FAGBESKRIVELSE TEORI OG METODE

Transkript

1 FAGBESKRIVELSE TEORI OG METODE VÆGTNING 16 ECTS-point PLACERING I UDDANNELSEN Teori og Metode er et gennemgående fag i uddannelsen, og der undervises i faget på 1., 2., 3. og 5. semester. Teori og Metode er et centralt fag i uddannelsen, der dels integrerer viden fra uddannelsens øvrige teoretiske og praktiske fag dels præsenterer viden, der understøtter den afspændingspædagogiske praksis. Faget har en væsentlig funktion i forhold til at koble afspændingspædagogisk relevant teori og praksis, hvorfor de studerendes erfaringer fra praksistræningen i de andre fag og praktikkerne samt beskrivelser af og cases fra praksis inddrages i undervisningen. Teori og Metode er samlende fag i forhold til temaugerne, der indgår på uddannelsen på tværs af fagene. OVERORDNEDE MÅL FOR FAGET At den studerende udvikler sin forståelse af de afspændingspædagogiske teoretiske, metodiske og pædagogiske områder At den studerende får integreret de teoretiske og praktiske fagområder, så den studerende bliver i stand til at beskrive og analysere praksissituationer og fagligt begrunde metodevalg. At den studerende udvikler egen faglighed, fagidentitet og faglig forståelse igennem kritisk stillingtagen til og refleksion over fagets teorier og metode samt den studerendes egne praksiserfaringer. BESKRIVELSE AF SEMESTRENE 2. semester MÅLSÆTNINGER Den studerende skal efter 1. semester have opnået: - Forståelse for uddannelsens opbygning, struktur og indhold, værdigrundlag og pædagogiske intentioner. Herunder, at den studerende opnår fortrolighed med studieordning og fagbeskrivelser, så de bliver brugbare redskaber for den studerendes eget overblik og studiemæssige indsigt igennem uddannelsesforløbet. - Kendskab til det afspændingspædagogiske fags samfundsmæssige placering, historisk og i dag. - Kendskab til det afspændigspædagogiske fags metode- og teoriudvikling - Kendskab til det afspændingspædagogiske fags terminologi og grundbegreber, historisk og nutidigt, med vægt på: afspænding og afspændingsteknikker, kropsbevidsthed, kropsoplevelse, krop-psyke-sammenhæng, akser, tyngde, spændingsbalance, åndedræt. - Kendskab til de forskellige afspændingspædagogiske teorier og metoder, der er blevet udviklet på de af DAP godkendte afspændingspædagogiske skoler frem til Kendskab til de afspændingspædagogiske iagttagelsesredskaber, der anvendes indenfor klinisk praksis og undervisning i grundøvelser, ergonomi og sundhedsfremme. 1

2 TEMAER I UNDERVISNINGEN - Studie- og uddannelsesintroduktion - Det afspændingspædagogiske fags historie; om metode og teori-udvikling inden for faget, herunder terminologi og begrebsdannelse. - Begreberne kropsbevidsthed og kropsoplevelse i dag, med hovedvægt på sammenhæng mellem begrebsdefinition og metoder i praksis. - Grundøvelsernes teori og metode: teorien bag metoden og iagttagelsesredskaber, samt begreberne: akser, tyngde, spændingsbalance, koordination, tyngdestræk og åndedræt. - Afspændingspædagogisk teori om krop-psyke-sammenhæng LÆRINGSFORMER - Vidensformidling fra underviser - Læring i grupper Gruppearbejde Gruppeoplæg Fælles dialog Bearbejdelse, refleksion over og formidling af indhold i tekstmateriale - Praksistræning Træning i iagttagelse SEMESTEROPGAVE Formål: at den studerende demonstrerer grundlæggende forståelse af afspændingspædagogiske grundbegreber i forhold til viden, iagttagelse og metode. Omfang: 3 sider, svarende til 7200 tegn, incl. mellemrum Feedback: der gives mundtlig individuel feedback i grupper. Opgaven udarbejdes på grundlag af et temauge-projekt mellem fagene Teori og Metode, Grundøvelser, Klinisk praksis, Bevægelse og Bevægelsesudvikling. PENSUM - Studieordningen for VIAUC Afspændingspædagoguddannelsen - Akasha, Ea Suzanne: Afspændingspædagogik tekster om faget, , Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik s , , Jørgensen, Grethe: - Kühlmann, Lone - Akasha, Ea Suzanne - Zoan, Madeleine Afspænding en grundbog, Kbh, Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, s.12-18, s , Læreår. I Jeg vil og jeg kan, Bodil Müller portræt af en pioner. Nordisk Forlag A/S, s Et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik Caroline Fredtofts baggrund 2

