Årsrapport 2016 for Dansk Sprognævn
Side 2 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning... 5 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. 2.6. 2.7. Præsentation af virksomheden... 5 Virksomhedens omfang... 6 Årets resultater... 6 2.3.1. Årets faglige resultater... 6 2.3.2. Årets økonomiske resultat... 7 Opgaver og resurser... 9 2.4.1. Opgaver og resurser: Skematisk oversigt... 9 2.4.2. Opgaver og resurser: Uddybende oplysninger... 9 Målrapportering... 10 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse... 10 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger... 11 2.5.3. Forskning... 11 2.5.4. Rådgivning og oplysning... 16 2.5.5. Normering af retskrivningen... 20 Redegørelse for reservation... 23 Forventninger til kommende år... 23 3. Regnskab... 24
Tabeller og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 4A: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 5: Årets målopfyldelse Tabel 6: Reservation Regnskabstabeller Tabel 7: Resultatopgørelse Tabel 8: Resultatdisponering Tabel 9: Balancen Tabel 10: Egenkapitalforklaring Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 13: Bevillingsregnskab Tabel 14: Virksomhedens udgiftsbaserede hovedkonti Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Obligatoriske bilag Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Bilag 3a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (underkonto 95) Bilag 8: Hensatte forpligtelser Side 3
Side 4 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven som Dansk Sprognævn, CVR 59190628, er ansvarlig for: 21.32.07 Dansk Sprognævn, herunder de regnskabsmæssige forklaringer som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2016. Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. at der er etableret forretningsgange der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner der er omfattet af årsrapporten. København, 6. marts 2017 Sted, dato Underskrift Underskrift Direktør Sabine Kirchmeier Departementschef Marie Hansen
Side 5 2. Beretning 2.1. Præsentation af virksomheden Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet arbejder på videnskabeligt grundlag med at følge det danske sprogs udvikling. Med basis i denne viden giver vi råd og oplysning om sproget og sprogets status og fastlægger den danske retskrivning. Sprognævnet samarbejder med offentlige institutioner, organisationer og førende sproglige forskningsmiljøer både nationalt og internationalt. Nævnet blev oprettet i 1955 og består af et forsknings- og informationsinstitut, en bestyrelse og et repræsentantskab. I forsknings- og informationsinstituttet arbejder 11 fastansatte forskere og videnskabelige medarbejdere, 2 administrative medarbejdere og et tilsvarende antal midlertidigt ansatte, studentermedhjælpere og praktikanter under ledelse af en direktør. Repræsentantskabet består af op til 43 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits-, Kultur- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Sprognævnet er desuden hjemsted og sekretariat for Dansk Tegnsprogsråd, som er oprettet med virkning fra 1. januar 2015 ved en ændring af Lov om Dansk Sprognævn (lov nr. 517 af 26.05.2014). Tegnsprogsrådet består af 5 medlemmer som repræsenterer institutioner og organisationer som arbejder med tegnsprog og brugere af tegnsprog. Mission Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Vision Dansk Sprognævn er en udadvendt forsknings- og informationsinstitution som styrker sprog og kommunikation i det danske samfund og hjælper alle til at udtrykke sig på et klart og formålstjenligt sprog. I alle sine aktiviteter holder nævnet en passende balance mellem sprogets funktioner som bærer af tradition og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Hovedopgaver Nævnets opgaver er fastsat ved lov nr. 320 af 14.5.1997 om Dansk Sprognævn, ændret ved lov nr. 1171 af 10.12.2008 og lov nr. 517 af 26.05.2014. Ifølge denne lov har nævnet tre hovedopgaver: at give råd og oplysninger om det danske sprog, udbrede kendskabet til sproglige normer og udbrede viden om sprogholdninger og sproglige strategiers betydning
Side 6 for kommunikationen. At registrere og bearbejde de afgivne råd og oplysninger, så de kan genanvendes i oplysningsarbejdet og publiceres til gavn for offentligheden. at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven. at tilvejebringe viden om det danske sprogs udvikling, anvendelse og status ved at indsamle nye ord mv., bearbejde det indsamlede materiale og gøre denne viden tilgængelig for offentligheden i bøger og tidsskrifter. Dansk Tegnsprogsråd har fået til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere dansk tegnsprog og at give råd og oplysning. Sprognævnet har en særlig forpligtelse til at samarbejde med sprogråd og -nævn i Norden, og nævnet samarbejder også med tilsvarende institutioner i Europa. Årsrapporten for 2016 redegør for nævnets aktiviteter i det andet år af rammeaftalen for 2015-2018. Som følge af ændringer i de økonomiske forudsætninger for nævnets virksomhed blev rammeaftalen genforhandlet og justeret i foråret 2016. 2.2. Virksomhedens omfang Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet (1.000 kr.) Bevilling Regnskab Overført overskud ultimo Drift Udgifter 13.200,0 13.985,2-785,2 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anlæg Indtægter -1.000,0-1.788,6 788,6 Udgifter 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 Udgifter 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 Dansk Sprognævn går ud af året med et overskud på 3.375 kr. 2.3. Årets resultater 2.3.1. Årets faglige resultater I år afrapporteres for første gang resultater i forhold til den reviderede rammeaftale for 2015-2018. Enkelte af de operationelle mål i aftalen blev nedjusteret i foråret 2016 så den i højere grad modsvarede nævnets bevilling for 2016 og frem. Otte af de ni mål i den reviderede rammeaftale, er opfyldt, et er delvist opfyldt.
