Vejen til klimatilpasning PixiboG om veje, der skal håndtere regnvand Gladsaxe Kommune og Novafos i samarbejde med Den regionale Task Force for klimatilpasning
Forord Fremtiden byder på mere nedbør, og derfor skal vores byer kunne håndtere mere vand. Mange steder indgår veje som en del af løsningen, og vejprojekterne kan ofte bidrage til en grønnere og sundere by. Men vejnettets primære funktion er at afvikle trafik, og derfor er det ikke ukompliceret at bruge veje til opstuvning og transport af vand. Gladsaxe Kommune har siden 2013 gjort de første erfaringer om udfordringer og muligheder i klimatilpasningsprojekter på veje i samarbejde med forsyningsselskabet Novafos (tidligere Nordvand). I efteråret 2016 afholdt Gladsaxe Kommune og Novafos en fælles workshop for at samle erfaringerne fra de første projekter. Gladsaxe Kommune og Novafos ønsker at dele disse erfaringer med andre og har derfor i samarbejde med den regionale Task Force for klimatilpasning udarbejdet denne pixibog til andre, der skal i gang med samme type projekter. Målgruppen for pixibogen er medarbejdere i kommuner og forsyninger, som arbejder med miljø og klima samt deres rådgivere. Formålet er at give indsigt i myndighedernes krav til veje i forhold til fremkommelighed, trafiksikkerhed og funktionen som byrum. Disse krav skal stadig tilgodeses, når vejene bruges til afledning af vand. Klimatilpasningsprojekter på veje giver mange andre udfordringer som projektstyring, inddragelse af borgere og hensyn til miljø. Disse spørgsmål behandles ikke her. I det følgende giver By og Miljø i Gladsaxe Kommune et indblik i, hvilke overvejelser, der ligger bag de spørgsmål og krav, som myndighederne stiller, når vejarealer indgår i klimatilpasningsprojekter. Fokus er særligt på de hensyn, hvor vej-, park- og driftsområdet oplever udfordringer, når miljø og forsyning ønsker at håndtere vand på vejen. Vi håber, at hæftet kan give inspiration og hjælp til mere og bedre samarbejde mellem den brede vifte af fagfolk, som i fællesskab løfter opgaven, så vi i fremtiden kommer til at se endnu flere funktionelle og smukke løsninger på håndtering af vand på veje. Tak til Forsikring & Pension, der har finansieret illustrationer og layout. Gladsaxe, sommeren 2017. IndholdsforteGnelse FORORD... 2 INTRODUKTION...5 Sammen om de Gode løsninger... 5 KlimatilpasninG i Gladsaxe... 5 DE FORMELLE RAMMER... 6 Roller i vejprojekter.... 6 Politiets rolle... 8 Politisk behandling.............................................................................................. 8 Vejlovsstatus... 8 Vejklasser... 8 PLANLÆGNING AF DE GRÅ ELEMENTER... 9 Eksisterende forhold... 9 Vejens opbygning...11 FremkommeliGhed... 13 Trafiksikkerhed... 13 Overkørsler...14 ManøvrerinG... 16 ParkerinG...17 FodGænGere... 18 PLANLÆGNING AF DE BLÅ ELEMENTER...21 Vejvand...21 PLANLÆGNING AF DE GRØNNE ELEMENTER...22 VejbeplantninG... 22 DRIFT AF VEJANLÆGGET...23 Drift og vedligehold... 24 LedninGer over og under jorden... 26 2 3
INTRODUKTION Sammen om de gode løsninger 4 Når kommune og forsyning anvender vejarealer til klimatilpasning enten på overfladen, under terræn eller i kombinationsløsninger giver det mulighed for at skabe merværdi og udnytte synergier. Fortovsrenoveringer, anlæg af cykelstier, nye slidlag eller fornyelse af vejbeplantning kan tænkes sammen med klimatilpasningsprojekter på vejarealer og bidrage til at skabe frodige bymiljøer og til sundhedsfremme. Når vi arbejder sammen om de gode løsninger, får vi de bedste projekter, og borgere og kunder oplever, at kommune og forsyning går i samme retning. De oplever ét anlægsprojekt i stedet for flere fortløbende, og de får mindst muligt gene af anlægsarbejderne. Der er dog ofte udfordringer i at få vejprofilet til at rumme alle funktioner og