Udkast til aftale og faglige retningslinjer for samarbejdet er vedlagt i bilag.

Relaterede dokumenter
Samarbejdsaftale for intravenøs 1 behandling i kommunen antibiotika og isotone væsker

Rammeaftale mellem 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland om intravenøs behandling i kommunalt regi

Oktober Samarbejdsaftale om IV-behandling med væske. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Væskebehandling og intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem

Oktober Samarbejdsaftale om IV-behandling med antibiotika. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Intravenøs medicinering med antibiotika - Instruks Opgaveoverdragelse mellem HEV og kommunerne i Vestklyngen

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Juni Samarbejdsaftale om pasning af dræn. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på det laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Juni Samarbejdsaftale om kateteranlæggelse og -pleje. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Baggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Hvilken målsætning(er) Beskrivelse indsatsen/indsatsområdet

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Samarbejdsaftale mellem. Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Laboratorium om behandling i eget hjem af borgere med KOL

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Model til vurdering af opgaveoverdragelse

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Belægningssituationen Region Midtjylland

Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.

Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Referat fra møde i Faglig Følgegruppe i Vestklyngen, Region Midtjylland. Torsdag den 2. oktober 2014 kl

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Lokalaftale om opfølgning og koordination efter indlæggelse

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Referat Møde i Økonomi- og opfølgningsgruppen 2. marts 2016 kl Mødelokale F1, Regionshuset Viborg

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Sundhedsaftalen

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

IV medicinering i eget hjem

Workshop DSKS 09. januar 2015

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner vedr. fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

Skive Kommune Viborg Kommune

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Strategi for Hjemmesygeplejen

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Orientering om national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Tværsektorielt Callcenter

Transkript:

Beslutningsgrundlag for fælles aftale IV-behandling i nærmiljøet Dette notat er beslutningsgrundlag for en fælles aftale om IV-behandling i nærmiljøet og indeholder beskrivelse af: 1. Baggrund 2. IV-behandling i dag 3. Målgruppen 4. Klinisk kvalitet 5. Borgeroplevet kvalitet 6. Økonomi 7. Rammer og incitamenter 8. Opfølgning 9. Aftalens omfang og ikrafttræden Dato 25-10-2017 Mads Venø Jessen / Mette Byrgiel Bach 1-01-72-16-14 Side 1 Udkast til aftale og faglige retningslinjer for samarbejdet er vedlagt i bilag. 1. Baggrund I sundhedsaftalen er der fokus på, at udvikle relevante indsatser i det nære sundhedsvæsen og på borgerens præmisser. Målet er at kunne levere fagligt kompetente og relevante ydelser, så tæt på borgerens hverdag som muligt. Samtidig er det i Sundhedsstyregrupperegi valgt, at arbejdet med en fælles aftale om IV-behandling skal fungere som læring / øvebane for grænsekrydsende samarbejdsprocesser og fælles ledelse med henblik på udbredelse til øvrige områder. For at sikre dette skærpede fokus blev der udpeget en ledelsesgruppe med repræsentation på direktørniveau fra region og kommuner. Ønsket om en fælles aftale for IV i kommunalt regi skal ses i denne sammenhæng. Mere konkret skal aftalen: Medvirke til at skabe forløb på patienternes 1 præmisser 1 I samarbejdsaftalen anvendes begrebet patienter. Det henviser til borgere i hospitalsbehandling og borgere, som får IV-behandling i kommunalt regi.

