Udsendelsesliste til grundejerne ved Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej Veje og Grønne Områder Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Udkast til kendelse for vejsyn på de private fællesveje Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej Udkast til endelig afgørelse Istandsættelse af Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej Endelig afgørelse 19. december 2012 Sagsnr. 205170 Brevid. 1594354 Ref. SNI Dir. tlf. 46 31 37 26 stign@roskilde.dk Roskilde Kommune indkaldte i brev af 11. september 2012 til vejsyn på de private fællesveje Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej. I brevet og på vejsynet redegjorde vi for den påtænkte beslutning om istandsættelse af vejen, herunder den påtænkte udgiftsfordeling. I brevet bad vi desuden om bemærkninger til den påtænkte beslutning. I forlængelse af vejsynet, der blev afholdt den 28. september 2012, udsendte vi med breve af 11. og 12. oktober 2012 en udskrift af protokollen fra vejsynet. Samtidig bad vi om bemærkninger til vejsynsprotokollen. Fristen for bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag var fastsat til den 22. oktober 2012. Vi har modtaget bemærkninger fra ni af grundejerne og fra en grundejer på Sankt Clara Vej. Disse bemærkninger kommenteres nedenfor. Bemærkningerne har ikke givet anledning til at ændre den påtænkte beslutning, herunder udgiftsfordelingen. På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. februar 2013 besluttede udvalget, at Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej istandsættes i overensstemmelse med den påtænkte beslutning, og at udgifterne til arbejdet fordeles i overensstemmelse med den vedlagte udgiftsfordeling. Åbningstider Mandag-torsdag 10-15 Fredag 10-14 Telefontider Mandag-onsdag 08-15 Torsdag 10-17 Fredag 08-14
Afgørelse Side2/8 Istandsættelsen Roskilde Kommune vurderer, at der på Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej skal udføres følgende arbejder: Der sættes kantsten i nordsiden af Yrsavej Kantsten sættes om Brostensbort fjernes Kørebanens grusbærelag skal afrettes Asfaltbærelag og slidlag skal udlægges Nye regnvandsbrønde sættes Faste rendestensriste udskiftes til flydende Det er vores vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade den enkelte grundejer udføre dele af arbejdet som enkeltstående arbejder (dvs. at de vedligeholdelsesforpligtede hver især skal istandsætte den del af vejen, der ligger nærmest den pågældendes ejendom). Vi har derfor besluttet, at arbejderne skal udføres som et samlet arbejde, og, da vejene udgør en færdselsmæssig enhed, at dette skal ske for alle tre veje under ét, jf. privatvejslovens 1 45, stk. 2, 4 og 6. Efter de nævnte bestemmelser kan kommunen når de vedligeholdelsesforpligtede ikke opfylder deres forpligtelse efter lovens 44 bestemme, at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal istandsættes til det niveau, der er nødvendigt for at sikre, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og størrelse. Når en istandsættelse af én eller flere private fællesveje skal udføres som et samlet arbejde, skal vi sørge for, at arbejdet bliver udført. Det fremgår af privatvejslovens 55, stk. 1. For at leve op til vores forpligtelse efter 55, stk. 5, til at sikre, at arbejdet udføres billigst muligt, vil der blive udarbejdet et udbudsmateriale og indhentet flere tilbud på arbejdet. Udgifterne og fordelingen Udgiften fordeles mellem de vedligeholdelsesforpligtede, dvs. ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret, efter reglerne i lovens 51, jf. 49, stk. 1, i henhold til vedlagte udgiftsfordeling. 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1537 af 21. december 2010.