interesser på et begrænset areal. Hvad der er muligt på den enkelte vej, vil altid afhænge af de konkrete forhold, såsom det eksisterende vejprofil, terræn, jordbundsforhold, eksisterende ledninger, parkeringsbehov, trafikintensitet og lignende. Klimatilpasning i Gladsaxe Gladsaxe Kommune er en tæt bykommune. Den høje grad af bymæssighed og den høje befolkningstæthed betyder, at alle arealer udnyttes intensivt. De mange befæstede flader som bygninger, belægninger og veje griber ind i det naturlige vandkredsløb. Gladsaxe er overvejende fælleskloakeret, og derfor er der brug for at fjerne regnvand fra kloaksystemerne. I de tætte byområder udgør vejene samlet set en stor andel af byens befæstede arealer, og vi har beregnet, at der i meget runde tal falder nedbør på Gladsaxe Kommune vejarealer, svarende til 1 mio. m 3 om året. Derfor kan fraseparering af vejvand mindske belastningen af kloaksystemet betydeligt. Arbejdet med klimatilpasning i Gladsaxe Kommune følger klimatilpasningsplanen, der blev vedtaget i 2014. Her fremgår det, at Byrådets mål er at forebygge og mindske skaderne af skybrud og at adskille regnvandet fra spildevandet. Regnvand skal håndteres lokalt og være synligt i bybilledet og i naturen. Regnvandet skal bruges som en ressource til at få mere kvalitet i byen eller indgå i grønne løsninger, der samtidig øger naturkvaliteten. En del af strategien er at indarbejde klimatilpasning i anlægsprojekter, når der er lejlighed til det. Det har været medvirkende årsag til, at der allerede er gennemført flere vejprojekter i kommunen: 2015 SØBORG PARK ALLÉ Vejbed på offentlig vej. Indgår i klimaprojektet Marielyst med afkobling af regnvand i et boligområde. 2016 KONG HANS ALLE Vejbede på offentlig vej. Indgår i klimaprojektet Kong Hans Allé med offentlig grønt område og vejbede. 2016 SOLNAVEJ Permeabel belægning på offentlig vej. Indgår i klimaprojektet Kildevænget og Kildeparken med afkobling af regnvand i et boligområde. 2017/2018 GEDVAD I Gedvad villakvarter har Novafos (tidligere Nordvand) og Gladsaxe Kommune siden 2013 arbejdet sammen om at afkoble regnvand fra private matrikler og vejmatrikler for at afhjælpe oversvømmelser ved større regnhændelser. Afkobling af flere private matrikler er realiseret. Vejprojektet forventes realiseret i 2017/2018. Erfaringsopsamlingen med workshoppen i efteråret 2016 tog udgangspunkt i erfaringerne fra Gedvad. 5
DE FORMELLE RAMMER Roller i vejprojekter MILJØAFDELINGEN OG FORSYNINGEN HAR ANSVARET FOR KLIMATILPASNING, OG DE STÅR DERFOR OFTE SOM EJER AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTERNE, MEN ET GODT SAMARBEJDE MED ANDRE KOMMUNALE MYNDIGHEDER OG FORVALTERE ER NØDVENDIGT FOR GENNEMFØRELSEN. By- og MiljøforvaltninGen Forsyningen Vej Vejmyndigheden foretager blandt andet vurderinger og prioriteringer af forhold som fremkommelighed, trafiksikkerhed, afmærkning og vejudstyr i forhold til gældende vejlov, anbefalinger og egne trafikplaner. Vejmyndighedens fokus er, at borgerne skal kunne færdes sikkert fra A til B, og at de store investeringer, der ligger i vejanlæggene, beskyttes. Landskab Den grønne myndighed foretager blandt andet vurderinger og prioriteringer i forhold til bymæssige sammenhænge, vejrummets arkitektur, vækstforhold for og drift af det grønne og levende vejudstyr. Den grønne myndigheds fokus er beskyttelse og bevaring af de grønne værdier og vejrummets visuelle og oplevelsesmæssige helhed. Politiske mål og strategier Ud over de lovbestemte forhold vil de offentlige myndigheder vurdere, om et projekt er i overensstemmelse med vedtagne politiske mål og strategier for udvikling af byens infrastruktur og fysiske rammer. Veje og Trafik Byplan og Landskab Klima og Natur Plan og Projekt 6 7
