Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

2 Modulets titel: Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Tema: Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel og/eller sundhedspædagogisk samarbejdspartner. Der er fokus på relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedspædagogiske arbejdsområde samt lovgrundlag for faget og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: 1. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejde og kommunikation med andre faggrupper 2. Beskrive fagets retslige og etiske aspekter og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3. Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4. Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats 5. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklingsog forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering 6. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Fag: Psykomotorisk behandling Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag It Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Videnskabsteori Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Fordeling af ECTS-point på modul 5 Psykomotorisk behandling: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Samfundsfag: 3 Psykomotorisk teori og metode: 3 Videnskabsteori og metode: 1 Pædagogik: 2 2

3 FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper. Muskeltesttegning og journalisering som redskaber til kommunikation og samarbejde med andre faggrupper. Videregivelse af viden. Widén, Tina Marie: Afspændingspædagogen og Sygeplejersken, Case, 2 sider Jf. læringsmål 1) på modul 5 Formidle den psykomotoriske behandlings bidrag i en tværprofessionel indsatssammenhæng. Jf. læringsmål 4) på modul 5 Psykomotoriske behandlings former: Afspændende behandling Kropsbevidsthedsbehandling Kropsoplevelsesbehandling Symptomlindrende behandling Kropsorienteret psykoterapeutisk behandling Udfærdigelse af arbejdsbog på baggrund af logbogsnotater Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. 1977, Eget tryk, ss Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 3

4 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Jf. læringsmål 4) på modul 5 Søge empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og/eller rehabilitering Kendskab til begrebet empowerment Kendskab til læringsprocesser og deltagerforudsætninger I en vis grad formidle og anvende relevant viden i relation til opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og/eller rehabilitering Jf. læringsmål 5) på modul 5 Afklare og afprøve hvad kropsbevidsthed, psykomotoriske grundbegreber, observation af bevægemønstre og relationskompetencer (psykomotoriske temaer fra gruppeundervisning, lært gennem 1. studieår) kan anvendes til, og hvordan det kan relateres til en mono- og tværprofessionel praksis Afdække, hvad der kendetegner en psykomotorisk indsats Relatere ovenstående temaer til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Afprøve empowerment i forhold til opgaver indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Inddrage og anvende forskellige målgruppers erfaringer, motivation (indre og ydre) og samspil i planlægning af undervisning i ovenstående temaer Kissow, Anne-Merete & Hanne Pallesen: En model for læreprocessen & Legen. I: Mennesket i bevægelse. Fadl s Forlag, s ; s Kissow, Anne-Merete & Hanne Pallesen: Rehabilitering, krop og læring. I: Mennesket i bevægelse. Fadl s Forlag, s Schriver, Nina Billestein: Skoven som rum for fysioterapi. Skovens betydning for læring og bevægelse. I: Larsen, K. (red.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag, s Vinter-Jensen, Kirsten: Empowerment i det sundhedsfremmende arbejde. I: Tidsskrift for Sygeplejeforskning, nr. 2, s Undervisningsmateriale fra faglærer 4

5 I en vis grad indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. Jf. læringsmål 6) modul 5. Gennem cases analysere tværprofessionelle problemstillinger, herunder redegøre for den tværprofessionelle interventions målsætning, samarbejdsform og indsats Planlægge, afprøve, evaluere og vurdere en psykomotorisk professions indsats i forbindelse med ovennævnte cases Undervisnings og arbejdsformer Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Vejledning og supervision Logbogsarbejde Skriftlige opgaver 5

6 Modul: 5 Fag: Afspændingspædagogisk Teori og Metode ECTS-point: 3 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Identificere og konstruktivt forholde sig til rammer og vilkår for psykomotorisk professionsudøvelse Psykomotoriske terapeuters beskæftigelsesområder og målgruppeområder Studieordningen, s. 5-6 Formidle psykomotoriske kernekompetencer, der er relevante i forhold til sundhedspædagogiske indsatsområder Jf. læringsmål 4 og 6) på modul 5 Om autorisation og overenskomst med sygesikringen Psykomotoriske kernekompetencer indenfor sundhedspædagogiske indsatsområder. Danske afspændingspædagogers præsentationshæfte: Afspænding og psykomotorik krop-erkendelse-handling, 14 sider Autorisation og overenskomst med sygesikringen DAP tager hul på debatten. DAP temanummer, august 2010 Ivanouw, jan: Hvad er en afspændingspædagog, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik, s ) Føgh, Maja: Afspændingspædagogisk behandling af stress, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s ) Psykomotoriske terapeuters professionsidentitet Professionens tavse dimensioner Wackerhausen, Steen: Humanisme, professionsidentitet og uddannelse: Professionsidentitet, uddannelse og humanisme kap. 3. s