Vi har inden for rammerne af 51, stk. 1, 3 og 6, valgt at fordele udgifterne efter ejendommenes facadelængde, arealstørrelse og ejendommenes benyttelsesmåde, og således at disse kriterier indgår med henholdsvis 10%, 25% og 65%. Side3/8 Ejendommenes benyttelsesfaktor er fastsat efter en konkret vurdering, hvor der er taget udgangspunkt i den registrerede benyttelse af ejendommene, således at de enkelte ejendomme er tildelt en faktor på grundlag af det registrerede antal boligenheder. Derudover har vi konkret vurderet, at den ubebyggede grund, lb.nr. 8, matr. nr. 380am, beliggende Yrsavej 4C, bør tildeles en benyttelsesfaktor på 0,5. Der er beregnet en reduktion i bidraget for ejendomme, der også grænser til andre veje end Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej, som vi er forpligtet til efter lovens 51, stk. 6. Baggrunden for, at der efter denne bestemmelse skal beregnes et reduceret bidrag er, at grundejerne ikke skal udsættes for en urimelig økonomisk belastning, fordi de skal betale fuldt bidrag til flere veje. Idet alle de pågældende ejendomme også grænser til en offentlig vej, har kommunen beregnet reduktionen ved at reducere disse ejendommes facadelængde, areal og benyttelsesfaktor med 10%. Dette er sket ud fra en konkret vurdering af, i hvilket omfang de pågældende vil kunne forventes pålagt bidrag eller udgifter i øvrigt til den offentlige vej eller sti. Ved opgørelsen af udgifterne til arbejdet medregner vi et administrationstillæg til dækning af vores udgifter til administration af arbejdet, jf. privatvejslovens 53, stk. 1. Dette administrationstillæg kan højst udgøre 9 pct. af udgifterne. Din andel af udgiften fremgår af den samlede udgiftsfordeling, som er vedlagt. Den endelige udgift kan først opgøres, når arbejdet er afsluttet. Bemærkningerne til den foreløbige beslutning De bemærkninger, som vi har modtaget efter vejsynet, vedrører en række forskellige forhold. En væsentlig del af bemærkningerne afspejler dog det forhold, at grundejerne er delte omkring spørgsmålet om vejens belægning, idet en del af grundejerne mener, at vejen fortsat skal have grusbelægning, mens andre grundejere går ind for, at vejen skal asfalteres. Derudover har der blandt andet været bemærkninger om grundlaget for vores beslutning og om vores mulighed for at opkræve udgifterne og fordele dem over flere år. Grundlaget for vores beslutning Som nævnt har vi modtaget bemærkninger om vores mulighed for at træffe den påtænkte beslutning. Det er i den forbindelse gjort gældende, at der ikke er grundlag for at træffe beslutningen, fordi grundejerne på Birkealle ikke er generet af regnvand
fra Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej, og fordi grundejerne på de tre veje ikke tidligere har fået et påbud om istandsættelse. Side4/8 Vi skal hertil bemærke, at vi er blevet opmærksomme på forholdene omkring Roarsvej, Helgesvej og Yrsavej i forbindelse med henvendelser om problemer med vand, der løber ind på ejendommene på Birkealle. Det er imidlertid ikke disse problemer, der er baggrunden for, at vi nu har indledt en sag om istandsættelse af de tre veje. Vi har derimod indledt sagen, fordi vi er blevet opmærksomme på, at der er et behov for, at de tre veje istandsættes med henblik på at sikre, at de er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene. Det fremgår således af privatvejsloven, at når de vedligeholdelsesforpligtede ikke opfylder deres forpligtelse til at holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand, er det kommunalbestyrelsen, der bestemmer i hvilket omfang og på hvilken måde vejen med tilhørende afløb skal istandsættes for at være i god og forsvarlig stand. Vi kan beslutte, at istandsættelsen skal udføres som enkeltstående arbejder eller som samlede arbejder. Det er ikke et krav, at vi først skal rette henvendelse til nogle af grundejerne, f.eks. de grundejere, der har riste ud for deres grund og påbyde dem at istandsætte disse. Vedrørende den sidstnævnte situation bemærker vi for god ordens skyld, at disse grundejere efter privatvejslovens 47, stk. 4, ville kunne kræve, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde. Grundlaget for sagen er således, at vi har vurderet, at der er et behov for en samlet istandsættelse af de tre veje, først og fremmest med henblik på at imødegå de problemer på de tre veje, der skyldes, at vejafvandingen ikke fungerer tilfredsstillende, og at vandet derfor skaber render i og på anden måde er årsag til skader på vejene. Istandsættelsen af de tre veje i overensstemmelse med denne afgørelse vil formentlig også mindske eventuelle problemer med vand på ejendommene på Birkealle, men dette forhold har ikke været bærende for afgørelsen. Manglende enighed blandt grundejerne Det har været gjort gældende, at der ikke har været enighed mellem grundejerne. På generalforsamlingen i vejlavet var grundejerne således kun enige om at bede kommunen afholde vejsyn med henblik på at finde den billigst mulige løsning, og vi har derfor ikke fulgt vejlavets anmodning. Det er også gjort gældende, at der ud fra en demokratisk synsvinkel bør udarbejdes et forslag til en løsning, hvor vejen bevares som en grusvej. De vedligeholdelsespligtige grundejere er forpligtet til at holde vejene i god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens 44. I forbindelse med opfyldelsen af denne forpligtelse kan grundejerne træffe demokratiske beslutninger om, hvordan denne
