Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er dyrt for samfundet. Depressionen har ramt 28 årige Lea Skov Christensen flere gange og taget livslysten fra hende. Da hun første gang fik en henvisning til en psykolog, gik der flere måneder på ventelisten, før hun fik behandling, og ventetiden var hård: Jeg husker det mest, som om jeg bare trådte vande. Det var en ret usammenhængende periode, hvor jeg gik rundt som en zombie og kunne ingenting. Af to omgange er Lea Skov Christensen blevet henvist fra egen læge til en psykolog på grund af en depression. Første gang i 2008, og anden gang i 2011. Men den offentlige psykologordning havde ikke kapacitet til de mange patienter, så ventetiderne var lange. Den første gang var præget af modløshed, og de lange ventelister hjalp ikke på hendes tilstand. Den anden gang var Lea Skov Christensen mentalt bedre rustet til at tage kampen op, men endnu engang blev hun slået ud af kurs af den lange ventetid. Det har virkeligt været frustrerende. Når man når dertil, hvor man gerne vil have hjælp og godt vil kæmpe for det, så skal man kæmpe helt alene. Man får ikke nogen hjælp, siger hun. Sygdommen forværres På landsplan er ventetiderne i den offentlige psykologordning over otte uger. Når depressionsramte går længe og venter på hjælp, kan det resultere i en forværring af sygdommen og isolation fra arbejdsmarkedet. Depressionsforeningen finder det problematisk, at sygdomsramte skal vente så lang tid på at få behandling og sammenligner det med, hvis man for eksempel har brækket et ben. En patient, der får en henvisning, har behov for hjælp hurtigst muligt. En time efter. En dag efter. Det er fuldstændig, som hvis man lider af alle mulige andre sygdomme, så har man behov for behandling hurtigst muligt, siger sekretariatsleder i Depressionsforeningen, Kasper Tingkær. Stigning i patienter
Den offentlige psykologordning dækker 60 procent af psykologregningen for patienter med henvisning fra egen læge. Oprindeligt var ordningen blandt andet tiltænkt ofre for voldtægt og grove overfald, men i 2008 blev den udvidet til også at inkludere patienter med let til moderat depression og angst. Det har fået antallet af patienter i ordningen til at stige eksplosivt. Tal fra Danske Regioner viser, at fra 2007 til 2012 er antallet af patienter, der er blevet behandlet efter henvisning fra egen læge, næsten fordoblet. I samme periode er antallet af psykologer i ordningen kun steget med 26 procent. I 2012 blev ordningen udvidet fra kun at gælde patienter i alderen 18 37 år til at gælde voksne patienter i alle aldre, hvilket har sat yderligere pres på ventelisterne. Ventetid kan have katastrofale følger I Lea Skov Christensens tilfælde betød den lange ventetid, at hun flere gange mistede viljen til at få hjælp og rode op i sygdommen igen. Det kan virke lettere at lade være. Man når mange gange at sige: Fuck det hele. Jeg klarer det selv, og så må det gå, som det går. Når jeg ikke kan komme i gang, mens jeg er motiveret, kan det hele være lige meget. Man bliver så afmægtig af at vente, siger hun. Ifølge Depressionsforeningen kan lang tid uden hjælp have katastrofale følger for de sygdomsramte. I værste tilfælde er konsekvensen selvmord eller selvmordsforsøg. Det er klart, at sygdommen bliver sværere at behandle, jo længere tid der går. I sidste ende kan man risikere, at man mister sit job, at man mister sin kontakt med familien, og at man mister troen og modet på livet, siger sekretariatsleder, Kasper Tingkær. Syge isoleres fra arbejdsmarkedet I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri er man enig i, at hurtig behandling er til gavn for patienterne, men samtidig også for samfundet. Grundlæggende er det sådan, at jo hurtigere man kommer i gang, jo større er sandsynligheden for, at man bliver rask, siger generalsekretær, Thorstein Theilgaard og uddyber: Lang ventetid øger sandsynligheden for, at patienten synker dybere ned i depressionen og får sværere ved at blive rigtig rask. Og vi ved jo, at hvis man har været sygemeldt i to måneder, øger man markant risikoen for, at man faktisk ikke kommer helt tilbage på arbejdsmarkedet. Et notat udarbejdet af Danske Regioner i 2009 viser, at der er mange penge at spare ved at forebygge lange sygemeldinger ved hjælp af psykologordningen. Beregningerne er bygget på data fra ordningen frem til 2009 samt testforsøg i Aarhus og på Fyn, og de baseres blandt andet på, at 37 procent af de sygemeldte får forkortet deres sygedagpengeperiode med