Side 7 Årets målopfyldelse 2016 Opfyldte resultatmål 8 Delvist opfyldte resultatmål 1 Ikke opfyldte resultatmål 0 Resultatmål i alt 9 På trods af de nedjusterede økonomiske vilkår er det lykkedes at opnå bedre resultater end forventet på mange områder i 2016. Det skyldes bl.a. at nævnet har kunnet indgå strategiske alliancer med private og offentlige virksomheder på en række centrale områder, især inden for forskning og oplysnings- og rådgivningsvirksomheden. Nævnet har opnået forskningsresultater på et lidt højere niveau end forventet. Det skyldes at konsekvenserne af reduktionen af nævnets bemanding med 1,5 forskerstillinger endnu ikke er slået igennem i artikelproduktionen, da artiklerne typisk bliver udgivet 1-2 år efter at de er skrevet. Antallet af foredrag og artikler ligger således samlet set på samme niveau som i 2015. Nævnets satsning på at etablere gode samarbejdsrelationer inden for de to satsningsområder sproget i uddannelsessektoren og i offentlige institutioner, både på forsknings- og formidlingssiden, har haft en særdeles positiv effekt, og der er skabt et fint grundlag for at opnå gode forskningsresultater i de kommende år. Nævnet har i årets løb endnu en gang udvidet antallet af kanaler og er nu også til stede på Facebook og Twitter. Endvidere er digitaliseringen af Nyt fra Sprognævnet i 2017 blevet forberedt for at fastholde antallet af brugere og inddrage nye brugere via digitale medier. Herefter er stort set alle nævnets formidlingsaktiviteter omstillet til digital distribution, og tallene viser allerede nu at indsatsen har givet gode resultater, idet nævnets budskaber når flere end nogensinde før. Det har endvidere haft betydning for målopfyldelsen at nævnet har kunnet indlede et samarbejde med Microsoft for at forbedre den danske stavekontrol i Word, og med firmaet Edutasia om udviklingen af et gratis kommakursus på nettet. Nævnets informationsarbejde om sprogteknologi har ligeledes givet gode resultater, idet det har dannet grundlag for drøftelser af emnet i Folketinget og en beslutning om en høring i Folketingets kulturudvalg. Nævnet har desuden haft en fremtrædende rolle i arbejdet med sprogteknologi i EU-regi. 2.3.2. Årets økonomiske resultat Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal 1000 kr., løbende priser 2014 2015 2016 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -13.893,1-14.021,1-13.988,6 - Heraf indtægtsført bevilling -12.400,0-11.900,0-12.200,0 - Heraf eksterne indtægter -1.493,1-2.121,1-1.788,6 Ordinære driftsomkostninger 14.020,4 13.403,0 13.398,7 - Heraf løn 7.992,5 7.815,5 8.458,8
Side 8 - Heraf afskrivninger 912,7 700,7 1.009,6 - Heraf øvrige omkostninger 3.673,1 3.386,4 2.745,7 Resultat af ordinær drift 127,3-618,1-589,8 Resultat før finansielle poster 127,3-618,1-589,8 Årets resultat 609,2-40,2-3,4 Balance Anlægsaktiver 11.097,9 12.063,3 11.128,1 Omsætningsaktiver 5.795,2 4.576,5 4.132,0 Egenkapital 243,5 283,7 287,1 Langfristet gæld 10.224,2 11.705,6 11.228,3 Kortfristet gæld 5.143,7 3.855,6 3.060,4 Lånerammen 12.600,0 12.600,0 12.600,0 Træk på lånerammen 10.939,9 11.905,3 10.970,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 86,8% 94,5% 87,1% Negativ udsvingsrate 54,1% 79,6% 81,7% Overskudsgrad -4,4% 0,3% 0,0% Bevillingsandel 89,3% 84,9% 87,2% KPI - karakter for udgiftsopfølgning Personaleoplysninger Antal årsværk 15,4 14,9 15,7 Årsværkspris 519,8 524,5 538,4 Lønomkostningsandel 57,5% 55,7% 60,5% Lønsumsloft 5.900,0 7.000,0 6.800,0 Lønforbrug 7.399,4 7.377,8 8.014,0 Dansk Sprognævn har i forbindelse med flytningen til nye lokaler i det gamle radiohus Rosenørns Alle 22 fået revurderet bevillingen. Nævnet har fra 2016 og frem til 2019 fået tilført 0,5 mio. kr., fra 2020 falder beløbet til 0,4 mio. kr. Bevillingsreguleringen dækker afskrivninger og finansielle udgifter i forbindelse med ombygning af lokaler. Nævnet har i løbet af 2016 tilpasset sit udgiftsniveau til den økonomiske situation ved at undlade at genbesætte 1½ forskerstilling og ½ administrativ stilling samt ved at foretage en række besparelser på driften. Nævnet har haft højere indtægter end sædvanligt via indtægtsdækket virksomhed (kurser, konsulentydelser mv.), hvilket har gjort det muligt at fastholde produktiviteten stort set på samme niveau som i 2015. Endvidere er der indgået nye strategiske alliancer med private virksomheder og offentlige institutioner som bidrager til udvikling af nye tiltag som kommer sprogbrugerne til gode og understøtter udbredelsen af viden om et klart og formålstjenligt dansk. Nævnet har måttet konstatere at flytningen af forskellige funktioner under Statens Administration, især HR- og regnskabsfunktioner, har medført en øget belastning for nævnets administrative medarbejdere. Det har derfor været nødvendigt i 2016 at øge de
Side 9 administrative lønudgifter på bekostning af kerneområderne for at opfylde nævnets lønog regnskabsforpligtelser. Det samme vil formentlig være tilfældet i 2017 og fremover. Nævnet går ud af 2016 med et overskud på 3.375 kr. 2.4. Opgaver og resurser 2.4.1. Opgaver og resurser: Skematisk oversigt Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver 1000 kr., løbende priser Indtægtsført Øvrige Omkostninger Andel af bevilling indtægter årets overskud Generel ledelse 193,5 0,0 193,5 2% Økonomi, HR og strategi 1.761,1-213,8 1.974,9 14% It 624,7 0,0 624,7 5% Bygninger og intern service 2.610,0 0,0 2.610,0 21% Rådgivning og oplysning om dansk 1.827,8-525,3 2.353,1 15% Normering af retskrivning 1.899,0-259,5 2.158,5 16% Forskning 2.303,9-751,5 3.055,4 19% Sekretariatsbetjening af Dansk Tegnsprogsråd 980,0-38,5 1.018,5 8% I alt 12.200,0-1.788,6 13.988,6 100% Tabellen viser et fald på fællesomkostningerne. Faldet skyldes at nævnet for at tilpasse sig udgiftsniveauet ikke har genbesat en ½ administrativ stilling, men omlagt opgaver og foretaget en række besparelser på driften. Under rådgivning og oplysning om dansk er der en stigning som skyldes at nævnet igen i år har udvidet antallet af kommunikationskanaler. Nævnet har i 2016 satset mere på de sociale medier og har ultimo året åbnet en Facebook- og en Twitterprofil. Endelig har nævnet for at fastholde antallet af brugere og for at få inddraget nye brugere forberedt digitaliseringen af Nyt fra Sprognævnet til 2017. På normering af retskrivning er der et ganske lille fald. Den løbende opdatering af nævnets Retskrivningsordbog er dog afviklet som planlagt. Afdeling for Dansk Tegnsprog er kommet i besiddelse af en række videooptagelser af dansk tegnsprog fra midten af 80 erne og frem. Dansk tegnsprog er ikke et veldokumenteret sprog, derfor kan videobåndene give et unikt indblik i hvordan sproget har ændret sig over tid. For at kunne bevare båndene for eftertiden er Afdeling for Dansk Tegnsprog gået i gang med digitaliseringen af videomaterialet. 2.4.2. Opgaver og resurser: Uddybende oplysninger Tabel 4A: Centrale aktivitetsoplysninger
