140-150 mio. kr. er repræsentativt for de fire budgetår (2018-2021), rammeaftalen omfatter. Porteføljen kan dermed estimeres til at udgøre ca. 560-600 mio. kr. over en fireårig periode. Fordelt på tre rammeaftaleentreprenører medfører det i gennemsnit ca. 180-200 mio. kr. over en fireårig periode. I afsnit 8 er det præciseret hvilken type arbejder og projekter midlerne fra 2016 og 2017 er anvendt til. Projektporteføljen består primært af kommunale vejstrækninger og pladser, som skal genoprettes grundet nedslidning. Der genoprettes som udgangspunkt fra facade til facade, også kaldet helhedsgenopretning. Helhedsgenopretning indebærer, at nedslidte sammenhængende kørebanestrækninger genoprettes, hvor alt genopretningskrævende indenfor afvanding (vejbrønde og stikledninger), kørebaner, cykelstier, fortove, belysningskabler og signalanlæg på de pågældende strækninger genoprettes. Hovedparten af vejbrønde og stikledninger genoprettes af fagentreprenør på anden rammeaftale forud for hovedentreprisen, hvor der primært benyttes opgravningsfri metode. Porteføljen består af både store og små veje og pladser med meget forskellig trafikintensitet og pladsforhold. Rammeaftaleentreprenørerne skal kunne håndtere både store og små projekter i tæt og mindre tæt by. Der genoprettes primært 1:1 hvilket betyder, at det er de eksisterende forhold som genoprettes. Der er som udgangspunkt ikke politisk mandat til at inddrage P-pladser, udvide cykelstier, ændre på vejforløbet osv. Dog genoprettes der til nutidig standard med hensyn til tilgængelighedsløsninger for bevægelseshæmmede og fodgængere med handicap. 1.2. Baggrund og formål Bygherren har stor erfaring med at gennemføre projekter og ser et optimeringspotentiale i at udnytte stordriftsfordele, styrke udviklingen i velfungerende løsninger og samarbejder samt arbejde struktureret med optimering af gentagelseseffekter og dermed opnå reduktion af transaktions- og procesomkostninger. For at indfri de økonomiske potentialer, ønsker Bygherren længerevarende samarbejder med entreprenør og teknisk rådgiver, hvor der gennem en målrettet proces løbende optimeres, risici afdækkes og tidsplaner gøres mere robuste, således at anlægsprojekterne eksekveres som planlagt og med mindst mulig gene for borgerne. Bygherren ønsker tillidsbaserede samarbejder, der opfylder Københavns Kommunes genopretningsbehov og samtidig udnytter stordriftsfordele og gentagelseseffekter ved den store portefølje.

Formålet med rammeaftalerne for genopretning er at opfylde Københavns Kommunes behov for eksekvering af genopretningsprojekter på vejområdet. Bygherren ønsker nogle længerevarende aftaler, hvor Bygherren, den tekniske rådgiver og entreprenøren i et åbent og tillidsbaseret 3-partssamarbejde realiserer de aftalte projekter. Parterne påtager sig en gensidig forpligtigelse til at indgå i og udvikle en velfungerende og langvarig samarbejdsrelation. 1.3. Målsætninger: At sikre løbende optimering af projektets anlægsøkonomi og kvalitet af udførte anlægsarbejder. At sikre robust eksekvering. At overføre viden om gode processer og løsninger mellem projekterne ved at arbejde på tværs af projekterne og fokusere indsatserne der, hvor behov og potentialer er størst. At arbejde målrettet med etablering og vedligeholdelse af en tillidsbaseret samarbejdskultur, således at projekternes resurser kan flyttes fra unødige proces- og transaktionsaktiviteter til aktiviteter, der skaber værdi for projekterne og parterne. At styrke udviklingen i velfungerende løsninger samt arbejde struktureret med optimering af gentagelseseffekter. At evaluere samarbejdet og de enkelte projekters resultater løbende. At løse uenighed på lavest mulige niveau. 2. Bygherren I dette afsnit beskrives bygherrens organisation og bevillingsprocessen i Københavns Kommune. 