Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog. ADVARSEL! Kun til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. FORSIGTIG! Læs instruktionerne grundigt før ibrugtagning, følg dem minutiøst og opbevar dem til senere reference. ADVARSEL! Bør ikke anvendes af børn under 36 måneder. Indeholder små dele, der udgør en kvælningsfare. Bemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder Mit første vejrsæt er designet specifikt til børn over 5 år. Hvis din unge videnskabsmand er for lille til at læse, så tag venligst tid til først at overveje forklaringerne, og videregiv så den information, du selv mener, der er den vigtigste. Du ved, bedre end nogen anden, hvormeget dit barn kan rumme. Sørg for at stille en masse spørgsmål og opmuntre til kreativitet og eksperimenter. Dette sæt vil give en god begyndelse til en livslang udforskning! Indhold Komplet vejrstation med termometer, regn og vindmåler Plasticpose Guide Anvisning for de voksne hjælpere Da børns evner kan variere meget indenfor samme aldersgruppe, må tilsynsførende voksne udvise dømmekraft m.h.t. hvilke aktiviteter, der er passende og sikre for dem. Instruktionerne skulle sætte tilsynsførende i stand til at vurdere aktiviteterne og afgøre om denne er passende for et bestemt barn. Den tilsynsførende voksne bør oplyse om advarsler, sikkerhedsanvisninger og mulige risici med barnet/børnene før arbejdet påbegyndes. 1 Sikkerhedsregler Hold mindre børn under den specificerede aldersgrænse væk fra arbejdsområdet. Vask hænder efter udførslen af aktiviteterne. Rengør alt udstyr efter brug. Brug ikke andet udstyr end det som medfølger eller som specifikt er anbefalet anvendt i instruktionerne.
Hvad er meteorologi? Meteorologi er studiet af atmosfæren. Eller luften omkring jorden. Det betyder at en meteorolog som dig studerer klimaet og vejret! Hvad betyder klimaet? Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en længerer periode. Så hvis det regner et bestemt sted i de fleste dage på et helt år, vil dette sted have et regnfuldt klima. Kig på diagrammet efter retningslinjer. SAMLING AF DIN VEJRSTATION 1. Stik stangen med regnmåleren og termometeret ned i stangen med den koniske ende. 2. Stangen med den koniske ende er den nederste del af din vejrstation. Stik delen med den spidse ende ned i den koniske del. Denne del skal ned i jorden. (Sørg for at regnmåleren og termometret vender opad.) 3. Find røret med de 4 udskæringer i den ene ende og en udskæring i den anden. Stik enden med den ene udskæring ind i den øverste stang ovenover beslaget, der holder toppen af termometret. Sørg for at sætte udskæringen udfor den lille skrue. (Du skal måske få din voksne videnskabsmedarbejder til at gøre dette.) 4. Sæt de 2 retningsvisere sammen (Nord & Syd og Øst & Vest) og sæt dem ned i de 4 udskæringer (i delen du sidst satte på) øverst på vejrstationen. 5. Skub røret med den koniske ende ind på stangen. 6. Spørg din voksne videnskabsmedarbejder om at sætte skålene fast på siderne af de korte rør (med tre udskæringer på siden) i dit sæt. Sørg for at skålene peger i den samme retning. Sæt denne del øverst på vejrstationen. (Den korte ende af røret skal nedad.) 7. Sæt pilen fast på det sidste rør. (Den har en udskæring til pilen.) Tappen peger opad. 8. Sæt keglen ovenpå pilen. Den er færdig! Find nu et godt sted til at opsætte din vejrstation. Siden den er fuldt funktionsdygtig og ikke kun et legetøj burde du nok stille den udendørs, så du kan dokumentere præcise vejrforhold. Hvis du placerer den i nærheden af et vindue, vil du kunne bruge den når det det stormer eller sner for meget til at gå udenfor. Hvis du har et kompas kan du anvende det til at rette ind så nord, syd, øst og vest på din vejrstation peger i den rigtige retning. Hvis du ikke har et, så vent på solopgang eller solnedgang. Solen står op i øst og går ned i vest, så ret din vejrstation ind efter solen. 2