Side 10 2013 2014 2015 2016 Indtægter ved salg af Retskrivningsordbogen, bogudgave -905,2-144,9-87,7-143,5 Retskrivningsordbogen, netudgave -268,1-166,3-227,5-116,0 Indtægter ved salg, i alt -1173,3-311,2-315,2-259,5 Omkostn. i forb. med Retskrivningsordbogen 758,0 975,0 749,7 632,3 Opbygning og drift af et vidennet 397,8 322,7 326,3 496,6 Vedligehold af svarsamling 708,8 920,5 225,3 495,1 Korpusindsamling og ordtrawler 379,5 587,2 218,0 435,4 Dansk Sprognævns korpus er i 2016 blevet øget med 113,5 mio. ord, hvilket betyder at nævnets datamateriale nu omfatter 790 mio. ord. Endvidere er nævnet i gang med at opmærke data med sproglige metadata for at kunne foretage endnu mere præcise analyser af materialet. 2.5. Målrapportering 2.5.1. Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Tabel 5: Årets målopfyldelse Forskning Mål Resultat i 2016 Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling Opfyldt Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Opfyldt Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Opfyldt Rådgivning og oplysning Mål Resultat i 2016 Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Rådgivningstilbud til særlige brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Delvist opfyldt Opfyldt Normering af retskrivningen Mål Resultat i 2016 Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Opfyldt Opfyldt Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer Opfyldt Tegnsprog Mål Resultat i 2016 Nævnet skaber hensigtsmæssige fysiske og administrative rammer for Tegnsprogsrådet Opfyldt
Side 11 2.5.2. Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger 2.5.3. Forskning Forskning Mål 1: Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling Operationelle mål Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 Styrkelse af det empiriske grundlag gennem opbygning af store tekstsamlinger. Fastholdelse og styrkelse af samarbejdsrelationerne til universiteterne inden for nye ord i dansk. Nævnets forskere fastholder forskning i de nye medier som et særligt fokusområde med publikationer på internationalt niveau. Forskerne leverer mindst 50 % fagfællebedømte publikationer 1.1 Tekstsamlingen forøget med 114 mio. ord 1.2 Netværk dannet 1.3. 2 fagfællebedømte publikationer, 1 international artikel og 1 nordisk konferencepublikation 1.4. 70 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord 1 fagfællebedømt publikation 50 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med 113 mio. ord 1 fagfællebedømt publikation 85 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord 1 Seminar/ konference 1 fagfællebedømt publikation 50 % fagfællebedømte publikationer Tekstsamlingen forøget med mindst 100 mio. ord 1 Seminar/ konference om året. Mindst 2 internationale publikationer 1 fagfællebedømt publikation 50 % fagfællebedømte publikationer Databasen Nye ord i dansk øges med mindst 200 nye ord om året. 1.5. 274 ord publiceret Mindst 200 ord publiceret 219 ord publiceret + bogudgivelse Mindst 200 ord publiceret Mindst 200 ord publiceret Mål 1: Forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder: ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling. Den reviderede målsætning for 2016 omfatter styrkelse af det empiriske grundlag for nævnets forskning, fastholdelse af et højt forskningsniveau inden for forskning i de nye medier. 50 % af nævnets publikationer skal være fagfællebedømte og databasen Nye ord i dansk skal øges med mindst 200 nye ord om året. Det empiriske grundlag er styrket med 106,5 mio. ord fra danske landsdækkende aviser, hvilket svarer til målsætningen. Endvidere er der indsamlet 6,5 mio. ord fra de sociale medier samt 0,5 mio. ord fra borger.dk. I alt er der indsamlet 113,5 mio. ord således at nævnets datamateriale nu omfatter 790 mio. ord. Materialet danner grundlag for nævnets forskning i analyse af big data som hovedsageligt består af sproglig information. Der arbejdes med udvikling af metoder til automatisk at identificere forekomster af bestemte typer af ord, fx fagudtryk eller nye
Side 12 ord, og bestemte typer af stavefejl, fx r-fejl og særskrivningsfejl. Det har i årets løb vist sig at nævnets metoder også kan bruges til andre formål. I et pilotprojekt er alle tekster på hjemmesiden borger.dk (ca. 830 websider) blevet opmærket med ordklasser og analyseret med en særlig metode der kan identificere fagudtryk og vanskelige ord og udtryk. De resulterende ordlister har dannet grundlag for et projekt om at forsyne borger.dk med tegn til brug for døve med læsevanskeligheder i samarbejde med Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland og Digitaliseringsstyrelsen. Materialet danner endvidere grundlag for et fremtidigt samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen om klart sprog og effektiv identifikation og håndtering af fagudtryk i den digitale borgerbetjening, herunder automatisk identifikation af fagudtryk i tekster fra det offentlige. Arbejdet på dette område har således haft en langt større effekt end forventet, idet nævnets metoder til analyse af store mængder sproglige data har kunnet anvendes af andre offentlige institutioner. Det er en stor fordel at nævnet i sin forskning kan afprøve nye metoder i samarbejde med andre institutioner, da dette dels bidrager til finansieringen af forskningen, dels øger forskningsresultaternes validitet. Nævnet har opnået både national og international anerkendelse for sit arbejde med indsamling og analyse af store sproglige datamængder: Der er publiceret internationale artikler og holdt inviterede foredrag i internationale fora hvor resultaterne er blevet præsenteret. Nævnet gik i 2016 i gang med en undersøgelse af engelske importord. Udgangspunktet er de danske data i det nordiske importordsprojekt, som undersøgte importord i dansk og de andre nordiske sprog omkring år 2000. Sprognævnets projekt skal dokumentere i hvilket omfang og på hvilken måde dansk påvirkes af engelsk, og om der er sket ændringer i løbet af de seneste 10-15 år. Nævnet har modtaget 649.000 kr. fra Kulturministeriets forskningspulje til projektet for 2017. Forskningen i sprogbrugen i de sociale medier har til formål at styrke nævnets viden og udvikle metoder til at følge sprogudviklingen på dette område, som er i hastig vækst. Nævnet har desværre måttet opgive et samfinansieret stipendium med Roskilde Universitet og med midler fra Kulturministeriets forskningspulje. Det drejer sig om undersøgelser af (primært unges) holdninger til stavefejl og kreativ sprogbrug på sociale medier. Et andet ph.d.-projekt, finansieret af FKK, fortsætter og handler om hvordan danske og italienske unge skriver i forskellige kontekster på det sociale medie Facebook, samt af om brugen af Facebook påvirker de unges måde at skrive på i skolen. Nævnet er endvidere en del af et nordisk netværk om sproget i de sociale medier som er finansieret af Nordisk Ministerråd. Der er afholdt et internationalt forskningsseminar i 2016, og der er udgivet flere fagfællebedømte publikationer. Også på dette området må nævnets forskningsindsats betegnes som værende på internationalt niveau. En stor del af resultaterne publiceres i internationale tidsskrifter og præsenteres på internationale konferencer. Nævnet har været primus motor i at udvikle sproget i de sociale medier som et særligt forskningsområde. Vores undersøgelser viser at der kun sjældent forekommer afsmitning fra de sociale medier til mere formelle skriftlige genrer, og at langt de fleste unge formår at tilpasse deres sprog til det givne medie. Dette er dog ikke ensbetydende med at der ikke fortsat skal holdes øje med udviklingen.
