Begrebsafklaring i sektoren -datastandardisering i sektorerne
Begrebsafklaring i sektoren -datastandardisering i sektorerne Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves, ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang 4 2620 Albertslund Telefon: 4322 7300 Telefax: 4363 1969 Hjemmeside: http://www.schultz.dk E-mail: schultz@schultz.dk Publikationen kan også hentes på IT- og Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): 978-87-91227-03-5 Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 1500 ISBN: 978-87-91227-02-8
Begrebsafklaring i sektoren -datastandardisering i sektorerne IT- og Telestyrelsen Februar 2007
Indhold > Om denne publikation 5 Introduktion 7 Formål med denne publikation 7 Baggrund 7 Arbejdsmodellen for sektorstandardisering 7 Afgrænsning 8 Begrebsafklaring 9 Fokus i begrebsafklaringen 9 Begreber og begrebsafklaringens produkter 10 Begrebsmodel 11 Informationsmodel 11 Ontologi 11 -semantikdefinition 12 -datastandard 12 Logisk datamodel 12 Slutmålet med begrebsafklaring 12 Struktur omkring begrebsafklaring 13 Organisering 13 Ejerskab og forvaltningsansvar 14 Afsøgning på tværs 15 Strategier for begrebsafklaring 19 Valg af strategi for begrebsafklaring 19 Forskellige tilgange til begrebsafklaring i en strategi 19 Forretningsdrevet tilgang 19 Løsningsdrevet tilgang 20 Ontologisk tilgang 20 Mange veje til målet 20 Begrebsafklaring - med fokus på forretningen 21 Den forretningsmæssige værdi af sektorens data 21 Fokus på den forretningsdrevne tilgang 21 Bidrag fra en løsningsdrevet tilgang 23 Bidrag fra en ontologidrevet tilgang 23 Fra overblik til detaljer 25 Begrebsmodel 26 Informationsmodel 27 Forskelle mellem begrebsmodel og informationsmodel 32 Arbejdsgange - begrebsafklaring i sektoren 33 Tilgange og scenarier 33 Overblik 33 Et forretningsmæssigt spørgsmål 35 Omlægning af arbejdsgange 35 Behov for ledelsesinformation 36 Udvikling af en ny løsning 36 Renovering af eksisterende løsning 37 2
Opstilling af en ontologi for et forretningsområde 37 Anvendelse af en ekstern ontologi 38 Processen i hovedtræk 38 Valg af begreber, der skal afklares 39 Vurder og kvalificer problemstilling 40 Kvalificer delproblemstilling 40 Udarbejd beslutningsgrundlag til SSU 41 Vurder og afstem på tværs af sektorer 41 Vurder og prioriter tværgående begreber 41 Uddeleger begreber til arbejdsgrupper. 42 Opstil udkast til begrebsmodel 42 Sammenlign med eks. datastandarder og opstil beslutningsgrundlag 42 Godkend og prioriter begrebsliste/begrebsmodel 43 Afklaring af begreber 43 Udarbejd informationsmodel 44 Kvalitetssikring af informationsmodel 45 Forbered godkendelse af informationsmodel 45 Godkend informationsmodel 45 Forankring af begrebsafklaringens resultater 45 3
4 >
Om denne publikation > Denne publikation tilhører en gruppe af publikationer, som samlet beskriver hele arbejdsmodellen for sektorstandardisering fra det overordnede til det detaljerede niveau. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvor denne publikation er fremhævet. Datastandardisering i sektorerne Overblik -Arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Indsatsområde datastandardisering Sektorstandardiseringsudvalg Begrebsafklaring i sektoren -projekt Via fire udvalgte indsatsområder støtter arbejdsmodellen sektorerne til at organisere, ansvarsfordele, prioritere, igangsætte og styre alle identificerede aktiviteter i sektorernes datastandardiseringsarbejde, så det samlede resultat bliver så optimalt som muligt. På længere sigt vil dette sikre, at den forretningsmæssige værdi af sektorernes data bliver øget mest muligt. Denne publikation er en vejledning til indsatsområdet Begrebsafklaring i sektoren og har til formål at beskrive den del af datastandardiseringsarbejdet, som vedrører afklaring og standardisering af sektorens centrale begreber. En velforankret begrebsafklaringsproces er afgørende for, at datastandardiseringen kan nå et højt kvalitetsniveau. Læsermålgruppen for denne publikation omfatter beslutningstagere, projektledere, medlemmer af sektorstandardiseringsudvalg og andre, som har behov for indsigt i sektorstandardiseringsarbejdet vedrørende begreber. Bemærk, at arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne er et åbent fællesprodukt, og alle aktører involveret i datastandardiseringsarbejdet (både myndigheder og leverandører) inviteres til at påvirke og forbedre arbejdsmodellen, så den bliver et så værdifuldt værktøj som muligt for alle. 5
6 >
Introduktion > Formål med denne publikation Denne publikation beskriver, hvorledes en sektor bedst muligt kan afklare dens centrale begreber, så de efterfølgende kan indgå i fælles datastandarder. Publikationen beskriver: > Begrebsafklaring, dets vigtigste produkter, slutmål og struktur. > Forskellige strategier for begrebsafklaring forretningsorienteret tilgang, løsningsorienteret tilgang og ontologisk tilgang til begrebsafklaringen i sektoren. > Den forretningsmæssige tilgang til begrebsafklaring med gennemgang af de forskellige modeller i arbejdet fra et højniveau overblik til de konkrete datastandarder inkl. de tværgående sammenhænge. > Processen omkring begrebsafklaring hvilke trin skal der til i praksis for at gennemføre en begrebsafklaring. Baggrund Åbne it-standarder vil spille en større rolle i det offentlige fremover. Kravet om brugen af åbne standarder er helt essentielt i forbindelse med udveksling af data. Forudsætningen for, at åbne datastandarder kan udvikles og nyttiggøres, er dog, at disse baseres på et grundigt og fokuseret arbejde med at udvælge, beskrive og standardisere centrale forvaltningsbegreber, dels begreber, som er specifikke for en bestemt sektor, dels begreber, som er fælles for flere sektorer. Det er således afgørende for sektorstandardiseringsarbejdet, at hver sektor tager ejerskab og ansvar for deres fagdomæner og de dertil hørende begreber. Dette indebærer, at hver sektor selv driver processen med afklaring af deres begreber, udvikling af tilhørende åbne datastandarder og synliggørelse af resultatet til gavn for hele den offentlige sektor. Arbejdsmodellen for sektorstandardisering I den fælles -arbejdsmodel for datastandardisering i sektorerne er der identificeret fire væsentlige indsatsområder: > Sektorstandardiseringsudvalg: Her etableres rammerne for datastandardisering i sektorerne, herunder konstituering og nedsættelse af et sektorstandardiseringsudvalg. Sektorstandardiseringsudvalget afdækker