Politiets rolle Politiet skal godkende alle vejprojekter. Politisk behandling Kommunerne har forskellige processer for den politiske behandling af projekter. Projekter, der indeholder økonomi, skal dog altid politisk behandles. Det er vigtigt at tænke politisk behandling ind i tidsplanen fra start. Allerede ved det første budgetoverslag skal der tages stilling til afledt drift. Når der er afsat anlægs- og driftsmidler i budgettet, skal der ske en frigivelse af anlægsbevillingen forud for projektstart. Vejens status Projektforløbet og myndighedsbehandlingen afhænger af vejens status i forhold til lovgivningen. OFFENTLIG VEJ (KOMMUNAL) Kommunen er ejer af vejen og er vejmyndighed. Som ejer er kommunen ansvarlig for drift og vedligeholdelse af hele vejmatriklen. Tilstødende grundejere har altid grundejerforpligtelse ud mod offentlig vej. Offentlige veje hører under vejloven PRIVAT FÆLLESVEJ Grundejerne er ejere af vejen, og kommunen er vejmyndighed. Grundejerne er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af hele vejmatriklen. Private fællesveje hører under privatvejsloven. Loven fastsætter blandt andet, at grundejere har 4 ugers høringsperiode. PRIVAT VEJ Vejen er typisk interne veje på en ejendom. Private veje er ikke underlagt en offentlig vejmyndighed. Vejklasser I planlægning og administration inddeles veje i forskellige klasser, som afspejler vejens rolle i trafikafviklingen. Vejklasserne sætter dermed også forskellige rammer for, hvad der er muligt i et klimatilpasningsprojekt. PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE TRAFIKVEJE Primære trafikveje er de store veje, der afvikler den primære trafikmængde. De sekundære trafikveje har en lavere trafikintensitet. FORDELINGSVEJE Fordelingsveje fordeler trafikken mellem trafikveje og boligveje. BOLIGVEJE Boligveje afvikler den lokale trafik. PLANLÆGNING AF DE GRÅ ELEMENTER Eksisterende forhold Vejens eksisterende forhold som vejbredder og trafikmængder er afgørende for, hvilke løsninger der kan arbejdes med i et klimaprojekt på vejarealet. I de følgende afsnit beskrives de mange hensyn, der spiller ind på projektet. Eksisterende vejudstyr og beplantning De samlede omkostninger til et projekt afhænger af mange forskellige ting, men vær opmærksom på, at der forhold, der er særlig omkostningstunge at ændre, især: Eksisterende ledninger Eksisterende belysningsmaster Eksisterende træer Ændring af disse forhold kan medføre alvorlig fordyrelse af projektet. 8 9
Vejens opbygning Vejkassen Vejbredder Under kørebanen findes en vejkasse, som skal bære vejen. Den er traditionelt anlagt af komprimerede gruslag, der afsluttes med asfalt. Opbygningen af en vej er skitseret i denne figur Vejbredder er fastlagt med udgangspunkt i vejreglerne. Den tilladte hastighed og den forventede trafikintensitet har betydning for, hvor brede vejprofilet og kørebanen skal være. I et område som Gedvad, der består af boligveje i et lukket område med lokal trafik, er en trafiksanering med håndtering af regnvand i overfladeløsninger, som tager areal fra kørebanen, en reel mulighed. Andre steder kan der være brug for andre løsninger. Opbygningen af vejkassen skal sikre, at overfladevand ikke trænger ind i vejkassen. Indtrængende vand i vejkassen ødelægger bæreevnen, og de danske vejrforhold med frost og tø ødelægger asfaltlaget, hvis indtrængende vand i vejkassen står og arbejder. En traditionel vejkasse skal holdes tør. Belægninger er tætte, og opbygningen er beregnet til at være tør. Ved anlæg af vejbede, hvor der kan forekomme nedsivning, skal der være en membran eller anden form for spærring, som sikrer, at nedsivning sker et stykke under vejkassen og derved ikke påvirker opbygningens bæreevne. Vejprofil En traditionelt anlagt vej er anlagt med en pilhøjde i midten af kørebanen. Herfra løber vandet til hver side og til en vejbrønd. En kantsten mod rabat, cykelsti eller fortov sikrer, at kørebane og tilstødende færdselsarealer er adskilt, og den styrer samtidig overfladevandet. I klimatilpasningsprojekter er der muligheder for at udfordre vejprofilets geometri under forudsætning af, at det kan samtænkes med vejens øvrige funktioner. 