Aktivitet 1 AT LAVE VEJROBSERVATIONER Faste stoffer er materiale, der ikke splatter ud men holder deres form. Følgende materialer er faste stoffer: Stole, blyanter, biler og huse. Hvormange faste stoffer kan du komme på? Hvad du selv skal finde: Notesbog Blyant eller kuglepen Få fat i en notesbog, så du kan føre en vejrjournal. Hold styr på dine observationer for eksempel, typer af skyer, mænger af regn, vindhastighed. Så kan du udregne gennemsnit og bedømme om du oplever normalt eller unormalt vejr denne uge, måned eller år. Meteorologer forudsiger vejret ved hjælp af computere, observationer og historiske erfaringer om landområdets vejrudvikling. De anvender også satellitter, der giver dem detaljerede billeder af hele verden. Du har måske ikke al meteorologens teknologi til din rådighed, men du kan bestemt observere vejret ligesom de gør! Hvis du træner din opmærksomhed, vil du være i stand til at bestemme om det vil regne eller blive klart vejr, ligesom hvordan vejret vil udvikle sig som resultat af bestemte vindforhold og skyer. At måle temperaturen Brug dit termometer til at måle og notere temperaturen om morgenen, eftermiddagen og natten. Hvornår er det varmest og koldest? Ser du en stor ændring fra den ene dag til den anden? Har regnfulde dage en tendens til at være koldere end solrige dage? Hvor koldt skal det være for at sne? Hvis du laver omhyggelige notater kan du finde ud af det! Temperaturen indeni en almindelig person er 37 C. Hvordan føles det, når det er så varmt udenfor? Hvad er luftfugtighed? Luftfugtighed er mængden af fugtighed i luften. Jo mere fugtigt det er udenfor, jo varmere føles det. Det føles varmere, fordi det er sværere for vandet at fordampe, da luften ikke er særlig tør. Hvad er Fahrenheit og Celsius? De er begge metoder til at måle temperaturen. På Fahrenheitskalaen fryser vand ved 32 F og koger ved 212 F. På Celsiusskalaen fryser vand ved 0 C, og koger ved 100 C. Det koldeste sted i verden er på Antarktis, hvor man har målt en temperatur på -89 C. Hvis det er for køligt for dig kan du prøve verdens varmeste sted, Libyen, hvor varmen nåede op på 58 C i 1922. Aktivitet 2 LAV ET ISBJERG I DIT HUS! Hvad du har brug for fra sættet: Hvad du selv skal finde: plasticpose Vand Fryser Badekar eller vask 1. Fyld plastikposen med vand og kom den i fryseren natten over. 2. Plastikposen skulle nu være fyldt med is. Fuld en vask eller badekar med koldt vand. 3
3. Tag isbjerget ud af posen og kom den ned i vandet. Se, dit isbjerg flyder! Det vil være delvist dækket af vand ligesom et rigtigt et. Hvis du synes kan du lave et helt badekar eller vask fyldt med isbjerge. Hvordan dannes isbjerge? Sne samler sig på de kontinentale issletter (som Antarktis) og former gletsjere. Store stykker af is knækker af og danner isbjerge. (Dette kaldes kælvning). Isbjergene flyder herefter væk på havet. Men det er ikke enhver gammel isterning, der kan kalde sig et isbjerg. For at blive anset som et isbjerg må stykket være mindst 6 meter over vandet og 17 meter lang. Et isbjerg kan se stort ud på havet, men du kan ikke se det hele. 90 % af isbjerget er under vandet! Nogle gange kan isbjerge skrabe imod havbunden og gå på grund. Isbjerge er cool, men