Side 13 Nævnet har udgivet 13 publikationer, heraf er 11, dvs. 85 %, fagfællebedømt. Det operationelle mål om at forskerne leverer mindst 50 % fagfællebedømte publikationer, er således overopfyldt, og nævnet har derfor overvejet en opjustering af målet. Meget tyder dog på at der har været en ophobning af fagfællebedømte artikler i årene 2015 og 2016, og et opjusteret mål i årene fremover vil derfor næppe kunne blive opfyldt. Derudover er det et ønske fra nævnets side at holde en vis balance mellem forskernes fagfællebedømte publikationer og de mere formidlende ikke-fagfællebedømte forskningspublikationer. Andelen af fagfællebedømte publikationer af nævnets forskningspublikationer 2011-2016 2011 2012 2013 2014 2015 2016 5 af 15 6 af 16 10 af 25 9 af 17 10 af 14 11 af 13 Tallene understreger at nævnet i høj grad opfylder målet om forskning på højt niveau. Databasen Nye ord i dansk er opdateret med 219 ord i 2016. Nye ord i dansk bruges jævnligt af journalister og andre sproginteresserede, fx i DR K s sprogquiz, og har dermed en meget bred appel. Der har været over 100.000 søgninger i databasen i 2016, hvilket svarer til en forøgelse med 4,6 %. Endvidere blev der i december 2016 udgivet en publikation der uddyber historien bag nogle af de nye ord: Nye danske ord med historie af Jørgen Nørby Jensen. Bogen blev en stor succes med mere end 1500 solgte eksemplarer. Aktiviteterne under dette mål har således også haft en særdeles god effekt når det gælder om at udbrede Sprognævnets forskningsresultater til offentligheden. Det kan samlet konkluderes at nævnet fortsat leverer banebrydende forskning på internationalt niveau om sprogets udvikling. Dette har stor betydning for kvaliteten af nævnets aktiviteter på andre kerneområder, nemlig rådgivning og oplysning samt normering. Endvidere øges derved nævnets muligheder for at tiltrække ekstern finansiering af forskningsaktiviteter og for at deltage i internationale forskningsprojekter og -netværk og dermed at få adgang til forskningsresultater på højt niveau. Mål 1 om forskning på internationalt niveau inden for nævnets kerneområder, dvs. ordforråd, grammatik, retskrivning og skriftsprogets udvikling, er opfyldt. Mål 2: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Mål 2: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 Styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne 1.6 2 Workshops afholdt. Intern rapport Seminar afholdes. Publikation 2 seminarer afholdt. Publikation Seminar afholdes. Publikation
Side 14 Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlig sprogbrug i folkeskolen Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlige sprogbrug på læreruddannelsen Undersøgelse af stavefærdighed og skriftlig sprogbrug på gymnasiet 1.7 Manuskriptet er trykklart, men trykningen udsat til 2016 1.7 50 staveprøver gennemført 1.7 Mindst 200 stile indsamlet 200 stile indsamlet Analyse af staveprøver afsluttet Publikation Nævnet har som et af sine centrale udviklingsmål at kortlægge stavefærdigheden og andre aspekter af den skriftlige sprogfærdighed i folkeskolen og gymnasieskolen. Der er afholdt 1 seminar med repræsentanter for folkeskolen og gymnasiet fra hhv. Undervisningsministeriet og Dansklærerforeningen for at kvalificere de forskningsresultater der er opnået. Nævnets resultater er desuden blevet fremlagt og diskuteret på flere faglige seminarer. Der er udarbejdet interne rapporter fra møderne der beskriver hvilke områder der skal prioriteres i det videre arbejde. Publikationen Den der skriver d i gjort om stavefejl i folkeskolens ældste klasser i 2008-2014, som sammenfatter resultaterne af analysen af staveprøverne, udkom i 2016 og er blevet udbredt via forskellige fagtidsskrifter. Resultaterne viser at stavefærdigheden er en smule (ca. 7 %) ringere i den undersøgte periode i sammenligning med en tilsvarende undersøgelse fra 1978, at r-fejl og særskrivning er langt de hyppigste fejl hos elever i folkeskolen, samt at drenge laver signifikant flere stavefejl end piger. Der er endvidere foretaget analyser af hvordan opfattelsen af tryk påvirker staveevnen, og der er foretaget analyser af elevernes tegnsætning. Møderne med repræsentanter for ministeriet og for dansklærerne har vist at der for gymnasiernes vedkommende først og fremmest er brug for at se på elevernes sammenhængende tekstproduktion. Der er derfor iværksat et pilotprojekt hvor nævnet undersøger stile fra gymnasiernes afgangsprøver 2016, som for første gang afleveres digitalt via netprøver.dk. Projektet skal se på mulighederne for at foretage automatiske analyser af elevernes beherskelse af især dansk stavning og syntaks, og hvilken viden om ordvalg og tekstforståelse man i øvrigt kan uddrage ved at behandle de elektroniske stile som big data. Der er i samarbejde med ministeriets fagreferenter og netprøver.dk indsamlet og bearbejdet 200 stile med en god geografisk spredning. Forskningen på dette område har stor betydning for kvaliteten af nævnets aktiviteter på andre kerneområder, nemlig rådgivning og oplysning samt normering. Forskningsresultaterne dokumenterer udviklingen og fungerer som sammenligningsgrundlag for tilsvarende undersøgelser i fremtiden. Samtidig giver de et fingerpeg om hvilke områder der skal sættes særlig fokus på i forhold til undervisere og elever i nævnets formidling, samt hvor der fx skal gøres en særlig indsats i forhold til arbejdet med retskrivningen. Den løbende dialog med uddannelsessektoren sikrer at forskningsresultaterne får den maksimale effekt.