standardiseringsarbejdets omfang, afsætter ressourcer, tager kontakt til påbegyndte og planlagte it-projekter med relevans for sektorstandardiseringsarbejdet, begynder arbejdet med de interne og eksterne interessenter samt med at bemande og starte de arbejdsgrupper, der er identificeret som nødvendige. > Begrebsafklaring i sektoren: Her skabes et sammenhængende billede af centrale begreber for den aktuelle sektor. Den enkelte sektor skal identificere, beskrive og tage ejerskab for begrebsafklaringen samt identificere hvilke begreber, der også er relevante i andre sektorer, og prioritere hvilke, der skal standardiseres. > -datastandardisering: Her udvikles -datastandarder, hvor resultatet fra sektorens begrebsafklaring formaliseres i -semantikdefinitioner og kombineres med tilsvarende -syntaksdefinitioner udtrykt i XML-skemaer. -datastandarder sendes til godkendelse i XML-sekretariatet, der gennemfører en vurdering og godkendelse i en sagsbehandlingsproces herunder en eventuel høringsproces, samt sikrer, at en godkendelse af -datastandarder formidles videre til relevante interessenter (bl.a. via -nyhedsbrevet). 7
> -projekt: Her gennemføres konkrete it-udviklingsprojekter i regi af en sektor, i hvilke anvendelsen af XML indgår som krav. Et projekt koordinerer med sektorens sektorstandardiseringsudvalg og genbruger etablerede -datastandarder; det sikrer, at projektplanen indarbejder og tager højde for de stillede -krav, samt at projektet får glæde af nyudviklede datastandarder i sektoren. Figuren herunder viser indsatsområdet Begrebsafklaring i sektoren indplacering i arbejdsmodellen. Figur 1: -arbejdsmodellen Afgrænsning Der fokuseres i denne publikation især på arbejdet med at udvælge og beskrive de begreber, som senere standardiseres til -datastandarder. Selvom meget af afklaringsarbejdet ofte vil foregå i de enkelte -projekter, er det uden for denne publikations ramme at beskrive, hvorledes dette projektarbejde foregår. Ligeledes vil organiseringen omkring sektorstandardiseringsudvalg, beskrivelse af processer omkring udvikling af -datastandarder samt arbejdet i Kernekomponent-arbejdsgruppen med udarbejdelse af fælles offentlige begreber og datastandarder ikke blive beskrevet i denne publikation. 8
Begrebsafklaring > Fokus i begrebsafklaringen Målet med begrebsafklaringen er at få afklaret begreber. Begrebsafklaring er tæt forbundet med den efterfølgende datastandardiseringsproces, hvor der konkret udvikles datastandarder, der kan danne grundlag for interoperabilitet mellem forretningskritiske itsystemer. Interoperabilitet vil sige, at it-systemer kan udveksle og anvende data på tværs af tekniske platforme og organisatoriske skel. Data registreret én gang i ét it-system i én myndighed skal kunne genbruges af andre it-systemer i en anden kontekst i andre myndigheder eller forvaltninger. En væsentlig forudsætning herfor er, at de enkelte it-systemer er baseret på de samme åbne datastandarder at de udveksler data i en fælles semantik og syntaks. I dette regi er fokus derfor ikke på at begrebsafklare og standardisere alle data, for begrebsafklaring og datastandardisering tager tid. Fordi noget er vigtigere at standardisere end andet, kræves der beslutsomhed og prioritering for at sikre, at data er afklaret og standardiseret rettidigt med den rette kvalitet. Data skal være standardiseret og harmoniseret tilstrækkelig detaljeret til, at genbrug og udveksling af data kan automatiseres. Den enkelte sektor skal derfor have fokus på, hvad der i den sidste ende giver mening at datastandardisere og ud fra dette nøje prioritere arbejdet med begrebsafklaring. Begrebsafklaring er i høj grad en prioritering af de begreber, som det er vigtigt at få standardiseret af hensyn til at opnå den ønskede interoperabilitet. Øverst på listen af begrebskandidater til begrebsafklaring bør sektoren sætte de begreber, som det er nødvendigt at standardisere for at kunne understøtte de vigtigste forretningsmæssige behov med it-systemer. Sektoren skal først og fremmest sikre, at de begreber, der udveksles mellem it-systemer og deres komponenter, er entydigt definerede gennem datastandarder. En datastandard består af en semantikdefinition og en syntaksdefinition, der entydigt beskriver betydning og format. En begrebsafklaringsproces fastlægger semantikdefinitionen af en -datastandard og lægger grundlaget for udvikling af syntaksdefinitionen. For at digitalisere forretningsgange mellem it-systemer er det nødvendigt, at der er en fælles opfattelse af de enkelte digitaliserede informationers betydning og format. Begrebsafklaringen og datastandardiseringen skal sikre dette mål. Først med fælles åbne datastandarder kan de forretningsmæssige muligheder udnyttes fuldt ud. Der kan være andre grunde til at afklare begreber, f.eks. kan der være behov for en oprydning eller at understøtte kommunikation i organisationen. Strukturreformen har i 2006 været drevet af mange datastandardiseringsinitiativer for at muliggøre, at arbejdet blandt andet på miljøområdet fra 2007 kan fungere i en ny arbejdsdeling mellem myndighederne. Det har her været nødvendigt at rydde op i gamle datasamlinger og få skabt et overblik over hvilke data, der stadig er kritiske i de nye forretningsgange. 9
Inden for nogle områder er det vigtigt, at der i organisationen kan kommunikeres præcist og entydigt for at sikre den størst mulige kvalitet i de services, man udbyder eller anvender. Her er fokus på det ontologiske arbejde, dvs. definition af begreber, begrebshierarkier og opdeling af begreber i delbegreber. Det arbejde, der udføres i disse sammenhænge, vil understøtte den forretningsmæssige begrebsafklaring. Begreber og begrebsafklaringens produkter Begrebsafklaringen kan starte fra forskellige udgangspunkter og udføres efter forskellige fremgangsmåder. Der findes ikke kun én rigtig metode til begrebsafklaring. Et begreb er overordnet en entitet eller proces i vores omverden, som det er relevant at kommunikere eller lagre viden om. I relation til interoperabilitet mellem it-systemer i det offentlige, hvilket typisk er informationssystemer, fokuseres på de begreber, der lagres information om for at understøtte de forretningsmæssige behov. Med forretningen for øje kommer disse bagvedliggende begreber til udtryk ved: > Forretningsobjekter Objekter, som giver mening i forretningen, og som der opbevares selvstændige informationer omkring. > Informationsindhold Informationsindholdet i