Give patienten mulighed for behandling i eget hjem/nærmiljøet Sikre ensartet praksis på tværs af region og kommuner til gavn for patienterne IV-behandling i nærmiljøet (herunder plejebolig, ældrebolig, eget hjem, sundhedsklinik/ akutplads/midlertidig plads i kommunen), giver mulighed for, at borgeren kan være hjemme/tæt på hjemmet og modtage behandlingen i stedet for at være indlagt på hospitalet. Borgeren får derved de bedst mulige betingelser for at fastholde sin hverdag. IV-behandling i eget hjem flugter derfor med sundhedsaftalens vision om 'Sundhedsløsninger tæt på borgeren'. Et tæt samarbejde mellem hospital og kommune har betydet, at der de seneste år er indgået aftaler om IV-behandling mellem hospital og kommune, enten på klyngeniveau eller bilateralt mellem hospitalet og den enkelte kommune. Udfordringen er, at aftalerne om udstyr, medicintype og IV-adgange er uens og at en række borgere bevæger sig på tværs af klyngerne. Foruden at skabe forskelsbehandling af patienterne udgør de uens aftaler en potentiel risiko for patientsikkerheden. Der er derfor behov for en samarbejdsaftale om IV-behandling i nærmiljøet. Afgrænsning Aftalen omfatter kun IV-behandling i forhold til (isotone)væske og antibiotika. Denne afgræsning er foretaget fordi det vurderes, at være de to områder som er mest relevant p.t. For at sikre, at aftalen er relevant for borgerne og de fagprofessionelle, omfatter aftalen alle typer af antibiotika og IV-adgange og som gives op til fire gange i døgnet, afhængigt af, hvilken antibiotika patienten udskrives med. Dette skærper kravene til faglighed blandt bl.a. de kommunale sygeplejersker. Eksisterende eller ønskede aftaler vedrørende fx målgrupper og behandlingstilbud, der ligger ud over denne aftale, kan videreføres / indgås, men kræver, at der er / udarbejdes særskilte aftaler mellem de involverede parter. Målgruppen i yderligere aftaler er ikke en del af den "kvote", der omtales i nærværende aftale (se punkt 3, målgruppen) Tilsvarende ændrer aftalen ikke ved, at kommuner, efter eget valg og i samarbejde med egen læge, kan starte iv-behandling i hjemmet, uden forudgående indlæggelse, med det formål at forebygge indlæggelse. På sigt vil aftalen kunne udvides til at omfatte andre indsatsområder, som f.eks. IV-behandling af kræft i kommunalt regi. En sådan udvidelse bør kun ske efter en grundig proces, hvor de faglige, patientoplevede og økonomiske forhold er afdækket. Aftalen vil endvidere kunne revideres / udvikles på baggrund af udviklingen på området (fx medicintyper og udstyr) og alternativer til den gældende IV-behandling. 2. IV-behandling i dag Behandling med IV foregår traditionelt på sygehuset under indlæggelse eller ambulant. Nogle patienter er hjemme nogle timer mellem hver infusion. Andre modtager IV-behandling ambulant, hvor de møder ind 2-4 gange i døgnet til planlagt infusion. Side 2

Størstedelen af de midtjyske kommuner har indgået bilaterale aftaler med hospitalerne om fortsat IV-behandling i nærmiljøet. Det er den behandlende sygehusafdeling, som har det lægefaglige ansvar for behandlingen, uanset om den udføres på sygehuset eller i nærmiljøet. IV-behandling med antibiotika er ikke i udgangspunktet en rutineopgave i den kommunale sygepleje og indgår ikke i de nye standarder for kommunale akutfunktioner. Det fremgår dog af standarderne, at opgaven kan delegeres fra læger til kommunale sygeplejersker med de fornødne kompetencer. Når lægen har ordineret behandling med IV-antibiotika, har sygeplejersken typisk til opgave at håndtere medicinbehandlingen. Flertallet af præparater fås i lukkede systemer, der blandes på sengestuen. De resterende præparater blandes under udsugning i et medicinrum. Efter blanding af medicinen, afspritning mv. jf. instruks, påbegyndes antibiotikabehandlingen. Efter endt behandling sættes prop på, og IV-adgangen gennemskylles. Der er tale om en heterogen patientgruppe med forskellige infektionsmedicinske problemstillinger. Alderen kan variere, og der kan være tale om borgere i eget hjem såvel som borgere, der bor på plejehjem eller har ophold i kommunale aflastningspladser. Eksempler på patientforløb: Pseudomonas infektioner (lungeinfektioner) Erysipelas infektioner (hudinfektioner) UVI infektioner (urinvejsinfektioner) Abces behandling (bylder) Endocardit patienter (betændelse i hjertet) Ostit patienter (knoglebetændelse) Beskrivelse af et IV-forløb IV-behandlingen startes op på hospitalet (enten ved indlæggelse på hospitalet, ambulant behandling eller geriatrisk team) med mindst to behandlinger. Hermed er der i hospitalsregi mulighed for at observere for anafylaktisk chok, som er størst ved de to første injektioner. Hospitalet sender patienten hjem til fortsat IV-behandling i nærmiljøet. Patienten hjemsendes med nyanlagt IV-adgang og slange. Der medsendes IV-kasse (sam-pak) med det ordinerede væske/medicin og remedier til det antal dage, det forventes, at patienten skal fortsætte behandlingen. Patienten modtager behandling af en kommunal sygeplejerske. Den konkrete opgave- og ansvarsfordeling mellem hospital, kommune og praktiserende læge fremgår af de faglige retningslinjer. 3. Målgruppen Udgangspunktet for aftalen er, at den omfatter IV-behandling af voksne borgere (15 år +) i Region Midtjylland, som har ikke-indlæggelseskrævende behov for behandling, som bedst varetages tæt på patientens hverdag, familie og netværk. Målgruppen er patienter over 15 år, som er: Patienter fra et af Region Midtjyllands hospitaler, der efter udskrivelsen skal fortsætte intravenøs behandling, og hvor det ud fra en lægefaglig vurdering findes forsvarligt og hen- Side 3

