Et løft. Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016

Transkript

1 Et løft til vejene Status på genopretning af infrastrukturen i København medio 2016 Juni 2016

2 Genopretning er i fuld gang Status medio 2016 Genopretningen af infrastrukturen i København er i fuld gang. Genopretningsprogrammet Et løft til vejene, som har et 10-årigt sigte, blev igangsat i januar 2013 og gennemføres frem til udgangen af Vejinfrastrukturen er grundlaget for byens liv og betjener utallige trafikanter hver eneste dag året rundt. Det slider på vejinfrastrukturen, der løbende skal vedligeholdes. Driftsbudgetterne til vedligeholdelsen har i mange år ikke været tilstrækkelige til at fastholde en god tilstand, og derfor er der opbygget et efterslæb. Det betyder at, der i dag ikke kun er behov for at vedligeholde infrastrukturen, men at der i høj grad også er behov for at investere i genopretning. Det er dyrt ikke at genoprette rettidigt, da skaderne accelererer. Det betyder, at der på et senere tidspunkt skal anvendes endnu flere midler på renovering af infrastrukturen midler der ellers kunne være anvendt til andre formål. Der er frem til budget 2017 bevilget lidt over 1 mia. kr. til genopretning. Mange genopretningsprojekter er igangsat og flere er afsluttet, men der er stadig lang vej igen, før målet er nået. Det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er ca. 1,66 mia. kr. eller ca. 275 mio. kr. årligt frem til og med Denne rapport udtrykker Teknik- og Miljøforvaltningens aktuelle viden om infrastrukturområdets tilstand og er baseret på et datamateriale, som kontinuerligt opdateres og udvides. Rapporten giver en oversigt over de bevillinger, der indtil nu er givet til genopretning samt en status på fremdriften af igangsatte arbejder. Det fremgår desuden, at niveauet for de nuværende driftsbudgetter fortsat skaber nye vedligeholdelsesmæssige efterslæb på vejområdet. Endelig er det beskrevet, hvad der skal til for at vende udviklingen. Alle detaljerede beskrivelser af de enkelte elementer fremgår af bilagsrapporten. Beregningerne beskriver genopretning i perioden , dvs. at der er syv driftsbudgetår ( ) og seks anlægsbudgetår ( ) tilbage. Alle beløb er beregnet som 2017-beløb (p/l). GOD LÆSELYST! Status på genopretningsprogrammet 39 % finansieret 61 % ufinansieret

3 Indhold Finansiering af genopretningsprogrammet Genopretning i København metode og effekter 6 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 8 Status på byens tilstand 10

4 Finansiering af genopretningsprogrammet % 80 % % % 20 % % 262 KØREBANER VEJBRØNDE CYKELSTIER 57 FORTOVE 147 BROER 309 GADEBELYSNING 98 SIGNALANLÆG 1065 ialt I mio. kr p/l Resterende behov frem til 2022 Finansiering via TMU s Genopretningsramme Bevillinger frem til budget 2017 Driftsbudget i alt i perioden Diagrammet viser den samlede finansielle status for de enkelte elementer på vejområdet frem til udgangen af Den vandrette akse viser elementerne, mens den lodrette akse i tal og procent illustrerer fordelingen af finansieringsgrundlaget og behovet. De beige søjler viser den del af det samlede genopretningsbehov, som er dækket af anlægsbevillinger frem til budget De orange søjler viser den del, som er dækket af det løbende driftsbudget. De grå viser den del af det samlede genopretningsbehov, der endnu ikke er bevilget midler til. Den skraverede søjle viser den del, der finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets Genopretningsramme. Der disponeres årligt ca. 128 mio. kr. til genopretningen, hvilket for hele perioden udgør en finansieringskilde på ca. 768 mio. kr. Af figuren ses det, at det samlede resterende ufinansierede behov for genopretning er mio. kr. For at nå i mål i 2022 er det derfor nødvendigt, at der bevilges 277 mio. kr. pr. år frem til og med Det er vigtigt at notere sig, at det samlede finansieringsbehov for hele genopretningens 10-årige periode er konstant. Løftes driftsbudgettet, vil de orange søjler løftes, og de grå reduceres tilsvarende. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis driftsbudgettet reduceres, da behovet for yderligere midler til genopretningen vil øges tilsvarende. Det største ufinansierede genopretningsbehov er på kørebaner, hvor behovet er mio. kr. På afvandingsområdet, som består af vejbrønde- og stikledninger, er det ufinansierede genopretningsbehov 213 mio. kr. På cykelstier er det ufinansierede genopretningsbehov på 60 mio. kr. Der er - ligesom på kørebanerne - et stort ufinansieret genopretningsbehov på fortove og broer, hvor behovet er på henholdsvis 521 mio. kr. og 327 mio. kr. Broer dækker i denne rapport også over andre typer af bygværker såsom gang- og cykeltunneler, bolværker, støttemure, skilteportaler, havnebuspontoner, p-huse m.fl. Der er opnået fuld finansiering af gadebelysningen, mens over halvdelen af finansieringsbehovet på signalanlæg er dækket. 4