forhold til de forretningsmæssige data sektoren ønsker at registrere om hvert forretningsobjekt. > Relationer Forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter. I vidensbaserede systemer indgår endvidere begreber, som ikke nødvendigvis har en forretningsmæssig betydning, men som indgår i en fælles vidensstruktur. I disse systemer spiller ontologier en central rolle. Begrebsafklaringen omfatter primært følgende produkter: > Fælles begrebsmodeller, som er første skridt på vej frem mod en informationsmodel. Formålet er primært overblik og struktur over forretningsobjekter og dermed et godt grundlag for prioritering af begrebsafklaringsarbejdet. > Fælles informationsmodeller, som med forretningen i fokus er det primære grundlag for udarbejdelse af -datastandarder. > Fælles ontologier, som kan bruges til en forståelse af vidensstrukturer og dermed give præcise semantiske definitioner af de enkelte begreber. > -semantikdefinition, som rummer den fælles definitionen og semantiske forståelse af et begreb og samtidig danner den semantiske del af en -datastandard. Er forbundet med informationsmodeller og ontologier. > -datastandard, som er hovedproduktet af hele datastandardiseringsprocessen i regi. En -datastandard er en entydig relation mellem en -semantikdefinition og en -syntaksdefinition. 10
> Logiske datamodeller, som er -projektets arbejdsredskab. Kan anvendes i begrebsafklaringsprocessen til afstemning i forhold til de fælles informationsmodeller i sektoren. Begrebsmodel En begrebsmodel består af en række forretningsobjekter, hvor forretningsobjekterne kortfattet er tekstuelt beskrevet, og hvori strukturelle sammenhænge imellem forretningsobjekter er beskrevet og vist i en grafisk model. Der er i en begrebsmodel ikke fokus på informationsindholdet knyttet til de enkelte forretningsobjekter. De væsentligste relationer mellem forretningsobjekter medtages, men der angives kun kardinalitet, hvor det er nødvendigt for forståelsen. Begrebsmodellen er første skridt på vej mod en informationsmodel. Den bruges primært til at skabe et samlet overblik over en sektors vigtigste forretningsobjekter og disses sammenhæng. Informationsmodel En informationsmodel er en detaljeret begrebsmodel indeholdende de specifikke beskrivelseselementer, som beskriver de enkelte forretningsobjekter, informationsindhold og relationer. Der er fokus på detaljer og på at opnå en samlet beskrivelse ud fra en forretningsmæssig vinkel. Inden for den givne kontekst medtages alle forretningsbegreber med en uddybende og fyldestgørende beskrivelse inkl. alt væsentligt forretningsmæssigt informationsindhold. Informationsmodellen er grundlaget for informationsarkitekturen, men frigjort fra implementeringsdetaljer. Det er en forretningsvendt model. Informationsmodellen er det primære redskab til at etablere både semantikdefinitionen og syntaksdefinitionen for en -datastandard. Ontologi Ontologien har til formål at anskue begreber ud fra en struktureret og formelt baseret metode. Primære elementer i en ontologi er begreber, begrebshierarkier/taksonomi og helhed-del relationer. Målet er at afdække flertydighed i tekstuelle begreber, således at både indholdet af et begreb/fagudtryk og brugen af dette bliver så præcist formuleret som muligt. Ved at anføre karakteristiske træk (i form af trækspecifikationer) og inddelingskriterier fås et godt grundlag for begrebsafklaring i form af konsistente semantiske definitioner. I it-sammenhæng har ontologier sin store styrke i vidensbaserede systemer, f.eks. Knowledge Management Systemer, Business Intelligence systemer og søgesystemer. I et fremtidsperspektiv er den grundlaget for Semantic Web. I forhold til informationsmodellen skelnes ikke mellem forretningsobjekter og informationsindhold, dvs. hvad der er indkapsling, og hvad der er informationsbærende elementer. 11
Ontologien er et godt redskab til at grundlægge eller berige semantikdefinitionen, men kan normalt kun i ringe grad bidrage til syntaksdefinitioner. -semantikdefinition -semantikdefinitionen rummer den semantiske definition af et begreb og er et vigtigt omdrejningspunkt for forretningsforståelsen gennem koblingen til både informationsmodeller og -datastandarder. -semantikdefinitioner er det primære produkt af en begrebsafklaringsproces. -datastandard -datastandarden er en standardiseret enhed, som gennem dets semantik- og syntaksdefinition samler og beskriver både betydning og format for et bestemt stykke data. -datastandarder er det primære produkt af en datastandardiseringsproces, som naturligt følger en begrebsafklaringsproces. Logisk datamodel Den logiske datamodel er -projektets arbejdsredskab, hvor det primære fokus er på det it-rettede, dvs. datastruktur, syntaks og valideringsregler. I forhold til informationsmodellen er den lavet i en kontekst, som har til formål at itunderstøtte udvalgte forretningsprocesser i en given arbejdsgang på en bestemt måde. Modellen er ikke løftet til et generelt forretningsmæssigt niveau, men er opbygget med henblik på den konkrete it-understøttelse. Samtidig er den logiske datamodel opbygget med henblik på implementering i en given teknologi f.eks. et databasesystem, dvs. at modellen tager hensyn til den pågældende teknologis karakteristika og tekniske forhold. Den logiske datamodel kan give et godt afsæt til opbygning af informationsmodellen og specielt til syntaksdefinitioner, men kan normalt kun i ringe grad bidrage til semantikdefinitionen. Slutmålet med begrebsafklaring Det grundlæggende mål med begrebsafklaring er en fælles opfattelse af de enkelte informationers semantik og syntaks, således at sammenhænge mellem it-systemer kan digitaliseres og understøtte de forretningsmæssige behov. For at nå dette mål skal begrebsafklaringen føre frem til følgende: 1. Relevante forretningsobjekter inden for den givne kontekst. Disse skal være klart og entydigt defineret, således at man ikke er i tvivl om, hvorvidt en given forekomst tilhører dette begreb. Er begrebet en patient eller en kritisk sygdom, må der ikke være tvivl om, hvorvidt en given person eller sygdom tilhører de pågældende forretningsobjekter. Denne definition kan opnås ud fra mange forskellige kontekster: Selve begrebsmodelleringen, workshop med forretningen, en ontologi m.m. Ofte vil de forskellige kontekster berige hinanden og derved tilsammen skabe den komplette definition af begrebet. 12