sigtsmæssigt, at behandlingen foregår i kommunalt regi (herunder plejebolig, ældrebolig, sundhedsklinik/akutplads/midlertidig plads i kommunen og eget hjem) Patienter som sættes i behandling af hospitalet, men hvor der ikke forud har været en indlæggelse, f.eks. via ambulatorium, geriatrisk team mv. De to første indgifte sker i hospitalsregi. For at kunne færdiggøre IV-behandling i patientens nærmiljø, skal patienten være stabil og vurderet lægefagligt egnet. Borgerens hjem skal ligeledes være egnet. Denne vurdering beror på en lægefaglig vurdering efter samtale mellem patient, kommunal sygeplejerske og hospital. 4. Klinisk kvalitet Med det rette aftalegrundlag og organisering vurderes det patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at færdiggøre IV-behandlingen i nærmiljøet. Det er i den forbindelse vigtigt, at den kommunale sygeplejerske besidder de nødvendige kompetencer og er i stand til at opstarte behandling med adrenalin i tilfælde af anafylaktisk chok, som dog, hvis det forekommer, oftest sker inden for de første to injektioner. Der er i forlængelse af aftalen udarbejdet faglige retningslinjer for behandlingen, herunder begrebsafklaring, information til patienten, planlægning af udskrivelse, opgave- og ansvarsfordeling. For at undgå, at der på grund af afstanden gives mere medicin / i længere tid end nødvendigt, indgår det som en del af de faglige retningslinjer, at behandlingen revurderes efter tre dage. En revurdering af behandlingen med det formål at begrænse omfanget er til fordel for patienten, miljøet og de kommunale ressourcer. Af tilsvarende betydning for patienten og miljøet er den væsentligt at begrænse forbruget af bredspektret antibiotika, hvilket tages med i overvejelserne om den mest optimale behandling. Udviklingspotentiale Den IV-behandling, der aftales for den enkelte patient forholder sig til muligheden for at optræne patienten eller pårørende til selv at varetage behandlingen (selvadministration). Dette vurderes i forhold til behandlingslængde og den konkrete patient og beror på en samtale mellem patient og hospital. Selvadministration har været et udviklingsprojekt på Aarhus Universitetshospital (AUH) for patienter i længerevarende IV-behandling. De gode erfaringer skal spredes til de øvrige hospitalsenheder. Den IV-behandling, der aftales for den enkelte patient forholder sig til muligheden for at anvende elastomerisk pumpe, som påfyldes én gang i døgnet. Pumpebehandling er ikke relevant ved behandling af kortere varighed. Da kun få medicintyper p.t. kan anvendes i elastomerisk pumpe på grund af præparaternes fysisk-kemiske holdbarhed, er målgruppen for behandling med pumpe begrænset. Der er et udviklingsarbejde i gang. Tilsvarende vil der i IV-behandlingen være opmærksomhed på udviklingen inden for anvendte remedier, fx IV-adgange. Side 4

