fremtræder ikonisk og genkendelig i det ydre gennem sit venlige rynkede ansigt, der er indrammet af det lyseblå og hvide tørklæde.

Relaterede dokumenter
Lærervejledning: At sanse naturen langsomt

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Læseplan for børnehaveklasserne

Årsplan for kristendom i 2.a

Fra årsplan til emneudtrækning

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Relation til Fælles Mål

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Historie 5. klasse

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan for dansk i 2. klasse Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Skønlitterære tekster

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Religion på Rygaards skole

Årsplan for kristendom 2011/2012

Ingen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Inspirationsmateriale til forløbet De små kunstopdagere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Lærervejledning. Baggrund

Periode Emne Beskrivelse Mål

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Lærervejledning. Familien Sørensen

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Lærervejledning: Krop, identitet og iscenesættelse

Øjnene der ser.

Foto: anime- style- girl- vector

Kristendom delmål 3. kl.

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læseplan for Religion

Forløb om land art: 3BK (B-niveau) - 5 moduler om land art i forbindelse med et længere forløb om landskabsmaleri

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Læseplan faget engelsk klassetrin

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan for 3. klasse dansk

8 bud på billedforløb

Ondskabens symbolik. Undervisningsmateriale om symbolik med udgangspunkt i Louis Moes motiver

Årsplan for 3.klasse i dansk

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

KulTUR for alle efterår 2016

Årsplan for 4.klasse i dansk

Tilbage i tiden Middelalderprojekt med skole, bibliotek, kirke og museum. V/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Årsplan fortælling lillegruppen 2017/18

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Årsplan for dansk i 4.klasse

Undervisningsmateriale

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Foto: Museum Vestsjælland

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Billedkunst - læseplan for Engskolen

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Kristendomskundskab Fælles Mål

ÅRSPLAN 18/19. Uge Emne Mål Materialer

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Lærervejledning til Fanget

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

8 bud på billedforløb

BUSAKTIVITETER efterår 2015

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Sprogværksted i børnehøjde

Formål for børnehaveklassen

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Transkript:

Introducer emnet ved at spørge eleverne, hvad de forstår ved et/en ikon. Fortæl dem at ikon Spørg eleverne hvilke typer ikoner, de kender fra deres dagligdag. Det kan være, I når frem til stilikoner fra film eller musikbranchen, politiske ikoner og ikoner i form af tegn på især computere. Diskutér hvad der kendetegner ikoner og tal om, at ikoner har et budskab, som folk skal kunne afkode og læse, at de repræsenterer en arketype/prototype, der kan videreformidle et klart budskab etc. en menneskeliggørelse af fremtræder ikonisk og genkendelig i det ydre gennem sit venlige rynkede ansigt, der er indrammet af det lyseblå og hvide tørklæde. Perspektiverende spørgsmål: Kan man tale om ondskabens ikon? Eller er ikoner udelukkende forbilleder?

Ramme: Den ortodokse kristne tildeles ved fødslen en personlig ikon og ifølge den ortodokse kristendom kan troen gribe aktivt ind i den troendes hverdag. Elevspørgsmål: Har eleverne selv et forbillede, der betyder noget for dem fx i forhold til deres handlinger/tanker i forskellige situationer. Opgave: Eleverne skal lave deres egne ikonpræsentationer. De skal vælge en person, der er et personligt forbillede. De kan fremstille ikonen gennem en lagpålag teknik eller lave en powerpoint præsentation, hvor forskellige materialer som maling, avisudklip, tekst, musik, digte blandes. De kan også inddrage symboler, genstande, dufte, sangtekster, digte o.a. for at udtrykke de værdier, personen repræsenterer. Fremlæg resultaterne for hinanden, herunder: hvad betyder din ikon for dig. Lav en fælles opsamling. Hæng fx elevproduktionerne op i klassen. Præsenter afslutningsvist Sorø Kunstmuseum og fortæl, at I her vil arbejde videre med ikonerne samt forskellige aktuelle perspektiver med afsæt i ikonerne. Vi vil bl.a. diskutere emner som troens rolle i dag og billeders forførende evner samt sætte ikonerne i relation til den øvrige kunsthistorie gennem spørgsmål som: hvem var ikonmaleren, og hvordan brugte han sit materiale?

UNDER: Sorø Kunstmuseum At stimulere en nysgerrig og undersøgende tilgang til at opleve kunst og gå på museum. At styrke viden om og forståelse for kunstfeltets mangfoldighed herunder kunstnerrollen og kunstens materialer. At understøtte elevernes evne til at samtale om visuelle udtryk. At udfordre deres fantasi og lyst til at udtrykke sig visuelt.

