Luther med liv og lyst Salmesang i Vejen kirke 2017-18 - ELEVHÆFTE Martin Luther Levede i Tyskland fra 1483-1546 og er kendt som munken, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. Og i år fejrer vi 500 års jubilæum for reformationen. Det er 500 år siden, at Luther skrev 95 teser eller synspunkter, som blev slået op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. Teser og synspunkter, som for alvor satte gang i reformationen. Reformationen fik ikke kun betydning for kirke og tro men også for skolen, samfundet, familieliv, forståelse af fælles ansvar. Tanker som stadig præger os i dag. 1
Indhold Nu fryde sig hver kristen mand... 3 På en dør i Wittenberg... 5 Gud er en stærk og sikker borg... 7 Menneske din egen magt... 8 Det kimer nu til julefest... 9 Du som har tændt millioner af stjerner... 11 TILLÆG... 12 Vor Gud han er så fast en borg Luthers tekst... 12 2
Nu fryde sig hver kristen mand Nu fryde sig hver kristen mand 1 Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. 2 I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. 3 Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. 4 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. 5 Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve! 6 Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig førte han sin magt, bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange. 7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille. Bemærkning til salmen: Salmen er her i sin fulde længde for sammenhængens skyld. Men i kirken vil vi korte salmen lidt ned og således springe over vers 2 og 6. I PowerPoint filen er der således kun 5 vers 3
Nu fryde sig hver kristen mand Ordforklaring Vers 1: Mand; menneske Trindt om; rundt om Kvæde; synge Betalt i dyre domme; viser hen til, at Jesus døde på korset. Vers 2: Møde; besvær, modgang. Vers 3: Dyd; gode gerninger Fjenden; djævelen Sydens sold; evig død. Vers 4: Ynked; fik ondt af Elende; elendighed Kosted; ofrede eller betalte med Vers 5: Den arme; betyder her mennesket Mit hjertes krone skøn; Det mest kostbare jeg Vers 6: Vorden: Blevet Lønlig; skjult Førte han sin magt; satte han sin magt igennem Alskens; al slags. Vers 7: Hid; her Min bolig; himlen 4
På en dør i Wittenberg På en dør i Wittenberg 5
1 På en dør i Wittenberg satte Luther sine teser op. Dem, der så det, følte hver i sær nye tider spire frem i sjæl og krop. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! På en dør i Wittenberg 2 Middelaldermessen var på latin, som kun var for de få. Tal til alle folk! var Luthers svar, på et sprog, som alle men sker kan forstå! For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 3 Afladsbreve gik som smurt, fyldte kirkekassen op i Rom. Luther fik det stoppet, det var surt, nu var Pavens pengekasse pluds lig tom. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 4 På en dør i Wittenberg blev vor fælles fremtid skudt i gang. Lyt, så kan I høre, hver i sær: englekor og Guddomsord og salmesang. For hele verden den er i forvandling, en smuk ide blomstred frem hos Luther. Det er en ny tid i ord og i handling, og det er slet ikke her, det slutter! 6
Gud er en stærk og sikker borg Gud er en stærk og sikker borg 1 Gud er en stærk og sikker borg, han passer på os alle. I ondskabs tid, i nød og sorg vi trygt på ham kan kalde. Men Djævlen han er led, og modstand gør ham vred. Hans værste had er vakt, han vil ha verdens magt. Hvad kan vi mod ham gøre? 2 Står vi alene, har vi tabt, han er for stærk en fjende. Han knuser alt, hvad vi har skabt, kun én kan slaget vende, og det er Jesus Krist, han kender Djævlens list. Han er vor frelsermand, han ved, hvordan man kan besejre alt det onde. 3 Hvis tusind djævle myldred frem for alle folk at æde, selv da ku Jesus knuse dem og vende frygt til glæde. På trods af mord og skrig og løgn og frygt og krig kan Djævlen aldrig få den magt, han håber på, for Gud er sejrherren. 4 Guds ord kan ingen rokke ved, selv Djævlen han må vige. Det rummer evig kærlighed og vejen til Guds rige. Selv om vi mister alt, har Jesus selv fortalt, at når vi tror på Gud, kan intet slå os ud; Gud venter os i himlen. 7
