24 Skattereform kan skabe ny vækst Skattesystemets væksthæmmer er først og fremmest topskatten En kommende skattereform kan bringe ud af den nuværende nulvækstfælde Men muligheden for mere vækst skal afvejes med den øgede ulighed, som en reform kan medføre Øget vækst Topskatten er vækstbremse nr. 1, men afskaffelse øger ulighed. MM Topskatten - en folkesag Topskattebetalere fordelt på a-kasse, pct. A-kasse LO 16,4 FTF 33,8 Akademikere 67,1 Lederne 66,0 Selvstændige 28,8 Figur 1: Inden for LO-området er det særligt Dansk Metal og NNF-medlemmer, der betaler topskat. I begge forbund er det 25 pct. FTF omfatter bl.a. sygeplejerskerne, hvor også 25 pct. betaler topskat. Kilde: Aerådet. I dag Hvis grænsen hæves 30.000 kr. 9,2 19,2 56,3 52,7 19,7 den nuværende finanskrise har gjort en skattereform vigtigere end nogensinde. Den vil kunne yde et væsentligt bidrag til at øge den økonomiske vækst og bringe ud af den nulvækstfælde, som vi i forvejen var på vej ind i og som nu kan blive skærpet af virkningerne fra finanskrisen. Af hensyn til den generelle økonomiske politik er det dog ikke lige meget, hvordan en skattelettelse udformes, indfases og finansieres. Dertil kommer også spørgsmålet om, hvor stort et hensyn man skal tage til den forøgelse af den økonomiske ulighed, som ændringer af skattesystemet umiddelbart kan medføre. Sådan lyder den samlede konklusion fra en række fremtrædende økonomer, der alle vurderer, at det er topskatten, der er den største vækstbremse. De peger dog også på, at skattelettelser ikke bør være ufinansierede, og at det er de langsigtede virkninger af en reformen, der sættes fokus på. Jens Lundsgaard, der er chef for OECDs /-kontor, er en af dem, der advarer mod hurtige skattelettelser, der vil kunne øge det private forbrug og dermed væksten: Selvom verdensøkonomien er på vej ind i en afmatning, så står dansk økonomi i en helt speciel situation med en ekstrem lav ledighed. Vi er langt fra at være i en situation, hvor økonomien mangler efterspørgsel målet skal være at forbedre strukturerne i skattesystemet, siger han. Det begrunder Jens Lundsgaard bl.a. med, at lønstigningerne i i en årrække har ligget over niveauet i de andre OECD-lande. Af hensyn til en fortsat konkurrenceevne skal der ikke bare lettes, men ændres på balancen mellem de enkelte elementer i skattesystemet. Et skattesystem, der i højere grad understøtter øget arbejdstid, international mobilitet, iværksætteri og uddannelse, vil ifølge OECD kunne skabe store, strategiske vækstgevinster. I analysen Do Tax Structures Affect Aggregate Economic Growth?, der netop er udkommet, peger OECD på, at den høje topskat er en af de store vækstdræbere, og at der er meget positive effekter ved at forbedre incitamenterne til at investere i uddannelse. En målrettet skattenedsættelse er uden sammenligning den bedste investering i mere vækst, lyder vurderingen. Det er den tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, enig i: Tre fjerdedele af den økonomiske vækst stammer typisk fra ny eller bedre anvendelse af viden. En skattereform kan give et vigtigt bidrag ved at øge den økonomiske gevinst for den enkelte ved at tage en uddannelse, hvis der sker ændringer i topskatten, siger han. Ikke kun for de rige I dag betaler godt 900.000 danskere topskat, hvilket svarer til omkring 45 pct. af de fuldtidsbeskæftigede. Dermed er topskatten ikke kun en sag for den absolut bedst lønnede del af befolkningen. For eksempel betaler hver fjerde sygeplejerske og hver fjerde medlem af Dansk Metal i dag topskat. Se figur 1. Derudover ligger endnu en stor gruppe almindelige lønmodtagere lige under den nuværende topskattegrænse. Arbejder de ekstra, eller søger de på anden måde at øge indkomsten, bliver beskatningen af den ekstraindkomst høj. Det kan, siger Jens Lundsgaard, være en forklaring på, at halvdelen af de danske sygeplejer-
