Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Relaterede dokumenter
Revideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien

Familiesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan?

Giv ordet til familien

Familie Sygepleje. Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017

DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning

Sygeplejefaglig referenceramme

Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

International Family Nursing Association (IFNA)

Arkitektur, indretning og udsmykning

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Hospice et levende hus

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

HJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Forældres skilsmisse & forælders død

Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen

Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

International Family Nursing Association (IFNA) Introduktion

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Introduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...17

Det faglige skøn - under pres En kvalitativ undersøgelse i et medicinsk afsnit

Patienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017

1

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Sygeplejefaglige problemstillinger

Program REGISTRERING OG KAFFE

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

Patientdeltagelse i klinisk praksis

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i Katrine Jørgensen

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hold 14 II Forår 2016

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Valgfrit element 7.semester

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

visioner for fremtiden

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid.

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Samtale om seksualitet

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Guide til Harvard - standard Udarbejdet af Professionshøjskolen Absalon, biblioteket august 2019

Portræt af en pårørende

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Hvordan involverer vi familien

Calgary Family Assessment and Intervention modellen

Valgfrit element 7.semester

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Bilag til Kræftplan II

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Betaniahjemmet - værdigrundlag

Indledning. Målgruppe. Opbygning og indhold. Anne-Mette Graubæk

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010

Hæfter på dansk. At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Alkoholisme en karrusel ved navn benægtelse

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.

Familiesamtaler målrettet børn

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Transkript:

Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1

En af de fornemmeste opgaver i sygeplejen er at *lindre lidelse *nære livsmod hos patienter og deres pårørende (Kilde: Eriksson 1995, Martinsen 2001,Madsen &Winther 20) *Familiesamtaler 2

Familiesamtaler Baggrund og begreber Struktur og afvikling 3

FAMILIESYGEPLEJE Har fokus på hele familien som en omsorgsfuld enhed - Man ser på individet og familien samtidig 4

FAMILIESYGEPLEJE Familien / pårørende - Er dem patienten udpeger som familie. 5

ægtepar, kerne familier, sammenbragte familier, enlige forsørgere, enlige, plejehjemsbeboere, kollektiver, regnbuefamilier, bonusfamilier ægtepar, kerne familier, venner, naboer, sammenbragte familier, enlige forsørgere, enlige, plejehjemsbeboere, kollektiver, regnbuefamilier, bonusfamilier ægtepar, kerne familier, sammenbragte familier, enlige forsørgere, enlige, plejehjemsbeboere, kollektiver, regnbuefamilier, bonusfamilier ægtepar, kerne familier, sammenbragte familier, enlige forsørgere, enlige, venner, naboer plejehjemsbeboere, kollektiver, regnbuefamilier, bonusfamilier 6 Familiebilledet stor mangfoldighed Patienten bestemmer, hvem der er familie

FAMILIESYGEPLEJE Systemteoretisk forståelse af familien Omgivelserne / samfundet Familie Individ 7 (Kilde: Wright & Leahey 2013).

FAMILIESYGEPLEJE Familien / pårørende Systemteoretisk forståelse af familien Betydning af sygdom i familien 8

Varetager et stort omsorgsarbejde og fungerer som mellemled mellem den syge og behandlersystemet Profil af en pårørende Skal sikre opfyldelse af både sine egne og den syges behov i samarbejde med et behandlingssystem og et socialsystem Funktionen som far, mor, søn, datter, ven, veninde skal varetages i samspillet med den syge Når patienten har det svært, har den pårørende det også svært 9 Den syges adfærd kan give den pårørende vanskeligheder med at forvalte sine egne følelser Kilde: Sind s pårørende projekt: 1993

Betydning af sygdom i familien Roller og ansvar bytter plads for en tid eller for altid. 10

FAMILIESYGEPLEJE Familien / pårørende Systemteoretisk forståelse af familien Betydning af sygdom i familien Familiesamtaler 11

Bodil Winther Formål: At tilbyde familiesamtaler der fremmer familiens sundhed, lindre lidelse og nære livsmod Teoretisk inspiration Wright & Leahey Saveman & Benzein Eriksson & Martinsen Projekt Familiesamtaler Onkologisk afdeling & UCL 12 Metode 8 familier er inkluderet Hver familie har afvikler 3 samtaler over 9 uger Evaluering: udvalgte familiemedlemmer har efterfølgende deltaget i et kvalitativ forskningsinterview Interviewene er analyseret med inspireret af Ricouers teori om tekstfortolkning