2.1. Om Bygherren Projekterne håndteres primært af enheden Genopretning, som aktuelt organisatorisk er placeret under Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Fysik, Center for Udførelse af Anlæg. 2.1.1. Organisering Enheden Genopretning består af ca. 24 medarbejdere med en Projektchef i spidsen. Projektchef som refererer til det øvrige ledelsesteam i Byens Fysik Projektledere som varetager bygherrerollen og som vil være den primære kontaktperson i afklaringsog projekteringsfasen. Projektlederne har overvejende en baggrund som landskabsarkitekter og ingeniører. Byggeledere som vil være den primære kontaktperson i udførelsesfasen. Byggelederne har overvejende en baggrund som ingeniører og konstruktører. Fagspecialister inden for projektering, dimensionering og kloakrenovering. Kommunikationsmedarbejder i forbindelse med information til berørte borgere og brugere og håndtering af borgerhenvendelser. Økonomiteam som bl.a. varetager den tværgående porteføljestyring og IKT-koordinering. Jurateam som varetager udbuds- og entreprisejura på projekterne. 2.1.2. Organisering og kommunikation i projekterne Organiseringen af Bygherrens projekter er generelt præget af, at Københavns Kommune er en politisk styret organisation. Projekterne er således kendetegnet ved interessenter placeret i de forskellige Service Områder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Bygherrens projektleder skal sikre, at de rette interessenter inddrages i beslutninger i overensstemmelse med Bygherrens mandat. 5

Projektets organisation Interessenter Bygherre (Genopretning) Brugere og Borgere Rammeaftaleentreprenør Teknisk rådgiver Myndigheder Figur: Organisationsdiagrammet viser, hvorledes Bygherres projekter sædvanligvis er organiseret. Projekterne er som udgangspunkt omfattet af en simpel kommunikationsmodel, hvor Bygherren er ansvarlig for kommunikationen med interessenter, brugere og borgere, medmindre andet konkret aftales. Dette er med henblik på at etablere klare kommunikationsveje samt sikre, at beslutninger der påvirker projekterne, altid går via Bygherren. 2.1.3. Bygherrens projektleders rolle På projektniveau varetages bygherrefunktionen i det daglige af bygherrens projektleder. Projektlederens overordnede rolle er som følger: Indgåelse af Projektbestillinger og risikostyring Kontraktstyring af teknisk rådgiver Gennemførelse af anlægsprojektet til aftalt kvalitet, økonomi og tid i samarbejde med rammeaftaleentreprenøren, den tekniske rådgiver og projektets øvrige interessenter Beslutningstager i væsentlige beslutninger i hele projektets levetid i tæt dialog med byggelederen og projektets interessenter Sikring af fremdrift og rettidige beslutninger i afklarings- og projekteringsfasen Fastholdelse og prioritering af Teknik- og Miljøforvaltningens krav Indgyde til tillidsbaseret samarbejde mellem parterne Løbende kontrol af projektøkonomi, godkendelse af betalinger mv. 2.1.4. Bygherrens byggeleders rolle Når projektet starter op i marken, er det Bygherrens byggeleder, som varetager den daglige kontakt med rammeaftaleentreprenørens projektorganisation. Projektlederen er dog stadig tilknyttet projektet og har det overordnede økonomiske ansvar for projektet. Byggelederens overordnede rolle er som følger: Kontraktstyring af rammeaftaleentreprenøren Udføre byggeledelse Koordinere projektopfølgning og fagtilsyn Gennemse entreprenørens kvalitetssikringsmateriale og dokumentation for udførte mængder Forestå mødeledelse af byggemøder og fremsende referat Deltage i sikkerhedsrunderinger og koordinerende sikkerhedsmøder Rekvirere eventuelle ekstra arbejder forudsat at der er enighed om afregning og tid Godkende a conto oplæg og aftalesedler samt dokumentation herfor Løbende kontrol af anlægsøkonomien 6