Side 15 Mål 2 om at opnå nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i uddannelsessektoren er opfyldt. Mål 3: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Mål 3: Nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation Ref. B2015 B2016 R2016 B2017 B2018 Opbygning af netværk med relevante danske og internationale forskere og offentlige institutioner, herunder en nordisk klarsprogskonference. 1.8 Seminar afholdes. Publikation 2 seminarer afholdt. 2 publikationer Nordisk Klarsprogskonference. Publikation Seminar afholdes. Publikation Analyse af sproget i offentlige institutioner. Projekt 1. Analyse af sproget i offentlige institutioner. Projekt 2. 1.9 Publikationer. Projektrapport 1.9 Publikationer. Projektrapport Nævnet har i hele 2016 arbejdet intensivt på at etablere et samarbejde med sprogansvarlige i den offentlige sektor. Der er blevet nedsat en referencegruppe for projektet bestående af sprogansvarlige hos KL, Digitaliseringsstyrelsen, ATP, SKAT, Region Sønderjylland-Schleswig og Egedal Kommune. I begyndelsen af året blev der i samarbejde med EU-kommissionen og Digitaliseringsstyrelsen afholdt en international workshop for offentlige institutioner om brug af sprogteknologi til forbedring af den flersprogede kommunikation ved hjælp af bl.a. EU s maskinoversættelsessystem mt@eu. Projektet er et led i EU s Connecting Europe Facility. Projektet er dels en løftestang for at få flere data til Kommissionens sproginitiativ, dels for at skabe en bred kontaktflade til repræsentanter fra offentlige institutioner. Der er udgivet en konferencerapport på dansk og engelsk. I efteråret inviterede nævnet desuden til et seminar om det fremtidige samarbejde mellem Sprognævnet og den offentlige sektor. Seminaret blev hurtigt overtegnet således at det blev besluttet at holde endnu et seminar i begyndelsen af 2017. Den særdeles positive deltagerevaluering af seminaret og den store interesse viser at medarbejderne i det offentlige har et klart behov for at styrke deres sproglige kompetencer, ikke mindst i forhold til den stigende grad af digitalisering af den borgerrettede kommunikation. Nævnet iværksatte i efteråret desuden en spørgeskemaundersøgelse af offentlige institutioners håndtering af sproglige opgaver. Undersøgelsen viste at der er et stort behov for flere initiativer på dette område. Det blev endvidere tydeligt at der kan spares mange resurser rundt omkring i den offentlige sektor ved en stærkere koordinerende indsats som sikrer et klarere og mere forståeligt sprog i kommunikationen med borgerne og en mere ensartet brug af fx fagudtryk. Undersøgelsen publiceres i 2017. Resultaterne fra seminarerne og fra spørgeskemaundersøgelsen har dannet udgangspunkt for det første forskningsprojekt som er planlagt for 2017. Temaet for
Side 16 dette bliver: Hvordan formidles fagudtryk? Fra lovtekst via sagsbehandleren til den borgerrettede kommunikation. I projektet indgår bl.a. de indsamlede data fra borger.dk. Der er afholdt 2 seminarer og udgivet 2 publikationer. I arbejdet med den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation har nævnet lagt den strategi at forskningen skal tage udgangspunkt i en kortlægning af behovet for styrkelse af sproget i den offentlige sektor. Fremgangsmåden har haft en særdeles god effekt, idet der er opnået et positivt samspil med store dele af den offentlige sektor, hvilket ikke blot får betydning for forskningsindsatsen, men også for formidlingen af forskningsresultaterne når de foreligger i 2018/2019. Mål 3 om frembringelse af nye forskningsresultater om den skriftlige sprogbrug i den digitale offentlige kommunikation er opfyldt, idet forudsætningerne for at kunne iværksætte forskningsprojekterne er tilvejebragt. 2.5.4. Rådgivning og oplysning Råd og oplysning Mål 1: Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Forbedret synlighed af nævnets ydelser Forbedret formidling af forskningsresultater via dsn.dk Forøgelse af antallet af brugere af nævnets svartjeneste og øvrige informationskanaler, bl.a. Facebook, Twitter og publikationsplatformen.* Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 2.1 Forøgelse med 45 % Antallet af besøgende øget med 10 % i forhold til 2015 2.2 Brugerundersøge lse viser et tilfredsstillende resultat 2.3 Forøgelse med 14 % Fastholdelse af niveauet Antallet af henvendelser til den telefoniske svartjeneste er faldet med 7 % fra 6170 til 5775 Forøgelse af det samlede antal brugere af svartjenesten og de øvrige informationskana ler med 5 % * Det operationelle mål er fra 2017 og frem ændret så det udover den telefoniske svartjeneste også omfatter øvrige informationskanaler, se nærmere i analysen nedenfor. Forøgelse af det samlede antal brugere af svartjenesten og de øvrige informationskana ler med 5 % Mål 1: Flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud Antallet af besøgende og søgninger på nævnets webtjenester i 2016 er samlet set øget med 5,1 % i forhold til 2015 til 70,6 mio. søgninger om året. Søgning på nævnets nettjenester 2015 2016 Stigning i % dsn.dk Antal sessioner 1.531.227 1.456.600-4,9 % Søgninger i Retskrivningsordbogen Via dsn.dk 2.366.607 2.898.749 22,5 % Via Ordbogen.com 57.933.544 59.763.809 3,2 % Nye ord i dansk via dsn.dk
Side 17 Antal søgninger 99.259 103.869 4,6 % sproget.dk Antal sessioner 5.205.267 6.362.044 22,2 % Besøgende/søgninger i alt 67.103.059 70.585.071 5,1 % Antallet af henvendelser til nævnets telefontjeneste er faldet med 7 %, så dette operationelle mål er ikke opfyldt. Til gengæld er antallet af skriftlige registrerede svar øget med 13 % til 151. Endvidere har der været en stor stigning i distribution af viden via andre kanaler, se nedenfor. Svarstatistik 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Stigning i % Telefoniske svar 7909 7792 6780 5435 6170 5575-7% Registrerede svar i svarbasen 122 131 123 127 131 151 13 % Svar publiceret på sproget.dk 95 20 37 94 45 63 29 % Det ser ud til at en måling udelukkende baseret på henvendelserne i svartjenesten ikke tegner et retvisende billede af hvor godt nævnet når ud til brugerne. Det skyldes at nævnet i erkendelse af at brugerne i højere grad søger mod selvbetjeningsløsninger frem for direkte telefonisk kontakt, i de seneste år har åbnet et antal andre kanaler som brugerne kan benytte for at få information om sprogets udvikling og korrekt sprogbrug. Det er aftalt med Kulturministeriet at der fremover måles på det samlede antal henvendelser til svartjenesten og de øvrige informationskanaler. Målet for 2017 og 2018 er således fastsat i forhold til det samlede antal henvendelser i 2016. Det operationelle mål om fastholdelse af antallet af brugere af svartjenesten omformuleres til: Forøgelse af antallet af brugere af nævnets svartjeneste og øvrige informationskanaler, bl.a. Facebook, Twitter og publikationsplatformen. Nævnet besluttede i foråret 2016 at udfærdige en ny formidlingsstrategi som