Modulbeskrivelse for modul 2 Faglige grundbegreber Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 2 Faglige grundbegreber Psykomotorikuddannelsen

Modulets titel: Faglige grundbegreber Tema: Modulet retter sig mod viden om faglige grundbegreber indenfor faget samt beherskelse af praktiske færdigheder og metoder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor dele af det psykomotoriske fagområde. Modulet beskæftiger sig desuden med det lille barns psykologiske og psykomotoriske udvikling og dennes indflydelse på og sammenhæng til det voksne menneske. Desuden retter modulet sig mod arbejdet med den studerendes personlige og fagpersonlige udvikling. Modulets læringsmål og tilhørende fag 1. Redegøre for centrale grundbegreber inden for faget 2. Redegøre for fysiologiske temaer vedrørende sanser og nerver 3. Redegøre for udvalgte anatomiske muskel-, knogle og vævsstrukturer 4. Redegøre for udvalgte metoder i forhold til træning af bevægefunktioner 5. Redegøre for udvalgte teorier i relation til menneskets psykologiske udvikling 6. Iagttage og beskrive centrale motoriske og sansemotoriske aspekter hos det lille barn ud fra iagttagelser og egne oplevelser 7. Anvende udvalgte manuelle færdigheder indenfor psykomotorisk behandling 8. Identificere udvalgte anatomiske muskel-, knogle og vævsstrukturer gennem observation og palpation 9. Identificere og i en vis grad håndtere problemstillinger i forbindelse med at indgå i grupper 10. Redegøre for viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse, herunder identificere egne læringsbehov i forhold hertil Psykomotorisk Teori og Metode Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning - Bevægelse Bevægelsesudvikling Fysiologi Anatomi Psykomotoriske basisøvelser Psykologi Bevægelsesudvikling Psykomotorisk behandling Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Psykomotorisk behandling Psykomotoriske basisøvelser Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Fordeling af ECTS-point på modul 2 Psykomotorisk behandling: 2 Bevægelsesudvikling: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk Teori og Metode: 1 Anatomi: 2 Psykomotoriske basisøvelser: 2 Fysiologi: 2

FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 2 Modul: 2 Fag: Psykomotorisk behandling Redegøre for psykomotoriske og afspændingspædagogiske definitioner på akser, ledbevægelighed og tyngde samt de afspændingspædagogiske begreber spændingsbalance og hyper- og hypoton muskulatur. Psykomotoriske og anatomiske iagttagelser af lodlinjer og akser. Undersøgelse af tyngde og ledbevægelighed samt hyper- og hypotoni. Jf. læringsmål 1) for modul 2 Anvende udvalgte manuelle metoder indenfor psykomotorisk behandling. Tyngdestræk og gennemgående stræk. Flade greb i muskulaturen. Udbredende greb. Tværgående greb. Punktgreb i tilhæftninger. Jf. læringsmål 7) for modul 2 Identificere udvalgte anatomiske muskel-, knogle og vævsstrukturer gennem observation og palpation Jf. læringsmål 8) for modul 2 Redegøre for viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse herunder identificere egne læringsbehov i forhold hertil Jf. læringsmål 10) for modul 2 Maveliggende grundstilling: - Iagttagelse - Tilrettelæggelse - Tyngdestræk - Palpation & psykomotorisk behandling af skulder, ryg og sæde Rygliggende grundstilling: - Palpation & psykomotorisk behandling af skulderbælte, bryst og ryg Træning i skelnen mellem overspændt og underspændt muskulatur på ryggen samt skulderbæltet. Træning i palpation og iagttagelser Introduktion til anvendelsen af iagttagelsesskemaer til notering af fund Refleksion over egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse som behandler/øveklient. Refleksion over egen læring i praksis samt arbejde med egne læringspunkter Andersson, Mai-Britt Juul (2000): Kompendium til Teori og Metode. Randers. PMU, VIAUC Bunkan, Berit Heir og Schultz, Cathrine Mellbye (2010): Massage udførelse og virkning i et videnskabeligt perspektiv, Gads forlag, s. 27-32 Jørgensen, Grete (1987): Afspænding - en grundbog. Kbh. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. s. 30-35, 79-104 og 124-131 Røder, Ingrid (2004): Holistisk Afspænding - Teori & Metode, Forlaget Underskoven s. 17-21, 77-79, 81-101 Rasmussen, Klaus Kornø (2010): Den store bog om afspænding stressreduktion, kropsbevidsthed, nærvær, Frydenlund Thulstrup, Jeanette og Ladeby, Karin (u.å): Iagttagelsesskema, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen, VIA Opslagsværker: Biel, Andrew (2014): Trail Guide to the Body. A hands-on guide to locating muscles, bones and more, 5. udgave, Books of Discovery. Bojsen-Møller, Finn, m. fl. (2014): Bevægeapparatets anatomi, København, Munksgaard Danmark. 3

Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 4

Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Redegøre for centrale Praktisk arbejde med følgende grundbegreber inden for faget. grundbegreber: Jf. læringsmål 1) for modul 2 Identificere og i en vis grad håndtere problemstillinger i forbindelse med at indgå i grupper. Jf. læringsmål 9) for modul 2 - Grounding, herunder arbejde med spændingsbalance, tyngde og understøttelsesflader - Styrke, herunder fysisk/ psykisk styrke - Centrering - Åndedrættet - Fri dynamisk bevægelse Grundbegrebernes betydning i samspil med andre. Gennem dialog og logbogsskrivning refleksion over oplevede problemstillinger og erfaringer vedr. gruppedynamiske processer Brantbjerg, Merete Holm: Tag vare på dig selv som behandler og underviser. I Afspændingspædagogen 1/2007 Elmengaard, Charlotte (2011), Litteratur om grounding, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA Engel, Lis: Om Bevægelseskvalitet - hvad er god bevægelse for dig? I Focus Idræt, nr. 3, 1998 Engel, Lis (2001): Krop Psyke verden. Forlaget Hovedland, s. 94-97 Redegøre for viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse, herunder identificere egne læringsbehov i forhold hertil Jf. læringsmål 10) for modul 2 Refleksion over, hvordan erfaringerne fra faget kan anvendes i det daglige liv. Relatere selvoplevelser fra det praktiske arbejde i faget til begreberne kropsbevidsthed og kropsoplevelse. Tydeliggøre egne læringsbehov gennem skrivning i logbog, dialog i større og mindre grupper samt gennem lille skriftlig opgave. Flammild, Manja (2011): Centrering teoretisk baggrundsviden, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA Green, Jytte: Målet er at skabe bæredygtige relationer til kroppen, selvet og omverdenen. I Afspændingspædagogen 2/2002 Houmark, Pia (u.å.): Dans og Bevægelse selvudvikling gennem elementære bevægelsesøvelser. I Sport og Psyke Kissow, Anne-Merete og Hanne Pallesen (2004): Mennesket i bevægelse, 3.udgave, FADL s Forlag, Kbh. s. 81-85, 100-111. Lowen, Alexander (2002): Den guddommelige krop. Borgens Forlag s. 106-124. 5

Müller, Gunna Brieghel: Udvidelse af kropsbevidstheden, I Afspændingspædagogen 1/2008 Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Skriftlige opgaver Ryborg, Ruth: Menneskets iboende muligheder tanker om fri bevægelse. I Afspændingspædagogen 6/2009 6

Fag: Psykomotorisk teori og metode ECTS-point: 1 Kunne redegøre for centrale grundbegreber indenfor det afspændingspædagogiske/ psykomotoriske fagområde Introduktion til grundbegreber, med hovedvægt på: akser, tyngde, spændingsbalance, grounding Andersson, Mai-Britt Juul (2000): Kompendium til Teori og Metode, Psykomotorikuddannelsen VIA, s. 8-9, 19-29 og 31-33. Jf. læringsmål 1) for modul 2 Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Anvende grundbegreberne; akser, tyngde, spændingsbalance i forhold til iagttagelse Gennemgang af grundbegreberne kropsbevidsthed og kropsoplevelse Andresen, Bodil: Lad os bruge antropologien. I: Afspændingspædagogen 3/2007 Jørgensen, Grethe, (1987): Afspænding en grundbog, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, s. 30-35. Moltke, Ane, (2003): Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og krops-opfattelse. I: Akasha, Ea Susanne: Afspændingspædagogik tekster om faget, 1946 2003, forlag for Afspændingspædagogik og psykomotorik, s. 174-175. Ryborg, Ruth: Ruths bog kap 4, to udgaver. Zachariassen, Ingeborg (u.å.) Kropsbevidsthed kropsoplevelse, Psykomotorikuddannelsen, VIA. 7

