Rubrik Brobygger mellem skole og hjem Indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager Statusnotat Oktober 2014 Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 1 af 16
Indhold INDLEDNING... 2 DEN BROBYGGENDE FUNKTION... 2 DATAGRUNDLAG FOR STATUSNOTAT... 4 OPSAMLING... 5 ELEVKONTAKT... 6 BILAG 1 FOLKESKOLER FOR BØRN BOSAT I OMRÅDERNE...12 BILAG 2 (FIGUROVERSIGT)...13 BILAG 3 HOVEDRESULTATER FRA TIDLIGERE STATUSNOTAT...14 BILAG 4 AVISARTIKEL...15 Indledning Indsatsen brobygger mellem skole og hjem er en indsats under det strategiske samarbejde om Søstjernevej m.fl. og Nørager, der i 2011 blev indgået mellem og det daværende Socialministeriet. Det overordnende sigte med det strategiske samarbejde er at understøtte ministeriets målsætning om at særligt udsatte boligområder reduceres med minimum en fjerdedel i 2016 og mindst skal være halveret i 2020. Det strategiske samarbejde mellem det daværende socialministerium og skal bidrage til at opfylde målsætningen ved at skabe en positiv udvikling i Søstjernevej m.fl. og Nørager. Indsatsen brobygger mellem skole og hjem løber fra 2011 til udgangen af 2015. Dette notat giver et status på indsatsen for skoleåret 2013/2014. Den brobyggende funktion I indsatsen tilknyttes en socialfaglig brobyggende til Humlehøjskolen og vedkommende skal søge at tackle mindre bekymringssager vedrørende fravær, uhensigtsmæssig adfærd, begyndende kriminalitet mv. Vedkommende skal understøtte det gode samarbejde mellem skole og hjem, understøtte elvernes trivsel i skolen, og fremme udbyttet af skolegangen. Brobyggeren har den socialfaglige forståelse og samtidig den socialfaglige viden om relevant lovgivning på området 1. 1 Bilag 4 er en artikel fra de lokale medier om den brobyggende funktion. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 2 af 16
Baggrund for indsatsen: Humlehøjskolen er en kommunal folkeskole beliggende i nærområder til boligområderne Søstjernevej m.fl. og Nørager. 54,9 pct. af eleverne på Humlehøjskolen er tosprogede, har en anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka. 15 pct. af eleverne kommer fra etnisk danske familier med større eller mindre sociale problemer, hvor skolekundskaberne oftere er ringe, og hvor forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er stærk. Målgruppe for indsatsen: Den primære målgruppe er de tosprogede elever, der går på Humlehøjskolen og deres forældre. Formål og målsætning: Via en socialfaglig funktion der skal bygge bro mellem skole, hjem og fritid er formålet, at understøtte opadgående social mobilitet og det at bryde den negative sociale arv, der eller vil kunne blive reproduceret. Dette skal ske gennem fastholdelse af tilknytning til uddannelsessystemet. Målsætningen på brugerniveau er, at der kan registreres en positiv effekt på følgende parametre: - Elevfraværet - Gennemførselsprocenten til folkeskolens afgangseksamen - Karaktergennemsnittet til folkeskolens afgangseksamen - Antallet af underretninger til kommunens familieafdeling For de 3 første parametre forventes det, at 2011 niveauet forbedres med 10 pct. for at indsatsen kan betragtes som en succes. Underretninger indgik oprindeligt også som et måleparameter, men ud fra en faglig vurdering indgår det ikke længere. Antallet af underretninger skal modsvare det aktuelle behov, og er derfor ikke et mål i sig selv. I dette notat inddrages fokus på elevfravær, gennemførelse af afgangseksamen samt karaktergennemsnit. Herudover giver notatet også et overblik over, hvor mange elever der har været kontakt til i skoleåret 2013/2014, hvad der karakteriserer elevkontakterne og herunder hvordan elevkontakten etableres, samt hvilke tiltag der bruges i indsatsen overfor den enkelte elev. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 3 af 16
Datagrundlag for statusnotat Datagrundlaget er først og fremmest den løbende registrering foretaget af den brobyggende funktion. Registreringen dækker perioden august-december 2013 og januar-juni 2014. Der er efterfølgende trukket elevfravær for elevkontakter, hvilket sammenlignes med fraværet for elevkontakterne i foråret 2013. Elevfraværet opgøres som procent af elevdage og dækker følgende fraværstyper; Sygdom, bekymrende sygdom, ulovligt fravær, ulovligt bekymrende fravær. Fraværet opgøres som fravær i procent af elevdage, hvilket er sammenligneligt med Folkeskolernes kvalitetsrapport 2013. Samtidig er der trukket karaktergennemsnit for elever, der i sommeren 2014 afsluttede folkeskolens afgangseksamen. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 4 af 16