7 Have indsigt i det psykomotoriske fags teorier om sundhed og sygdom Jf. læringsmål 4) på modul 5 Beskrive etiske aspekter vedrørende berøring i psykomotorisk behandling, i forhold til rammer for udøvelsen af egen profession i et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Jf. læringsmål 2 på modul 5 Afspændingspædagogisk/psykomotorisk teori og metode vedr. sundhed og sygdom Etiske aspekter i berøring Kontekst og relation: Det personlige møde Blufærdighedsgrænser Iagttagelser og observation. Jørgensen, Grethe: Afspænding, en grundbog: Sundhed, sygdom, helbredelse, Forlag for afspændingspædagogik og psykomotorik (13 sider) Afspændingspædagogers funktions- og arbejdsområder, DAP, Danske Afspændingspædagoger, 1982/1986 (udleveres i kopi) (2 sider) DAP s etiske retningslinier Phelan, James E : Exploring the use of touch in the psychotherapeutic setting: A phenomenological review. Psychotherapy: Theory, Research, Practice, Training. Vol 46(1), Mar 2009, ss Ialt 14 sider Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver vejledning 7

8 Modul: 5 Fag: Pædagogik ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have grundlæggende viden om almenpædagogik og socialpædagogik samt Introduktion til faget pædagogik som teori og centrale pædagogfaglige praksisområder indsigt i viden, udvikling Den pædagogiske professions og og udfordringer i uddannelsens kernefaglighed pædagogers Præsentation af pædagogisk uddannelse og den udviklingsarbejde pædagogiske profession Jf. læringsmål 5) på modul 5 Karen Nørgaard (2007): Sundhed. I : Red: Storm, Pernille Bjarnhof, Sundhed, krop og bevægelse, Frydenlund - s forord s Børn og Unge 28/2009: Pædagoger skal løbe forrest Børn og Unge 17/2007: Tryghed+sundhed=livsglæde gunge.nsf/bogusearch!openform Livsglæde er den største gave vi kan give børn (Bakspejlet, tema EVA) Have grundlæggende viden om menneskesyn og sundhedssyn i arbejdet og samarbejdet med børn, unge og forældre samt mennesker med særlige behov Jf. læringsmål 5) på modul 5 Have viden om sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser i pædagogisk arbejde og i perspektiv af pædagogisk teori Jf. læringsmål 5) på Pædagoger og sundhedsfremme. Sundhedspædagogiske grundsyn i tilknytning til arbejdet med børn og familier og forskellige kulturer Præsentation af socialpædagogik som særlig tilgang til mennesker med særlige sociale og udviklingsmæssige behov Sundhedspædagogik - Sundhed og pædagogik, teoretisk og begrebslig introduktion til forholdet mellem to faglige perspektiver i arbejdet med sundhedsadfærd og livsstil Kap 2: Sundhedssystemet i bredt perspektiv s I : Johannessen, Helle: Pædagoger og sundhedsarbejde : en bog om levekår, livsstil og helbred, 2006 Karen Nørgaard (2007) : Sundhed. I : Red: Storm, Pernille Bjarnhof : Sundhed, krop og bevægelse, Frydenlund s forord s Kap.3 : Sundhedslæring I : Johannessen, Helle: Pædagoger og sundhedsarbejde : en bog om levekår, livsstil og 8