2.2. Bevillinger Det politiske årshjul Genopretningsprojekter har som udgangspunkt mulighed for at opnå finansiering ( bevillinger ) to gange årligt. Ved Københavns Kommunes Borgerrepræsentations årlige budgetvedtagelse oktober måned, hvor fordeling af det kommende års budget bliver forhandlet på plads mellem de politiske partier. Denne bevilling kaldes Budgetforhandlingen. Når den årlige genopretningsramme udmøntes af Teknik- og Miljøudvalget i december måned (forventet). Denne bevilling kaldes Genopretningsrammen. Det forventes, at ca. 75 % af hvert års bevillinger vil komme fra Budgetforhandlingen, og disse projekter skal være færdiganlagt inden udgangen af det følgende år. Når bevillingen til projekterne er politisk vedtaget opstarter afklaringsfasen, for den pågældende projektportefølje. Det har været kutyme, at alle pengene frigives med det samme, når der bevilges penge til et genopretningsprojekt. Projektet skal således som udgangspunkt ikke politisk behandles undervejs. Projekterne omfattet af Genopretningsrammen kan have en længere eksekveringshorisont end projekter omfattet af Budgetforhandlingen, men også her vil der være fokus på sikring af effektiv eksekvering. 3. Entreprenøren I dette afsnit beskrives Bygherrens ønsker til rammeaftaleentreprenørens organisation og bemanding. 3.1. Organisation og bemanding Bygherren ønsker en organisering og bemanding, som er effektiv og kompetent, både når det gælder det overordnede samarbejde med Bygherren og den tekniske rådgiver, men også samarbejdet på det enkelte projektniveau. Der henvises i øvrigt til 3-partssamarbejdet, jf. pkt. 5 nedenfor. Entreprenøren skal have kapaciteten og kompetencerne til at styre en betydelig projektpakke bestående af såvel større som mindre projekter i Københavns Kommune. Samarbejdet om projekterne skal gennemføres således, at overførsel af viden og erfaringer sikres med henblik på at udvikle samarbejdet og sikre opfyldelsen af de overordnede mål. Viden om løsninger, problemer og processer deles til gavn for igangværende og fremtidige Projekter. 3.2. Brug af underentreprenører Nøglemedarbejdere fra underentreprenører inddrages i projekteringsfasen i nødvendigt omfang. Det er rammeaftaleentreprenørens ansvar at være opmærksom på, at repræsentanterne fra underentreprenørerne bidrager effektivt og positivt til 3-partssamarbejdet. 4. Den tekniske rådgiver Bygherren vil tilknytte 1-2 kyndige tekniske rådgivere der skal oprette selvstændige organisationer, der matcher bygherrens og rammeaftaleentreprenørens organisation, og indgå i 3-partssamarbejdet. 7

8 5. 3-partssamarbejdet I dette afsnit beskrives Bygherrens ønsker til samarbejdet mellem bygherren, rammeaftaleentreprenøren og den tekniske rådgiver. 5.1. Opstart og vedligeholdelse af samarbejdet Umiddelbart efter indgåelse af rammeaftalen, afholder og deltager Bygherren, entreprenøren og den tekniske rådgiver i et fælles opstartsseminar, med henblik på at tilrettelægge og opstarte 3-partssamarbejdet. Hver part afholder egne omkostninger til dette opstartsseminar, herunder løn.bygherren afholder omkostningerne til de fysiske rammer og forplejning. Det fælles seminar har til formål at: Etablere og styrke relationerne mellem medarbejderne i 3-partssamarbejdet jf. bilag A. Give medarbejderne indsigt i og forståelse for samarbejdsparternes organisering og prioriteringer. Drøfte bygherrens oplæg til fasemodel jf. bilag B. Aftale hvordan 3-partssamarbejdet organiseres, tilpasses og vedligeholdes. Aftale succeskriterierne for det første års samarbejde i forhold til håndtering af bonus jf. Rammeaftalens pkt. 6. Efter opstartsseminaret forventer Bygherren, at parterne organiserer sig med en styregruppe, en basisorganisation og projektorganisationer for hver projektpakke, som angivet nedenfor. 