Fosforrisikoområder Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006
I. Indledning/Baggrund Arbejdsgruppens opgave Tilførslen af fosfor fra oplandet til Limfjorden kan i større eller mindre grad have betydning for miljøtilstanden i Limfjorden som helhed og for delområder af fjorden. Fosfortilførslen er derfor en parameter, der vil indgå i den kommende handlingsplan for Limfjorden. Ifølge Vandmiljø i Limfjorden 2004 udarbejdet af Limfjordsovervågningen v/ringkøbing, Viborg og Nordjyllands Amter er den nuværende samlede fosforbelastning på ca. 400 tons pr. år er tæt på det mål for fosforbelastningen, der er fastsat i den nuværende handlingsplan for Limfjorden. Tallet udtrykker et afstrømningsmæssigt normalår. Som det afgørende bidrag til Limfjordshandlingsplanen er der igangsat en stor undersøgelse af Limfjordens miljøtilstand 1985-2003 empirisk modeller for sammenhæng til næringsstoftilførsler, klima og hydrografi, nov. 2005. Resultatet heraf kan formodentlig besvare et par relevante spørgsmål i relation til fosfor, dels om fosforkoncentrationen i Limfjorden er stigende, dels om lavere fosforbelastning (eksempelvis 75 % af den nuværende belastning) vil give en markant forbedring af miljøtilstanden i fjorden. Af den nuværende samlede belastning på 400 tons udgør tabet fra det åbne land ca. 300 tons pr. år. Hvis modelberegningerne viser at der er behov for en reduktion i fosfortilførslen for at opnå en forbedret miljøtilstand i Limfjorden er det derfor relevant, at undersøge mulighederne for at reducere fosfortabet fra det åbne land. Målet med gruppens arbejde er derfor at undersøge muligheder for at understøtte /supplere de nationale tiltag for at nedbringe tabet af fosfor fra det åbne land. Eftersom den igangsatte forskning under Vandmiljøplan III (VMP II) omkring tilvejebringelse af et fosforrisiko-kort på landsplan ikke forventes at være færdigt inden for det nærmeste år, er det denne arbejdsgruppes opgave at lave et bedste bud på et sådant kort for Limfjordsoplandet ud fra eksisterende viden. Opgaven er at pege på faktorer, som bør inddrages ved udpegning af områder, der er sårbare i forhold til tab af fosfor. På nationalt plan er der i forbindelse med Vandmiljøplan III blevet sat fokus på fosfortab fra landbruget. Vandmiljøplan III s elementer omhandlende reduktion af fosfortab fra landbruget er følgende: reduktion af fosforoverskud målsætningen er halvering. En reduktion af fosforoverskuddet på 25 % frem til 2009 opnås bl.a. via afgift på minerals fosfor i foderet. Endelig strategi for reduktion af de næste 25 % frem til 2015 ligger ikke fast. reduktion af forforudledning - udlægning af 50.000 ha randzoner. Frem til 2015 udlægges 50.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner. Randzonerne etableres ved frivillige omplaceringer af brak langs søer og vandløb. Som understøtning for etableringen af dyrkningsfrie randzoner er der indført et MVJ-tilskud for placering af brak i disse områder. Desuden er der igangsat forskningprojekter vedr. Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand. Dette arbejde forventes først færdigt i 2009.
II. Fosfortab fra landbruget opdelt på kilder For at finde den mest effektive måde under hensyntagen til økonomien at begrænse tabet af fosfor til vandmiljøet på, er det nødvendigt at kende tabsprocesserne. I forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III blev der gennemført en udredning af fosforomsætning og tab fra landbruget. I denne rapport skete der et skøn over det samlede fosfortab fra landbruget i Danmark, og der blev foretaget en kildeopdeling af dette tab. I tabel 1 er angivet fordelingen af det samlede fosfortab fra landbruget for hele landet, som det er angivet i VMP III fosforrapporten (DJF, 2004). Tabel 1. Opdeling af fosfortabet på kilder (DJF, 2004) Tabskilde Min.areal Tus. Ha Maks. areal Min. Tab, kg P/ha Pr. ha Maks. Tab, kg P/ha Min tab, ton P I alt Maks tal, ton P Procent af samlet tab Erosion 134 0,037 0,185 5 25 5 Overfladeafstrømning 268 0,018 0,054 5 14 3 Vinderosion 10 15 0,425 0,849 4 13 2 Dræn på mineraljord, risikojorder 127 191 0,100 0,500 13 96 18 Dræn på øvrige mineraljorder 1083 1147 0,020 0,080 22 92 17 Dræn på lavbundsjord 75 75 0,400 3,000 30 225 41 Øvre grundvand, drænet areal 1274 0,015 0,015 19 19 4 Øvre grundvand, udrænet areal 1401 0,044 0,044 62 62 11 I alt 160 546 100 I tabel 1 er tabet ved brinkerosion, som er den største enkeltpost, udeladt, fordi det kun indirekte er et landbrugsrelateret tab, og tabsbegrænsende faktorer på landbrugsarealer kun har begrænset effekt på brinkerosionen. For den øvrige del af fosfortabet fra landbrugsjord er det karakteristisk, at tabet af fosfor fra drænede lavbundsarealer udgør en meget stor del af det samlede fosfortab. Dernæst kommer tabet fra drænede risikojorder (bl.a. lerjorder med makroporer). Udvaskningstabet af fosfor fra de øvrige drænede mineraljorder og grundvandsafstrømningen af fosfor er relativt lave målt pr. hektar og må anses for at være meget svært at påvirke, så længe det ikke drejer sig omarealer med meget høje fosfortal. Limfjordsoplandet Det samlede tab af fosfor fra det åbne land til Limfjorden er i dag ca. 300 ton fosfor pr. år. Det er imidlertid ikke angivet, hvilke kilder og tabsprocesser tabet stammer fra. Denne opsplitning er foretaget her ved at sammenligne de parametre for oplandet til Limfjorden, der har betydning for fosfortabet, med de tilsvarende parametre for hele landet. Jordtyper i Limfjordsoplandet.