25 sker arbejder mindre end fuld tid. Vi kan se nogle tydelige mønstre. Når skatten stiger meget, foretrækker nogle at gå lidt ned i tid, og andre føler ingen tilskyndelse til at tage en ekstra uddannelse eller yde noget ekstra. Vi må spørge os selv, om det virkelig er meningen, at faggrupper som sygeplejersker skal betale topskat, siger Jens Lundsgaard. Derudover peger Torben M. Andersen på, at en lavere topskat kan påvirke unges valg af uddannelse. Ændringer af topskatten kan ske på tre måder: Man kan hæve grænsen for, hvor meget man kan tjene, før den skal betales. Man kan sætte satsen på de nuværende 15 pct. ned. Og endelig kan man naturligvis helt fjerne topskatten, hvilket vil koste ca. 19 milliarder kr. svarende til ca. 2 pct. af statens og kommunernes samlede indtægt på skatter og afgifter. Det lyder ikke af så meget. Slet ikke, fordi en lettelse af skatten på den sidste tjente krone vil få folk til at arbejde mere og dermed betale mere i skat. De seneste beregninger fra Skatteministeriet viser f.eks., at selvfinansieringsgraden er helt oppe på 84 pct., hvis både mellem- og topskatten fjernes helt. Det har givet ekstra-ammunition til dansk erhvervsliv, der i årevis har kæmpet for at få topskatten afskaffet. En af frontkæmperne har været Danfoss, der allerede i 2005 anbefalede at hæve indtægtsgrænsen med 85.000 kr. om året svarende til 7.000 kr. om måneden. Begrundelsen var, at et sådant løft ville gøre det attraktivt for medarbejderne at yde en ekstra indsats og gøre det nemmere at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet. Med de nye beregninger mener Danfoss, at der er grund til at gå endnu videre: Vi taler om en lille del af de samlede skatteindtægter. Jeg tror på, at pengene kommer ind, efterhånden som folk vænner sig til de nye, lavere skatter og så også arbejder lidt ekstra. I dag dæmper de høje marginalskatter virkelysten. Det kan bedre betale sig for vore medarbejdere at holde fri i stedet for at yde en ekstra indsats, siger kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg. Ifølge Torben M. Andersen er der dog grund til at være meget forsigtig, fordi Skatteministeriets beregninger hviler på et meget spinkelt empirisk grundlag: En selvfinansieringsgrad på 84 pct. er ønsketænkning, så stor en reform finansierer sandsynligvis ikke sig selv og heller ikke næsten sig selv. En skattereform skal ændre mange menneskers adfærd, og det tager tid. I Topskatten ned Vil få sygeplejersker og metalarbejdere til at arbejde ekstra. Vi må spørge os selv, om det virkelig er meningen, at faggrupper som sygeplejersker skal betale topskat Jens Lundsgaard, OECD begyndelsen vil graden af selvfinansiering være lav, og så vil den stige efterhånden som adfærden ændres, siger Torben M. Andersen. Han advarer stærkt mod en overoptimistisk tro på, at en skattereform ikke behøver at blive finansieret. Det er ikke sandsynligt og kan lægge kimen til nye økonomiske problemer. Vi har brug for, at flere betaler skat for at kunne finansiere de offentlige udgifter, når de store årgange trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det er bedre at være på den sikre side og sørge for en tilstrækkelig finansiering af en skattereform. Skulle der komme et overskud, plejer der at være mange gode ideer til, hvordan pengene kan bruges, siger Torben M. Andersen. Løft grænsen Har man ikke penge til at finansiere en stor reform, er der dog også muligheder i en mindre, hvor man f.eks. hæver topskattegrænsen. Ifølge Torben M. Andersen bør der dog være tale om en væsentlig stigning: Det giver ikke mening at løfte grænsen med 500 eller 1.000 kr. om måneden, der skal ske et væsentligt løft i indkomstgrænserne, når mere end 45 pct. af lønmodtagerne i dag betaler topskat. Ved at løfte grænsen, bibeholder vi omfordelingen fra højt til lavere lønnet. Vi vender tilbage til et system, hvor topskatten er en topskat og ikke også betales af sygeplejersker og LO-arbejdere, siger Torben M. Andersen. Den oprindelige Danfoss-model, hvor skattegrænsen hæves med 7.000 kr. om måneden, vil ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd få betydning for mere end 500.000 lønmodtagere. Kun undtagelsesvist vil en hånd-
26 Mindre kan gøre det Meget store lønmodtagergrupper vil slippe for topskat, hvis grænsen hæves. MM De betaler topskat Op med topskattegrænsen 350 x1000 300 250 200 150 100 50 0 Under 200.000 2-300.000 3-400.000 Stigning i grænse, kr. 345.000 362.000 385.000 405.000 Ingen grænse 4-500.000 5-600.000 Figur 2: Grafen viser, at det store antal topskattebetalere har en indkomst på mellem 350.000 og 550.000 kr. Selv mindre flytninger af grænsen for, hvornår der skal betales topskat, påvirker mange hundrede tusinder af borgere. I dag er topskattegrænsen på 335.800 kr. Kilde: Kilde AErådet og Skatteministeriet. Antal personer 6-700.000 7-800.000 8-900.000 9-1.000.000 Topskat, kr. 1-1.100.000 1.1-1.200.000 Reduktion i antal topskattebetalere 84.200 232.400 388.500 495.000 900.000 1.2-1.300.000 1.3-1.400.000 1.4-1.500.000 