10 Boligveje bør have en kørebanebredde på 4 meter. To hensyn er centrale for dette krav: Boligveje har ikke cykelstier, og på boligveje kan der ofte være en større eller mindre grad af kantstensparkering. Kørebanens bredde skal derfor give plads til små og store cyklister. Ved snerydning må sne ikke lægges på parkeringspladser eller overkørsler. Der skal være plads i vejprofilet til at lægge sne, så der stadig er plads til at afvikle trafikken, og to biler kan passere hinanden. Kantstenens højde Kantstenens højde, som kaldes lysningen, måles mellem kantstenens overkant og vejbanen. Som standard sættes kantsten med 10-12 cm lysning. Det giver plads til, at der kan lægges ny asfalt på vejen. Kantstenslysningen skal styre overfladevandet og give en tydelig adskillelse af trafikken, men den må ikke være for vanskelig at forcere for fodgængere. Der kan være mulighed for at aftale andre lysningshøjder med vejmyndigheden lokalt og efter en vurdering af de specifikke forhold. 11
Fremkommelighed Opstuvning af trafik Forhindringer som vejbede kan bidrage til at nedsætte hastigheden, men de kan også give anledning til opstuvning af trafik. Af hensyn til fremkommelighed og sikkerhed er det er vigtigt, at der er tilstrækkelig plads til en glidende trafikafvikling. Vær opmærksom på risiko for opstuvning af trafik ved vejhjørner og indsnævringer. Vær opmærksom på risiko for opstuvning af trafik ved indog udkørsler til veje. Det er især vigtigt, at der ikke stuves trafik op på en større vej ved indkørslen til en mindre vej. Vurdering af risikoen for opstuvning skal ses i forhold til tilladt hastighed og mængden af trafik. Trafiksikkerhed OversiGtsforhold Af hensyn til trafiksikkerheden er det vigtigt, at bilisterne har oversigt og udsyn, så de kan se cyklister, fodgængere og andre bilister. Kravene til frit sigte er beskrevet i vejreglerne. Krav til udsyn hænger sammen med den fastsatte hastighed. Oversigtsforhold skal godkendes af politiet. I vejtilslutninger er der oftest hjørneafskæringer, som skal sikre oversigten. De er enten en del af vejmatriklen, eller de er tinglyst på den tilstødende ejendom. Oversigtsforholdene kan især blive udfordret, når fortove indsnævres eller nedlægges, og når der etableres beplantning tæt på kørebanen. 12 13
Overkørsler Grundejere har generelt mulighed for minimum én overkørsel til deres ejendom. Ved dobbelt parkeringsplads på egen grund skal der være en dobbelt overkørsel. Grundejere skal ansøge vejmyndigheden om overkørselstilladelse. Desuden kan lokalplaner indeholde særlige krav til overkørsler. I Gladsaxe Kommune arbejdes efter følgende retningslinjer: En enkelt overkørsel er 3 meter bred. En dobbelt overkørsel er 5 meter bred. Alle overkørsler udføres med 45 grader linje ud. Der bør tages højde for fremtidige forhold, for eksempel ved så vidt muligt at fastholde muligheden for senere at etablere en dobbelt overkørsel. Ved overkørsler til private ejendomme skal der være tilstrækkeligt manøvreareal, og der skal være plads til at køre ud og ind til sin ejendom fra begge sider af vejen. Der må ikke være risiko for, at vejudstyr eller træer påkøres ved ud- og indkørsel. For eksempel er det vigtigt, at der ikke placeres skilte eller træer lige op ad en indkørsel på en boligvej. Kommunen kan blive erstatningspligtig, for eksempel hvis sidespejle køres af ved udkørsel, og det skyldes en uhensigtsmæssig planlægning af vejens indretning. I Gladsaxe planlægges eller etableres der som hovedregel 5 meter brede overkørsler til private grunde. Overkørsler skal planlægges eller etableres med vinger svarende til mindst 45 grader fra skel i forhold til vejen. 14 15