5.2. Styregruppe Styregruppen består af kontraktholderne fra hver part, og har til formål at evaluere parternes samarbejde samt drøfte principielle spørgsmål, større uenigheder eller andre væsentlige forhold. Styregruppen fastholdes i hele rammeaftalens løbetid. Styregruppen mødes minimum én gang i kvartalet og én gang om året vil styregruppen evaluere parternes samarbejde det pågældende år samt afklare opfyldelsen af årets succeskriterier og fastlægge næste års succeskriterier, jf. også Rammeaftalens pkt. 6. Entreprenørens deltagelse i styregruppen honoreres ikke særskilt, men er indeholdt i entreprisesummen. 5.3. Basisorganisation Basisorganisationen består af de primære og sekundære projekt- og entrepriseledere fra bygherren og entreprenøren samt rådgiverens projekteringsleder. Basisorganisationens formål er, at varetage den strategiske ledelse og bistå med styring og eksekvering af projektpakken i en målrettet proces, hvor der arbejdes på tværs af projekterne i projektpakken med erfaringsopsamling, optimering og produktivitetsforbedringer. Basisorganisationen skal omfatte kompetente og erfarne repræsentanter, hvis primære opgave er at sikre, at projekterne tilrettelægges, bemandes og gennemføres så målsætningerne opfyldes. Basisorganisationen skal sikre, at alle relevante kompetencer inddrages i planlægning og projektering af projekterne, således at der fra starten er fokus på at der opnås et effektivt samspil mellem de projekterings- og udførelsesmæssige kompetencer. Basisorganisationen fastholdes i hele rammeaftalens løbetid, og skal efter behov kunne samles med kort varsel. Særligt i afklarings- og projekteringsfasen er det forventningen, at basisorganisationen vil være aktiv, herunder ift.; - Fastlæggelse af projektpakker og projektorganisationer - Drøfte anlægslogistik, herunder udførelsestidsplaner og principper for trafikafvikling - Afklare projekteringsbehov

- Drøfte optimeringspotentialer - Erfaringsopsamling og evaluering Til Basisorganisationen forventes det, at hver part inddrager kollegaer/samarbejdspartnere i relevant omfang, herunder fagansvarlige, specialister, entrepriseledere, formænd, myndighed, ledelsesrepræsentanter mv. Hver part kan indstille, at et spørgsmål tages op i styregruppen, hvis ikke der kan opnås enighed i basisorganisationen. Entreprenørens deltagelse honoreres efter medgået tid. 5.4. Projektorganisation Til gennemførelse af årets projektpakke(r) etableres én eller flere projektorganisationer med de medarbejdere fra hver part, der er tilknyttet udførelsen, herunder entrepriselederen, formænd, projektledere, byggeledere og fagtilsyn. Projektorganisationen håndterer sædvanlige projektrelaterede forhold, herunder styring af tid, kvalitet og økonomi på de pågældende projekter i projektpakken. Hver part kan indstille, at et spørgsmål tages op i basisorganisationen, hvis ikke der kan opnås enighed i projektorganisationen. Bygherrens projektleder har til opgave, at identificere spørgsmål af generel karakter, der skal videreformidles, evt. behandles, i basisorganisationen. Entreprenørens deltagelse i projektorganisationer honoreres ikke særskilt, men er indeholdt i entreprisesummen. 6. Fasemodel I dette afsnit beskrives fasemodellen for projekterne. 