3 - Olsen, Anne-Marie Prahm i tanke og teknik. I Afspændingspædagogen 7/2000, s Ryborg, Ruth Et vigtigt kapitel i fagets historie. I Afspændingspædagogen 2/2007, s Schwab, Mai-Britt Juul: Kompendium til Teori og Metode, JCVU, APU Randers, s.8-9, 13-33, Zachariassen, Ingeborg Kropsbevidsthed-kropsoplevelse, o.a. Materiale udleveret af underviser IT I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale og de studerendes opgaver udveksles via intranet 2. semester MÅLSÆTNINGER At den studerende opnår kendskab til og begyndende forståelse for den afspændingspædagogiske dialogiske metode til udvikling af kropsbevidsthed/kropsoplevelse hos klient/deltager, teoretisk og i praksis. At den studerende reflekterer over og aktivt forholder sig til egen læringsproces i uddannelsesforløbet. TEMAER I UNDERVISNINGEN - Afspændingspædagogisk dialog; formål, pædagogiske forudsætninger, metoder og praksistræning - Den studerende evaluerer og perspektiverer eget læringsforløb på baggrund af 1. studieår LÆRINGSFORMER - Vidensformidling fra underviser - Læring i grupper Gruppearbejde Gruppeoplæg Fælles dialog Bearbejdelse, refleksion over og formidling af indhold i tekstmateriale - Praksistræning Træning i dialog og kommunikation IT I UNDERVISNINGEN IT indgår i faget som informationsformidling fra underviser til studerende, idet undervisningsmateriale lægges på skolens intranet. SEMESTEROPGAVER Der indgår praktisk gruppeopgave i afspændingspædagogisk dialog. Der gives mundtlig feedback på opgaven på holdet. PENSUM 3

4 Undervisningsmateriale udarbejdet af underviseren, udleveres i kopi og er desuden tilgængeligt på skolens intranet. 3. semester MÅLSÆTNINGER Den studerende skal efter 3. semester være i stand til at: - beskrive og forklare det afspændingspædagogiske fags intentioner, værdier, arbejdsmetoder og arbejdsområder. - Redegøre for teorier der vedrører: rolle- og relationsaspektet i verbal og kropslig kommunikation, samt sprogudvikling og sprogets betydning i forhold til udvikling af kropsbevidsthed - Vurdere teoriernes anvendelighed i forhold til afspændingspædagogisk praksis - Reflektere over egen praksisudøvelse med anvendelse af teori - Vurdere og redegøre for valg af relevant grundøvelse i klinisk praksis-sammenhæng TEMAER I UNDERVISNINGEN - Formidling af faget med fokus på de afspændingspædagogiske kompetencer, værdier, mål, metoder og målgrupper med inddragelse af refleksioner over det afspændingspædagogiske fags placering i det moderne samfund. - Rolle- og relationsaspektet i verbal og kropslig kommunikation, teoretisk og erfaret gennem praktik i klinisk praksis - Sprog, sprogudvikling og samtaler, teoretisk og erfaret gennem praktik i klinisk praksis - Vurdering af og redegørelse for valg af relevante øvelser ud fra analyse på baggrund af iagttagelser af klient i klinisk praksis-praktikken - Teori i praksis: teorianvendelse og erfaringsdannelse i klinisk praksis og kropsdynamisk undervisning af grupper LÆRINGSFORMER - Vidensformidling fra underviser - Læring i grupper Gruppearbejde Gruppeoplæg Fælles dialog Bearbejdelse, refleksion over og formidling af indhold i tekst- og praksismateriale (journaler fra Klinisk Praksis, logbøger fra Bevægelses og Grundøvelsesundervisning) IT I UNDERVISNINGEN IT indgår i faget (på dette semester)som informationsformidling mellem underviser og studerende. Undervisningsmateriale og studerendes opgaver lægges på skolens interne kommunikationssystem SEMESTEROPGAVER De studerende afleverer 3 skriftlige materialer udarbejdet i grupper inden for følgende temaer: 1. Formidling af afspændingspædagogik Formål: at de studerende trænes i at beskrive og forklare det afspændingspædagogiske fags intentioner, værdier, arbejdsmetoder og arbejdsområder. Omfang: 2½ - 3 sider, svarende til tegn 2. Rolle- og relationsaspektet 4