i højere grad satser på de sociale medier og på at distribuere nyhedsbreve, bl.a. Nyt fra Sprognævnet, digitalt. Strategien sigter mod at udbrede kendskabet til nævnet via de kanaler som har flest brugere, og dermed på længere sigt at fastholde og øge antallet af brugere til bl.a. svartjenesten. Nævnet åbnede i slutningen af november 2016 en Facebook- og en Twitterprofil. Facebookprofilen opdateres normalt 2 gange om ugen og bruges især til at gøre opmærksom på fx nævnets publikationer og tilbud på nævnets hjemmeside og sproget.dk, Twitterprofilen bruges kun til særlige kampagner. I hele december kørte nævnet en sproglig julekalender på Facebook, ligesom der løbende blev fulgt op på afstemningen om årets ord i samarbejde med Sproglaboratoriet på DR P1. Endvidere har Facebook-profilen været brugt til at markedsføre bogen Nye danske ord med historie, som er solgt i mere end 1500 eksemplarer. Efter ca. 1 måned har nævnet fået 1111 følgere på Facebook, hvilket betragtes som et særdeles tilfredsstillende resultat. Siden 2009 har nævnet haft en YouTube-kanal, som der fremover ligeledes skal udvikles mere indhold til. Sproget.dk har i flere år været til stede på Instagram og Facebook. Også her er antallet af interessenter øget i 2016. Antallet af følgere på Instagram er øget fra 1900 til
Side 18 3530 svarende til 82 %, og antallet af følgere på Facebook er øget fra 3400 til 4716 svarende til 35 %. På nævnets publikationsplatform er der i 2016 downloadet 55.000 videnskabelige artikler. Nævnet besluttede endvidere i 2016 at omlægge udgivelsen af Nyt fra Sprognævnet til gratis distribution via et elektronisk nyhedsbrev. Det skete i lyset af at udgifterne til porto og administration af abonnenter var steget voldsomt så omkostningerne ved udgivelsen af det trykte blad ikke længere stod mål med indtægterne. Samtidig har antallet af abonnenter på samme måde som antallet af henvendelser i svartjenesten igennem flere år været jævnt faldende, ca. 2068 svarende til et fald på 11 % i 2016. Det må forventes at en del ældre læsere vil have svært ved at følge med over i den digitale distribution. Det overvejes derfor fortsat at udgive en trykt version til dem der ønsker det, men til en anden pris og via nævnets webshop. Der arbejdes på at artiklerne i bladet i højere grad bringes i spil og synliggøres for flere via de sociale medier og nævnets hjemmeside. Samlet set kan det konstateres at indsatsen for at øge antallet af kommunikationskanaler har haft en særdeles god effekt. Der er kommet endnu flere brugere, og nævnets tilbud bliver hyppigere brugt. Samtidig er der taget de nødvendige tiltag for at nævnet fortsat kan levere attraktive tilbud, især via de digitale kanaler. Mål 1 om flere brugere af nævnets forskningsresultater og rådgivningstilbud er kun delvist opfyldt, idet det operationelle mål om at fastholde antallet af brugere af svartjenesten ikke er opfyldt. Mål 2: Rådgivningstilbud til særlige brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Mål 2: Rådgivningstilbud til brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning Forbedring og effektivisering af nævnets foredrags- og besøgsaktiviteter. Flere udgivelser som støtter brugergrupperne Forbedret formidling af retskrivningsnormen ved hjælp af nævnets fuldformslister Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 2.4 13 ud af 20 foredrag/ besøg gennemført 2.5 Elevbog om korrekt stavning under udgivelse. Undervisningsmateriale om retskrivning udviklet 10 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt Publikation 10 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt Undervisningsm ateriale om retskrivning publiceret og lanceret bl.a. på EMU. Onlinekommakursus udviklet 10 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt Publikation 2.6 Nyt produkt lanceret 10 foredrag/besøg gennemført og evalueret positivt Publikation Brugerevaluering
Side 19 Fokus på særlige ydelser på nævnets hjemmesider som kan være relevante for udvalgte brugergrupper. 2.7 Nyt produkt lanceret Webshop etableret. Nye hjemmesider om skoletjenesten og om den borgerrettede kommunikation i det offentlige Brugerevaluering Uddannelsessektoren: Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i undervisningssektoren og at styrke kompetence i retskrivning og korrekt sprogbrug hos elever og lærere. Initiativerne i forhold til uddannelsessektoren er fortsat i 2016. Fokus har især været opbygning af samarbejdsrelationer i forhold til gymnasieskolen, herunder indsamling af materiale og baggrundsviden. Initiativerne i forhold til folkeskolen er fortsat, og der er lanceret en egentlig skoletjeneste på nævnets hjemmeside med mulighed for køb af foredrag og besøg i nævnets webshop således at denne del af rådgivningsarbejdet er ved at gå over i driftsfasen. Det i 2015 omtalte undervisningsmateriale om retskrivning er blevet publiceret og lanceret bl.a. på EMU. Der er endvidere i samarbejde med firmaet Edutasia udviklet et online-kommakursus som lanceres i januar 2017. Endvidere er der kommet gang i distributionen af sproglige opgaver til folkeskolen i samarbejde med undervisningsplatformen Educas (Ordbogen A/S). Statistikkerne viser at lærerne i folkeskolen har stillet 11.000 opgaver i relation til materiale på Sprognævnets hjemmeside og 6000 opgaver i relation til materiale på sproget.dk. Den offentlige forvaltning. Formålet er at udbrede kendskabet til Sprognævnets ydelser i den offentlige forvaltning. Dette søges først og fremmest opnået via arrangementer og netværksaktiviteter. I løbet af 2016 har der været afholdt to seminarer (se under Forskning, mål 3, delmål 1.8). Seminarerne har dels til formål at indsamle information om offentlige institutioners håndtering af den borgerrettede kommunikation, dels at formidle viden om Sprognævnets arbejde. Dette arbejde vil fremover formentlig generere flere ønsker om besøg på nævnet eller foredrag fra nævnet på de pågældende institutioner. Der er i 2016 blevet afviklet 10 foredrag/besøg. En spørgeskemaundersøgelse af offentlige institutioners borgerrettede kommunikation er under udgivelse. Nævnet har i sommeren 2016 på sin hjemmeside etableret en webshop hvor man kan købe publikationer, foredrag og besøg. Der er endvidere etableret en ny salgskanal til betaling for konferencer mv. Formålet med disse tiltag er at mindske den administrative byrde der er forbundet med at afvikle flere arrangementer. Der er endvidere udviklet nye hjemmesider om skoletjenesten og om den borgerrettede kommunikation i det offentlige. Formålet med udvikling af særlige rådgivningstilbud i dialog med de berørte sektorer er at nævnets oplysnings- og rådgivningstilbud får maksimal udbredelse og dermed maksimal effekt. Opbygningen af samarbejdsrelationer med private aktører og med interesseorganisationer mv. giver nævnet en langt større aktionsradius end det ellers ville være muligt inden for nævnets økonomiske rammer.