5 Optagning af sporvognsskinner på Valby Langgade Håndtering af sporvognsskinner og trærødder I forbindelse med de senere vejgenopretningsprojekter er det konstateret, at det er nødvendigt at fjerne sporvognsskinner under kørebaner, når de genoprettes. Hvis ikke de fjernes, vil belægningens levetid forringes væsentligt, da der opstår revner allerede i løbet af få år. Omfanget af sporvognsskinner er i gang med at blive kortlagt. Økonomi vil indgå i den næste genopretningsplan i forhold til fjernelse af sporvognsskinner. På samme vis er det konstateret, at trærødder under cykelstibelægninger fordyrer og komplicerer genopretningen. Hvis trærødder ikke håndteres i forbindelse med genopretning, vil der opstå revner og ujævnheder i belægningen allerede i løbet af få år, og levetiden forringes væsentligt. Samtidig undgås skader på de eksisterende træer. Omfanget af trærødder under cykelstier samt håndteringen af trærødder er ved at blive kortlagt, og vil indgå i den næste genopretningsplan. PAKKER OG FINANSIERING Der er af 10 omgange bevilget midler i form af genopretningspakker (i 2017 p/l). Nummereringen af pakker følger det år, de er bevilget i. Pakke -1: TMU s Genopretningsramme 2015 (TMU ). Bevilling på 14,0 mio. kr. til kørebaner. Pakke 0: TMU s Genopretningsramme 2016 (BR-beslutning ). Bevilling på 101,6 mio. kr. til kørebaner, 1) 2) fortove og broer. Pakke 1: Budgetaftalen for 2013 (BR-beslutning ). Bevilling på 318,0 mio. kr. til gadebelysning og signalanlæg. Pakke 2: Budgetaftalen for 2014 (BR-beslutning ). Bevilling på 80,9 mio. kr. til signalanlæg, kørebaner, vejbrønde og Slotsherrens Bro. 2) Pakke 2a: TMU s Genopretningsramme 2017 (BR-beslutning ). Bevilling på 92,4 mio. kr. til broer. 2) Pakke 3: Budgetaftalen for 2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 35,1 mio. kr. til helhedsgenopretning af Folehaven. Pakke 3a: TMU s Genopretningsramme 2018 (BR-beslutning ). Bevilling på 72,3 mio. kr. til broer. Pakke 3b: Overførelsessagen 2014/2015 (BR-beslutning ). Bevilling på 6,9 mio. kr. til kørebaner og gadebelysning. Pakke 4: Budgetaftale for 2016 (BR-beslutning ). Bevilling på 103,3 mio. kr. til helhedsgenopretning af fire vejstrækninger, 25,4 mio. kr. til genopretning af vejbrønde, 47,5 mio. kr. til genopretning af cykelstier og fortove samt 35,6 mio. kr. til genopretning af Bro for Tuborgvej over jernbanen. Pakke 4a: TMU s Genopretningsramme 2019 (BR-beslutning ). Bevilling på 59,9 mio. kr. til broer og 75,2 til genopretning af kørebaner, vejbrønde, cykelstier, fortove og signalanlæg. 1) Indeholdt særskilt bevilling til udskiftning af gangbro over S-banen ved Husum Station fra Overførelsessagen 2012/ ) BR besluttede den , at de tidligere bevilgede midler til brogenopretning i Pakke 0, 2 og 2b blev omdisponeret til én samlet pakke, som indeholder en prioriteret liste, efter hvilken broerne genoprettes. I alt er der frem til budget 2017 bevilget 1068,1 mio. kr. til genopretning. 5