5 Formål: at de studerende trænes i at redegøre for teorier, der vedrører rolle- og relationsaspektet i verbal og kropslig kommunikation. Endvidere er formålet, at de studerende trænes i at vurdere teoriernes anvendelighed i forhold til afspændingspædagogisk praksis samt reflektere over egen praksisudøvelse med anvendelse af teorierne. Omfang: 2½ - 3 sider, svarende til tegn 3. Vurdering af og redegørelse for valg af relevant øvelse Formål: at de studerende trænes i systematisk journalføring med særlig fokus på beskrivelse af iagttagelser af klient og pædagogiske overvejelser over valg af øvelser til klienten. Omfang: 2 sider, svarende til tegn Der gives mundtlig feedback på opgaverne på holdet. Der lægges vægt på, at den studerende er medreflekterende over egen læringsproces og standpunkt. PENSUM - Akasha, Ea Suzanne: Afspændingspædagogik tekster om faget, , Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik: - Afspændingspædagogik midler og praktisk erfaring af Ruth Ryborg - Hvad er en afspændingspædagog, af Jan Ivanouw - Grundøvelser og psykomotorik, af Mai- Britt Schwab - - Akasha, Ea Suzanna: I begyndelsen var relationen, Afspændingspædagogen 1/ Axel, Mette: Når kropsoplevelser verbaliseres. Professionsbachelorprojekt, APU, Randers Ryborg, Ruth: Om begrebet psykomotorik, Afspændingspædagogen 1/ Jørgensen, Grethe: Afspænding en grundbog, Kbh., Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik s Danske Afspændingspædagogers Præsentationshæfte: Schwab, Mai Britt: Thornquist, Eline: Afspændingspædagogik og psykomotorik krop-erkendelse-handling Kompendium til teori og metode Klinik, kommunikation, information, Kbh., Hans Reitzels forlag, kap 1, 2, 4; s , 5; s Winther, Helle: Bevægelse & kommunikation i det rytmisk ekspressive fagfelt, Afspændingspædagogen 5/ Wahlgren, Bjarne & Vibe Aarkrog: Teori i praksis. Hans Reitzels Forlag. Hele bogen Materiale udleveret af underviser 5