I IV-behandlingen af den enkelte patient er der opmærksom på at følge de nyeste retningslinjer for IV-behandling med antibiotika, hvoraf det fremgår, at patienterne langt hurtigere end tidligere skal skifte til behandling på tabletform. I forhold til at vælge den ressourcemæssigt bedste løsning er der kontinuerligt fokus på udviklingen på området. 5. Borgeroplevet kvalitet De fleste patienter foretrækker oftest at forblive i eget hjem, såfremt behandlingen kan foregå på samme faglige niveau som på sygehuset. Dette uanset patientens alder, om man er pårørende eller patient samt upåagtet af, om patienten har været indlagt før. Patientforløbene vil med overdragelsen af behandlingsopgaven blive optimeret ved korte indlæggelser og hurtige udskrivelser til eget hjem til fortsat IV-behandling. Ved at patienten forbliver i eget hjem, eller får en relativ kort indlæggelse, vil denne have mulighed for at drage nytte af det sociale nærmiljø. Den ældre og/eller svage patient kan med IVbehandling i eget hjem antageligvis undgå konfusion, og samtidig vil dennes funktions- og aktivitetsniveauet ikke blive reduceret på samme måde som det kam risikeres ved en indlæggelse. Dette gælder for såvel de ældre og/eller svage patienter, der helst vil undgå indlæggelse, som for de erhvervsaktive borgere, der får mulighed for en behandling, der i højere grad kan understøtte en fastholdelse i arbejde under behandlingen. 6. Økonomi Aftalen omfatter ikke beslutning om ændret finansiering af indsatsen. Det er derfor den enkelte organisation, der afholder udgiften til den del af indsatsen, der varetages i eget regi. Aftalen tager udgangspunkt i, at de to første IV-behandlinger varetages i hospitalsregi at patienterne modtager gennemsnitligt 16 IV-antibiotikabehandlinger i alt efter udskrivelsen fra hospitalet. patienten modtager behandling op til fire gange i døgnet, afhængigt af, hvilken antibiotika de udskrives med. Ved IV-behandling i nærmiljøet har hospitalet udgifter til medicin, specifikke anvendte remedier, pumpe, diagnosticering af patienten, anlæggelse af IV-adgang og opstart af behandlingen samt rådgivning af kommunale sygeplejersker ifm behandlingen. Ved udskrivelse til IV-behandling i nærmiljøet opnås en bedre kapacitetsudnyttelse på hospitalerne og eksisterende senge kan benyttes af patienter med indlæggelsesbehov. Den umiddelbare ressourcemæssige besparelse på hospitalet er ikke omregnet, idet en række omkostninger indeholdt i gennemsnitsomkostningen ikke vil kunne kapitaliseres (forplejning, vask, behandlingstid mv.). IV-behandling i nærmiljøet medfører øgede kommunale udgifter i form af den tid den kommunale sygeplejerske bruger på opgaven. Side 5

Kommunerne i Region Midtjylland har lavet en beregning af de kommunale udgifter til IV-behandling i nærmiljøet ved gennemsnitligt 16 behandlinger til antibiotikabehandling. Det gennemsnitlige antal behandlinger med isotone væsker vurderes at ligge lidt lavere. Der arbejdes i beregningsmodellen for de kommunale udgifter med tre elementer: 1) mængde, 2) varighed og 3) pris. Mængde Med mængde menes det antal borgere, der modtager IV-behandlingen i kommunalt regi på et år. For at sikre en vis budgetsikkerhed i kommunerne er antallet af borgere i IV-behandling i kommunerne estimere. Dette er gjort ved, at tallene for IV-behandling i 2016 og 2017 fra syv kommuner er blevet ekstrapoleret i forhold til alle 19 midtjyske kommuner. 2 De ekstrapolerede tal er efterfølgende vurderet / verificeret i den enkelte kommune, som på den baggrund kan fastlægge et beregnet antal mulige patienter i egen kommune. Det udgør en form for "kvote", som kommunen kan benytte til at styre efter og følge udgifterne. Den enkelte kommune er således ikke forpligtet ud over den "kvote" der er fastlagt. Kommunernes "kvoter" vedlægges aftalen som bilag. Varighed Det andet element i modellen er varighed. Den kommunale sygeplejerskes tidsforbrug til den enkelte IV-behandling er i gennemsnit fastsat til 30 min., uafhængigt af konkrete medicintypers gennemløbshastighed og med udkørsel til patienten op til fire gange i døgnet, afhængigt af, hvilken antibiotika de udskrives med. Pris Det tredje element i modellen er prisen for en kommunal sygepleje-time. Der er afsat ½ time til IV-behandlingen og med udgangspunkt i kommunale beregninger, prisfastsættes den tid, den kommunale sygeplejerske bruger på en IV-behandling til 425 kr. Der er tale om en bruttopris og i prisen indgår BTP-tid, overhead og kørsel. Gennemsnitsberegning Med udgangspunkt i, at der gives IV-behandling i nærmiljøet fire dage og med op til fire behandlinger i døgnet, og at det enkelte besøg fastsættes til at vare gennemsnitligt 30 min., vil regnestykket for et patientforløb i gennemsnit se således ud: 16 behandlinger x 425 kr. = 6.800 kr. pr. patientforløb. Modellen giver kommunerne et estimat på økonomi og volumen og et udgangspunkt for, at der fremadrettet kan opnås et mere håndfast overblik over indsats og økonomi. 7. Rammer og incitamenter Det er afgørende for IV-aftalen er skabe incitamenter for en effektiv opgavevaretagelse. 2 De syv kommuner er: Viborg, Aarhus, Skive, Herning, Favrskov, Skanderborg, Struer. Når tallene fra de syv kommuner ekstrapoleres til regions niveau vil der estimeret være 3.739 borgere i kommunal IV-behandling i 2017 Side 6