Tabt provenu, mia. kr. 1,3 3,2 5,4 6,8 19,0 Over 1.500.000 350 300 250 200 150 100 50 0 værker inden for LO-området skulle betale topskat i dag betaler hver sjette LO-arbejder topskat. Se figur 2. Hvor det koster 19 milliarder kr. helt at afskaffe topskatten, koster det forslag under det halve i mistede skatteindtægter. Overvismand Peter Birch Sørensen og vismand Jan Rose Skaksen har tilmed beregnet, at graden af selvfinansiering typisk er højere ved små end ved store skattelettelser. Skubbes grænsen for topskatten, kan selvfinansieringen nå helt op på 90 pct., fjernes topskatten, er selvfinansieringen kun det halve. Ifølge Torben M. Andersen vil problemet med de høje danske marginalskatter øges fra nytår, når den sidste del af VK-regeringens skattelettelser træder i kraft. I dag betaler alle lønmodtagere tre typer skat til staten, bundskat, mellemskat og topskat. Fra den 1. januar forhøjes grænsen for betaling af mellemskat til det niveau, der gælder for betaling af topskat. Satsen for den kombinerede mellem- og topskat bliver på 21 pct. Skattespringet fra bundskat til den kombinerede mellem- og topskat er meget højt. Det er en lodret mur, der har en symbolsk, psykologisk effekt og en økonomisk betydning. Det kunne tale for at genindføre mellemskatten bare på et meget højere niveau end i dag, siger Torben M. Andersen. Reform giver økonomisk ulighed Uanset hvordan topskatten reduceres, vil det favorisere den bedst lønnede del af befolkningen, men omfordelingen fra de bedst til de dårligst lønnede bliver markant mindre, hvis man nøjes med at hæve indkomstgrænsen. Fordelingsprofilen vil dog også afhænge af, hvordan reformen finansieres, og AErådet har udarbejdet et forslag, der viser, at det er muligt at hæve topskattegrænsen uden at skabe større økonomisk ulighed. Ifølge chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AErådet kan det f.eks. ske ved at fjerne en del af de skattefradrag, som især kommer de bedrestillede til gavn. Særligt to forslag indebærer meget store økonomiske gevinster for statskassen. Det drejer sig bl.a. om at indføre en grænse for, hvor mange penge, der kan sættes ind om året på en pensionskonto med fradragsret og om at harmonisere fradragsregler for mellem- og topskat, så det er de nuværende regler for topskatten, der gælder. Den type forenklinger kan give ekstra-indtægter på helt op til 5 milliarder kr. og bidrage til at betale regningen for en skattereform. Lige som Torben M. Andersen er Jonas Schytz Juul meget skeptisk over for de mange beregninger, der tilsyneladende viser, at en nedsættelse af f.eks. topskatten vil være næsten selvfinansierende: Vi ved ikke præcist, hvor meget ændringer af topskatten påvirker borgernes vilje til at arbejde. Hvis vi skal sikre os, at borgerne arbejder mere og ikke holder mere fri, når topskatten ændres, skal der samtidig ske ændringer i for eksempel deres fradrag. Så bliver tilskyndelsen til at arbejde større, siger Jonas Schytz Juul. Han peger også på, at ligheden i skattesystemet også kan fastholdes ved både at gennemføre lettelser i toppen og i bunden af skattesystemet. Det kunne ske ved at forøge det nuværende beskæftigelsesfradrag, som ifølge overvismand Peter Birch Sørensen og vismand Jan Rose Skaksen kan have samme betydning for arbejdsudbuddet som ændringer af mellem- og tops-
27 MM Topskatter i top og boligskatter i bund s placering på udvalgte skatteområder Skattetryk Topskat Selskabsskat 1 Boligskat 2 Pct. Figur 3: At skatten er høj i er både rigtigt og forkert. I forhold til andre vestlige lande er det samlede skattetryk og marginalskatten for de rigeste høj. Til gengæld er f.eks. boligskatten lavere end gennemsnittet og kun en tredjedel af den amerikanske ligesom vores selskabsskat er lavere end i og en række andre lande. Note 1 : Alle tal er fra 2006 med undtagelse af tallene for selskabsskatten, der er fra 2007. Note 2 : Boligskattens andel af statens indtægter. Kilde: OECD, 2008, KPMG, 2008, Skatteministeriet, 2006. OECD katten. Ved at øge beskæftigelsesfradraget øger vi tilskyndelserne til at finde et arbejde i stedet for at indrette en tilværelse på overførselsindkomst. Det øger også tilskyndelsen til at forblive i beskæftigelse, siger Jonas Schytz Juul. En tredje mulighed er at finansiere nedsættelsen af indkomstskatten med en forhøjelse af boligskatterne. Det er ifølge OECD og mange andre økonomer en af de bedste og mest stabile finansieringer i