* Resultater Jeg har også sagt nogle ting, hvor jeg har tænkt - det kan jeg sige her. Her er der plads og rum - et godt sted at komme af med nogle ting man har gået og tygget på et stykke tid Ægtefælle mand 32 år 13

Jeg har haft svært ved at bede om hjælp. Men det er jeg blevet bedre til. Jeg tror, nemlig de samtaler har hjulpet med, at jeg har indset, at jeg er nødt til at bede andre om hjælp. Både børn og venner og min mand. Kvinde der er syg 68 år 14

Selv om vi synes, at vores søster har været åben i hele forløbet, så er der alligevel nogle ting, vi har fået afklaret i forbindelse med familiesamtalerne. Vi fik åbnet op for nogle ting, hvor vi alle var der, og hun fik sagt nogle ting, så hun var sikker på, at vi alle sammen havde fået det samme viden. Søster til en afdød kvinde 15

Kom nu af sted sagde sygeplejersken at vi kom af sted på camping gjorde egentlig også, at vi som familie, fik nogle gode dage. Så det var egentlig rigtig dejligt. Altså også for mig at at vi kom af sted. Jeg kan se, at de nyder det. Datter (38 år) til en syg mor 16

Familiesamtaler - teorigrundlaget Formål: At tilbyde familiesamtaler der fremmer familiens sundhed, lindre lidelse og nære livsmod Samtalen skal klarlægge *Familiens struktur og funktion *Ressourcer og muligheder *Forestillinger om sygdom og hvordan sygdom påvirker familien (Wright & Leahey 2013, Wright & Bell 2009) 17 Lidelse og livsmod Lidelse er et af livets grundvilkår og forudsætter livsmod * Samtalen skal anerkende familiens lidelse * Samtalen skal nære livsmod Livsmod handler om livsvilje, om menneskets tro på mening og håbets betydning. (Eriksson 1995, Martinsen 2002)

Dialog Stamtræ Åbne spørgsmål Respekt Anerkendelse Lytte Understøtte familiens viden og færdigheder (Kilde: Wright & Leahey 2013, Benzein Hagberg & Saveman 2008) Lidelsens drama består af tre akter: Gennem nærvær: bekræftes patienten i sin lidelse(anerkende og respekt) Give patienten et rum til at gennemleve sin lidelse (dialog eller være) Patienten forsoner sig med lidelsen, så ny mening genetableres til trods for lidelsen (se livsmod og livsvilje) 18 Kilde: Eriksson 1995)

*Familie genogram og ecomaps 19

Bodil Winther * Sådan foregår det. *Velkommen *Afklaring af mål med samtalen *Tegne et genogram *Samtale med åbne spørgsmål *Opsummering *Afrunding og aftaler 20

21 *

* * Eriksson K. Det lidende menneske. Munksgaards Forlag; 1995 * Kari Martinsen: fra Marx til Løgstrup. Munksgaard. 2002 s. 143-150 * Madsen KH & Winther B. Lindrende sygepleje Sygeplejerske og patientperspektiver. Klinisk sygepleje (2010) 24(1):42-50. * Bruun P (2010). Pårørendens liv med kræft I familien. SDU. * Wright, L. M., & Bell, J. M. (2009). Beliefs and illness: A model for healing. Calgary, Alberta, Canada: 4th Floor Press. * Wright, L. M., & Leahey, M. (2013). Nurses and families: A guide to family assessment and intervention (6th ed.). Philadelphia, PA: F.A. Davis. * Themsen H(2014). Familien. I:Danbjørg & Tvistholm (red). Patient Grundbog i sygepleje. Munksgaard s. 325-337. * Østergaard B, Steenvinkel K og Voltelen B (2014). Familiesygepleje. I:Danbjørg & Tvistholm (red). Patient Grundbog i sygepleje. Munksgaard s. 325-337. * Benzein, E., Olin, C., & Persson, C. (2014). You put it all together families evaluation of participating in Family Health Conversations. Scandinavian Journal of Caring Sciences. Advance online publication. doi: 10.1111/scs.12141 * Östlund, U., & Persson, C. (2014). Examining family responses to Family Systems Nursing interventions: An integrative review. Journal of Family Nursing, 20, 259-286. doi:10.1177/1074840714542962 * Persson C & Benzein E (2014). Family Health Conversations: How Do They Support Health? Nursing Research and Practice; 2014 :1-11. * Benzein E., Hagberg, M. & Saveman, B-I. (2008) Being appropriately unusual a challenge for nurses in health promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15, 106-115. 22