9 modul 5 helbred, Munksgaard, 2006, s Have viden om pædagogisk arbejde i relation til læring og forandringsprocesser Have færdigheder i at kunne analysere, fortolke og reflektere over sundhedspædagogiske grundsyn Jf. læringsmål 5) på modul 5 Sundhedpædagogik som forandring; kan sundhedsadfærd læres eksempler på igangsætning af lærings- og forandringsprocesser i praksis Introduktion til menneskesyn Arbejde med analyse af menneskesynet i sundhedspædagogiske programmer, principper og perspektiver Kap 3: Sundhedslæring (s ) I : Johannessen, Helle: Pædagoger og sundhedsarbejde : en bog om levekår, livsstil og helbred, Munksgaard Danmark, 2006 Kap. 4: Legens betydning for læring (s ), i: Red: Storm, Pernille Bjarnhof : Sundhed, krop og bevægelse, Frydenlund Sundhedsstyrelsen: vi arbejder for sundheden - strategiske fokusområder for sundhedsstyrelsen bejder_for_sundheden_strategipjece2010_201 3.pdf lokaliseret aug.2010 Sundhedsstyrelsen: Sundhed i sociale tilbud - til voksne med særlige behov Sundhed/SundhedSocialeTilbud.pdf lokaliseret Aug Sundhedsstyrelsen: Sundhed i pædagogisk praksis raksis/sundhed_paed_praksis.pdf lokaliseret Aug Have færdigheder i at identificere pædagogiske aspekter og perspektiver samt den pædagogiske professions deltagelse i sundhedsrelateret arbejde Jf. læringsmål 1) og 5) på modul 5 Analyser af og refleksioner over sundhedsfaglige felter og faggrupper i møder med brugeren/borgeren/klienten/ barnet Kapitel 14: Sundhed og Pædagogens kompetencer ( s ), i: Jacobsen, Caroline: Sundhed i pædagogisk praksis, 2006 Sundhedsstyrelsen: Sundhed i sociale tilbud - til voksne med særlige behov Sundhed/SundhedSocialeTilbud.pdf lokaliseret Aug

10 Have færdigheder i at kunne relatere sundhedsfaglige begreber til eksemplariske pædagogiske mål, begreber og praksisformer Jf. læringsmål )1 og 5) på modul 5 Præsentation af forestillinger om og planer for sundhed i daginstitutionerne Kroppen i børnelivet, pædagogiske mål og læreplaner m.v. Refleksioner over psymotorik og pædagogik i pædagogisk arbejde i dagtilbud Kjærulff, Helle : Sunde børn; børnehaver i bevægelse I : Børn og Unge nr. 15/ /0/3F60757E0299BAB2C1256FEF !Op endocument lokaliseret Aug Orry, Mads: Børnefedme, det er forældrene der fylder skabene. I Børn og Unge nr. 9/ /0/14E46BDBF70C6008C125728F E!Op endocument lokaliseret Aug Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring Klüver, Inger : Det sunde gør at man vokser I: Bayer, Martin: Sundhedspædagogik, Kbh. I: Tidsskriftet Vera, sider s.6-17 Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Studierelateret læsning 10

11 Modul: 5 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Den studerende skal kende Sundhedsbegreber og Jørgensen,M.M. & Pedersen,A.F.: forskellige principielle opfattelser sygdomsmodeller af begreberne sundhed og sygdom Jf. læringsmål 5 Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel I Friis-Haché,E. et al.: Klinisk sundhedspsykologi (p27-33), Munksgaard, Kbh. Saugstad,T.: Sundhedspædagogiske overvejelser I Mach-Zagal,R. & Saugstad,T.: Sundhedspædagogik for praktikere (p33-64), Munksgaard, Kbh Ehlers,L.: De nye sygdomme sygdom eller somatisering I Friis-Haché,E. et al.: Klinisk sundhedspsykologi (p ), Munksgaard, Kbh. Den studerende skal kende centrale målsætninger for sundhedsfremme og forebyggelsesprogrammer, kende eksempler på konkrete interventioner og kende kriterier for bedømmelse af deres effekt Jf. læringsmål 5 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspsykologisk intervention Friis-Haché,E.: Funktionsevne og funktionsbegrænsning I Friis-Haché,E. et al.: Klinisk sundhedspsykologi (p ), Munksgaard, Kbh. Rolighed,A.: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse I Sørensen,L.V.: Sundhedsfremme og forebyggelse (p15-20), Gads Forlag, Kbh. Jørgensen,T.: Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller I Sørensen,L.V.: Sundhedsfremme og forebyggelse (p40-57), Gads Forlag, Kbh. Jørgensen,T.: Kroniske sygdomme I Sørensen,L.V.: Sundhedsfremme og forebyggelse (p77-83), Gads Forlag, Kbh. 11