Det forførende billede Kunst for alle sanser Den personlige tro Kunstens materiale Den anonyme kunstner Fantastiske fortællinger/den multikulturelle ikon

Ramme: Mange ikoner er præget af en visuel, dramatisk og handlingsmættet overflod: hænder og hoveder kappes af, og flere handlinger udspiller sig på samme tid som i en tegneserie. Eleverne skal gennem følgende spørgsmål blive opmærksomme på, hvad billeder kan i forhold til det skrevne ord. Hvordan kan ord skabe billeder, og hvordan kan billeder fortælle en historie? Har ikonerne fordele/kvaliteter, som Bibelens skrevne ord ikke har? Tegneserier fortæller gennem både ord og billeder, ligesom nogle bøger er illustrerede hvilken effekt har det? Har du prøvet at læse en bog, hvor du også har set bogen som film? Var filmatiseringen er vellykket, og hvad mister/vinder filmen ift. bogen? Lad eleverne lytte til eksempler fra forskellige, så de kan hente inspiration: reklame, sang, poetrislam mm. Eleverne skal vælge en russisk ikon på nettet eller andetsteds. Lav et hørespil, der afspejler en dialog mellem ikonernes fortid og elevernes nutid. Eleverne kan finde inspiration til dvs. ved at færdiggøre følgende sætninger:

Jokeren Hele teksten findes som bilag 1. Hvis eleverne endnu ikke har skrevet en personlig version af Fadervor kan de gøre det nu. Lyt til Hymns from Nineve's 'So Mournful The Elegy, So Comforting The Hymn', teksten findes som bilag 2. Hvad er forskellen på elegi og hymne? Bandets navn refererer til byen Nineve, der omtales i Biblen i 'Jonas' bog'. Byen er fuld af ondskab, og Gud vil derefter tilintetgøre byen, men byen omvender sig og Gud angrer sin trussel. Hvorfor kommer hymnerne fra denne by? I sangen er det den unge og ikke den gamle mand, der 'bekymrer' sig: 'But we're young. And we have seen what worry can do. So embrace the worried hearts we bring to you.' Hvorfor kan det være vigtigt som ungt menneske at bekymre sig? På hvilken måde kan sangen/hymnen bringe trøst? Andre sangere, hvis tekstunivers drejer sig om religion og tro er fx Bob Dylan, Nick Cave, Leonard Cohen, Isam B.

Undersøg begrebet konceptkunst og/eller kunstretningen minimalisme. Gør rede for forskelle og ligheder i kunstnerens rolle i hhv. ikonskrivningen, konceptkunst og minimalisme, fx gennem et skema, hvor I kommer ind på betydningen af kunstnerens idé, materialevalg, arbejdsproces, budskab etc. I kan gå på nettet eller på biblioteket.

Introducer til temaet ved at lade eleverne undersøge burgerens (!) oprindelse: Hvor kommer navnet fra, hvem opfandt det hakkede kød, hvem fandt på at komme fyld i et brød, hvor kommer ingredienserne sesam, agurker, tomater, salat, ost, ketchup, sennep oprindeligt fra? Tag udgangspunkt i undervisningsmaterialets side om Sankt Georg og suppler med følgende baggrundsviden om Sankt Georg: Motivet med Sankt Georg og dragen er også et eksempel på, at ikonerne er af en meget blandet oprindelse. Historisk fakta og virkelige personer blandes med ældre myter, sagn og fortællinger. Den historiske person Skt. Georg levede i 300tallet, og i beskrivelser af hans liv står der intet om dragen. Men efter hans død smelter fortællingerne om hans liv sammen med en udbredt myte fra 3400 f. Kr., hvor den ægyptiske heltegud Horus kæmper mod den onde gud Seth, der har personificeret sig som en krokodille. Historien om Sankt Georg og dragen fortæller os således, at ikoner er multikulturelle fænomener og et produkt af det Byzantinske Rige, hvor de opstod. Her mødtes østlig og vestlig tradition, fortid og nutid, myte og virkelighed, fiktion og fakta.

Undersøg fænomener som rock'n roll, kunstnere på dannelsesrejse, der lader sig inspirere af fremmede landskaber og nye stilarter, udenlandske vendinger i det danske sprog, og kunstfaglige begreber som appropriationskunst, mash up, sampling mm.