Side 20 Mål 2 om udvikling af særlige rådgivningstilbud til brugergrupper i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning er opfyldt. 2.5.5. Normering af retskrivningen Mål 1: Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen Mål 1: Årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 Retskrivningsordbogen opdateres årligt med mindst 150 ord 3.1 288 nye opslagsord Mindst 150 nye opslagsord 246 nye opslagsord Mindst 150 nye opslagsord Mindst 250 nye opslagsord I 2016 blev Retskrivningsordbogen forøget med 246 nye opslagsord. Publiceringen fandt sted 5. december 2016 i alle digitale udgaver af Retskrivningsordbogen, dvs. på www.dsn.dk, sproget.dk, RO Plus, Ordbogen.com og ordbog.gyldendal.dk. Samtidig med opdateringen blev listerne over tilføjelserne tilgængelige på Sprognævnets hjemmeside, hvor der også ligger en generel information om den løbende opdatering. Arbejdet med Retskrivningsordbogen er en af nævnets kerneopgaver. De nye opslagsord udvælges nøje efter forskellige kriterier. Dels afspejler de særlige aspekter ved den danske retskrivning, dvs. det drejer sig typisk om ord der kan være vanskelige at stave eller bøje, dels udgør ordbogen samlet set et billede af det aktuelle ordforråd. Inden ordenes stavemåde og bøjning lægges endeligt fast i ordbogen, undersøges den faktiske sprogbrug ved hjælp af nævnets omfattende korpusdata og de udviklede analysemetoder, og ordbogsartiklerne drøftes i nævnets fagråd for retskrivning. Det er aftalt med Kulturministeriet at det operationelle mål om forøgelse af antallet af ord i Retskrivningsordbogen med 150 ord om året fastholdes i 2017 (idet en del af resurserne til ordbogsarbejdet i 2017 er omfordelt til importordsprojektet) men øges til 250 ord for 2018. Mål 1 om årlige opdateringer af Retskrivningsordbogen er opfyldt. Mål 2: Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Mål 2: Udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget Retskrivningsredaktionen og nævnets forskere styrker sprogbrugsprincippets empiriske basis med udgangspunkt i nævnets omfattende tekstsamlinger. Der indsamles og kategoriseres løbende tekster som dokumenterer sprogbrug og retskrivningspraksis, og de analyseres med henblik på hvordan de belyser fortolkningen af den officielle norm. 3.2 Pilotprojekt gennemført Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 Publikation Publikation Publikation
Side 21 Nævnets korpusser er fortsat vokset i 2016 takket være automatisk indsamling og indeksering, primært af tekster fra Infomedia. Korpusværktøjet Korp indeholder nu samlet set ca. 790 mio. løbende ord. En del af korpusset er i 2016 blevet opmærket med ordklasseoplysninger (se også mål 3.4.) og en automatisk opmærkningsprocedure der løbende opmærker nye tekster, er gjort klar til implementering i 2017. Resultaterne af arbejdet er blevet præsenteret på konferencen MUDS 2016. Det var oprindeligt planen at inddrage Netarkivet til intern brug i regi af DeIC (Danish e-infrastructure Cooperation), men på grund af forsinkelser hos DeIC, har det ikke været muligt at arbejde videre i den retning. Arbejdet med det empiriske grundlag er et vigtigt supplement til den manuelle indsamling, som var den eneste indsamlingsmetode indtil 2008, fordi det muliggør empiriske undersøgelser i en langt større mængde sproglige data. Opmærkning og statistiske stavefejlsanalyser gør det muligt at følge sprogets udvikling mere effektivt og bl.a. at vurdere automatisk hvilke tekster der kan betragtes som udtryk for den gode sikre sprogbrug, som nævnet ifølge sprognævnsbekendtgørelsen skal lægge til grund for fastlæggelsen af retskrivningen (se mål 3). Det har den effekt at nævnet har et langt stærkere empirisk grundlag for normeringen og kan udtale sig med langt større autoritet end tidligere. Mål 2 om udbygning af det empiriske grundlag for at følge udviklingen i skriftsproget er opfyldt. Mål 3. Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer som fx stavekontroller og dikteringsværktøjer Mål 3: Ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer Opbygning af et sprogteknologisk netværk og kortlægning af det sprogteknologiske landskab. Mere information på sproget.dk og dsn.dk om sprogteknologi. Undersøgelse af stavekontrollers og dikteringsværktøjers sproghåndtering. Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 3.3 Seminar planlagt Publikation i 2015. Finder sted 7.3.2016 3.4 4 artikler i Nyt Hjemmesider fra Sprognævnet opdateret lagt på hjemmesiden 3.5 Projekt del 1 gennemført. Resultater præsenteret på international konference Projekt del 2 gennemført Rapport på Seminar afholdt Publikation dansk og engelsk om den flersproglige udfordring i den offentlige sektor og behovet for sprogteknologi. Kronik i Politiken Hjemmesider Hjemmesider Hjemmesider opdateret opdateret opdateret Projekt del 2 Formidling af gennemført. resultater Samarbejde med Microsoft om forbedring af stavekontrollen Udgivelse af rapport