6.1. Projekternes forløb og ydelser Der arbejdes efter en simpel fasemodel: afklaringsfasen, projekteringsfasen og udførelsesfasen. Fasemodellen gennemføres to gange årligt i umiddelbar forlængelse af bevillingerne i oktober og december. Det er forventningen, at afklaringsfasen varer ca. 1 måned og derefter vil projekteringsfasen løbe i 2-6 måneder, hvor projekter, afhængig af projekteringsbehovet, successivt igangsættes til udførelse i marken via Projektbestillinger. Afklaringsfasen: Opstarter umiddelbart efter at pengene er bevilget til en projektpakke og forventes at vare ca. 1 mdr. Bygherren skal primært bidrage med deltage i basisorganisationsmøder samt beslutning om fordeling af projektpakker og øvrige nødvendige bygherrebeslutninger Entreprenøren skal primært bidrage med medarbejdere tilknyttet basisorganisationen og skal forvente at deltage 1-2 gange/uge i basisorganisationsmøder med tilhørende forberedelse og opfølgning samt besigtigelse, registreringer og forundersøgelser. Den tekniske rådgiver skal primært bidrage med medarbejdere tilknyttet basisorganisation og deltagelse i basisorganisationsmøder samt besigtigelser, registreringer og forundersøgelser. I afklaringsfasen skal der som minimum: - Indledningsvis fastlægges projektpakker til rammeaftaleentreprenørerne - Identificeres væsentlige interessenter og bindinger i forbindelse med arrangementer, andre bygge- og anlægsarbejder mv. 9

Projekteringsfasen: - Registreres forventede renoveringsbehov for hvert projekt, herunder fælles besigtigelse - Udføres forundersøgelser - Fastlægges overordnet udførelsestidsplan for projekterne i projektpakken - Fastlægges overordnet principper for trafikafvikling under udførelse - Fastlægges forventede projekteringsbehov samt tidsplan herfor for hvert projekt omfattet af projektpakken - Fastlægges projektorganisationer for årets projektpakke Opstarter umiddelbart efter afklaringsfasen og forventes typisk at vare ca. 2-6 mdr. afhængig af den i afklaringsfasen aftalte tidsplan for projektering. Bygherren skal primært bidrage med deltagelse i basisorganisationsmøder samt nødvendige bygherrebeslutninger. Derudover skal bygherre sikre indgåelse af endelige bestillinger for projekterne i projektpakken. Entreprenøren skal primært bidrage med medarbejdere tilknyttet basisorganisationen og skal forvente at deltage 1 gang/uge i basisorganisationsmøder med tilhørende forberedelse og opfølgning. Den tekniske rådgiver skal primært bidrage med udførelse af det aftalte projekteringsbehov og deltage i basisorganisationsmøder. I projekteringsfasen skal der som minimum - Fastlægges projekteringsbehov i udførelsesfasen samt tidsplan herfor - Indgås endelig bestillinger for projekter omfattet af projektpakken, jf. SAB 0.2., herunder; o Fastlæggelse af endelig tilbudsliste for hvert projekt o Udarbejdelse af aftalt tegningsmateriale o Udarbejdelse af aftalte beskrivelser, detaljer mv. o Fastlæggelse af aftalt kotering o Fastlæggelse af overordnet udførelsestidsplan, jf. Rammeaftalens pkt. 4.2. Udførelsesfasen: I udførelsesfasen deltager parterne med medarbejdere tilknyttet de oprettede projektorganisationer. Parternes opgaver og resultat er defineret i det øvrige aftalegrundlag, herunder Rammeaftalen og SAB. 7. Tildeling af projekter mellem rammeaftaleentreprenører For at sikre effektiv udførelse af de årlige projektpakker samt den bedst mulige konkurrence om rammeaftalen, herunder sikring af at hver rammeaftaleentreprenør er motiveret til at bidrage aktivt i 3-partssamarbejdet, har Bygherren valgt at tildele projekter omfattet af rammeaftalen efter nedenstående to modeller. I valg af modeller har der været fokus på, at sikre en generel fordeling af projekter mellem rammeaftaleentreprenørerne samt en rangering på baggrund af resultatet fra tilbudsevalueringen. 7.1. Tildeling af projektpakker fra Budgetforhandlingerne Bygherren vil inddele projekterne omfattet af Budgetforhandlingerne, som gennemføres via rammeaftalen, i tre projektpakker ud fra følgende kriterier, der er opstillet i prioriteret rækkefølge; 10