vedligeholdelse skal udføres. Når forpligtelsen ikke opfyldes, kommer vi ind i billedet som myndighed. Side5/8 Det er som myndighed vores opgave at vurdere, hvad der er nødvendigt for at bringe vejen i en god og forsvarlig stand, og vi skal i den forbindelse træffe en afgørelse om, hvilke arbejder der i givet fald skal udføres. Det er det, vi har gjort i denne sag. Derimod hverken skal eller kan vi som myndighed træffe afgørelse om istandsættelse af en privat fællesvej på baggrund af, hvad en større eller mindre del af grundejerne mener. Det er således ikke vores opgave som myndighed at fremlægge flere forslag, som grundejerne kan stemme om. Grus- eller asfaltbelægning I forhold til valget af fremtidig belægning er det gjort gældende, at en løsning med brosten omkring brøndenne og bevaring af grusoverfladen vil være i overensstemmelse med kommunens ønske om at fremme lokal nedsivning. Da en asfaltløsning kun vanskeligt kan føres tilbage, mener nogle af grundejerne, at grusbelægningen bør bibeholdes i en kortere periode, hvorefter der kan tages stilling til, om belægningen skal laves om, hvis grusløsningen viser sig ikke at holde. Det fremgår også af bemærkningerne, at flere grundejere formentlig ikke kan forventes at betale deres andel af de løbende vedligeholdelsesomkostninger ved en grusløsning, og at dette har været medvirkende til, at nogle af grundejerne har tilsluttet sig asfaltløsningen. Vi har som myndighed besluttet, at vejene i forbindelse med istandsættelsen skal asfalteres. Det er vores vurdering, at problemerne (bortset fra de støvgener, der også har været gjort gældende) også kunne have været løst, selvom vejen var forblevet grusvej. Økonomisk er selve istandsættelsen dyrere, når vejene skal asfalteres. En istandsættelse som grusvej ville derfor, i hvert fald her og nu, have været billigere for grundejerne. På længere sigt er der derimod ikke tvivl om, at den løbende vedligeholdelse ville have været væsentligt dyrere, hvis vejene var forblevet grusveje ikke mindst på grund af de topografiske forhold i området. Der har således grundlæggende været to løsningsmuligheder, når det gælder en istandsættelse af vejene med henblik på at bringe dem i god og forsvarlig stand. Vi har skullet vælge mellem disse to muligheder. Ved vores administration af private fællesveje i medfør af privatvejsloven skal vi først og fremmest tage vejtekniske og trafikale hensyn, herunder sikre at vejene også er forsvarlige for den almene færdsel. Herudover kan vi tage andre almene offentlige hensyn, f.eks. miljømæssige, tryghedsmæssige og kriminalpræventive.
Som nævnt er det vores vurdering, at de to løsningsmuligheder vejteknisk og trafikalt (næsten) vil kunne være lige gode, men at der ikke er tvivl om, at selve istandsættelsen er dyrere ved en asfaltering, end hvis vejene bevares som grusveje. Omvendt forholder det sig efterfølgende med den løbende vedligeholdelse, hvor en asfaltløsning vil være tilnærmelsesvis vedligeholdelsesfri i en længere periode, mens grusløsningen vil kræve en mere omfattende løbende vedligeholdelse. Side6/8 Vi har på den baggrund skullet beslutte, om istandsættelsen skal gennemføres som en asfalt- eller en grusløsning. Vi har ved valget af løsning lagt vægt på flere forhold. Asfaltløsningen vil, som det fremgår, indebære en mere langsigtet og permanent løsning af de vejtekniske og trafikale problemer, der har ført til sagen om istandsættelse af de tre veje. Hvis vi havde valgt at bevare vejene som grusveje, ville der efter vores vurdering være en nærliggende risiko for, at grundejernes uenighed om vedligeholdelsesbehov og finansiering af den løbende vedligeholdelse ville føre til, at vejene ikke blev vedligeholdt, når behovet opstod, hvilket på sigt ville kunne medføre tilbagevendende vejtekniske og trafikale problemer. Skulle der opstå sådanne tilbagevendende problemer, ville vi være nødt til hver gang at gennemføre en sag om istandsættelse af vejene, fordi vi ikke kan træffe beslutninger om den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder. Vi har desværre begrænsede ressourcer og vil have svært ved at afse ressourcer til, eventuelt med jævne mellemrum, at gennemføre sådanne sager. Vi har derfor også af hensyn til vores administration og økonomiske forvaltning valgt, at vejene skal istandsættes som asfaltveje. Endelig vil kun asfaltløsningen fjerne de støvmæssige gener, der har været gjort gældende. Arbejder i forbindelse med rørlægning af Maglekilden Det har været gjort gældende, at der i forbindelse med rørlægningen af Maglekilden ned til Byparken blev brugt en grus/cementblanding, som er årsag til støvgenerne omkring Birkealle, og at der ikke er retableret tilstrækkeligt efter de omfattende opgravninger af vejene i forbindelse med det kommunale projekt Vand i Byparken. Det har i den forbindelse også været gjort gældende, at vi har et ansvar for eventuelle skader, der stammer fra disse opgravninger. Vi mener, at vores arbejde med rørlægningen af Maglekilden (for 10-15 år siden) er udført forskriftsmæssigt. Hvis grundejerne mener, at vi har et ansvar i den forbindelse, må vi henvise grundejerne til at få spørgsmålet afgjort ved domstolene, idet dette spørgsmål ligger uden for vejsynets kompetence.