Opsamling - 14,7 pct. af eleverne på Humlehøjskole har i løbet af skoleåret 2013/2014 haft kontakt til den brobyggende funktion. - 80 pct. af sagerne afsluttes indenfor skoleåret, mens 20 pct. af elevkontakterne stadigvæk er aktive sager ved udgangen af skoleåret 2013/2014. - Halvdelen af eleverne med kontakt til den brobyggende funktion er bosat i Nørager eller på Søstjernevej m.fl. - Halvdelen af kontakterne er til den primære målgruppe, da 52 pct. af eleverne er tosprogede, og har en anden etnisk baggrund end dansk. o Til sammenligningen udgjorde denne gruppe 75 pct. i foråret 2013. - Fraværseffekt: Elevernes fravær før kontakten til den brobyggende funktion var 14 pct. og efter kontakten er det 8 pct. - Afgangseksamen og karaktersnit: Alle de elever i 9. klasse der har haft kontakt til den brobyggende funktion, har alle gennemført folkeskolens afgangseksamen og i gennemsnit forlod de 9. klasse med et gennemsnit på 4,92. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 5 af 16
Antal elever Elevkontakt Figur 1: Elever med kontakt til den brobyggende funktion 9 9 4 6 6 4 2 5 2 7 3 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ukendt Klassetrin I skoleåret 2013/2014 har 57 elever haft kontakt til den brobyggende funktion på Humlehøjskole, hvilket svarer til 14,7 pct. af skolens elever 2. I første halvdel af 2014 har en lidt større andel haft kontakt, end i samme periode 2013. En opdeling af eleverne i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen viser, at 50 pct. af eleverne går i udskolingen, 33 pct. når i indskolingen og 18 pct. går i mellemtrinnet 3. Halvdelen af eleverne, der har haft kontakt til den brobyggende funktion, er bosat enten på søstjernevej m.fl. eller i Nørager. Som det fremgår nedenfor er 20 pct. af elevsagerne aktive ved udgangen af skoleåret 2013/2014 mens 80 pct. er afsluttede. Figur 2: Sagsstatus i kontakt til den brobyggende funktion 11 elever er ved udgangen af skoleåret 2013/2014 registreret som aktive kontakter. 20 % aktive kontakter 80 % afsluttede kontakter - Næsten alle af de aktive sager (80 pct.) er til drenge - 73 pct. at de aktive kontakter er til børn bosat i Nørager eller på Søstjernevej m.fl. 44 elever og derved langt hovedparten er registreret som afsluttede kontakter - 60 pct. af de afsluttede sager er med drenge. - Halvdelen er bosat i Nørager eller på Søstjernevej m.fl. 2 Antal elever på Humlehøjskolen: 398 (kilde:folkeskolernes kvalitetsrapporten 2013). 3 indskolingen (1.-3. klasse) mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7 9. klasse). Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 6 af 16
Figur 3: Kønsfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 34% (16) Piger 66% (31) Drene Hovedparten af eleverne, der har haft kontakt til den brobyggende funktion, er drenge. Blandt drengene er det under halvdelen, der er tosprogede. Blandt pigerne er fordelingen mellem tosprogede og ikke tosprogede lige. Figur 4: Tosprogede elever 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% (28) 48% (26) Tosprogede elever Elever med dansk som modersmål Fordelingen mellem tosprogede- og ikke tosprogede elever, der har haft kontakt til den brobyggende funktion, er næsten lige. 28 af eleverne er tosprogede, og har en anden etnisk baggrund end dansk. 26 af eleverne har en etnisk dansk baggrund. Drengene er højest repræsenterede hos begge grupper. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 7 af 16
Figur 5: Køn fordelt efter bosted 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 76% (19) 24% (6) 47% (9) 53% (10) Drenge Piger Drenge Piger Bosat på Søstjernevej m.fl. Og i Nørager Bosat andet sted Blandt de elever der har haft kontakt til den brobyggende funktion, og er bosat i Nørager eller på Søstjernevej m.fl., er langt hovedparten drenge. Blandt de elever der er bosat andre steder, er fordelingen mellem drenge og piger meget lige. Figur 6: Tosprogede elever fordelt efter bosted 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% (19) 34% (10) 26% (5) 74% (14) Tosprogede Dansk som modersmål Tosprogede Dansk som modersmål Bosat på Søstjernevej m.fl. Og i Nørager Bosat andet sted På søstjernevej m.fl. og i Nørager udgør de tosprogede elever over halvdelen af de elever, der har haft kontakt til den brobyggende funktion. Blandt de elever, der er bosat andre steder, udgøres langt hovedparten af elever, der har dansk som modersmål. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 8 af 16