Fag: Psykomotoriske basisøvelser Redegøre for basisøvelsernes anvendelsesmuligheder i forhold til træning af spændingsbalance, fysisk styrke, smidighed, koordination, tyngde, grounding, nærvær og i forhold til udvikling af kropsoplevelse Basisøvelsernes anvendelsesmuligheder i forhold til træning af spændingsbalance, styrke, smidighed, elasticitet, koordination, grounding, nærvær og i forhold til udvikling af kropsoplevelse Redegøre for egen kropslige proces relateret til praksistræning med basisøvelserne i dette modul I en vis grad identificere egne læringsbehov i forhold til træning med basisøvelserne, bl.a. med henblik på at kunne varetage behandlingsmetoderne Jf. læringsmål 4) og 10) for modul 2 Praksistræning af spændingsbalance, fysisk styrke, smidighed, koordination, tyngde, grounding og nærvær med basisøvelser som metode Refleksion over og formidling af egenoplevelse i forbindelse med udøvelsen af basisøvelserne Refleksion over og formidling af basisøvelsernes anvendelsesmuligheder i forhold til træning Feldenkrais, Moshé (1972/1976): Bevidsthed gennem bevægelse, Borgen, s. 8-13 og 32-37 Haxthausen, Margit, Rhea Leman (1984 og 1997): Krop, afspænding og dans, København. Rosinante Jørgensen, Grethe (2002): Har du ondt i ryggen, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik Schwab, Mai-Britt (2015): Rombe over grundøvelsernes formål, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA Schwab, Mai-Britt(2015): 5 kernebegreber i forbindelse med psykomotoriske grundøvelser, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA Schwab, Mai-Britt (2015): Metodebeskrivelse for arbejdet med grundstilling og grundøvelse, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Praksis- og metodetræning Hjemmeopgaver Schwab og Haxthausen (2012): Oversigt over grundstillinger og grundøvelser, undervisningsmateriale, Psykomotorikuddannelsen VIA 8

Fag: Bevægelsesudvikling Iagttage og beskrive centrale motoriske og sansemotoriske aspekter hos det lille barn ud fra iagttagelser og egne oplevelser Fokus på det 0 1 årige barns fysiske udvikling. Jf. læringsmål 6) på modul 2 Barnets reflekser, de primitive og de tillærte. Den taktile, den vestibulære og den proprioceptive sans. Den visuelle og den auditive perception inddrages i mindre omfang. Den grov- og finmotoriske udvikling hos det lille barn, dvs. hovedløft i maveliggende stilling, rygliggende stilling, krybe- og kravlebevægelse, holdning og bevægelse i siddende og stående stilling, gang, løb, hop samt øjehånd koordination, håndgreb og kaste/gribe. Sansemotoriske lege og aktiviteter. Ahlmann, Lise (2008): Bevægelse og udvikling, Kbh., Hans Reitzels Forlag, s. 68 82, 125-180. Bentsen, Birte Servais (2010): Bevægeomsorg. Børnemotorik i teori og praksis. Kbh., Frydenlund, s. 38 55, 76-175, 182-183, 188 191. Redegøre for centrale grundbegreber indenfor psykomotorik Jf. læringsmål 1) på modul 2 Bevægefunktion/bevægekvalitet. Introduktion til grundbegreberne stabilitet og mobilitet, balance, understøttelsesflader, spændingsbalance og tyngde, vægtoverføring, lateralitet, rotation, koordination. Anvende ovenstående grundbegreber i forhold til iagttagelse og beskrivelse af sansemotoriske og motoriske aspekter hos medstuderende og det lille barn. Vidensformidling Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Dialogbaseret undervisning Hjemmeopgaver 9