ManøvrerinG Renovation og redningskøretøjer Uanset vejklasse skal vejarealet altid dimensioneres til større køretøjer. Især skal der være plads til renovationsvogne, men også redningskøretøjer, varevogne, lastbiler og post skal kunne komme frem til den enkelte ejendom. Vejen er en arbejdsplads for mange faggrupper. Derfor er det vigtigt at indtænke arbejdsmiljø for de medarbejdere, der løser deres arbejde på eller via vejen. Venderadier Der skal være særlig opmærksomhed på dimensionering af vendepladser og beregnes i kørekurver for renovationsvogne. Store bakkende lastbiler skal undgås. Myndigheden for affald skal godkende vejens geometri og dimensioner i forhold til håndtering af renovationsvogne. Rundkørsler Rundkørsler skal blandt andet dimensioneres efter trafikintensiteten. Der skal beregnes kørekurver for store køretøjer som grundlag for geometrien. Ved begrænset areal kan der arbejdes med belægning, der kan køres over. Udformning af rundkørslens centrum kan understøtte trafiksikkerheden, fx ved beplantning i en højde, der motiverer trafikanten til at sænke farten. En rundkørsel med beplantning er også et vejbed og skal udføres med en membran, som hindrer nedsivning af vand i vejkassen. Parkering Mange steder er der behov for parkeringspladser langs vejene. Inden der nedlægges parkeringspladser, er det nødvendigt at undersøge dette behov nærmere, fx ved at udarbejde en parkeringsanalyse. Generelt bør parkering placeres udenfor kørebanearealet, når det er muligt. Vinkelret parkering Vinkelret parkering giver de bedste muligheder for frit at vælge køreretning. Længdeparkering Længdeparkering kan være mest optimalt langs en vej. Skråparkering Skråparkering anvendes kun, hvor andre muligheder er udelukket, da udsynet ikke er optimalt, og p-pladsen kun kan tilgås fra en køreretning. 16 17
Fodgængere Fortove Der er generelt fortove i begge sider af vejprofilet på alle veje. Mange kommuner har egne traditioner, når det gælder udformningen af fortove. I Gladsaxe Kommune udføres fortove som udgangspunkt som Københavnerfortov med to rækker fortovsfliser i halvforbandt (halvt forskudt), adskilt af en række chaussésten. Dette fortovsprincip opfylder krav til bredde og tilgængelighed. Fortovet skal altid være plant og let fremkommeligt. Princippet om fortov i begge sider af vejen kan fraviges efter en nøje vurdering af de specifikke forhold. Principper om fortovsbredde kan fraviges efter en nøje vurdering af de specifikke forhold. Fortovet skal dog minimum have en bredde, så der kan køre en kørestol eller en barnevogn, men må meget gerne være bredere, så fodgængere kan passere. Rækken af chaussésten fungerer som ledelinje for blinde og svagtseende. Markante afvigelser fra de generelle principper om fortove kræver en politisk beslutning. Fodgængerkrydsninger Alle steder, hvor det er nødvendigt at krydse vejen, skal have faste belægninger og nedsænkede kantsten eller ramper, så krydsningen er tilgængelig. Kantstenen skal dog ikke sænkes helt til vejniveau der skal være plads til at lægge ny asfalt på. Fodgængerkrydsninger skal placeres, så der er godt udsyn for fodgængeren, og så fodgængeren kan ses af bilisten. Tilgængelighed Der skal indtænkes tilgængelighed i alle vejprojekter. Alle skal kunne færdes i byens offentlige rum. 18 19