Figur 7: Aktør for første henvendelse Skoleledelse n; 4% Elev (anden gang); 4% Forældre; 7% Hos 27 af de 57 elever er der oplystninger om, hvem der bidrag til etablering af den første kontakt. Over halvdelen af kontakterne til Ressourcece ntret; 22% den brobyggende funktion er etableret på baggrund af en henvendelse fra en lærer på Humlehøjskolen. De 4 pct. hvor elever selv har henvendt sig, lærer; 63% henviser til 1 elev og det samme er tilfældet ved skolelederen, hvor der også har været 1 henvendelse. I sidste halvår af 2013 har 30 elever haft kontakt til den brobyggende funktion, og i første halvdel er antallet 43. 16 af de elever der blev etableret kontakt til i efteråret 2013, har der også været kontakt til i foråret 2014. Det vil sige at 37 pct. af de elever den brobyggende funktion havde kontakt til i foråret 2014, var gengangere fra efteråret 2013. Som nævnt indledningsvist skal den brobyggende funktion varetage mindre bekymringssager der har betydning for den enkeltes trivsel i skolen. Erfaringsmæssigt er problematikkerne i sagerne en sammenvævning af flere faktorer, og den faglige vurdering er, at én vanskeligt kan defineres som den overordnende problemstilling. Der foretages derfor ikke direkte kategorisering eller klassificering af problematikkerne i hver elevkontakt. Indsatsen eller det tiltag den brobyggende funktion iværksætter kan defineres mere entydigt, og elevkontakterne er derfor kategoriseret efter forskellige indsatstyper. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 9 af 16
Figur 8: Indsatstyper 1% 1% 9% 9% 2% Deltage i undervisning 2% 4% Ressourcecentret Samtale m elev Samtale m forældre Kontakt til sagsbehandler 38% OBS i frikvater og klassen 34% AKT møde Søge praktikplads Andet Dialog med forældre og/eller eleven er det værktøj den brobyggende funktion oftest har anvendt i skoleåret 2013/2014. I dialogen med forældre har den brobyggende funktion gode erfaringer med besøg i hjemmet. Dialogen med forældre baner vejen for det gode samarbejde og den fælles indsat i forhold til trivsel hos det enkelte barn. I minimum 9 pct. af tilfældene er det at deltage i undervisningen blevet brugt som redskab. Det er ikke alle elevkontakter der nødvendigvis har medført en kategorisering, og derfor er ovenstående fordeling en indikation af, hvilke værktøjer den brobyggende funktion har gjort brug af. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 10 af 16
Figur 9: Fraværseffekt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 14% Før kontakt til den socialfaglige funktion 8% Efter kontakt til den socialfaglige funktion Figuren 4 til venstre viser elevernes gennemsnitlige fravær før og efter de havde kontakt til den brobyggende funktion. Opgørelsen er kun for elevkontakterne i første halvdel af 2014, da den kan sammenlignes med fraværseffekten i første halvdel af 2013. Op til kontakten havde eleverne i gennemsnit 14 pct. fravær, mens de i gennemsnit havde 8 pct. fravær efter kontakten til den brobyggende funktion. Bag de gennemsnitlige fraværsprocenter ses en forholdsvis stor spredning i fraværsprocenten hos eleverne. Både før og efter kontakten er der eksempler på elever der har tocifret fraværsprocenter, men også elever der har 0 pct. fravær 5. Af uforklarlige årsager er fraværseffekten præcis den samme som den var i første halvdel af 2013, hvor elevfraværet også blev mindsket med 41 pct. Til sammenligning var elevfraværet på Humlehøjskolen i skoleåret 2013/2013 5,4 pct. 6. Karaktergennemsnit for de elever der har afsluttet 9. klasse De 9. klasses elever der i skoleåret 2013/2014 har haft kontakt til den brobyggende funktion, har alle gennemført afgangseksamen og deres karaktergennemsnit er 4,92. 2,0 er det laveste gennemsnit og 9,5 er det højeste gennemsnit. 5 af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse, mens 1 er i gang med anden forberedende aktivitet 7. 4 Fraværet før kontakten er 2 måneder op til kontakten, mens fraværet efter kontakten er 2 og 3 måned efter kontakten. 5 Fraværet i foråret 2014 er kun opgjort for de elever, hvor dataregistreringen muliggør kobling til fraværet for og efter kontakten. Fraværseffekten er derfor kun opgjort på baggrund af 25 af de i alt 43 elevkontakter. 6 Her indgår lovligt fravær, hvilket ikke indgår i opgørelse over fravær før og efter kontakten til den brobyggende funktion. 7 Der er valide oplysninger for 6 af de 8 elever, der i sommeren 2014 afsluttede 9. klasse. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 11 af 16