6 Genopretning i København metode og effekter Forvaltningen ønsker at sikre den billigst mulige vedligeholdelse af infrastrukturen. Derfor anvendes metoden helhedsgenopretning, og der er stor fokus på koordinering og samtænkning med andre planlagte anlægsaktiviteter. Dette er ikke alene økonomisk fordelagtigt, men medfører også færre gener, højere kvalitet og bedre løsninger. metode effekter Helhedsgenopretning Ved helhedsgenopretning genoprettes kørebanestrækningen fra facade til facade. Det vil sige, at alle genopretningskrævende elementer, herunder kørebaner, vejbrønde, cykelstier, fortove og signalanlæg på den pågældende strækning, genoprettes på én gang. Økonomiske besparelser Ved anlægsarbejder anvendes omkring 10 % af de samlede udgifter til byggeplads, afspærringer og trafikafviklingen i anlægs perioden. Disse udgifter reduceres ved helhedsgenopretning og samtænkning med andre anlægsaktiviteter. KØREBANER FORTOVE CYKELSTIER Værditabet på de gennemførte arbejder reduceres betragteligt, når vejen ikke skal graves op igen få år efter, at den er genoprettet. Færre gener VEJBRØNDE SIGNALANLÆG Gentagne fremkommelighedsgener i forbindelse med afspærringer og vejarbejder undgås. Støjgener i kortere perioder. Koordinering og samtænkning Mange eksterne og interne aktører arbejder med vejinfrastrukturen.derfor foretages omfattende koordinering med andre planlagte projekter, eksempelvis metroarbejde, ledningsarbejde og skybrudssikring. Bedre kvalitet og løsning Større løft til byrummet, da det ændres fra slidt til nyt. Genopretning samtænkes med planlagte anlægsaktiviter, såsom skybruds-, begrønnings-, cykelsti-, busprioriterings- og byrumsprojekter. SKYBRUD BUSPRIORITERING BYRUMSPROJEKTER CYKELSTI BEGRØNNING 6

7 tuborgvej Udover de førnævnte effekter har genopretning følgende positive effekter for byen: Fremkommelighed Nedslidte veje og broer nedsætter flowet i trafikken, og i værste fald kan det blive nødvendigt at nedklassificere eller rive broer ned. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsprogrammets formål er netop at forhindre dette. Når infrastrukturen genoprettes, vil det være synligt i form af vejarbejder, der lokalt kan påvirke fremkommeligheden i byen. Koordineringen med andre anlægsaktiviteter er med til at sikre, at eksekveringen sker effektivt og med bedst muligt resultat. Trafiksikkerhed Vedligeholdte fortove og cykelstier reducerer faren for faldulykker og cykelstyrt, og vedligeholdte veje medfører færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Genoprettede vejbrønde afvander vejene og cykelstier bedre, hvilket forøger sikkerheden ved både regn og frost. Bedre livskvalitet En kortlægning viser, at der på langt hovedparten af Københavns Kommunes større veje opleves udfordringer med støj. Genopretning med udlægning af støjreducerende asfalt dæmper erfaringsmæssigt støjniveauet med 1,5 db, hvilket svarer til, at trafikken reduceres med ca. 30 %. Forvaltningen har modtaget positive tilbagemeldinger fra borgere, som har fået lagt støjreducerende belægninger på vejene omkring deres boliger. Det skal bemærkes, at støjreducerende slidlag har en kortere gennemsnitlig levetid på ca. 12 år sammenlignet med almindelig asfalt, der har en levetid på 15 år. Miljø og klima Genopretning af byens vejbrønde medfører en reduktion af oversvømmelsesskader ved skybrud og mindsker rotteproblemer. Kørebaner med ny asfalt reducerer brændstofforbruget og dermed CO2-udslippet grundet lavere rullemodstand. Fastholdelse af godt image En velfungerende og vedligeholdt infrastruktur er med til at understøtte Københavns image som en velfungerende og attraktiv storby. Velholdt og tidssvarende udstyr til gadebelysning og signalanlæg er endvidere med til at skabe de bedste betingelser for trafikkens bidrag til, at København er CO2-neutral i