Fag: Psykologi At opnå kendskab til og forståelse for udvalgte perspektiver på psykologisk udvikling, specielt udviklingen gennem barndommen og dens betydning for den voksne psyke Forskellige perspektiver på barnets socioemotionelle udvikling: Klassiske og nyere psykoanalytiske perspektiver samt tilknytningsteori Jf. læringsmål 5) Forskellige perspektiver på læring og kognitiv udvikling: Behaviorismen, Piaget og den kulturpsykologiske tilgang Binder, P. & Nielsen, G. H. (2009): Selvet og relationerne nyere psykoanalytiske perspektiver. I: L. M. Guldbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 107-143. Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel Udvikling i livsforløbsperspektiv, herunder barndommens betydning for voksenlivet samt særlige udviklingspsykologiske temaer i voksenliv og alderdom Gulbrandsen, L.M. (2009). Urie Bronfenbrenner: En økologisk udviklingsmodel. I: L. M. Gulbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 50-72. Hundeide, K. & Guldbrandsen, L. M. (2009): Jean Piaget: En konstruktivistisk teori om børns udvikling. I: L. M. Guldbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 210-234. Mehlsen, M. & Tønnesvang, J. (2011). Voksenudvikling. I: Karpatschof, B. & Katzenelson, B., Klassisk og moderne psykologisk teori, 2. udg., Kbh., Hans Reitzels Forlag, s. 589-613. Nielsen, G. H. & Binder, P. (2009): Grundbegreber i den klassiske psykoanalyse: Normaludvikling og psykopatologi hos børn og unge. I: L. M. Guldbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 72-106. 10

Nielsen, K. (2011). Behaviorisme og social-kognitiv læringsteori. I: Karpatschof, B. & Katzenelson, B., Klassisk og moderne psykologisk teori, 2. udg., Kbh., Hans Reitzels Forlag, s. 247-268. Skodvin, A. (2009): Lev Semenovitj Vygotskij: Udvikling i kulturhistorisk perspektiv. I: L. M. Guldbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 235-256. Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Smith, L. (2009). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning. I: L. M. Guldbrandsen (red.): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag, s. 144-178. 11

Fag: Anatomi Demonstrere indgående kendskab til hvirvelsøjlen, thorax samt udvalgte dele af underekstremitetens anatomi og funktion Hvirvelsøjlens opbygning (knogler, led og muskler) Hvirvelsøjlens funktion ved f. eks stående stilling og bevægelse Med nogen sikkerhed kunne palpere muskler tilhørende de ovennævnte kropsafsnit. Jf. læringsmål 3) for modul 2 Brystkassens opbygning (knogler, led og muskler) Brystkassens funktion ved respiration Bækkenets opbygning (knogler, led og muskler) Bojsen-Møller, Finn, m.fl. (2014): Bevægeapparatets anatomi, Kbh., Munksgaard Danmark, s. 93-100, 103-112, 114-116, 125-130, 133-137, 143-152, 155-159, 161-170, 279-289, 309-324 og 326-328. Schuenke, Michael, m.fl. (2015): Atlas of anatomy, General Anatomy and Musculoskeletal System. Stuttgart, New York. Latin nomenclature, George Thieme Verlag. Bækkenets funktion ved f. eks stående stilling og bevægelse Lårets opbygning (knogler, led og muskler) Opslagsværker: Biel, Andrew (2014): Trail Guide to the Body. A hands-on guide to locating muscles, bones and more, Books of Discovery. Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Præsentation ved studerende Skriftlige opgaver 12

Fag: Fysiologi Redegøre for fysiologiske temaer Nervesystemets overordnede vedrørende sanser og nerver opbygning og funktion Jf. læringsmål 2) for modul 2 Nervevævet Nerveceller Nervecellens funktion Synapsen Sanser Baggrunden for sansning og bevægelse Opbygning af CNS Sensoriske baner og centre i CNS og opfattelse af sensorisk information; herunder smerte Motoriske baner og centre i CNS Reflekser Neuromuskulær kontrol Schibye, Bente og Klausen, Klaus (2011): Menneskets Fysiologi hvile og arbejde, FADL s Forlag, s. 41-137. Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Præsentation ved studerende Skriftlige opgaver Modul: 2 Fag: Supervisionsgrupper Supervisionsgrupper har ECTS-point fra de humanistiske fag og de psykomotoriske fag. Supervisionsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Se den samlede fagbeskrivelse for supervisionsgrupper for alle moduler (tillæg til studieordningen). Godkendelse af modulet: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Aflevering af refleksionsopgave fælles for psykomotorisk behandling og psykomotoriske basisøvelser, samt godkendelse af fagrelateret opgave i fagene bevægelsesudvikling og fysiologi Deltagelse i en faglig og personlig vejledning. Indhold for vejledningen findes på Studienet. 13