Bilag 1 Folkeskoler for børn bosat i områderne Figur A: Folkeskole blandt børn bosat i Nørager (skoleåret 2012/2013) Humlehøj-Skolen 68% Dybbøl-Skolen 10% Ahlmann-Skolen 9% Sønderskov-Skolen 4% Ulkebøl Skole 3% Kløver-Skolen 2% Sønderborg International School 1% Efterskole 1% Deutsche Privatschule Sonderburg 1% Figur B: Folkeskole blandt børn bosat på Søstjernevej m.fl. (skoleåret 2012/2013) Humlehøj-Skolen Ahlmann-Skolen Deutsche Privatschule Sonderburg Sønderskov-Skolen Dybbøl-Skolen Ulkebøl Skole Kløver-Skolen Havnbjerg-skole Efterskole Privatskolen Als Hørup Centralskole 3% 3% 2% 1% 1% 1% 6% 6% 6% 20% 52% Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 12 af 16
Bilag 2 (figuroversigt) Figur 1: Elever med kontakt til den brobyggende funktion Figur 2: Sagsstatus i kontakt til den brobyggende funktion Figur 3: Kønsfordeling Figur 4: Tosprogede elever Figur 5: Køn fordelt efter bosted Figur 6: Tosprogede elever fordelt efter bosted Figur 7: Aktør for første henvendelse Figur 8: Indsatstyper Figur 9: Fraværseffekt Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 13 af 16
Bilag 3 Hovedresultater fra tidligere statusnotat - 6 % af eleverne på Humlehøjskolen har i første halvdel af 2013 haft kontakt til den brobyggende funktion. Hovedparten af eleverne gik i 1.-3. klasse. - 64 pct. af eleverne af de elever der har haft kontakt til den brobyggende funktion er bosat i Nørager eller på Søstjernevej m.fl. - Langt hovedparten af de elever der har haft kontakt til den brobyggende funktion er indenfor den primære målgruppe, da 75 pct. af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. - Den første henvendelse sker typisk via en lære på skolen og vil oftest resultere i en kontakt til elevens forældre (samtale med eller uden tolk). - Af de 28 elevkontakter er 57 pct. stadigvæk aktive. De fleste elevkontakter er til drenge og flertallet af de aktive kontakter er til børn bosat på Søstjernevej m.fl. eller i Nørager. - Fraværseffekt: Elevernes fravær var i gennemsnit 14 pct. før kontakten til den brobyggende funktion og 8 pct. efter kontakten. Det er et fald i fraværsprocenten på 6 procentpoint. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 14 af 16
Bilag 4 Avisartikel Michael Vogensen er ansat for brobygger på Humlehøj-Skolen. Det har indtil videre betyder en markant reducering af fraværet. Foto: Mikkel Hansen Brobygger sænker elevernes fravær Nyt projekt har sænket fraværet på Humlehøj-Skolen med over 40 procent AF MIKKEL HANSEN For mange elever har for højt fravær, men på Humlehøj-Skolen har man måske fundet en løsning på problemet. Siden efteråret har skolen haft en brobygger, der skal øge elevernes trivsel og understøtte det gode samarbejde mellem skolen og hjemmet. Målet er at sænke elevernes fravær, øge forældrenes deltagelse ved arrangementer på skolen og højere karaktergennemsnit. Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 15 af 16
Brobyggeren hedder Michael Vogensen: Der opstår af og til konflikter mellem elever og lærere, mellem skole og forældre eller måske internt mellem elever med mobning. Min opgave er at skabe trivsel på skolen, så eleverne har lyst til at komme i skole og har de rigtige rammer for at lære. Indtil videre ser det ud til at lykkes. Fraværet for de elever, der har været omkring brobygningen, er faldet fra 14 til 8 procent. Et fald på 41,2 procent. Jeg tager ofte ud og besøge forældrene i hjemmet. Det er en fordel, for her er de på hjemmebane. Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt og tillid til hinanden. Derfor skal folk vide, at jeg ikke kommer for at finde fejl eller slå folk oven i hovedet, men for at hjælpe, fortæller Michael Vogensen. Arbejdet består primært i dialog med elever, forældre og lærere og formålet er, at bryde den ofte negative kommunikation, der er mellem skole og hjem. Derudover kan han også rådgive forældrene om mulighederne for støtte. For mange er det offentlige en stor jungle, som er svær at overskue. Jeg kender både systemet og personerne, så det er lettere for mig at skabe de rigtige kontakter mellem borgerne og sagsbehandlerne. Den socialpædagogiske funktion i tal 6 % af skolens elever havde kontakt til brobyggeren i første halvdel af 2013 - primært elever i 1.-3. klasse 64 % af elever de elever, der bliver tilknyttet brobyggeren bor i Nørager, Søstjernevej m.fl. 75 % af brobygningseleverne har en anden etnisk baggrund end dansk 41,2 % - så meget er elevernes fravær faldet efter kontakt med brobyggeren Publiceret: 01. Juli 2014 09:00 Netværkssekretariatet for den by- og boligsociale koordinering Side 16 af 16