- Hver projektpakke vil som udgangspunkt have en projektøkonomi på 25 40 % af den samlede bevilling. - Hver projektpakke vil som udgangspunkt indeholde projekter med geografisk tilknytning. - Hver projektpakke vil som udgangspunkt indeholde små, mellem og store projekter, jf. projektkategorier i TBL. Ovenstående kriterier kan dog fraviges, hvis det på baggrund af de konkrete projekter i bevillingen ikke er muligt at efterleve et eller flere kriterier, fx hvis ét projekt har en størrelse over 40 % af den samlede bevilling. Når bygherren har inddelt i tre projektpakker sendes disse i høring blandt rammeaftaleentreprenørerne, som kan komme med evt. forslag til ændringer. Herefter vil Bygherren fastlægge de endelige projektpakker, som efterfølgende tildeles efter følgende model: På baggrund af de tilbudte priser i TBL under hver projektkategori (2-5 mio., 2-5 mio. indre by, 5-10 mio., 5-10 mio. indre by, over 10 mio. og over 10 mio. indre by) identificeres den rammeaftaleentreprenør, der har afgivet den laveste pris på hver projektkategori, inkl. HP 1 og 15 (evt. tillægsarbejder). - Herefter placeres hvert projekt i en projektpakke i deres respektive projektkategorier 1. - Den rammeaftaleentreprenør, der samlet har den største projektøkonomi i de(n) projektkategori(er) som denne har afgivet laveste pris på, får tildelt projektpakken. - I tilfælde af, at en rammeaftaleentreprenør har laveste pris på den største projektøkonomi i flere projektpakker, tildeles rammeaftaleentreprenøren den projektpakke, hvor denne har den største projektøkonomi med laveste pris. - Den anden projektpakke tildeles så til den rammeaftaleentreprenør, der har laveste pris på næststørste projektøkonomi, med mindre denne rammeaftaleentreprenør har laveste pris på en større projektøkonomi i en anden projektpakke. - I tilfælde af at én rammeaftaleentreprenør er billigst i alle projektkategorierne, så findes den næstbilligste rammeaftaleentreprenør på projektkategorierne efter den billigste rammeaftaleentreprenør har fået tildelt en projektpakke. Modellen for tildeling af Budgetforhandlingen er eksemplificeret i bilag C Eksempel på tildeling af Budgetforhandling inkl. oversigtskort, og tager udgangspunkt i forventede bevilling for 2018. Såfremt samarbejdet ophører med en eller flere rammeaftaleentreprenører inden rammeaftalens udløb korrigeres antallet og størrelserne på projektpakkerne i dialog med de(n) resterende rammeaftaleentreprenør(er). 7.2. Tildeling af projektpakke(r) fra Genopretningsrammen Bygherren vil inddele projektet/projekterne omfattet af Genopretningsrammen, der gennemføres via rammeaftalen, i 1-3 projektpakker ud fra følgende kriterier: - En projektpakke med 50 100 % af bevillingen - En projektpakke med 0 50 % af bevillingen - En projektpakke med 0-25 % af bevillingen Den rammeaftaleentreprenør, der afgav tilbuddet med det økonomisk mest fordelagtige tilbud på rammeaftalen, får tilbudt projektpakken med den største projektøkonomi. Den rammeaftaleentreprenør, der afgav det økonomisk næstmest fordelagtige tilbud på rammeaftalen, får tilbudt evt. projektpakke med den næststørste projektøkonomi. Den tilbageværende rammeaftaleentreprenør får tilbudt evt. resterende projektpakke. 1 Såfremt et projekt har en strækning, der kun delvist er inden for indre by, så medregnes projektet forholdsmæssigt i forhold til hvor stor en del af strækningen der er i indre by og hvor stor en del, der ikke er. Hvis der eksempelvis er et projekt til 9 mio., hvor 2/3 er i indre by, så medregnes 6 mio. i projektkategorien 5-10 mio. indre by og 3 mio. i projektkategorien 5-10 mio. 11