kan være meget farlige. Det berømte skib Titanic var bygget så det ikke kunne synke, men det ramte et isbjerg og sank i 1912. Regnmåler Regnmåleren på din vejrstation er det åbne rør med måleenhederne på. Når det regner, vil vandet samles i røret og sætte dig i stand til at måle, hvormeget regn der er faldet! Lav notater om, hvor meget regn din regnmåler samler på en måned. Gæt herefter på, om du har haft en specielt tør eller regnfuld måned, hvor du bor. Bed en voksen om at hjælpe dig med at finde den gennemsnitlige nedbør for dit område på internettet. Hvordan ser det ud i forhold til dine optegnelser? Har du fået en normal mængde regn? Mere end normalt? Mindre? Hvis du bor i et område med meget sne, kan du bruge din regnmåler til at måle mængden af sne igennem vinteren. I ørkenen falder der mindre end 250 mm regn på et år. I en regnskov falder der på den anden side mellem 1,8 og 2 meter regn på et år. For at se forskellen kan du tage en vandslange eller en kop med vand og fylde din regnmåler op til 10 tommer, fyld den derefter op til 2 meter (2.000 mm / 80 tommer). Du skal nok fylde den mere end en gang! Kig udenfor. Ser din have mere ud som en regnskov eller en ørken? Har du lagt mærke til, at græsset bliver brunt om sommeren, hvis der ikke er kommet nok regn? En tørke er et tidsrum, hvor der er lidt eller ingen nedbør. Tørkeperioder kan skade eller dræbe afgrøder og planter. Verdensrekorden for mest regn på en dag går til øen Madagaskar, som havde 1,2 meter i 1980. Det er næsten halvdelen af, hvad en regnskov får på et helt år. Vandcyklus Hvor kommer vandet fra? Har du tænkt på at vandet, som du drikker, vasker dig eller svømmer i, har været på jorden i millioner af år? Vandcyklus eller den hydrologiske cyklus er en beskrivelse af, hvordan jorden genanvender vandet. Der er adskillige trin i denne cyklus: Fordampning Den første del af vandcyklus opstår, når solen opvarmer vandet i floderne, søerne og oceanerne. Vandet fordamper (bliver til damp) og stiger op i luften. Planter afgiver også vand i en proces, der kaldes transpiration. Kondensering Vanddampen afkøles i luften og bliver til væske. Dette kaldes kondensering. Når damp kondenseres dannes der skyer. Nedbør Vandet vedbliver med at fordampe og kondensere og snart er der mere vand end luften kan indeholde. Vandet falder så til jorden som nedbør. Nedbør kan være regn eller sne (eller slud eller hagl), afhængigt af temperaturen. Nedbøren føres tilbage til vandreservoirerne eller den lander på jorden og oplagres i undergrunden. Grundvandet finder til sidst tilbage til floderne og oceanerne og cyklus starter forfra igen. 4
Aktivitet 3 VINDMÅLER Mål vindhastigheden! En vindmåler kaldes også et anemometer. Du kan anvende det til at lære alt om vinden. Brug dit anemometer til at studere vinden. Hvilken retning kommer den fra? Drejer skålene hurtigt eller langsomt? Betyder det at det er blæsende eller stille? Hvad du har brug for fra sættet: Vejrstation Hvad du selv skal finde: Din vejrjournal Farvet label eller papir, farveblyanter og tape Ur Voksen videnskabsassistent 1. Sæt din farvede label på en af skålene på dit anemometer. Eller, hvis du ikke har en label, giv papiret en klar farve, som du kan se langt fra. Klip papiret i en cirkel, der passer til en af skålene og tape den fast. 2. Stå foran vejrstationen, med den mærkede skål foran dig. Bed din voksne videnskabsassistent om at udstikke 30 sekunder på hans eller hendes ur. Tæl hvor mange gange du ser den farvede skål komme forbi dig på 30 sekunder. Går det stærkt elle langsomt? 