12 Den studerende skal kende til overvejelser omkring særlige målgrupper for sundhedspædagogiske interventioner. Jf. Modulets indledning Den studerende skal kende principielle problemområder i tværfagligt samarbejde samt have kendskab til ressourcer til frugtbargørelse af et sådant. Jf. læringsmål 1. Kønsforskelle og etnicitet i sundhedsfremme arbejde Tværfaglighed og kommunikation mellem forskellige faggrupper Ornish,D.: Ændring af livsvaner I Moyers,B.: Psyke og helbredelse (p99-128), Lindhardt & Ringhof, Kbh. Kabat-Zinn,J.: Meditation I I Moyers,B.: Psyke og helbredelse (p ), Lindhardt & Ringhof, Kbh. Zawacki,J.: Stressreduktion I Moyers,B.: Psyke og helbredelse (p ), Lindhardt & Ringhof, Kbh. Spiegel,D.: Terapeutiske støttegrupper I Moyers,B.: Psyke og helbredelse (p ), Lindhardt & Ringhof, Kbh. Ehlers,L.: Køn og sygelighed I Friis-Haché,E. et al.: Klinisk sundhedspsykologi (p ), Munksgaard, Kbh. Mirdal,G.:Sundhedspsykologi i tværkulturelt perspektiv I Friis-Haché,E. et al.: Klinisk sundhedspsykologi (p ), Munksgaard, Kbh. Lund,M.: Konsulentarbejde & supervision i skole- social- og sundhedsektoren (1. Del p minus p35-43) Schönberg, Kbh. (Nyeste udgave har ændrede sidetal!) Petersen,V.: Samarbejde I Hermansen,M. et al.: Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (p68-95), Alinea, Kbh. Petersen,V.: Procesledelse og konflikthåndtering I Hermansen,M. et al.: Kommunikation og samarbejde i 12

13 Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde professionelle relationer (p ), Alinea, Kbh. 13

14 Modul: 5 Fag: Samfundsfag ECTS-point: 3 Grundbog: Niklasson, Grit (red.) (2006). Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København, Forlaget Frydenlund. 206 sider * mærket litteratur i kompendium. Samlet ca. 240 sider Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have et grundlæggende kendskab Introduktion til metodebegreber I grundbogen 2006: til overordnede sociologiske teorier og metoder for både at kunne bruge og vurdere som kvantitativ/kvalitativ metode og kausalitet som redskaber til dokumentation. forskningsbaseret viden og selv at kunne anvende teori og metode til dokumentation. Jævnfør læringsmål 3) og 5) på modul 5 Gennemgang af centrale klassiske og moderne sociologiske teoretikere for at få grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier som referenceramme for at vurdere og anvende viden baseret på forskning. Kap. 1: Scocozza, Lone: Sociologiens rødder. S * Guldager, Jens (2008): Kausalitet forskellige måder at forklare på. I Ejrnæs, Morten og Jens Guldager: Helhedssyn og forklaring. Akademiske Forlag s *Jacobsen, Benny et. al (1998): Hvordan udforsker sociologer samfundet. I Sociologi og modernitet, Columbus s Have kendskab til undersøgelser af faktorer, der påvirker menneskers helbred. Have kendskab til forskellige sociologiske forklaringsmodeller på ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen for at kunne reflektere over egen praksis. Jævnfør læringsmål 5) på modul 5 Formidling af viden om hvordan både strukturelle og individuelle faktorer påvirker menneskers helbred herunder familie og netværk. Gennemgang af kortlægninger af befolkningens helbred set ift socialklasse og arbejdsliv sammenholdt med teorier om livsform/livsstil og marginalisering for herigennem at få kendskab til social ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen og udstødningsprocesser I grundbogen 2006: Kap 3: Rasmussen, Tove: Levekår, livsformer og livsstil. s Kap 4: Henriksen, Lars Skov: Stigmatisering, marginalisering og afvigelse sociologisk set. s Kap 5: Scocozza, Lone: Samfund, Individ og sundhed. s Kap. 9 Raun, Karina Riiskjær: Sygdom, sundhed og netværk. s *Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Arbejde og helbred. I 14