gennemsnitligt 10 uger. I alt vurderes det, at der kan spares cirka 1,15 milliarder kroner om året på de udgifter, der følger med tabt arbejdskraft og udbetaling af sygedagpenge. Flemming Stenild, formand for Danske Regioners Social og Psykiatriudvalg indtil marts 2014, bekræfter, at der er flere gevinster i psykologordningen: Det er klart, at det, udover at være godt for patienten, også er en fordel for samfundet og samfundsøkonomien. Det er jo tit sådan med depression og angst, at det holder folk væk fra arbejdsmarkedet, og med et forholdsvist lille tilskud til psykologbehandling kan man sikre, at folk hurtigt vender tilbage. Ordningen skal evalueres På Christiansborg anerkender man, at de lange ventetider er et problem, men man planlægger ikke at tilføre flere midler til ordningen. Det korte svar er jo, at vi ikke kan give penge, vi ikke har. Der er et meget begrænset antal midler i satspuljen, siger Karen Klint (S), formand for Socialudvalget. Man planlægger i stedet en større evaluering af ordningen for at komme ventetiderne til livs: Vi arbejder på at få nedsat en følgegruppe, der skal evaluere hele tilskudsordningen. Det er vores indtryk fra tidligere, at der kan have været meget forkert visitering. Det har været nemt for lægerne at give patienterne en henvisning, så de i hvert fald har kunnet få noget hjælp, også selvom de måske ikke helt har tilhørt målgruppen. Flemming Stenild er enig i, at visiteringen ikke har været skarp nok: Undersøgelser har vist, at for mange henviste faldt uden for målgruppen. Mange har ganske enkelt været for syge eller ikke syge nok til at blive henvist til en psykolog. Usikker fremtid Selvom alle parter er enige i, at støtte til psykologhjælp er en stor gevinst for både samfund og patienter, er det ifølge Karen Klint usikkert, hvor finansieringen fremover skal komme fra: Det er ikke meningen, at satspuljen skal være en varig drift til psykologordningen. Der er næsten ingen penge i satspuljen, og der er mange partier, der ønsker den nedlagt. Derfor bør man kigge på, om finansieringen kan komme fra et andet sted. Min klare anbefaling er, at regionerne kan tage det med i deres økonomiforhandlinger med regeringen eller også se, hvad de har af egne penge. Satspulje eller ej, for Lea Skov Christensen var det vigtigste at få professionel hjælp så hurtigt som muligt, og da hun endelig fik det, gik der ikke lang tid, før hun kunne se mærkbare forandringer i sin hverdag:
Jeg kan huske en dag, hvor jeg gik og passede min niece alene, hvor jeg tog mig selv i at stå og lave mad til hende. Der kunne jeg endelig mærke, at der var ved at ske en positiv ændring. Sideartikel: Psykologer lokker offentlige patienter med særtilbud Af Daniel Christensen og Anton Lind Flere private psykologer uden for den offentlige psykologordning tilbyder konsultationer til nedsat pris til depressionsramte på venteliste. Hvis patienter på ventelisten til den offentlige psykologordning ikke vil vente på psykologhjælp, står flere psykologer uden for ordningen klar med et alternativt tilbud, som indebærer, at patienterne kan få de første tre behandlinger til 500 kroner. På landsplan er ventetiden på den offentlige psykologordning over otte uger. Men hvis patienter dropper tilskuddet fra det offentlige, kan de reducere ventetiden til få dage. Den offentlige ordning gælder blandt andet for personer med depression eller angst, og føler de sygdomsramte et akut behov for hjælp, kan de alternative tilbud give dem muligheden for konsultation langt hurtigere end på den offentlige ordning. Til gengæld stiger priser efter de første tre behandlinger til cirka 1000 kroner per gang, modsat de cirka 350 kroner det ville koste med tilskud. Frustrerende tilbud På værestedet for psykisk syge Café Oda i Aarhus ser man på det alternative tilbud med blandede følelser. Det kan være frustrerende for mange af de syge, der ofte på grund af sygdom er henvist til overførselsindkomst, at kunne gå og se, at der er en mulighed for hjælp, som ikke er opnåelig for dem, siger projektleder, Bodil Vibe Rasmussen og tilføjer: Der er selvfølgelig nogle af psykologerne, der gør det for at hjælpe de syge, men nogle af dem gør det jo bare for at få kunder i butikken, og det er jo godt for dem, der har råd. Det burde bare være samfundet, der tog hånd om dem. Dysfunktionel ordning
Privatpraktiserende psykolog uden for ordningen, Joan Meyer, tilbyder patienter med lægehenvisning de første tre konsultationer til 500 kroner. Hun fortæller, at der også internt i branchen er delte meninger om det alternative tilbud. Nogle psykologer mener, at det er med til at presse prisen og måske ligefrem undergrave psykologordningen. Andre mener, at det er et naturligt resultat af, at ordningen ikke fungerer efter hensigten. Jeg synes selv, det er vores pligt at tilbyde rettidig behandling, også selv om det i en periode er til en lavere pris. Hun bliver bakket op af kollega Tina Espander, der mener, at ordningen slet ikke fungerer optimalt. Set fra et kundeperspektiv er det jo helt forrykt, at kunden ikke kan vælge en psykolog, hvis kvalifikationer passer bedst til behovet. Regionerne har alt for få psykologer tilknyttet ordningen.