3. Skriv antallet ned i din vejrjournal sammen med dato og tidspunkt. Hvis du gør det flere gange hver dag i en uge, kan du se hvordan vinden var i gennemsnit. Var det en blæsende uge? Var vinden stærkere eller svagere om morgenen end om natten? Chill-faktor: Når vinden blæser om vinteren, blæses det varme lag, som din krop har varmet op, væk. Vinden tører også din sved hurtigere, så kroppen føles koldere. Så, hvis det er -7C udenfor og det blæser, kan chill-faktoren være -23C (det føles som -23C). Forskellige slags skyer Stratus: Stratusskyer er lange og horisontale. De strækker sig hen over himlen. Cumulus: Disse skyer er tykke og oppustede. Cirrus: Cirrusskyer er fjerlignenede skyer højt oppe på himlen. De består af is! Hvis du ser ordet nimbus vedhæftet et af skytyperne, betyder det at der komme regn, is eller sne ud af skyen. Cumulonumbusskyer er cumulusskuer, der fører regn med sig. Kan du genkende de forskellige skyer på himlen lige nu? Lav tegninger af dem i din vejrjournal og hold regnskab med de forskellige skyer du ser om morgenen, eftermiddagen og tidlig aften. Er der et bestemt tidspunkt på dagen eller en bestemt type vejr (regn, overskyet) der følges af en bestemt type skyer og ikke af andre? 5
Nu da du ved alt om skyer, kan du forme en selv! Hvad du selv skal finde: Gennemsigtig krukke eller beholder Varmt vand Nogle isterninger Lille bageform Voksen videnskabsassistent Aktivitet 4 LAV EN SKY! 1. Bed din voksne om at fylde krukken halvt med varmt vand fra hanen. 2. Læg isterningerne i bageformen og lad den blive kold. 3. Stil formen (med isterningerne i) ovenpå krukken. 4. Se hvad der sker. Hvad kan du se? Hvad skete der? Når luften og vandet i krukken bliver afkølet danner de en sky. Denne proces er sådan skyer dannes på himlen varm luft stiger op og afkøles. Vanddampen i luften fortætter sig til skyer. Tornadoer Tornadoer er faktisk voldsomme storme. De dannes af en roterende søjle af luft, der ligner en tragt, som er fastgjort til en cumulonumbussky i toppen og jorden i bunden. Søjlen af luft samler bygninger, biler og endda mennesker op og smider dem rundt i luften. Tornadoer er ofte mørke i farven fordi de samler jord og støv op fra jorden og slynger det rundt. I Amerika, hvor de fleste tornadoer dannes, er de som regel omkring 150 meter i tværsnit, og er cirka 8 km op fra jorden. Vindhastigheden kan nå op på 483 km/t! På den anden side behøver tornadoer ikke nødvendigvis at ødelægge alt på sin vej nogle gange kan en tornado række ned og ødelægge et hus, men lade nabohusene stå urørt tilbage! Hvad du selv skal finde: 2 x 2 liters plastiksodavandsflasker Gaffatape el. lign Vand Frugtfarve (valgfrit) Aktivite 5 HOLD EN TORNADO I DINE HÆNDER! 6
FORSIGTIGT! Dette eksperiment udføres bedst over en vask et badekar eller udenfor, hvor du ikke behøver at tænke på hvor våd du bliver. Hvis du vælger at anvende frugtfarve, skal du være forsigtig, da det kan plette tøj og hænder. Anvend et forklæde eller udtjent tøj. 1. Fyld en af plastikflaskerne med vand over en vask eller badekar. (Du kan bruge farvet vand, hvis du synes.) 