8 Aktuelt driftsbudget og ufinansieret drift 100 % % 60 % 40 % 20 % 0 % 38 KØREBANER VEJBRØNDE 8 19 CYKELSTIER 8 FORTOVE BROER GADEBELYSNING 14 SIGNALANLÆG 154 ialt I hele mio. kr p/l Ønsket årligt budgetløft Driftsbudget 2016 Den vandrette akse viser det samlede driftsbudgetbehov for de respektive elementer. Den lodrette akse illustrerer i hele tal og procent den aktuelle status i forhold til det optimale driftsbudget, efter genopretningen er gennemført. I diagrammet viser den orange del af søjlerne det eksisterende driftsbudget for 2016, mens den grå del viser den ufinansierede drift. De beige søjler for gadebelysning og signalanlæg udtrykker, at driftsbudgettet efter endt genopretning kan reduceres til henholdsvis 42 og 12 mio. kr. (2017 p/l). DRIFTSØKONOMI EFTER ENDT GENOPRETNING Som i alt - søjlen illustrerer, er det optimale driftsbudget for infrastrukturområdet efter genopretning 343 mio. kr. pr. år. Det nuværende driftsbudget udgør 154 mio. kr., og derfor er der samlet set et årligt gab på 189 mio. kr. til det optimale niveau. Hovedparten af det ønskede budgetløft omhandler kørebaner, der alene udgør 136 mio. kr. Budgettet for fortove halter også bagefter, og samlet set ligger budgettet for de to poster på hhv. 22 % og 14 % af det optimale niveau. Driftsbudgettet til vejbrønde ligger på ca. 60 % af det optimale niveau efter endt genopretning, og på broområdet er det på 87 % efter endt genopretning. Det optimale driftsbudget for cykelstier er fuldt dækket, så når efterslæbet ved udgangen af 2022 er indhentet, vil der være tilstrækkelige midler til at opretholde en optimal tilstand. Driftsbudgettet på gadebelysning ligger 4 mio. kr. over det optimale niveau efter genopretning, hvilket skyldes elbesparelse ved udskiftning til LED-belysning. Gadebelysningen er udskiftet i perioden 2013 til foråret 2016, så en stor del af besparelsen er allerede indfriet. Det skal bemærkes, at der er mange nye projekter med etablering af gadebelysning i Københavns Kommune, og de tilfører øget elforbrug, som til en vis grad vil modarbejde den elbesparelse, som genopretningen har medført. Driftsbudgettet for signalanlæg ligger ligeledes, efter gennemført genopretning, over det optimale niveau. Der vil således efter fuld genopretning tilsvarende kunne opnås en årlig driftsbesparelse i omegnen af 2 mio. kr. 8

9 Oehlenschlægersgade EFTERSLÆB OG GENOPRETNING Efterslæb er summen af uindfriede vedligeholdelsesbehov. Genopretning bringer tilstanden tilbage til niveauet, før efterslæbet opstod. Et optimalt driftsbudget er tilstrækkeligt til at fastholde tilstanden, og ligger driftsbudgettet under dette niveau, opstår der efterslæb. I starten stiger efterslæbet stort set proportionalt med det manglende budget, men på et tidspunkt vil det accelerere og stige eksponentielt. Det sker, når små skader i kørebanernes eller broernes overfladebelægning ikke bliver udbedret, så vand trænger ned og skader de underliggende konstruktioner, som er betydeligt dyrere at reparere, end hvis renoveringen sker rettidig. Det kan derfor blive meget dyrt at have et driftsbudget, der ligger under det optimale niveau. Uanset til hvilket tilstandsniveau man genopretter, vil et efterfølgende driftsbudget under det optimale niveau føre til, at et nyt efterslæb opstår. Genopretning medfører generelt ikke et lavere driftsbudget på længere sigt. Dog bliver driftsbudgettet lavere for gadebelysning og signalanlæg, hvor genopretning har medført mulighed for at kunne udskifte til ny teknologi, der giver besparelser på energi og vedligehold og dermed også et lavere driftsbudgetbehov. ØNSKET SERVICENIVEAU I KØBENHAVN Forvaltningen ønsker at sikre den billigst mulige vedligeholdelse af infrastrukturen. Den tilstand, infrastrukturen anbefales genoprettet til, svarer derfor til tilstanden, hvor de enkelte elementer istandsættes på det økonomisk optimale tidspunkt. TILSTAND 2016 Som følge af efterslæbet og med de nuværende vedligeholdelsesmidler genoprettes kørebanerne efter det økonomisk optimale tidspunkt, hvilket fordyrer genopretningsomkostningerne. Genopretningstidspunkt i 2017, hvis der ikke bevilges midler i budget 2017 Økonomisk optimalt tidspunkt for genopretning Genopretningstidspunkt i 2018, hvis der ikke bevilges midler i både budget 2017 og 2018 Genopretning bliver dyrere TIDSPUNKT FOR GENOPRETNING Optimalt tidspunkt for genopretning af kørebaner. Genopretning bør ske på det økonomisk optimale tidspunkt. Hvis istandsættelsen sker senere, vil der blive anvendt uforholdsmæssigt mange midler på reparationer, eller der vil ske en accelereret nedbrydning af de underliggende konstruktioner, som fordyrer en senere genopretning. 9