6 5. semester MÅLSÆTNINGER Efter 5. semester skal den studerende være i stand til at: - integrere teoretisk funderet og erfaringsbaseret viden fra de forskellige fagområder i uddannelsen i sine didaktiske overvejelser vedr. et undervisningstema til en undervisningsplanlægning - omsætte viden (teoretisk og erfaringsbaseret) til en afspændingspædagogisk bevægelsesundervisningspraksis - formidle teoretisk stof til en deltagergruppe under hensyntagen til deltagergruppens læringsproces - inddrage IT i formidlingssammenhæng - varetage afspændingspædagogfaglige opgaver inden for rehabilitering - forberede og gennemføre en mindre projektopgave TEMAER I UNDERVISNINGEN - introduktion til brug af It som formidlingsredskab - de studerende arbejder med undervisning i teoretiske temaer, der er relevante i kropsdynamisk gruppeundervisningssammenhæng eksempelvis: tyngde, åndedræt, stress og grænser. - Projektopgave-indføring - Rehabilitering LÆRINGSFORMER (undervisningsformer og arbejdsformer) - Gruppevis forberedelse og gennemførelse af teoretisk undervisning, d.v.s. at der lægges op til, at de studerende selvstændigt og samarbejdende arbejder med undervisningsplanlægning, samt tager ansvar for undervisningens gennemførelse - Refleksion over og diskussion af teori-praksis sammenhænge i grupper og på holdet - Refleksion over og formidling af egne læringsprocesser på holdet, med fokus på den studerendes egen afklaring af egne faglige læringsmål. IT I UNDERVISNINGEN IT indgår på dette semester som: - redskab til informationssøgning i forbindelse med de studerendes teoretiske undervisningsopgave, og rehabilitering. - Kommunikationsredskab mellem de studerende, der samarbejder om en undervisningsopgave - Pædagogisk metode i forbindelse med introduktionen til PowerPoint - informationsformidling, idet de studerende skal inddrage It i deres undervisning af holdet. Didaktik og PowerPoint-præsentation lægges på skolens intranet. SEMESTEROPGAVER Der forberedes og gennemføres en fremlæggelse af et selvvalgt teoretisk tema, der er relevant i forbindelse med planlægning af kropsdynamisk undervisning af grupper. Fremlæggelsen skal indeholde følgende elementer: - Teoretisk funderet viden om temaet, hvor temaet belyses og undersøges fra mindst to forskellige faglige vinkler (psykologisk, fysiologisk, samfundsfagligt, afspændingspædagogisk ). Anvendt litteratur og evt. andet materiale skal opgives. - Erfaringsbaseret viden om temaet, hvor temaet belyses og undersøges ud fra de studerendes erfaringer (kan være egne erfaringer fra undervisning på skolen og 6

7 erfaringer fra praksisudøvelse). Det skal fremgå klart hvilken erfaringstype der anvendes) - Forslag til, hvordan den samlede viden om temaet (teoretisk og erfaringsbaseret) kan omsættes og anvendes i den kropsdynamiske gruppeundervisning i det pågældende tema - En PowerPoint-præsentation til understøttelse af mundtlig fremlæggelse. Fremlæggelsesformen: - Fremlæggelsens indhold (jf. ovenfor) formidles under hensyntagen til deltagergruppens udbytte, så ud over indholdet der ønskes formidlet, skal der også indgå overvejelser om, hvordan indholdet skal formidles, dels så det bliver meningsgivende og interessant for deltagerne, dels så deltagerne bliver aktive i egen læring vedr. det aktuelle tema. - Som en del af fremlæggelsen inddrages PowerPoint-præsentation, der dels skal bestå af en række dias indarbejdet i en forud fastlagt struktur, dels have tilhørende notater til uddelingskopier, der nærmere beskriver og uddyber indholdet fra dias. Der afleveres følgende skriftlige materiale til underviseren og medstuderende: - Indholdet i oplægget (PowerPoint-præsentationen med diasindhold og notater). Omfang; notater: 5-8 sider/ tegn - Pædagogiske overvejelser om formidlingen af indholdet til deltagergruppen. Omfang: 2-4 sider/ tegn Formål: - integrere teoretisk funderet og erfaringsbaseret viden fra de forskellige fagområder i uddannelsen i de didaktiske overvejelser vedr. et undervisningstema til en undervisningsplanlægning - omsætte viden (teoretisk og erfaringsbaseret) til en afspændingspædagogisk bevægelsesundervisningspraksis - formidle teoretisk stof til en deltagergruppe under hensyntagen til deltagergruppens læringsproces - anvende og kritisk forholde sig til PowerPoint som formidlingsredskab Evaluering og feedback: I forhold til semesteropgaven gives der evaluering og feedback på såvel form og indhold. PENSUM Selvvalgt opgave: - Rienecker, Lotte & Peter Stray Jørgensen: - Hvidbog om rehabilitetsbegrebet (uddrag) Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne: sider, 75% inden for uddannelsens pensum, 25 % er af de studerende selvfunden relevant forsknings-, eller undersøgelsesbaseret litteratur Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, Frederiksberg, Samfundslitteratur Rehabilitering, krop og læring. I Anne-Merete Kissow og Hanne Pallesen, Mennesket i bevægelse, FADL s Forlag A/S København, side Olesen, Jens Funktionel rehabilitering af kroniske ryg- og smertepatienter. I Månedsskrift for praktisk lægegerning, Årgang 81, nr. 1. Januar, side