2. Stil en tom flaske ovenpå den fyldte og fastgør de to åbninger til hinanden med tape. Sørg for at vandet ikke kan komme ud! 3. Vend flaskerne så den fyldte flaske er øverst og bevæg dem samlet i en cirkelformet bevægelse. Check det ud Du har lige lavet en tornado! Farligt Vejr Hvad er forskellen mellem hagl og slud? Hagl er stykker af is, der dannes i skyerne. Stykkerne er for tunge til at indeholdes i skyen, så de falder til jorden. Nogle gange kan hagl blive så store som golfbolde! Slud er en blanding af regn og sne. Det starter som sne højt oppe i skyen, men smelter på vej ned mod jorden. Før det rammer jorden, fryser det igen. Hvad er forskellen mellem en vinterstorm og en snestorm? Før en vinterstorm kan opgraderes til en snestorm skal den vare flere timer med sne og vindhastigheder over 56 km/t. En orkan (eller tyfon) er en tropisk storm, der dannes over oceanet med vindhastigheder over 119 km/t. Orkaner indebærer kraftig regn, torden og lynnedslag. En tsunami er en kæmpebølge dannet af et jordskælv, vulkanudbrud eller jordskred. Ordet tidevandsbølge er også anvendt men der er ikke korrekt. Torden og lyn Lyn er en gnist, der er så varm, at den opvarmer luften omkring sig. Luften eksploderer på grund af varmen og frembringer lyden du kan høre torden. Hvis du kan høre torden, kan du bestemme hvor langt væk stormen er. Bare tæl sekunderne mellem når du ser lynet og du hører tordenen. Fem sekunder svarer til 1,6 km. Så hvis du tæller 10 sekunder, er stormen 3,2 km væk. Gå hellere inden døre! Lyn kan udvikle temperaturer på op til 27.760 C. Det er 5 gange varmere end solens overflade. Global opvarmning Den globale opvarmning er en stigning i jordens gennemsnitstemperatur over en kort tidsperiode, og er forårsaget af mennesker. En grads stigning i gennemsnitstemperaturen lyder ikke af meget, men har en stor effekt. Da den globale opvarmning skyldes forurening, er det vigtigt at forstå hvad drivhusgasser er, og hvad vi kan gøre ved det. Drivhusgasser er naturlige. De holder på varmen i atmosfæren og holder jorden varm så levende organismer kan overleve. Denne proces kaldes drivhuseffekten. Der er en balance mellem disse gasser på jorden. For eksempel, mennesker udånder en drivhusgas kaldet kuldioxid, men planter optager denne og udånder ilt. Men da mennesket først begyndte at anvende ny teknologi og industri, begyndte mængden af drivhusgasser i verden at stige, og store mængder af gas blev udledt til atmosfæren. Med denne tilførsel forrykkedes balancen planterne kan ikke nå at absorbere den mængde af drivhusgasser vi producerer. Og da vi yderligere fælder flere og flere skove, er der færre planter tilbage til at absorbere gassern. 7
Vi anvender fossilt brændstof i vores biler, flyvemaskiner og kraftværker, der alle sammen øger udledningen af drivhusgasser, som forårsager at mere varme bliver fanget rundtom planeten, så jordens gennemsnitstemperatur stiger. Hvad er effekterne af den globale opvarmning? Når jorden bliver varmere, smelter gletsjerne, hvilket får niveauet i verdenshavene til at stige. De højere havniveauer forårsager store oversvømmelser. Den globale opvarmning kan også medføre flere svære storme, som orkaner og øge risikoen for varmebølger, sygdomme og udryddelsen af planter og dyrearter. Hvad kan jeg gøre? Der er mange ting du kan gøre. Sørg for at du og din familie genanvender papir og plastik. Plant nogle træer. Gå eller brug cyklen til skole eller til træning i stedet for at bede en voksne om at køre dig derover. Sluk lyset, når du forlader et rum, og sluk computeren og fjernsynet, når du ikke bruger det. Lad ikke vandhanen løbe, når du børster tænder. Tag dine egne poser med ned i supermarkedet. Vigtigst af alt, bed alle andre, du kender, om at gøre det samme. Det ser ikke ud som om, at du gør en stor forskel ved bare at slukke lidt lys, men når alle hjælper til, kan vi virkeligt forbedre miljøet. Distributed by James Galt & Co. Ltd., 2008 Elmer s Products, Inc. Cheadle, Cheshire, England. www.jamesgalt.com 120312/IM 8