PLANLÆGNING AF DE BLÅ ELEMENTER Vejvand Det er projektejer, der har ansvaret for de hydrauliske beregninger, men forudsætningerne for at etablere nye veje for vandet på overfladen skal også være på plads i forhold til vejens ejer/ vejmyndigheden. Vand og skelgrænser Overfladevand skal altid holdes på og håndteres på egen grund. At vandet skal håndteres på egen grund gælder også for vejarealet. Når man betaler til det offentlige spildevandssystem, kan man aflede regn- og spildevand op til den afløbskoefficient, der er gældende for matriklen. Det kan være en god idé at informere om rettigheder og pligter i denne forbindelse sammen med den generelle information til borgerne i området, inden projektet igangsættes. Når regnvand ledes til en ledning under jorden på tværs af byens matrikler, foregår det i et lukket system et spildevandsteknisk anlæg. Når regnvand løber i en overfladeløsning, er det fortsat et spildevandsteknisk anlæg, men grænserne kan visuelt blive mere uskarpe. Vandets vej Det er vigtigt for vejens levetid, at regnvand, der falder på vejen, bliver håndteret på en hensigtsmæssig måde. Det skal fremgå helt tydeligt af vejprojektet, hvor vejvandet ledes hen. Hvis andre grundejere tilsluttes det offentlige tekniske anlæg, der ligger på vejarealet, skal det være tydeligt, hvor vandet kommer fra, og hvordan det bliver ledet til systemet. Vejprojektet skal altid indeholde en kote- og belægningsplan, der tydeligt viser, hvorfra vandet kommer, hvor vandet løber på terræn, og hvor det løber hen og eventuelt stuver op. Hvis andre grundejeres vand skal håndteres i et åbent LARsystem på vejen, skal det fremgå tydelig af tegningerne. Vejmyndigheden har behov for at kunne se, hvor højt vandet står ved de forskellige regnhændelser - 5 år, 10 år og 100 år. Husk, at vand over fortov kan fryse og skabe belægninger af is om vinteren. Det er grundejerens forpligtelse at rydde fortove for sne og is. Trafik og nedsivningsarealer En af metoderne til håndtering af regnvand i forbindelse med vejprojekter er nedsivning af vandet i blå og grønne løsninger. Her er det vigtigt at indrette anlægget, så kørsel på nedsivningsarealer undgås. Kørsel vil komprimere jorden, så nedsivningsevnen ødelægges. Det samme gælder i beplantede zoner, hvor jordens struktur og porevolumen er en forudsætning for en god vækst. 20 21
PLANLÆGNING AF DE GRØNNE ELEMENTER Vejbeplantning Generelt om beplantning For at den grønne myndighed kan forholde sig til projektmaterialet, skal det indeholde beskrivelse af forhold som vækstmedie, arter og sorter af plantemateriale inkl. kvalitet samt beskrivelse af etableringsmetoder. Vær opmærksom på, at plantematerialet er levende materiale, som kan have særlige krav til etableringsperiode i forhold til tidsplan og udførelse. I Gladsaxe anvendes Kvalitetsstandard for planteskoletræer juli 2012. Udformning af vejbede Udformningen af vejbede skal tage hensyn til såvel de planter, der skal vokse i bedet, som renholdelse af vejen omkring bedet. Vejbede skal så vidt muligt udformes med blød kurve uden kanter, så det er enkelt at renholde vejen med fejning og snerydning. Børsten skal kunne følge kantstenen i køreretningen på udvendig side. Bedet skal indeholde tilstrækkeligt og egnet vækstmedie til den valgte beplantning. Meget smalle rabatter og spidsvinklede afslutninger bør undgås eller udformes med chaussé eller mosaiksten, da det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt vækstmedie. Bagstøbning på kantsten optager meget plads i plantebedet og tager derved plads fra vækstmediet. Træer i vejprojekter Træer afgrænser og definerer vejrummet. Placering af træer kan understøtte vejens funktion, vejrytme og forløb, og de er vigtige for byens struktur og bymiljøet. Det er altid vigtigt at vælge de rigtige træarter både i forhold til tolerance over for byklimaet, størrelse, form og karakter. Træer kaster også skygge. Derfor skal valg af træart og placering overvejes, så de ikke i fremtiden skaber unødige konflikter med vejens naboer. Opbygning af bede med træer Træer skal have tilstrækkelige plantehuller. Et træ har som tommelfingerregel et forhold mellem rod og top på 1:1. Husk også ledninger i forhold til trærødder. Træer bør aldrig placeres for tæt på vejhjørner eller overkørsler, det giver øget risiko for skader på både træer og trafikanter. Er der ingen beplantning, inviterer det til høj fart Det er vigtigt at tage højde for træer i forhold til udsyn. 22 23