10 Status på byens tilstand 100 % % 60 % % % 0 % 187 KØREBANER VEJBRØNDE 197 CYKELSTIER 571 FORTOVE 122 BROER GADEBELYSNING 115 SIGNALANLÆG 502 km stk. 428 km 724 km 185 stk stk. 360 stk. Genopretning påkrævet senest 2022 Eksekvering af anlægsbevillig pågår Eksekveret for anlægsbevilling God stand Diagrammet viser status for tilstanden på de enkelte elementer på infrastrukturområdet over den 10-årige genopretningsperiode fra Det er således ikke et øjebliksbillede af den aktuelle status i 2016, men derimod en akkumuleret status for hele perioden. Den vandrette akse viser det samlede antal enheder, mens den lodrette akse i hele tal og procent illustrerer den aktuelle status for de respektive enheder. De orange søjler viser, hvor mange enheder der er i så god stand, at de ikke behøver genopretning inden for programmets 10-årige periode, og de lys orange farvede søjler viser, hvor mange enheder, der er genoprettet. De beige søjler viser de enheder, der arbejdes på, og de grå søjler viser dem, som kræver genopretning inden udgangen af

11 Prinsens Bro KØREBANER BROER Kørebaner, 502 km Knap 60 % af kørebanerne kræver genopretning inden udgangen af En del af disse strækninger er gode nok i 2016, men inden for perioden udløber deres levetid, hvorefter de skal genoprettes. I alt skal 288 km kørebane renoveres, hvis byens borgere og brugere i 2022 skal opleve et velfungerende vejnet med ordentlig komfort i bus, bil og på cykel, samt færre skader på køretøjer som følge af slaghuller. Gennemsnitlig levetid: slidlag: 15 år (støjreducerende asfalt ca. 12 år), bærelag: ca. 50 år (varierer afhængig af type). VEJBRØNDE Vejbrønde, stk. Omkring af byens vejbrønde skal renoveres inden udgangen af Velfungerende vejbrønde fjerner vand på cykelstier og kørebaner. Når de ikke fungerer, kan det føre til farlige situationer og generende vandsprøjt på fodgængere og cyklister. Desuden reducerer velfungerende brønde omfanget af rotteproblemer og ved skybrud oversvømmede kældre. Gennemsnitlig levetid: 100 år. CYKELSTIER Cykelstier, 428 km 197 km, svarende til lidt over 50 % af cykelstierne, har behov for genopretning inden udgangen af Gennemsnitlig levetid: slidlag: 20 år. Broer, 185 stk. 43 af byens i alt 185 broer, tunneler, bolværker m.fl. har behov for genopretning inden udgangen af Gennemsnitlig levetid: 100 år. GADEBELYSNING Gadebelysning, stk. Gadebelysningen er fuld finansieret med undtagelse af ca. 600 diverse effektbelysningsarmaturer og andre specialarmaturer. Finansiering af renovering af disse armaturer forventes at indgå løbende i diverse ad hocindstillinger over årene frem til Gennemsnitlig levetid: LED: år. SIGNALANLÆG Signalanlæg, 360 vejkryds Omkring glødepærehoveder, svarende til knap 30 %, mangler at blive udskiftet til LED, svarende til en tredjedel af behovet. 15 trafikstyringer er moderniseret, herunder dem der har givet anledning til flest borgerhenvendelser. Det estimeres, at der yderligere mangler at blive renoveret trafikstyringer for 2 mio. kr. 20 signalanlæg er udskiftet enten af genopretning alene eller i samarbejde med et andet projekt. Der skal yderligere udskiftes ca. 37 hele signalanlæg. Gennemsnitlig levetid af nye signalanlæg: 20 år. FORTOVE Fortove, 724 km 126 km fortov har behov for genopretning inden udgangen af Fortovenes tilstand har betydning for tilgængelighed og fremkommenlighed for byens borgere og brugere. Gennemsnitlig levetid: 50 år. 11

12 Denne publikation er den femte publikation i genopretningsprogrammet. De tidligere publikationer er tre genopretningsplaner og én statusrapport: Et løft til vejene - Genopretningsplan for vejområdet i København , 2012 Et løft til vejene - Status primo 2013, maj 2013 Et løft til vejene - Genopretningsprogram for infrastrukturen i København , januar 2014 Et løft til vejene Genopretning og skybrudssikring af infrastrukturen i København , juni 2015 Design TMF Design Foto Ursula Bach, Københavns Kommune, Christian Lindgren Trykkeri GSB Grafisk