2. Relevant informationsindhold i forhold til de enkelte forretningsobjekter. Det enkelte informationsindhold skal være klart og entydigt defineret. Dette gælder en beskrivelse af hvilke informationer, der findes i relation til det enkelte forretningsobjekt og en entydig definition af hver af disse informationer. De enkelte informationer kan godt være defineret selvstændigt. Eksempelvis kan det være defineret, at et fornavn indeholder alle navne (fornavn og mellemnavne) undtagen den sidste del af navnet (efternavnet). Denne definition kan ligesom forretningsobjekter være fremkommet ud fra forskellige tilgange og metoder. Men informationsindholdet giver først mening, når det er sat ind i en kontekst og tilknyttet et forretningsobjekt. Fornavn giver sammen med Efternavn mening i forhold til navngivning af en Patient. Derimod giver det ikke mening i forhold til Kritisk sygdom. Her vil Navn og eventuelt Latinsk betegnelse give en bedre mening. 3. Relationer mellem forretningsobjekter. De færreste forretningsobjekter giver i datastandardiseringssammenhæng mening som selvstændige objekter. Normalt skal de ses i en forretningsmæssig sammenhæng i en given kontekst. Eksempelvis kan det være godt og nødvendigt med en definition af Kritisk sygdom, men skal den anvendes til at skabe en digitaliseret sammenhæng mellem it-systemer, er der brug for at få Kritisk sygdom set i en sammenhæng til bl.a. Patient og Hospital. Hvilke patienter har sygdommen, og hvilke sygehuse er i stand til at behandle sygdommen? Sammenhængen mellem forretningsobjekter, informationsindhold og relationer skabes gennem informationsmodellering i de resulterende informationsmodeller. Målet med begrebsafklaringen er at skabe en fælles opfattelse af de enkelte informationers semantik og syntaks således, at sammenhænge mellem it-systemer kan digitaliseres. Dette betyder, at begrebsafklaringen fører frem til: > Alle relevante forretningsobjekter inden for den givne kontekst. > Relevant informationsindhold i forhold til de enkelte forretningsobjekter. > Relevante relationer mellem de forskellige forretningsobjekter. Alle tre elementer skal være fuldt og entydigt semantisk defineret gennem informationsmodeller. Struktur omkring begrebsafklaring Organisering I regi af sektorstandardiseringsudvalg skal der nedsættes domænearbejdsgrupper, hvis hovedformål er at identificere sektorens centrale forretningsobjekter og sammenhængene imellem disse. Domænearbejdsgruppen skal som minimum etablere en begrebsmodel både internt i sektoren og i forhold til andre sektorer, der bruger nogle af de samme forretningsobjekter. Domænearbejdsgruppen skal sikre, at der sker en koordinering i forhold til andre begrebsafklaringsresultater. 13
I den forbindelse skal det også besluttes, om sproget skal være engelsk eller dansk. Der kan være god grund til, at nogle domænearbejdsgrupper arbejder på engelsk og andre på dansk. Den enkelte arbejdsgruppe bør komme med sin indstilling omkring sprog, hvorefter sektorstandardiseringsudvalget træffer den endelige beslutning. Arbejdet i domænearbejdsgruppen skal kvalitetssikres af andre. Denne del af processen er meget vigtig, idet hele sektoren bør være informeret om begreberne. Det kan f.eks. ske ved en workshop, hvor de andre arbejdsgrupper inviteres, så de kan give deres respons på begrebsafklaringen. Ejerskab og forvaltningsansvar Det er vigtigt, at ejerskab og forvaltningsansvar i forhold til begreber, informationsmodeller og ontologier er entydigt placeret. De enkelte projekter, domænearbejdsgrupper m.m. skal vide, hvor de skal henvende sig, såfremt de har ændringsforslag til eksisterende begreber og/eller informationsmodeller. Grundlæggende er der tre typer af begreber: Fælles offentlige begreber, multisektor begreber og sektorspecifikke begreber. De enkelte begreber grupperes i tre typer afhængig af udbredelse: > Fælles offentlige begreber: Disse er fællesbegreber for alle sektorer. > Multisektor begreber: Her er der tale om begreber, som anvendes i mere end én sektor. > Sektorspecifikke begreber: Her er der tale om begreber, som kun anvendes i én sektor. Fælles offentlige begreber Forvaltningen af disse placeres i Kernekomponent-arbejdsgruppen, som sikrer inddragelse af alle relevante interessenter og sektorer, såfremt der fremkommer ændringsforslag. Multisektor begreber Forvaltningen af hvert enkelt begreb placeres som følger: > Enten placeres begrebet i Kernekomponent-arbejdsgruppen. Dette vil typisk være tilfældet, hvis mange sektorer bruger begrebet, således at begrebet er en fremtidig potentiel kandidat til at blive et fælles offentligt begreb. > Eller også placeres forvaltningsansvaret for begrebet i ét af sektorstandardiseringsudvalgene ud fra et Single Best Home princip, dvs. i det sektorstandardiseringsudvalg, som formodes at have den største interesse i begrebet. > Eller også placeres forvaltningsansvaret for begrebet i et multisektorstandardiseringsudvalg (hvis et sådan udvalg eksisterer), som netop har taget ejerskab for et eller flere tværsektorielle domæner, hvori begrebet indgår. Sektorspecifikke begreber Forvaltningen af disse placeres naturligt i den pågældende sektors SSU. 14
Fag Fag område Fag område Fag område område Sektor Sektor Fag område Fag område Sektor Begreber Sektor Sektor A C Sektor Fag område B Fællesoffentlig Fag område Sektor D E Sektor Sektor Sektor Fag område Sektor Sektor Fag Fag område Fag område område Figur 2: Ansvarsplacering af begreber Det vil være forskellige sektorer, som er interessenter i de forskellige begreber. Der eksisterer således mange forskellige sammensætninger af multisektorer. Alle begreber, hvor forvaltningsansvaret ikke er placeret under Kernekomponent-arbejdsgruppen (som eksempelvis begreb E i figur 2) eller under én enkelt sektor (som eksempelvis begreb A og B ), placeres i ét af de sektorstandardiseringsudvalg, som indgår i multisektoren (eksempelvis begreb C og D ). Det pågældende SSU modtager ændringsønskerne til det pågældende begreb og har også ansvaret for en eventuel opdateret definition af begrebet. Men det pågældende SSU kan ikke selvstændigt bestemme indholdet. Her skal alle andre sektorer, som er med i den pågældende multisektor, inddrages i processen. Hvis et multisektorstandardiseringsudvalg eksisterer for begrebet, placeres forvaltningsansvaret her. Forvaltningsansvaret for informationsmodeller placeres efter helt samme principper som de enkelte begreber. Afsøgning på tværs Når man arbejder med begrebsafklaring, er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv (se figur 3) ved, at alle andre relevante modeller og begreber indtænkes i arbejdet. Det kan være andre modeller inden for egen sektor, modeller i de andre sektorer, multisektor modeller eller fælles offentlige modeller. Og det kan både være eksisterende modeller og modeller, der er under parallel udvikling i andet regi. 15