Menneske din ege n magt Menneske din egen magt 1 Menneske, din egen magt gør dig svimmel og forsagt, du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode, dybt ansvarlig for din jord. 2 Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. 3 Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn. 4 Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud. Han er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed. 5 Menneske, dit liv er stort, uden dig blir intet gjort, synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd. 6 I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny. Dag er optakt, muligheder for at hjælpe dem, der beder om et værdigt liv på jord. 7 Og når du har brugt din dag til det sidste åndedrag, standser Gud din gråd og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig skjult i evighed. 8
Det kimer nu til julefest Det kimer nu til julefest 1 Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. 2 O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! 3 Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! 4 O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. 6 Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! 7 Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. 8 Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. 9 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang. 5 Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. 9
Det kimer nu til julefest Ordforklaring: Vers 1: Nytårsgaver: På Grundtvigs tid var det mere almindeligt at give gaver ved nytårstid end ved juletid. Vers 2: Kommer med ganger med..; bydemåder: kom med! Gå med! Davids by; Betlehem, hvorfra kong David i Det gamle Testamente stammede. Vers 3: Miskundhed; Barmhjertighed (At have hjertet på rette sted i Barmen. Nådebud; Budskab om Guds nåde. (Og nåde betyder gratis alt det Gud giver os gratis uden at kræve noget af os) Vers 4: for ringe. silkebredt (linje 3-4); selvom om Jesu vugge (krybben) havde været forarbejdet med guld, silke og perler, så ville den stadig være ganske ussel ift. ham, der blev lagt i vuggen (Jesus) 5 Vers 5: ikkun; kun et himmelsk liv du har mit købt; Jesus med sin død for menneskers skyld har givet os tilgivelsen og evigt liv. NETOP derfor måtte Luther FULDSTÆNDIG gøre op med afladshandelen - det, at vi kan købe os noget som helst ift. Gud. Vers 6: Velan; nuvel, altså Liflig; Dejlig Vers 7: Sjunge hver; opfordring til enhver, der kan synge: Syng! Gol; galede. Ret som midnatshanen gol; poetisk udtryk for det tidspunkt hvor Jesu blev født, julenat. Jakobs Stjerne; Betegnelsen for den skikkelse, som det i Det gamle Testamente blev forudsagt der skulle komme og frelse Israel. Blev Jakobs stjerne til en sol; Ligesom solen overgår stjernerne, sådan overgår Jesus profetien om Jakobs stjerne Vers 8: Patriarkers håb; ham som jødernes forfædre håbede og ventede på. Flammeord; Jesu ord satte hjerterne i brand. Himmel-dåb; den dåb, der fører til himlen og som er fra himlen. og barnet tyder. så og sang (line 3-4); Jesus gør nu tydeligt det, som allerede David anede nemlig at der ikke er grænse for Guds trofasthed og vilje til at frelse. Vers 9: Davids-harpen; Kong David var også musiker og spillede harpe for bl.a. kong Saul, når han var deprimeret. Meningen er, at den samme glade og muntre tone skal lyde fra vores julesang. Vor nytårssang; vores takkesang til Gud, fordi vi med Jesus har fået et nyt liv. 10
Du som har tændt millioner af stjerner Du som har tændt millioner af stjerner l Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro. 2 Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! 3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst. 4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små! 5 Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os. 11
TILLÆ G Tillæg Vor Gud han er så fast en borg Luthers tekst 1 Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige. 3 Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde. 2 Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde. 4 Guds Ord de nok skal lade stå og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder. Sl 46 Martin Luther 1528. Dansk 1533. Bearbejdet 1798. P. Hjort 1840. J.P. Mynster 1845 12