En rammeaftaleentreprenør kan, hvis der er saglig grund herfor, vælge ikke at tage i mod en tilbudt projektpakke, hvorefter projektpakken tilbydes til den næste rammeaftaleentreprenør i rangeringen. 8. Omfang og projektporteføljer Med henblik på at beskrive projektporteføljernes sammensætning og omfang i rammeaftalens løbetid, redegøres i det følgende afsnit for, hvorledes projektporteføljen har været sammensat i de foregående to år, dvs. i perioden 2016-2017. Det bemærkes, at data præsenteret i nedenstående afsnit er baseret på de samlede bevillinger, og er dermed ikke et udtryk for projekternes entreprisesum. 8.1. Historisk omsætning de sidste to år samt prognose for 2018 Nedenstående viser de samlede bevillinger pr. år til helhedsgenopretning af vejstrækninger. Der er i perioden 2016-2017 samlet bevilget 404,9 mio. kr. (i løbende p/l). Løbende p/l 2016 2016 2017 2017 Budget 2016 Genopretningsramme Budget 2017 Genopretningsramme 2019 2020 KØREBANER 64,6 54,0 89,6 58,7 AFVANDING 10,1 10,6 14,2 8,0 CYKELSTIER 2,9 0,3 3,0 1,9 FORTOVE 22,6 5,1 30,1 19,7 SIGNALANLÆG 1,5 4,0 3,0 1,0 I alt 101,7 74,0 139,9 89,3 Prognose for 2018 I 2016 og 2017 blev der gennemsnitligt bevilget omkring 200 mio. kr. årligt til porteføljens projekter. Forventningen er, at dette også vil gøre sig gældende for 2018. Af de 200 mio. kr. går omkring 15 % til administration og rådgivning. Dertil kommer, at ca. 20-30 mio. kr. håndteres af rammeaftale på brolægning. Det efterlader et samlet årligt anlægsbudget på ca. 140-150 mio. kr., som anvendes til porteføljens projekter. 8.2. Projekternes økonomiske størrelse og spredning Der er stor variation i den økonomiske størrelse samt geografiske placering af genopretningsprojekterne. Der bevilges således midler til både store og små veje og pladser med meget forskellig trafikintensitet og pladsforhold. Nedenfor ses en samlet oversigt de forskellige bevillinger (i løbende p/l). Ligeledes fremgår den geografiske placering af projekterne. Budgetaftale for 2016 (BR-beslutning 01.10.2015). Bevilling på 101,7 mio. kr. til helhedsgenopretning af Frederikssundsvej, Roskildevej, Valby Langgade og Stubmøllevej. Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme 2019 (BR-beslutning 28.04.2016). Frigivelse af 74,0 mio. kr. til genopretning af kørebaner, vejbrønde, cykelstier, fortove og signalanlæg på Vejlands Allé (Ørestads 12

Boulevard-Sjællandsbroen), Amagermotorvejen, Store Kannikestræde, Frederiksholms Kanal, Amagerbrogade (Ved Stadsgraven-Englandsvej) og Hovmestervej. Budgetaftale for 2017 (BR-beslutning 06.10.2016). Bevilling på 139,9 mio. kr. til helhedsgenopretning af seks vejstrækninger og pladser: Utterslevvej/Rådvadsvej, Amager Boulevard (Langebro-Amager Fælledvej), Vesterbrogade (Colbjørnsensgade-kommunegrænsen), Frue Plads, Englandsvej (Amagerbrogade- Lygtemagerstien) og Ved Vesterport. Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme 2020 (BR-beslutning 15.12.2016). Frigivelse af 89,3 mio. kr. til helhedsgenopretning af 21 vejstrækninger: Englandsvej (Lygtemagerstien-kommunegrænsen til Tårnby), H.C. Andersens Boulevard (Gyldenløvesgade-Jarmers Plads), Gyldenløvesgade (Nansensgade-H.C. Andersens Boulevard), Jarmers Plads, Nørre Voldgade (Larslejsstræde-Jarmers Plads), Blankavej, Borgervænget, Christiansmindevej, Engelstedsgade, Gåsebæksvej, Helsingborggade, Kuhlausgade, Lange-Müllers Gade, Marthagade, Mosedalvej, Mosestykket, Nørretofte Allé, Rønnegade, Skolegade, Skovbogårds Allé, Søndermarksvej og Titangade. Når vejinfrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Københavns Kommune arbejder for, at fremkommeligheden i videst muligt omfang sikres i både planlægningen og udførelsen af vejarbejderne ved at sprede projekterne ud over byen. 8.3. Anslået fremtidigt årlige anlægsbudget På baggrund af den historiske omsætning for 2016-2017 og Teknik- og Miljøforvaltningens igangværende genopretningsplan anslås det fremtidige årlige anlægsbudget til at være ca. 140-150 mio. kr., som anvendes til porteføljens projekter. Det må forventes, at der kan være udsving i de årlige bevillinger. 13