Drift og vedligehold Afledt drift Afledt drift skal altid være en del af overvejelserne, når anlægget projekteres. En uhensigtsmæssig udformning i forhold til drift kan give store omkostninger efterfølgende, eller det kan føre til, at anlægget ikke kan vedligeholdes efter hensigten og derfor mister funktionalitet eller ændrer udseende. Afledt drift skal være veldefineret og prissat. Det er en forudsætning, at driftsgrænserne er klart aftalt mellem vejens ejere og ejere af det tekniske anlæg. Hensigtsmæssig drift skal tænkes ind i projekteringen både i forhold til valg af materialer, holdbarhed, driftseffektivitet og arbejdsmiljø. Etableringspleje af grønne anlæg bør ske de første 3-5 år. Herefter overgår anlægget til almindelig drift. Det er hensigtsmæssigt, at entreprenøren har de første 3 års etableringspleje. De fleste kommuner har kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder, som driften skal udføres efter. Hvis et nyanlæg indeholder elementer, som falder udenfor almindelige plejebeskrivelser, er der brug for at beskrive plejen ud fra tilsvarende principper, så plejetiltag kan indarbejdes i det aktuelle driftssystem. 24 Glatførebekæmpelse og snerydning Det skal tænkes ind tidligt i projektudviklingen, hvordan der kan foretages glatførebekæmpelse, som tager hensyn til risikoen for påvirkning af grundvand og recipienter med salt eller andre glatførebekæmpelsesmidler. Der skal også tænkes på, hvor sne kan placeres ved snerydning. Vedligehold Vejinventar og materialer skal være af en kvalitet, som tåler det store slid, der er i et offentligt byrum, og skal være godkendt af kommunen. Fritrumsprofil Der skal være det nødvendige fritrumsprofil (se figur), så færdsel kan ske sikkert og uhindret. Der skal være plads til, at renovationsvogne, flyttevogne osv. kan passere under træers kroner. Det er vejmyndighedens ansvar, at beplantning på vejarealet opfylder de fastsatte mindstekrav. Driften udfører årligt og løbende fritrumsbeskæringer og kroneløft. Faglige vurderinger og lignende kan udføres af den myndighed, der har forvaltningsansvaret for de grønne områder. På tilstødende matrikler er det grundejerens ansvar at sikre fritrumsprofilet mod vejarealet. 25
Belysning og ledninger Belysning Placering af træer og belysning skal være afstemt, så træer ikke skygger for lyskeglen. Forkert placering kan betyde uheldige beskæringer af træer, som gør dem udsatte for sygdomsangreb. Vejreglerne indeholder krav til belysningsklasser, som angiver hvilke arealer på og ved vejen, der skal belyses, og hvor meget. Fremmede ledninger på gæsteprincip Vejmyndigheden er forpligtet til at sikre arealer til forsyningsledninger. På offentlig vej gælder vejlovens gæsteprincip. Sørg for ikke at forringe andre ledningsejeres tilgængelighed. Sørg for at minimere potentielle konflikter mellem ledninger og eksisterende/kommende trærødder. 26 Afsluttende bemærkninger Gladsaxe Kommune, Novafos og KLIKOVAND håber, at dette hæfte kan bidrage til det gode samarbejde mellem forskellige fagligheder i klimatilpasning på veje og afklare nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig i den forbindelse. KLIKOVAND samler og formidler løbende erfaringer og materiale om klimatilpasning blandt andet for at adressere de mange udfordringer inden for projektstyring, inddragelse af interessenter og hensynet til miljø, som ikke er berørt i dette hæfte. Følg med på hjemmesiden www.klikovand.dk 27