INSPIRE Sektorspecifikke data Ejendom Sundhed Transport Miljø Landbrug Uddannelse Multisektor data Fællesoffentlige data Figur 3: Koordinering og genbrug af begreber og modeller på tværs af sektorer Begreber skal afstemmes i forhold til tilsvarende begreber i andre modeller for derigennem at afgøre, om der er tale om samme begreb. Her skal der kigges på semantikdefinitionen, informationsindhold og de tilhørende definitioner, ligesom de forretningsmæssige relationer, som forretningsobjektet indgår i, også skal hænge sammen i den nye anvendelse. Fælles offentlige begreber kræver: > At de myndigheder, der indgår i processen, er enige om denne. > At de enkelte begreber er beskrevet tilstrækkelig detaljeret til, at udveksling mellem it-systemer kan automatiseres. Denne begrebsafklaring kan føre til forskellige forhold: > Forretningsbegrebet skal relateres til en eller flere af disse modeller. Dvs., at der er tale om rent genbrug af det, der tidligere er modelleret. > Forretningsbegrebet optræder i andre modeller og måske under et andet navn. Er det reelt det samme forretningsbegreb, skal der ske en koordinering mellem disse modelleringer for at afgøre: om der er tale om ét fælles forretningsbegreb, som skal ophøjes til et multisektorbegreb eller et fælles offentligt begreb eller, 16
om der er tale om to specialiseringer, som kræver en generalisering i form af et multisektor- eller fælles offentligt begreb. > Forretningsbegrebet optræder i strukturer i andre modeller, som er i konflikt med de nye modelleringsregler. Eksempelvis kan relationen mellem Borger og Adresse være modelleret med forskellig kardinalitet. Er det reelt samme kardinalitet, skal der ske en ensretning af denne kardinalitet. Er kardinaliteten reelt forskellig, er der formentlig tale om forskellige relationer mellem de samme forretningsbegreber. Begrebsafklaringen vil givetvis identificere forretningsobjekter, der også bruges i andre sektorer. Det er vigtigt, at man her aftaler med de øvrige sektorstandardiseringsudvalg, hvordan disse begreber standardiseres, således at de kan udveksles på tværs af sektorerne. 17
18 >
Strategier for begrebsafklaring > Valg af strategi for begrebsafklaring At drive en begrebsafklaringsproces for sektorens begreber er sammen med en efterfølgende datastandardisering et af sektorstandardiseringsudvalgets mest centrale opgaver til gavn for de it-systemer, som nu og fremover skal udvikles og vedligeholdes i sektorens regi. Udgangspunktet for en begrebsafklaring kan dog være meget forskellig fra sektor til sektor. Derfor er det vigtigt både på kort og lang sigt, at et sektorstandardiseringsudvalg vælger en strategi, der tager udgangspunkt i sektorens nuværende situation med de it-projekter og it-løsninger, der er etableret og er under udvikling, og i sektorens fremtidige mål og visioner om digitale services. Det er et sektorstandardiseringsudvalgs ansvar at etablere og vælge en strategi ud fra sektorens konkrete situation og fremtidige mål, så begrebsafklaringsprocessen får det bedste momentum i en sektor både på kort og lang sigt. En strategi for begrebsafklaring skal medvirke til at skabe en balance mellem de faglige behov for klarhed over sektorens forretning og mellem de konkrete behov for it-projekter/it-løsninger, hvor interoperabilitet, økonomi, ressourcer og politik også er styrende elementer. Med andre ord skal strategien medvirke til at skabe balance helst uden at forsinke eksisterende it-projekter og sikre, at der ideelt set skabes maksimal værdi for fremtidige it-projekter. Økonomi, ambitioner om datastandardiseringens omfang og kvalitetsmål samt den overordnede strategi for at sikre interoperabilitet er vigtige parametre i valget af en strategi for begrebsafklaring. Forskellige tilgange til begrebsafklaring i en strategi Med respekt for de forskellige udgangspunkter og mål en sektor kan have, er arbejdet oftest initieret ud fra en af de tre nedenstående tilgange til begrebsafklaring: > Forretningsdrevet begrebsafklaring > Løsningsdrevet begrebsafklaring > Ontologidrevet begrebsafklaring Disse tre tilgange kan til realisering af en strategi kombineres for at kunne udføre en begrebsafklaringsproces, så den på optimal vis er dækkende for og sikrer sektorens behov. Forretningsdrevet tilgang Forretningsdrevet begrebsafklaring iværksættes og gennemføres, fordi man i sektoren ønsker at etablere en informationsarkitektur, som kan give svar på en række sammenhængende spørgsmål eller problemstillinger. Fokus vil være på at gøre det tilgængelige datamateriale i stand til at besvare centrale forvaltningsmæssige spørgsmål af høj forretningsmæssig værdi. 19
Eller begrebsafklaringen iværksættes som følge af en omlægning af arbejdsgange i forretningen (eksempelvis ved at dele af en arbejdsgang flyttes til en anden myndighed), eller den iværksættes, fordi der er et ønske om at skabe et bedre informationsgrundlag. Løsningsdrevet tilgang Løsningsdrevet begrebsafklaring iværksættes og gennemføres i forbindelse med et konkret -projekt. Begrebsafklaringen er tæt forbundet til et ønske om at udvikle et itsystem med en bestemt funktionalitet, og udgangspunktet vil være et afsæt i forretningsprocesser og deres fremtidige brug af it-systemer. Ontologisk tilgang Ontologidrevet begrebsafklaring iværksættes og gennemføres, fordi man i sektoren ønsker et overblik over de vidensstrukturer, som er i sektoren eller inden for bestemte afgrænsede områder i sektoren. Mange veje til målet Et sektorstandardiseringsudvalg bør i en konkret situation vælge en fornuftig strategi for begrebsafklaring i sektoren med den optimale vægtning af forretningsdrevet, løsningsdrevet og ontologidrevet begrebsafklaring. Valg af metode kan være afgørende for det endelige resultat og sektorens opbakning. En fornuftig strategi i en sektor bør være at udnytte det, man har eller er i færd med at opbygge, således at vægtningen mellem løsningsdrevet, forretningsdrevet og ontologidrevet begrebsafklaring giver den største værdi. I det enkelte sektorstandardiseringsudvalg vil der ofte være flere af de ovennævnte tilgange repræsenteret. Den vigtige opgave i denne sammenhæng er at få valgt en strategi, som udnytter synergien i det konkrete tilfælde. Og bemærk, at det ikke altid er et valg mellem tilgange, men derimod om at forene kræfterne frem mod det fælles mål. Står man f.eks. med et akut -projekt, kan man i starten vælge primært at benytte en løsningsdrevet begrebsafklaring med udgangspunkt i et konkret udviklingsprojekt for en it-løsning. Dette vil primært tilfredsstille -projektets behov. På den måde får projektet mest støtte og kan komme godt i gang. På længere sigt vil det være bedst for sektoren at forankre begrebsafklaring i en forretningsdrevet proces. 20