For kommunerne udgør de afsat 30 min. pr IV-behandling et incitament, da 30 min. vurderes til at være i underkanten af den tid, der anvendes på opgaven i dag. Herved skærpes kommunernes opmærksomhed på, hvordan opgaven varetages. F.eks. vil man kunne overveje, hvorvidt flere borgere kan modtage IV-behandlingen på kommunale sundhedscentre. Regionen medvirker til en effektiv opgavevaretagelse ved at have fokus på behandlingens varighed og overgang til tabletbehandling Samtidig kan regionen vil understøtte udviklingen i udvikling af medicintyper, som kan tilføres via pumpe mhp. at reducere antallet af besøg og udviklingen i antal patienter, som kan udskrives til IV-behandling i nærmiljøet, hvor behandlingen varetages af patienten selv / af pårørende (selvadministration). 8. Opfølgning Kommunen følger udviklingen, så der over for hospitalet kan gøres opmærksom på en overskridelse af "kvoten" og så man i fællesskab kan vurdere, hvorvidt aftale om behandling i nærmiljøet midlertidigt skal sættes i bero. Da der på nuværende tidpunkt ikke ligger konkret data på omfang og udsving i IV-behandling i nærmiljøet er der behov for at følge udviklingen særlig tæt i aftalens to første år. Kommunerne laver derfor opfølgning hvert kvartal med henblik på drøftelse i klyngestyregruppen. Klyngen kan efterfølgende aftale længere opfølgningsperioder. Kommunerne følger indsatsen på følgende parametre: antal cpr antal behandlinger hvor behandlingen gives (eget hjem, plejecenter sundhedshus) Data sættes i forhold til det antal patienter, der er vurderet i ekstrapoleringen Det undersøges, om det er muligt at følge, om en andel af patienterne genindlægges efter de er udskrevet til behandling i nærmiljøet. I forbindelse med monitorering gennemføres endvidere en undersøgelse af den borgeroplevede kvalitet, fx ved interviews / spørgeskemaer i alle deltagende kommuner, som kan afdække om de forventede patientfordele indfries. 9. Aftalens omfang og ikrafttræden Aftalen omfatter samarbejdsaftalen med bilag og tilhørende faglige retningslinjer. Økonomien er ikke en del af aftalen mellem region / hospital og kommune. Beregningsmodellen for vurdering af de kommunale udgifter er beskrevet i afsnit 6 og tages til orientering. Aftalen principgodkendes i Regionsrådet. Aftalen får virkning for den enkelte kommune når aftalen er tiltrådt (ratificeret) i den enkelte kommunes byråd. Ved ratificeringen påtager man sig de forpligtigelser, som beskrevet i aftalekomplekset. Aftalen kan opsiges af begge parter med tre måneders varsel. Side 7