5. s. e. påske I 21. maj 2017 Sundkirken 10 Salmer: 722 Nu blomstertiden kommer 36 Befal du dine veje 588 Herre, gør mit liv til bøn 291 Du, som går ud 299 Ånd over ånder 439 249 321 321 v. 6-7 O kærlighed selv 863 Må Herren lyse 2 x 2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 16, 23b-28) Bøn: Opstandne Herre og frelser. Vær du selv til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom Amen Dagens evangelietekst er taget ud af en afskedstale Jesu afskedstale til sine disciple
Og hvad siger man så, når man står der og skal tage afsked? Måske noget med: Ha det godt! Pas godt på dig selv eller bare et kort Vi ses Man siger noget som på en eller anden måde udtrykker gode ønsker og tanker for den tid, hvor man ikke skal være ligeså nær på hinanden som før. Og gode ønsker og gode ord er da også hvad Jesu afskedstale indeholder. I dagens uddrag fra talen er bønnen i fokus, den bøn som tager sit udgangspunkt i kærligheden, den bøn der bedes i Jesu navn og den bøn som peger frem mod den fuldkomne glæde. Når vi ønsker noget godt for livet og for hinanden da kan vi udtrykke det på forskellige måder. - Bøn er en af måderne. Måske er det den vigtigste måde. 2
At leve sit liv med mennesker og med Gud forudsætter at vi kan og vil bede. Bede om hjælp, bede om lydhørhed, overbærenhed, forståelse oma. Bed og I skal få siger Jesus. Men nu er det jo ikke altid bare sådan lige til - hverken at erkende sin egen begrænsning og afhængighed - eller konkret at bede om hjælp. For når man ber om hjælp, så afslører man, at man ikke kan klare sig selv. - Og man kan føle mig både sårbar og udleveret. Det kan føles farligt og utrygt for hvordan vil den jeg henvender mig til reagere? De fleste gange går det godt. Vi vil nemlig gerne hjælpe hinanden. - Det kan endda gøre os glade at nogen regner med os. Vi lever for og med hinanden, 3
og til det liv hører det, at bytte bønner og give og modtage hjælp. Men selv overfor dem vi elsker og kender godt, kan vi have svært ved at bede om hjælp. Og kender vi hinanden rigtig godt, kan vi endda havne i den vildfarelse, at den anden af sig selv må kunne regne ud, hvilke ønsker og behov jeg har. Hvis ikke vi tør tale om det, med både Gud og mennesker, og udtrykke hvad vi gerne vil eller ikke vil; hvis ikke vi siger, hvad der bekymrer os, da bliver livet svært. Hvis ikke vi tør se vores afhængighed af de andre og deres hjælp, da kan livet blive tungt og ensomt. Og beder vi ikke om noget, da risikerer vi at stå alene uden andet at stole på en os selv. Dét er et ensomt og umenneskeligt sted. Vi lever med hinanden og med Gud, vi kan og skal elske ved at bede hinanden og give til hinanden. 4
Både når vi er tæt på hinanden og når vi længere fra hinanden. Vores samhørighed varer ved også når den fysiske afstand er større. Det er det Jesus siger til disciplene, da han er på vej væk fra denne verden. Kærligheden mellem dem og den treenige kærlighed mellem Gud, Jesus og Ånden er og vil være intakt også når samtalen får nye betingelser. En af de særlige muligheder er bønnen i Jesu navn. Ligesom forholdet mellem mennesker er båret af vores mod til at udlevere os selv på godt og ondt, er gudsforholdet også båret af vores mod til at bede og erkende vores afhængighed af Gud. Når Jesus ikke længere skal være på jorden, så er bønnen livlinen eller skulle vi kalde det livslinjen. Det er det for disciplene, 5
men det er det også for alle os andre der er kommet efter dem. Bøn kan være mange ting og kan udtrykke sig på mange forskellige måder. Det gælder mellem mennesker og gælder mellem mennesker og Gud. Fra det panikagtige nødråb til det stille Gudsnærvær, fra de velformulerede gennemtænkte ord til de spontane umiddelbare udbrud. Fra morgenbøn til Fadervor. - Det er ikke kun én rigtig måde at bede på, - det vigtige ved bønnen er at Gud har plads i vores liv. At være ordets gørere er også at tage bønnens ord i munden. Når Jesus ikke længere er fysisk til stede, så henviser han til at relationen gudsforholdet - kærlighedsforholdet kan bevares med bønnen i hans navn. At bede i Jesu navn er bede som Jesus gjorde. Og hvordan gjorde han så det? 6
Ja, den mest berømte bønssituation i Jesu liv er da han beder i Getsemane have, den nat han bliver forrådt. Da beder Jesus: Far, hvis du vil, så lad mig slippe for det der skal ske og så tilføjer han: Dog ske ikke min vilje, men din Når vi beder i Jesu navn, kan vi ligesom han bede vores himmelske far om hvad som helst. Om alt der er ingen begrænsninger. Vi kan endda bede om at slippe for livets krav og dødens vilkår Vi kan bede om hvad som helst, fordi vi i samme åndedrag kan tilføje Ske din vilje Gud har planer for os Gud har planer med os, i livet og verden har Gud brug for os. Men hvad Guds planer med os er og hvad hans vilje går ud på ved vi ikke. Slet ikke på forhånd. 7
Det sker at vi bagudskuende kan se den vej Gud har vist os og ledet os af. Når vi står i en afskedssituation, hvad enten det er døden der kræver et uigenkaldeligt farvel eller vi i livet skal være væk fra hinanden i kortere eller længere tid, da kan vores ønsker og tanker udtrykkes med korte bønner som Gid at det må gå dig godt Far vel Må Gud bevare dig Men vi kan også tilføje et løfte om bøn i tiden der kommer: Jeg ber for dig og du ber for mig Bønnen I Jesu navn tilføjer på den måde en yderligere dimension til vores afsked nemlig den dimension at bønnen kan binde os sammen uanset afstand og fravær. Selvom Jesus forlader denne verden da han bliver taget til himmels og tager plads ved Guds højre hånd, 8
så er han ved sin Ånd og i sin kærlighed stadig helt tæt på og nærværende. Han er aldrig længere væk end en bøn. Bøn er kærlighedens sprog. Bed og I skal få. Det er gode ord og gode ønsker som skal sende os ud fra kirken i dag. I Jesu navn kan vi frimodigt bede om at Guds vilje må ske i vores liv. Velvidende at Guds planer ikke altid stemmer overens med vores planer men også med ordene om at de planer han har lagt for os er planer om lykke, fremtid og håb. Gode ord og gode ønsker, som vi alle sammen kan tage med os hjem og leve livet videre på. I Jesu navn Amen 9