Side 22 Fagrådet færdiggjorde i 2016 den i 2015 påbegyndte artikelserie om dansk sprogteknologi i Nyt fra Sprognævnet. Artiklerne er blevet læst med interesse, bl.a. af Folketingets kulturudvalg, der sidenhen har planlagt en sprogteknologisk høring i Folketinget. Fagrådet har som opfølgning taget initiativ til en kronik om emnet, som kom i Politiken i september 2016. Et sprogteknologisk netværk er blevet opbygget i tilknytning til EU-workshoppen i starten af 2016. Se mål 1.8. Nævnet deltager fortsat i kortlægningen af det sprogteknologiske landskab gennem deltagelse i EU-projekterne MetaNet, ELRC og samarbejdet i EFNIL og skal i den forbindelse holde et oplæg i Europaparlamentet i begyndelsen af januar 2017. Nævnets fokus på sprogteknologi og udvikling af metoder til håndtering af sproglige big data har i højeste grad relevans for den igangværende diskussion om robotteknologi og kunstig intelligens. Viden er indkodet i sprog, og dansk viden og kultur er beskrevet og indkodet i dansk sprog. Kunstig intelligens der hovedsagligt er baseret på engelsk, som det er tilfældet i dag, vil ikke i tilstrækkelig grad kunne reflektere den viden og den tænkemåde der er særlig for os som danskere og det vil i sidste ende få betydning for vores sprog. Nævnet ser det derfor som en særdeles vigtig opgave fortsat at følge og oplyse om denne udvikling. Nævnet har endvidere oprettet en ny hjemmeside der giver et overblik over fagrådets og nævnets arbejde med sprogteknologi. Nævnet iværksatte i 2015 et projekt om ortografisk rangering af teksterne i korpusset. Projektet skal undersøge om der kan udvikles en metode til automatisk at vurdere den sproglige kvalitet af korpustekster. Det overordnede formål er at finde en mere solid empirisk basis for at tale om de gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Projektet sigter mod at identificere en række pålidelige og kvantificerbare markører for usikker sprogbrug, således at tilfældige fejl og fejl der skyldes usikker sprogbrug, kan frasorteres automatisk når man foretager undersøgelser med henblik på normændringer. Projektets 1. del, som gik ud på at identificere ikke-betingede fejl, dvs. stavemåder der betragtes som fejl i enhver sammenhæng, er i 2016 gået over i driftsfasen således at disse fejltyper nu automatisk identificeres. Hyppige fejltyper er imidlertid ofte betingede fejl, dvs. stavemåder der ikke er fejl i alle sammenhænge. 2. del af projektet fokuserede derfor i 2016 på betingede fejl som blev identificeret vha. GrammarSoft-værktøjet DanProof. Resultaterne bekræfter at tekster der i forvejen indeholder adskillige ortografiske fejl (her: særskrivninger) tenderer til også at indeholde yderligere sproglige problemer såsom yderligere stavefejl, grammatiske fejl og kohærensproblemer. På længere sigt håber vi fortsat at metoderne i projektet vil kunne anvendes på andre teksttyper end avisartikler. I 2016 har nævnet endvidere indledt et samarbejde med Microsoft om tilbagemeldinger på den danske stavekontrol i Microsoft Office. Der er dels lavet en aftale om indsamling af brugeres observationer af fejlagtige rettelser fra stavekontrollens side via en crowdsourcingplatform, dels etableret kontakt til de udviklere hos Microsoft der arbejder med stave- og grammatikkontrollen, som kan have gavn af sprogligt velfunderede analyseresultater i form af regler der vil kunne forbedre tekstbehandlingssystemets tilbagemeldinger til brugerne. Nævnet håber med dette initiativ at bidrage til at flere stavefejl og grammatiske fejl fanges i stavekontrollerne med det resultat at de tekster der skrives, bliver bedre og mere læsbare.
Side 23 Mål 3 om at skabe ny viden om hvordan retskrivningsnormen forvaltes i sprogteknologiske applikationer som fx stavekontroller og dikteringsværktøjer er opfyldt. 2.5.6. Tegnsprog Mål 1: Betjening af Tegnsprogsrådet Tilfredsstillende betjening af Tegnsprogsrådet Ref. R2015 B2016 R2016 B2017 B2018 4.1 Betjeningen af Sekretariatet tegnsprogsrådet leverer en indarbejdet i tilfredsstillen- nævnets administration de betjening af tegnsprogsråd et 96 % tilfredshed med sekretariatsbetjeningen Sekretariatet Sekretariatet leverer en leverer en tilfredsstillende tilfredsstillend betjening af e betjening af tegnsprogsrådet tegnsprogsråd et Mål 1: Tilfredsstillende sekretariatsbetjening af Tegnsprogsrådet Nævnet har selv sat 80 % som måltal for en tilfredsstillende sekretariatsbetjening. En tilfredshedsundersøgelse blandt Tegnsprogsrådets medlemmer viste 96 % tilfredshed med sekretariatsbetjeningen. Der blev bl.a. spurgt til mødefaciliteternes, dagsordenernes og informationernes kvalitet samt til sekretariatets daglige betjening af rådet og afviklingen af rådets projekter. Mål 1 om tilfredsstillende sekretariatsbetjening af Tegnsprogsrådet er opfyldt. 2.6. Redegørelse for reservation Dansk Sprognævn har ingen reservationer i 2016. 2.7. Forventninger til kommende år Nævnet forventer fortsat at kunne leve op til målene i den reviderede rammeaftale. Forskning: Der satses i 2017 fortsat på formidling af forskningsresultater og anden information via nævnets hjemmeside. Det nuværende kvalitetsniveau fastholdes for at nævnet fortsat kan være en attraktiv samarbejdspartner for de forskningsmiljøer der beskæftiger sig med dansk og sprogvidenskab. Nævnet håber at der i 2017 endelig kommer gang i forsøg med analyser af sproget i de sociale medier i samarbejde med DeIC og det danske Netarkiv. Forsinkelsen skyldes at Netarkivet endnu ikke har kunnet gøre de ønskede data tilgængelige. Der vil blive arbejdet videre på satsningsområderne Sproget i uddannelsessektoren, især med analyse af gymnasiestile, og i den offentlige forvaltning, bl.a. med en nordisk klarsprogskonference, og der vil blive søgt supplerende midler i det omfang det er muligt. Det forventes at projektet om moderne importord i dansk vil kaste lys over hvordan importen af ord fra andre sprog især fra engelsk i de seneste 15 år har påvirket det danske ordforråd. Rådgivning og oplysning: Nævnet satser på at fastholde en høj kvalitet i sine rådgivningstilbud, på at udvikle distributionen af information om det danske sprog via mange forskellige kanaler og på at øge antallet af brugere inden for særlige målgrupper.