Begrebsafklaring - med fokus på forretningen > Den forretningsmæssige værdi af sektorens data Formålet med datastandardisering i sektoren, som er temaet for hele -arbejdsmodellen, er at skabe interoperabilitet for at øge den forretningsmæssige værdi af sektorernes data. Dette er et vigtigt mål at holde sig for øje, når man igangsætter en begrebsafklaringsproces Dette er også baggrunden for, at -arbejdsmodellen anbefaler, at begrebsafklaring sker med fokus på sektorens forretningsviden og -behov. Dvs., at man i den anbefalede strategi fokuserer på den forretningsdrevne tilgang til begrebsafklaring og supplerer med de andre to tilgange. -arbejdsmodellen anbefaler at prioritere en forretningsmæssig tilgang, der først sikrer fokus, derefter involverer den løsningsdrevne tilgang for at sikre forståelse for den forretningsproces og systemmæssige kontekst, som begreberne bruges i, for til sidst at supplere med en ontologidrevet tilgang for at sikre konsistens og fuldstændighed. I det følgende beskrives begrebsafklaringsprocessen og dens forskellige produkter (modeller og definitioner) med fokus på den forretningsmæssige tilgang med supplerende beskrivelser af de to andre tilgange. Dette betyder ikke, at de to andre tilgange ikke har værdi eller ikke er værdige veje for begrebsafklaring, men at fokus på forretningen er vigtigst for -arbejdet, da det både skaber en fælles begrebs- og forretningsforståelse og samtidig giver umiddelbar værdi både for nuværende og fremtidige it-projekter. I praksis vil man med en fornuftig koordinering ofte opnå de bedste resultater ved at udføre alle tre tilgange samtidigt, selvom det forretningsmæssige driver arbejdet. Den forretningsmæssige fokus gør også, at der i det følgende i forlængelse af semantikdefinitioner er mest fokus på begrebsmodeller og informationsmodeller, selvom ontologier og logiske datamodeller også bliver nævnt mange gange. Fokus på den forretningsdrevne tilgang Da hovedmålet med datastandardisering er at danne grundlag for interoperabilitet og understøtte de forretningsmæssige behov, vil den forretningsdrevne tilgang til begrebsafklaring oftest være den, der giver størst værdi. Bl.a. kan væsentlige forretningsspørgsmål fastholdes som ledestjerne igennem hele begrebsafklaringsprocessen. Herved sikres både den rette prioritering af de ressourcer, som anvendes i en begrebsafklaringsproces og en interoperabilitet på et forretningsmæssigt niveau defineret uafhængig af konkrete fysiske it-løsninger. 21
Forretningsdrevet tilgang Begrebsmodel Informationsmodel datastandard begrebsdefinition begrebsdefinition begrebs- syntaksdefinition (XML-skemaer) begrebsdefinition begrebsdefinition begrebsdefinition semantikdefinition Figur 4: Modeller i den forretningsdrevne tilgang. Gennem processen med først at etablere et overblik i en begrebsmodel og efterfølgende modellere de forretningsmæssige detaljer i en informationsmodel skabes det rette grundlag for etablering af de tilhørende -datastandarder. Informationsmodellen indeholder tilstrækkelig detaljerede informationer til, at en efterfølgende udveksling af data kan automatiseres. Informationsmodellen indeholder informationer, som kan danne grundlaget for både den semantiske og den syntaktiske del af -datastandarden. Informationsmodellen beskriver de data, der kan udveksles mellem forskellige it-systemer i en given forretningsproces, og hvordan disse data skal forstås af de involverede parter. Dermed indeholder informationsmodellen alle relevante informationer i relation til det efterfølgende -datastandardiseringsarbejde. Vi ønsker, at interoperabilitet og dataudveksling foregår i forhold til forretningslogiklaget og ikke dataopbevaringslaget. Er der tale om en serviceorienteret arkitektur (SOA), er det semantikdefinitionerne og informationsmodellen, som sammen med de tilhørende forretningsprocesser er grundlaget for specifikation af de enkelte services. 22
Som nævnt tidligere findes der udover den forretningsvendte tilgang også en ontologidrevet tilgang og en løsningsdrevet tilgang. Disse er supplerende og/eller alternative tilgange til den forretningsdrevne. Set i sammenhæng er alle tre tilgange med til at berige semantikdefinitionerne og dermed -datastandarderne ud fra hver deres indgangsvinkel. Bidrag fra en løsningsdrevet tilgang I den løsningsdrevne tilgang vil -semantikdefinitioner og efterfølgende -datastandarderne normalt blive etableret gennem bidrag til sektorens informationsmodeller. -projektets logiske datamodeller afstemmes og samordnes med sektorens begrebs- og informationsmodeller, hvorefter både den semantiske og syntaktiske del af -datastandarden etableres ud fra disse informationsmodeller. 1 Løsningsdrevet tilgang 2 3 Begrebsmodel Informationsmodel Datamodel datastandard begrebsdefinition begrebsdefinition begrebs- syntaksdefinition (XML-skemaer) begrebsdefinition begrebsdefinition begrebsdefinition semantikdefinition Figur 5: Modeller i den løsningsdrevne tilgang. Etableringen af den syntaktiske del kan også ske med -projektets logiske datamodel som grundlag. Generelt er det dog at foretrække, at både -semantikdefinitioner og -syntaksdefinitioner etableres ud fra forretningslogik-laget i en informationsmodel. 23