Kommunens opkrævning af fremtidige udgifter til vedligeholdelse og afdragsvis betaling Side7/8 Nogle ejere henviser i deres bemærkninger til, at kommunen efter privatvejslovens 55 har mulighed for at opkræve de fremtidige vedligeholdelsesomkostninger, hvis der er den fornødne tilslutning fra grundejerne, og at kommunen også har mulighed for at tillade afdragsvis betaling af udgifterne til istandsættelsen. Med hjemmel i privatvejslovens 55, stk. 3, kan vi, hvis grundejere, der er eller vil kunne blive pålagt to tredjedele af udgifterne til vejenes istandsættelse anmoder om det, bestemme, at vi helt eller delvis påtager os den fremtidige vedligeholdelse for grundejernes regning. Der er således ikke tale om, at vi skal påtage os denne opgave. Vi har desværre ikke ressourcer til at påtage os den fremtidige istandsættelse og vedligeholdelse af vejene for grundejernes regning og kan derfor ikke tilbyde en sådan ordning. Med hensyn til spørgsmålet om afdragsvis betaling fremgår det af privatvejslovens 54,at vi kan tillade, at grundejerne betaler udgifterne til istandsættelsen af de tre veje over et tidsrum på op til 15 år. Vi er således ikke forpligtet til at tilbyde en sådan afdragsordning, og Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at vi ikke vil tilbyde en sådan ordning. Vi har vurderet, at der i dette tilfælde ikke kan tilbydes en afdragsordning, da det, udover at påvirke kommunens kassebeholdning, vil indebære øget administration, hvilket vi ikke har ressourcer til på nuværende tidspunkt. Reduktionsfaktor for ejendommen Violstræde 6 Det er helt konkret blevet gjort gældende, at reduktionsfaktoren for ejendommen Violstræde 6 (lb.nr. 10) bør ændres fra 0,9 til 0,7, fordi den af ejendommens to ejere har adgang fra og parkeringsplads på Violstræde og derfor kun i begrænset omfang benytter de tre veje. De ejendomme, der grænser til de tre veje og har vejret til vejene, skal deltage i fordelingen af udgifterne til istandsættelsen. Hvis en ejendom også grænser til andre veje, skal der beregnes et passende reduceret bidrag for ejendommen. Størrelsen af denne reduktion er uafhængig af, om ejendommen har adgang til den ene eller den anden vej, og i hvilket omfang den bruger vejene. Baggrunden for, at bidraget reduceres for de ejendomme, der også grænser til andre veje, er, som allerede nævnt, at disse ejendomme ikke skal udsættes for en urimelig økonomisk belastning, fordi de skal betale fuldt bidrag til flere veje. Vi har konkret vurderet den økonomiske belastning, som de ejendomme, der også grænser til andre veje udsættes for fra disse andre veje. Der er for alle ejendommes vedkommende tale om, at de også grænser til offentlige veje. Det er vores vurdering, at der ikke er en
nogen særlig økonomisk belastning forbundet med at grænse til offentlige veje, og vi har derfor fastsat reduktionsfaktoren til 0,9. Side8/8 Klagevejledning Kommunens afgørelse kan påklages til Vejdirektoratet 2, Juridisk Afdeling, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K, tlf. 7244 3333, e-post: jur@vd.dk. Adgangen til at klage omfatter kun retlige spørgsmål. Det vil sige, at Vejdirektoratet kun kan tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Klagefristen er 4 uger fra den dag, du modtager dette brev. Klagen skal være modtaget i Vejdirektoratet inden udløbet af denne frist. Bilag: Udgiftsfordeling Protokoludskrift Venlig hilsen Stig Nielsen Ingeniør 2 Jf. privatvejslovens 87, stk. 2, og stk. 4, og 6, stk. 1, nr. 2, i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 1285 af 15. december 2011 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet