HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 11. juli 2017 Sag 275/2016 X-firma A/S under konkurs kærer Østre Landsrets kendelse i sagen: X-firma A/S under konkurs (v/kurator, advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod A (advokat Michael Jan Lindquist) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Lyngby den 26. januar 2016 og af Østre Landsrets 6. afdeling den 17. maj 2016. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jon Stokholm, Henrik Waaben og Hanne Schmidt. Påstande Kærende, X-firma A/S under konkurs, har nedlagt påstand om, at det beslaglagte køretøj af mærket Mercedes Benz, stelnr. xxx xxx xxx xxx xxx xx, udleveres til X-firma A/S under konkurs, subsidiært at Østre Landsrets kendelse ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. Indkærede, A, har påstået stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 17. maj 2016. Sagsfremstilling A købte i april 2013 en Mercedes E350 3,0 CDi i Tyskland og indførte den til Danmark. A og X-firma A/S underskrev den 17. april 2013 en aftale om, at X-firma skulle købe bilen for en købesum på 210.000 kr., som efter det oplyste ikke blev betalt.
- 2 - A leasede herefter bilen af X-firma fra den 17. april 2013 til den 16. oktober 2013. Leasingperioden blev registreret i motorregisteret. Det blev også registreret, at ejer af bilen var X-firma, og A blev registreret som bruger. Ved Retten i Lyngbys kendelse af 15. juni 2013 blev bilen efter anmodning fra anklagemyndigheden beslaglagt hos bruger A, idet han med rimelig grund var mistænkt for overtrædelse af registreringsafgiftslovens 27, stk. 1. Beslaglæggelsen skete til sikkerhed for registreringsafgiftskravet, jf. toldlovens 83, stk. 1, 2. pkt., og under henvisning til, at betingelserne for beslaglæggelse efter retsplejelovens 802, stk. 1, var opfyldt. Det fremgår af kendelsen, at mistanken mod A var opstået under politiets efterforskning af X- firma, der var mistænkt for skattesvig efter straffelovens 289, jf. registreringsafgiftslovens 27, stk. 1, ved på systematisk måde at organisere afgiftsvig. Dette var efter oplysningerne i kendelsen foregået ved, at leasingselskabet i 37 konkrete tilfælde havde overtaget personbiler uden at realisere købet og uden at afregne købesummen til sælger, hvorefter leasingsselskabet indregistrerede køretøjet og betalte de lempeligere registreringsafgifter, som gælder for leasingselskaber, og leasede bilen til sælger. Den 1. august 2013 blev X-firma erklæret konkurs. SKAT opkrævede efter en afgørelse truffet i juni 2014 den manglende registreringsafgift på 287.990 kr. hos A, som betalte afgiften. Spørgsmålet om, hvem der skulle have bilen udleveret, blev indbragt for Retten i Lyngby og efterfølgende for Østre Landsret. Østre Landsret bestemte ved den påkærede kendelse af 17. maj 2016, at bilen skulle udleveres til A, hvilket herefter skete. Efter landsrettens kendelse har X-firma A/S under konkurs ved Retten i Roskilde påstået sig indsat i og A udsat af besiddelsen af bilen. Ved kendelse af 12. april 2017 nægtede retten at imødekomme anmodningen fra X-firma A/S under konkurs og afviste at fremme sagen. Denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret den 23. juni 2017. Det fremgår bl.a. af landsrettens kendelse, at konkursboet mener at have ejendomsret til bilen, og at bilen i hen-
- 3 - hold til leasingkontrakten skal tilbageleveres til konkursboet, idet leasingkontrakten er udløbet den 16. oktober 2013. A har anført, at aftalen om salg af bilen til X-firma blev indgået proforma. Det fremgår endvidere af As forklaring i sagen, at han har videresolgt bilen i sensommeren 2016. Landsretten udtalte bl.a.: Ved vurderingen af, om købsaftalen af 17. april 2013 blev indgået pro forma, må der, foruden omstændigheder ved købsaftalen, også tages hensyn til omstændighederne ved den samtidigt indgåede leasingkontrakt, som SKAT har vurderet ikke har reelt indhold og alene er formelt etableret for at kunne benytte undtagelsesregler i registreringsafgiftsloven. Landsretten bemærker, at der ikke ses at foreligge oplysninger om, hvorvidt der er sket betalinger i henhold til leasingkontrakten. Landsretten bemærker endvidere, at kreditorerne i konkursboet ikke vil kunne støtte ret på en pro forma aftale, jf. herved UfR 1961.101 H. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder landsretten, at det er betænkeligt at fremme sagen som en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens 597, stk. 3. Anbringender X-firma A/S under konkurs har anført navnlig, at konkursboet har retlig interesse i, at sagen behandles, fordi der er 36 andre beslaglagte biler, som skal udleveres, og fordi landsrettens afgørelse har væsentlig betydning for det efterfølgende retsopgør vedrørende ejerskabet over bilerne. Hvis bilerne udleveres til konkursboet, kan ejerskabet afklares ved fordringsprøvelse efter et anmeldt separatistkrav. Der er enighed om, at X-firma A/S ikke har betalt købesummen for bilen til A. Købet må derfor anses for at være et kreditkøb, og der er ikke grundlag for As indsigelse om, at der var tale om en pro forma købsaftale. Konkursboet må derfor anses som civilretlig ejer af køretøjet. Da leasingaftalen udløb i oktober 2013, mens bilen var beslaglagt, skal bilen efter beslaglæggelsen udleveres til konkursboet, og ikke til A, som ikke længere havde en brugsret til bilen. A har anført navnlig, at X-firma A/S ikke har retlig interesse i sagen og at han skal have bilen udleveret, fordi den lovligt var i hans besiddelse, da den blev beslaglagt. Retten skal ved ud-
- 4 - leveringen ikke foretage prøvelse af ejendomsretten over den beslaglagte genstand. Bilen skal udleveres, der havde bilen i sin besiddelse på tidspunktet for beslaglæggelsen, dvs. til ham. I øvrigt fandt der ikke et reelt salg sted mellem parterne, og købesummen blev aldrig betalt. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om en bil, der har været beslaglagt af skattemyndighederne i forbindelse med en straffesag om unddragelse af registreringsafgift, efter betaling af registreringsafgiften skulle udleveres til X-firma A/S eller til A. X-firma havde ifølge en kontrakt af 17. april 2013 købt bilen af A, som den 16. april 2013 havde indgået en kontrakt med X-firma om leasing af bilen fra den 17. april 2013 til den 16. oktober 2013. Efter Østre Landsrets kendelse af 17. maj 2016 er bilen udleveret til A, der har oplyst, at han har solgt bilen til tredjemand. Østre Landsret har endvidere den 23. juni 2017 afsagt kendelse om at afvise en anmodning fra X-firma A/S under konkurs om at blive indsat i og A udsat af besiddelse af bilen bl.a. under henvisning til oplysninger fra A om, at hans salg af bilen til X- firma skete pro forma. Højesteret finder, at X-firma har en retlig interesse i at få prøvet landsrettens kendelse af 17. maj 2016, selv om udlevering af bilen efter beslaglæggelsen er sket. Ifølge toldlovens 83, stk. 3, 1. pkt., udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være berettiget til varerne. Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at toldlovens 83, stk. 3, 1. pkt., må forstås i overensstemmelse med retsplejeloven 807 d, stk. 1, og forarbejderne til denne bestemmelse. Ifølge 807 d, stk. 1, 2. pkt., kan retten efter begæring træffe bestemmelse om, til hvem beslaglagte genstande skal udleveres, hvis der er tvist om, til hvem tilbagelevering skal ske, og det fremgår af forarbejderne, at retten kun skal afgøre, hvem der skal have udleveret beslaglagte genstande. Hermed vil retten ikke have taget stilling til ejerforholdet, der vil kunne afgøres ved en efterfølgende civil sag (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, lovforslag nr. L 41, sp. 845-46).
- 5 - Efter ordlyden af toldlovens 83, stk. 3, 1. pkt., skal udlevering af beslaglagte genstande således som udgangspunkt ske til den, hos hvem beslaglæggelsen skete, medmindre en anden godtgør at være berettiget til det beslaglagte. Der skal dog efter forarbejderne til retsplejelovens 807 d ikke herved tages endelig stilling til ejerforholdet. På denne baggrund og under de foreliggende omstændigheder, hvor beslaglæggelsen skete hos A, hvor X-firma ikke har betalt købesummen for bilen, og hvor registreringsafgiften på 287.990 kr. er betalt af A, tiltræder Højesteret landsrettens afgørelse om, at bilen skulle udleveres til A. Det, som X-firma A/S under konkurs har anført om, at salget af bilen til X-firma ikke var en pro forma aftale, og at aftalen om As leasing af bilen udløb i oktober 2013, kan ikke føre til et andet resultat. Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke herved er taget endelig stilling til, om konkursboet må anses for at være ejer af bilen. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne betaler kæremålsomkostninger til nogen anden part.