Bidrag fra en ontologidrevet tilgang Den ontologidrevne tilgang har typisk til formål at skabe et samlet overblik over dele af et fagområde uafhængig af konkrete forretningsmæssige spørgsmål eller presserende behov fra -projekter. Ontologidrevet tilgang 1 2 Ontologi Begrebsmodel Informationsmodel datastandard begrebsdefinition begrebsdefinition begrebs- syntaksdefinition (XML-skemaer) Begrebsafklaringen vil her omfatte følgende typer: > Begreber som i informationsmodellen vil optræde som forretningsobjekter (klasser). Eksempel herpå kunne være en patient. > Begreber som i informationsmodellen bliver til informationsindhold (attributter) Eksempel herpå kunne være Fornavn. > Begreber som er processer, og som derfor ikke vil optræde i en informationsmodel, men derimod i en procesmodel hhv. beskrivelse af arbejdsgange. Eksempel herpå kunne være konsultation hos læge. > Begreber, som indgår i en ontologisk vidensstruktur, men ikke nødvendigvis i en forretningsmodel begrebsdefinition begrebsdefinition begrebsdefinition semantikdefinition Figur 6: Modeller i den ontologidrevne tilgang. Alle typer vil kunne være udgangspunkt for eller indgå i den semantiske beskrivelse af begreberne og således berige den semantiske del af -datastandarden, men kun de to førstnævnte vil gennem en efterfølgende forretningsmæssig tilgang med udarbejdelse af en informationsmodel også blive en del af den syntaktiske del af -datastandarden. 24
I den ontologidrevne tilgang vil der under ontologien blive skabt en semantisk definition af en del af de elementer, som indgår i informationsmodellen. Fra overblik til detaljer Med det forretningsmæssige for øje er der i relation til begrebsafklaringsarbejdet, som tidligere nævnt, fokus på: > Forretningsobjekter Objekter, som giver mening i forretningen, og som der opbevares selvstændige informationer omkring. > Informationsindhold Informationsindholdet i forhold til de forretningsmæssige data sektoren ønsker at registrere om hvert forretningsobjekt. > Relationer Forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter. Arbejdet med de enkelte begreber, informationsindhold og strukturelle sammenhænge foretages i første omgang i domæne- og begrebsarbejdsgrupper under de enkelte sektorstandardiseringsudvalg. Her skabes en sammenhæng ud fra en konkret kontekst. Det kan være ud fra et ønske om at få defineret en ontologi for et fagområde, eller det kan være ud fra en forretningsmæssig eller projektvendt indgangsvinkel. I dette arbejde tager man udgangspunkt i eksisterende -semantikdefinitioner samt i andre eksisterende informationsmodeller inden for sektoren hhv. i andre sektorer. Man skal således både kigge efter fælles offentlige begreber og multisektor begreber og i andre sektorer efter mulige begreber der. Resultatet af dette arbejde er i første omgang en liste over de væsentligste begreber understøttet af en grafisk fremstilling i form af en begrebsmodel. Formålet er her at skabe overblik. Det er essentielt at få lavet et samlet overblik over de forretningsobjekter i sektoren, der er så tværgående, at de er kandidater for en begrebsafklaring. Overblikket skabes i første omgang via en begrebsmodel. Efterfølgende detaljeres denne begrebsmodel til en informationsmodel, som indeholder alle nødvendige specifikke detaljer på et forretningsvendt niveau. Informationsmodellen bidrager til forståelsen af begreberne ved anvendelsen af detaljer omkring de enkelte elementer. Man vil derfor ofte i praksis arbejde både med en begrebsmodel og en informationsmodel, da disse modeller supplerer hinanden. Informationsmodellen er en forretningsbaseret model, der understøtter det forretningsmæssige perspektiv med begrebsafklaringen og samtidig giver et godt grundlag for den videre datastandardisering. 25
Informationsmodellen er slutmålet i den forretningsmæssige begrebsafklaring og er en model over et forretningsområdes informationsbærende begreber i form af forretningsobjekter, informationsindhold og relationer. Den indeholder grundlaget for at kunne danne en -datastandard, dvs. information til at kunne definere både semantik og syntaks. Begrebsmodel Informationsmodel Figur 7: Fra en overordnet begrebsmodel til en mere detaljeret informationsmodel. Hvor begrebsmodellen er rettet imod en overordnet forståelse af begreberne, vil informationsmodellen uddybe modellen med fokus på at understøtte -datastandardisering og dermed en it-baseret opbevaring af informationerne. Begrebsmodel En begrebsmodel består af en række forretningsobjekter, hvor forretningsobjekterne kortfattet er tekstuelt beskrevet, og hvori strukturelle sammenhænge imellem forretningsobjekter er beskrevet og vist i en grafisk model. En begrebsmodel bevæger sig på et overordnet niveau og medtager kun de væsentligste forretningsbegreber og strukturelle sammenhænge. På engelsk kaldes den derfor ofte for High Level Business Type Model. Der er i en begrebsmodel ikke fokus på informationsindholdet knyttet til de enkelte begreber, om end meget væsentlige attributter for forståelse af modellen kan medtages. De væsentligste relationer medtages, men der angives kun kardinalitet der, hvor det er nødvendigt for forståelsen. 26
Sagsbehandler Myndighed Borger Socialsag Afgørelse Sagsdokument Figur 8: Et konstrueret eksempel på en begrebsmodel for behandling af socialsager. En begrebsmodel består grundlæggende af to hovedbestanddele: > Et eller flere diagrammer, som grafisk viser modellen inkl. de forskellige relationer mellem begreberne. > En beskrivelse, som for hvert begreb indeholder en kort definition af begrebet gerne suppleret med konkrete eksempler på forekomster af begrebet. Normalt anvendes UML-klassediagrammer til grafisk at vise begrebsmodellen, men andre værktøjer kan også tages i anvendelse. Anvendes UML-klassediagrammer, vil: > Et forretningsobjekt repræsenteres af en klasse. De enkelte begreber modelleres som klasser og navngives entydigt på tværs af alle sektorer. > Informationsindhold repræsenteres af attributter. Er der behov for at angive et informationsindhold i forhold til det enkelte begreb, modelleres dette i form af attributter tilknyttet den pågældende klasse. > Strukturelle sammenhænge mellem begreber repræsenteres af relationer. I begrebsmodellen arbejdes der normalt kun med simple unavngivne relationer uden angivelse af kardinalitet. Der er i begrebsmodellen fokus på at sikre en ensartet forståelse af begreberne og disses sammenhænge på et overordnet niveau. Målet med dette er primært, at forståelsen og anvendelsen af begreberne er ensartet både inden for den enkelte sektor og på tværs af myndighedsgrænser. Informationsmodel En informationsmodel er at betragte som en detaljeret begrebsmodel indeholdende de specifikke beskrivelseselementer, som beskriver de enkelte begreber. Eksempelvis består begrebet Borger bl.a. af beskrivelseselementer som Personnummer og Civilstand. En informationsmodel bevæger sig på et væsentligt mere detaljeret niveau end begrebsmodellen og kaldes derfor ofte på engelsk for Detailed Business Type Model. 27