15 Have kendskab til forskellige tilgange til begreber som sygdom og sundhed for at kunne indgå i nuancerede dialoger om praksis med andre professioner. Jf. læringsmål 1), 4), 5) og 6) på modul 5 Have kendskab til rammevilkårene for social- og sundhedssystemet og for professionernes samarbejde for at kunne indgå i ligeværdige, tværfaglige samarbejdsprocesser. Præsentation af forskellige sociologiske, kulturelle og sundhedsantropologiske forklaringsmodeller om sundhed og sygdom for herigennem at få kendskab til og reflektere over forskellige perspektiver på begreberne sundhed og sygdom for at kvalificere samarbejdsprocesser. Formidling af social- og sundhedssystemets virkemåde og rammevilkårene for professionernes (sam)arbejde herunder fremkomst og funktion af velfærdsstaten og Medicinsk Sociologi. Iversen, Lars m. fl. (red.) København. Munksgaard Danmark. s *Nielsen, Klaus (1999): Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. I Sociologisk udfordring til psykologien. Hansen, Jan Tønnes & Mads Hermansen (red) Århus, Forlaget Klim s *Jensen, Mette (2005): Tidspresset i det moderne menneskes tilværelse et sociologisk perspektiv på individualiseringen og usikkerheden. I Anders Dræby Sørensen og Hans Jørgen Thomsen: Det svære liv om lidelsen i den moderne kultur, Aarhus Universitetsforlag. s *Gannik, Dorthe Effersøe (2005): Social Sygdomsteori. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. s *Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Sygdom og årsager til sygdom I Iversen m. fl. (red): Medicinsk Sociologi. København. Munksgaard Danmark. s *Steffen, Vibeke og Mette B. Meldgaard (2007):Veje til forståelse. I Steffens, Vibeke (red): Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. København. Hans Reitzels Forlag. s I grundbogen (2006): Kap. 2: Juul, Søren: Velfærdsstat, velfærdssamfund og solidaritet. s Kap 6: Oberländer, Lars: Sundhedsfremme og forebyggelse. 15

16 Jf. læringsmål 1), 2), 4) og 6) på modul 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde sundhedssystemet. Klassisk og moderne professionsteori og nyere undersøgelser om tværfagligt arbejde Præsentation af et moderne kritisk perspektiv på magt i mødet med borgeren. s Kap. 10: Scocozza, Lone: Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik historisk og aktuelt. s * Veng, Lene Ørnstrøm og Jens Peter Veng (1994): Et spejl af tiden. I Afspændingspædagogen nr. 6. juni 1994, side *Moos, Leif (2004): Relationsprofessioner hvem er de? I Moos, Leif med fl. (red): Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s *Ejrnæs, M (2004): Faglighed og tværfaglighed. København. Akademisk Forlag. s *Lauvås, Kirsti og Per Lauvås (2004): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi Kap. 2: Nogle nøglebegreber. Kap. 4. Professionsperspektivet. 2. udg. Århus. Forlaget Klim. s og s *Mik-Meyer, Nanna (2008): Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. I Uden for nummer nr. 16. s

17 Modul: 5 Fag: Videnskabsteori ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Kende grundlæggende metoder til Forskning empiriske Undersøgelsestyper undersøgelser og forskningsdesigns og forstå centrale Evidensbegrebet problemstillinger relateret til at udføre sådanne Thornquist, Eline: Sammenhæng, Videnskabsteori og forskningsvirksomhed. I Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, Gads Forlag, s Salling Larsen, Anne-Lise og Hans Vejleskov: Forskningens typer og faser. I Videnskab og forskning, Gads Forlag, s Reiper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget. s Kunne søge, læse, forstå og vurdere videnskabelige publikationer, der vedrører psykomotorik og beslægtede fag Jf. læringsmål 5 på modul 5 Litteratursøgning Analyse af artikler Henrichsen, Lise Alsted: Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, Forlaget UCC, s Høyen, Marianne: Teori i undersøgelser. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis, Forlaget UCC, s Udvalgte artikler Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde 17

18 Modul: 4 Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde med andre faggrupper. Jf. læringsmål 1) på modul 5 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Gruppeøvelser med lærersupervision omkring psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper Gruppearbejde uden lærer om særlige emner i tilknytning til undervisningen i psykomotorisk behandling Jf. litteraturen i psykomotorisk behandling Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 5 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; Psykomotorisk behandling og Undervisning af grupper. 100% deltagelse i vejledningsmøder med projektvejleder. Prøven er intern og bedømmes efter 7-trins skalaen. Bedømmelsen gives på baggrund af en afleveret projektopgave, der er udarbejdet i mindre grupper og indeholder individuelt udarbejdede afsnit. Projektopgaven har et omfang på sider, svarende til tegn. Bedømmelsen gives individuelt og mundtligt til den studerende, sammen med feedback på opgaven. 18