8 - Mik-Meyer, Nanna: Behandling, viljevurdering, katagorisering og benægtelse (kap. 4). I Nanna Mik-Meyer, Dømt til personlig udvikling identitetsarbejde i revalideringen. Hans Reitzels Forlag, side Borg, Tove: Hverdagsliv og rehabilitering Patienternes perspektiv på rehabiliteringens praksisformer. I Nordisk Udkast, Tidsskrift for kritisk samfundsforskning, Årgang 29, nr. 2, side Timm, Helle: Kan hverdagslivet betale sig? I Kan ældre genoptrænes og nytter det noget? Antologi om rehabilitering og genoptræning. Videnscenter for ældreområdet 2002, side semester PRØVE Faget Teori og Metode afsluttes på 6. semester med en intern prøve, der indgår som en del af periodepraktikken på samme semester. Prøveform: Bedømmelsesform: Vurdering: Individuel skriftlig projektopgave, individuel mundtlig prøve i grupper Intern prøve Bestået/ikke bestået Formål - At den studerende er i stand til at gennemføre et mindre undersøgelsesprojekt indenfor det afspændingspædagogiske praksisfelt, med anvendelse af videnskabelig metode. Bedømmelsesgrundlag Skriftlig opgave og mundtlig uddybelse af denne. Prøveforløb Som en del af forberedelsen til 8-ugers praktikken på 6. semester forbereder den studerende en mindre afspændingspædagogfaglig relevant undersøgelse. Forberedelsen skal indeholde undersøgelsens tema, en problemformulering, relevant teori og valg af undersøgelsesmetode. Under praktikken gennemføres undersøgelsen i forbindelse med den studerendes praksisudøvelse. I umiddelbar forlængelse af praktikken gives den studerende en uge til at skrive opgaven. Opgavens omfang: sider/ tegn, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Den mundtlige prøve er individuel i grupper (praktikgruppen). Der er afsat 30 min. til hver studerende: - 20 min. til eksamination, - 5. min. til votering, - 5. min. til feedback I praksis eksamineres alle studerende i gruppen først, herefter voterer lærerne, og endelig gives bedømmelse og feedback til hver studerende i gruppen. Foruden praktiklæreren, der har været tilknyttet gruppen under praktikforløbet, vil en af de øvrige praktiklærere være til stede i prøveforløbet. De to praktiklærere er sammen om eksamination, votering og feedback. Eksaminationen sker efter følgende model: 8

9 - Den studerende præsenterer og diskuterer projektets faglige indhold og giver en uddybende vurdering af den/de anvendte undersøgelsesmetoder (max 10 minutter). - Praktiklærere stiller uddybende spørgsmål, således at projektet diskuteres specielt i forhold til sin metode og relateres til såvel uddannelsens kernefag som til professionsudøvelse. Desuden kan projektets konklusioner diskuteres i relation til et fagligt udviklingsperspektiv (f.eks. kommende bachelorprojekt) (ca. 10 minutter). Vurdering Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Det skriftlige produkt og den mundtlige præsentation bedømmes samlet og vægtes ligeligt. Det metodiske indhold og det faglige indhold i praktikprojektet vægtes ligeligt. Pensum sider. 75 % af litteraturen opgives fra gennemgået litteratur på uddannelsen, og 25 % opgives med enkelte artikler eller kapitler fra materiale den studerende selv har fundet. Det materiale den studerende opgiver udenfor uddannelsens pensum, kan være materiale fra praktikstedet og forsknings-, eller udviklingsbaseret viden den studerende selv har fundet. Den studerende udvælger selv den litteratur, der er relevant for praktikprojektet og praktikprojektopgaven. Indstilling til eksamen Der er ingen særlige krav til den studerende i forhold til at kunne indstille sig til eksamen i faget Teori og metode. 9