skattesystemet. Den påvirkes ikke af international konkurrence som skatten på højtuddannede medarbejdere eller som selskabsskatten. Og det påvirker heller ikke væksten negativt på samme måde som personskatterne. Det eneste problem ved den løsning er imidlertid, at stort set alle danske politikere har frasagt sig den mulighed, selvom den danske boligskat sammenlignet med andre lande ligger i den lave ende. Se figur 3. Bred perspektivet ud Den nuværende økonomiske omfordeling mellem højt- og lavtlønnede har bidraget til, at er et af de mest lige lande i verden målt i kroner og øre. Men bl.a. OECD har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den høje økonomiske lighed inden for skattesystemet skal fastholdes for enhver pris. Der er et internationalt pres på særligt topskatten, fordi virksomheder i stigende grad konkurrerer om nøglemedarbejdere på et globalt arbejdsmarked. Her indgår de høje topskatter i vurderingen, når medarbejdere overvejer tilbuddene fra danske virksomheder. I stedet for at holde fast i et skattesystem, der i sig selv fører til høj lighed men som på sigt bliver mindre robust, fordi virksomheder ikke kan tiltrække de nøglemedarbejdere, der skal sikre væksten fremover kunne alternativet ifølge OE- CD være at sikre et mere robust skattesystem. De høje marginalskatter bidrager meget mindre til finansiering af offentlig service og andre Lighed ikke umuligt Jobfradrag i bunden giver flere i arbejde.
28 Robust skattesystem Økonomisk ulighed kan være en fordel for de svage. velfærdsudgifter, end folk tror. Topskatten gør ikke livet lettere for sindslidende og andre med tunge sociale problemer tværtimod. En fornuftigt finansieret skattereform vil gøre velfærdssamfundet mere robust, så der er råd til at gøre noget for dem, som virkelig har det svært, siger Jens Lundsgaard. Han peger på, at der er en række andre typer uligheder, som et mere robust skattesystem kan afhjælpe. er f.eks. et af de lande, hvor flest borgere lever af en overførselsindkomst. Selvom der er gennemført arbejdsmarkedsreformer, og ledigheden aktuelt er meget lav, så lever hver femte voksne dansker af overførselsindkomster. Bliver nedgangen i økonomien varig, kan problemet blive større og uligheden mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede stige. Et andet problem er, at flere og flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og mange af dem kan få svært ved at følge med på et moderne arbejdsmarked. Risikoen er, at de ender med at tilbringe en stor del af livet vekslende mellem lavtlønnede job og offentlig forsørgelse. Det vil øge uligheden. Derfor skal der være råd til nye offentlige initiativer for at mindske denne ulighed, vurderer Jens Lundsgaard. Han mener, at diskussionen om ligheden i skattesystemet kan skygge for en mere grundlæggende diskussion af finansieringen af et mere robust skattesystem, der stimulerer den økonomiske vækst. I den seneste OECD-analyse af, hvordan indretningen af skattesystemet påvirker den økonomiske vækst, er konklusionen klar. På den ene side skal de høje indkomster beskattes mindre hårdt på den anden side skal finansieringen hentes ved at sætte den i international sammenhæng lave danske boligskat op. Det vil tune indretningen af skattesystemet til at fremme væksten mest muligt. MM Jens Reiermann jre@mm.dk Referencer: AErådet: Lettelse af topskatten uden ændring af byrdefordelingen,2008. AErådet: Fordeling af levevilkår,2008. DI: Fem myter om mellem- og topskat, 2008. KPMG: Individual Income Tax Rate, 2008. OECD: Do Tax Structures Affect Aggregate Economic Growth?, 2008. Peter Birch Sørensen og Jan Rose Skaksen: Skattepolitikken og arbejdsmarkedet, Økonomi og Politik nr.4, 2007. Den danske ledelseskanon Hvad er de 12 største ledelsesbedrifter i? Det spørgsmål har Mandag Morgen sammen med C3, DJØF, Dansk Erhverv, Finansforbundet, KVINFO, Mercuri Urval og Personalestyrelsen sat sig for at besvare. Målet er at skabe s første ledelseskanon. Per Jenster (CBS) & Steen Hildebrandt (ASB). Du kan læse meget mere om projektet, kanonudvalget og partnerne på www.ledelseskanon.dk. Og du er inviteret til at være med. På websitet www.ledelseskanon.dk kan du nominere og vurdere ledelsesbedrifter, samtidig med at du kan deltage i den generelle debat om ledelse. Den endelige udvælgelse af de 12 ledelsesbedrifter foretages af et kanonudvalg, der består af Kurt Klaudi Klausen (SDU), Majken Schultz (CBS), Per Nikolaj Bukh (AAU),