En informationsmodel er udtryk for et givet perspektiv på forretningsområdet og består af et eller flere UML-klassediagrammer med tilhørende definitioner. Der er fokus på detaljer og på at opnå en samlet beskrivelse ud fra en forretningsmæssig vinkel. Inden for den givne kontekst medtages alle forretningsbegreber med en uddybende og fyldestgørende beskrivelse inkl. alt væsentligt forretningsmæssigt informationsindhold. Alle forretningsmæssige relationer mellem begreber medtages ligeledes med en beskrivelse og angivelse af kardinalitet. Sagsbehandler - Fornavn - Efternavn -Email -..... 1..* Arbejder for 1 Myndighed - Myndighedsnavn - Ansvarsområde -..... 1 Er ansvarlig for 0..* Borger - Fornavn - Efternavn - Personnummer -..... 1 Rejser en 0..* Socialsag - Sagsnavn - Oprettetdato -Afsluttetdato -..... 1 Afsluttes med en 0..1 Afgørelse -Beslutning -Beslutningsdato -Begrundelse -..... 1 Understøttes af 0..* Sagsdokument - Dokumentnavn - Forfatter - Dokumentdato -..... Figur 9: Et konstrueret eksempel på en informationsmodel (et UML-klassediagram) for behandling af socialsager. En informationsmodel består (som illustreret i figur 9) grundlæggende af to hovedbestanddele: > Et eller flere UML-klassediagrammer, som grafisk viser modellen inkl. de forskellige relationer mellem de forskellige klasser (begreber). > En beskrivelse, som for hvert begreb, hvert informationsindhold og hver relation indeholder en definition, beskrivelse og uddybende klassifikation af det pågældende element. 28
Informationsmodel UML klassediagram Sagsbehandler -Fornavn - Efternavn - Email -..... 1 1..* Arbejder for 1 Myndighed - Myndighedsnavn - Ansvarsområde -..... Er ansvarlig for 0..* Borger -Fornavn - Efternavn - Personnummer -..... 1 Rejser en 0..* Socialsag - Sagsnavn - Oprettetdato - Afsluttetdato -..... 1 1 0..1 Afsluttes med en Afgørelse - Beslutning - Beslutningsdato - Begrundelse -..... Sagsdokument - Dokumentnavn - Forfatter - Dokumentdato -..... Understøttes af 0..* Beskrivelse Begreber Beskrivelse Attributter Beskrivelse Relationer Figur 10: Et konstrueret eksempel på en informationsmodel for behandling af socialsager. Et UML-klassediagram (anvendt til informationsmodellering) er en grafisk og tekstuel fremstilling af informationsarkitekturen i en given kontekst og er uafhængigt af eventuelle teknologiske løsninger. I det enkelte klassediagram medtages kun de begreber og relationer, som forretningsmæssigt giver mening i denne kontekst. I et UML-klassediagram vil: > Et forretningsobjekt repræsenteres af en klasse. De enkelte forretningsobjekter modelleres som klasser, der placeres i informationsmodellen på et eller flere klassediagrammer med tilhørende relationer. Klasserne i UMLklassediagrammet er udtryk for de forretningsobjekter, som anvendes inden for den pågældende kontekst. Forretningsobjekter er navngivet entydigt på tværs af alle sektorer. > Informationsindhold repræsenteres af attributter. Den information, som fagområdet ønsker medtaget i begrebsmodellen i forhold til det enkelte forretningsobjekt, modelleres i form af attributter tilknyttet den pågældende klasse. De enkelte attributter navngives entydigt inden for klassen. > Strukturelle sammenhænge mellem forretningsobjekter repræsenteres af relationer. En relation er udtryk for en ønsket forretningsmæssig relation mellem to eller flere forekomster. Normalt forbinder en relation netop to klasser, men der kan også være tilfælde med mere end to deltagende klasser. Der kan være flere relationer mellem to klasser, ligesom der også kan være specialtilfælde, hvor samme klasse indgår i begge ender af relationen. 29
En relation modelleres i klassediagrammet og gives et beskrivende navn. Til hver relation tilknyttes en kardinalitet, som angiver rammerne for en relation. Her udtrykkes en minimumsgrænse og en maksimumsgrænse for antal forekomster set fra den ene side. Relationerne bruges grundlæggende til at udtrykke følgende tre forhold: > Generaliseringsstruktur, som udtrykker det forhold, at et eller flere begreber ( subklasser ) er specialiseringer af en mere generel klasse ( superklasse ). Superklassen beskriver egenskaber, som er fælles for alle subklasser. En generalisering kan således gå på tværs af flere sektorer og fagområder > Aggregeringsstruktur, hvor de deltagende begreber ikke har en ligeværdig status, men udgør et helhed-del forhold. En aggregering beskriver, hvordan en klasse (helheden) er sammensat af andre klasser (delene). > Associeringsstruktur, hvor de deltagende begreber er sideordnede. I modsætning til generalisering og aggregering, der afspejler sammenhænge mellem begreber, som er over- og underordnede hverandre, er der ved associering tale om at afbilde ligestillede begreber. Det giver ikke mening at sige, at den ene ejer den anden (som ved generalisering) eller er en nedbrydning i bestanddele (som ved aggregering). Til hver af de tre elementtyper forretningsobjekter (klasser), informationsindhold (attributter) og relationer er der en uddybende beskrivelse i form af et antal informationskategorier. Denne beskrivelse er det primære grundlag for standardisering af begrebets semantik. Forretningsobjekt (klasse) er defineret i form af: > Et entydigt klassenavn (standardudtryk for forretningsmæssigt begreb). > En kort præcis definition. > Et formål - hvorfor kan dette begreb ikke undværes? (forklaring). > Eksempler på et par forekomster, der hjælper med at forstå begrebet. > Et informationsindhold (attributter) i form af de reelle forretningsdata, som skal registreres omkring begrebet. Informationsindholdet (attribut) er for hver enkelt attribut som minimum defineret i form af: > Et entydigt attributnavn inden for begrebet (standardudtryk). > En kort præcis definition. > Et formål - hvorfor kan denne attribut ikke undværes? (forklaring). > Eksempler på et par forekomster, der hjælper med at forstå begrebet. > Udfaldsrum hvilke værdier kan den antage? > Valideringsregler. Relationerne mellem de forskellige begreber defineres i form af: > Et beskrivende relationsnavn (standardudtryk). > En kort præcis definition. > Et formål - hvorfor kan denne relation ikke undværes? (forklaring). > Eksempler på et par forekomster, der hjælper med at forstå begrebet. > Kardinalitet (fremgår også af klassediagrammet). Kardinalitet er med til at beskrive forretningsreglerne i relation til begrebet. 30