Jordtyperne i Limfjordsoplandet i 0-25 cm's dybde er beregnet ud fra Danmarks JordbrugsForsknings teksturdatabase og sammenlignet med værdierne for hele landet. Resultatet fremgår af tabel 2: Tabel 2. Jordtypefordeling i Limfjordsoplandet sammenlignet med hele landet. Pct. af landbrugsareal Farvekode Jordtype Hele Danmark Limfjordopland 1 Grovsandet jord 24 24 2 Finsandet jord 10 29 3 Lerblandet sandjord 28 29 4 Sandblandet lerjord 24 8 5 Lerjord 6 2 6 Svær lerjord 1 0 7 Humusjord 7 8 Det er karakteristisk, at Limfjordsoplandet er domineret af sandjord og lerblandet sandjord, mens lerjord kun udgør 10 %. I forhold til hele Danmark, er der meget finsandet jord i Limfjordsoplandet. Indddeling i lavbundsjord og højbundsjord er en anden måde at inddele jordbunden på. Denne indeling er i store træk baseret på en kortlægning omkring år 1900. Andelen af lavbundsjord i Limfjordsoplandet udgør 28 %, og er væsentlig større end for Danmark som helhed. Al humusjorden findes i lavbundsområderne, men også de øvrige jordtyper indgår i lavbundsområderne. Set i relation til fosfortab er arealet med såvel lavbundsjord som humusjord vigtigt, idet tabet fra den type drænede arealer kan være meget højt målt pr. hektar. Dræning Om et areal er drænet eller ej har også stor betydning for tab af fosfor fra et givet areal. Det anslås, at kun ca. 18 pct. af mineraljorderne i Limfjordsoplandet mod 49 pct. i gennemsnit for hele landet er drænet. For Limfjorden gælder det endvidere, at drænede lavbundsjorder udgør næsten 2/3 af det samlede drænede areal. (I næste afsnit er dræning uddybet). Jordens indhold af fosfor Jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor udtrykkes ved fosfortallet, der er mg fosfor pr. 100 gram jord ekstraheret med 0,5 M natriumhydrogenbikarbonat. De fleste landmænd foretager regelmæssigt jordbundsanalyser med bestemmelse af fosfortal. Landscentret, Planteavl indsamler årligt resultaterne fra laboratorierne og offentliggør fordelingen af analysetallene for givne intervaller for hvert næringsstof på regionsbasis (Nord-, Øst- og Vestjylland samt Fyn, Sjælland og Storstrøms Amt). I tabel 3 er vist et udtræk af resultater af fosforanalyser 2004/2005 for Nordjylland, Aalborg, Himmerland, Holstebro, Lemvig, Struer og Viborg. Fordelingen af fosfortallene fra dette område adskiller sig ikke væsentligt fra resultaterne fra hele Vest- eller Nordjylland. Tabel. 3. Fordeling af fosfortal i 2004/2005 for områderne omkring Limfjorden. Interval Pct. af Pt-tal 0,0-0,9 2 1,0-1,9 10 2,0-2,9 19 3,0-3,9 25 4,0-4,9 21
5,0-5,9 13 6,0-6,9 6 7,0-7,9 3 8,0-8,9 1 9,0-10 0 >10 0 Fosfortal mellem 2 og 4 anses for at være passende til opretholdelse af optimal plantevækst. Af tabellen ses, at 44 pct. af prøverne har et fosfortal i dette intetval, 12 pct. ligger under og 44 ligger over. Det ses endvidere, at 10 pct. af prøverne har et fosfortal på over 6,0. Udenlandske undersøgelser har vist, at ved et fosfortal på over 6,0 kan der ske en forøget fosforudvaskning. I andelen af fosfortal over 6 ligger Limfjordsområdet mellem Sjælland, Fyn og i Østjylland på den ene side og hele Nordjylland og Vestjylland på den anden side, der har den største andel af fosfortal over 6,0. Erosionsrisiko Et areals erosionsrisiko er bestemt af topografiske og jordbundsmæssige forhold samt af klima, jordbehandling og afgrøde/plantedække. Erosionsrisikoen kan på forenklet form udtrykkes ved KLS-faktoren, hvor K = erodibilitet jordens evne til at blive eroderet, L = skråningslængden og S = hældningen. Her er klima og arealanvendelse holdt konstant. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har kortlagt KLS faktoren for hele landet. Der er udarbejdet en rapport om denne kortlægning, og selve informationerne forventes at blive tilgængelige via IT. I rapporten er angivet, hvor stor en andel af forskellige oplande, hvor KLS faktoren er over 85, der anses for at være den kritiske grænse. For Limfjorden er der angivet, at denne andel udgør 2,6 pct. Sammenlignet med oplande til Vesterhavet er dette en relativ høj andel, mens det er en lille andel i forhold til oplandene til Østlige fjorde og til bælterne. KLS-faktoren for oplandet til Limfjorden adskiller sig ikke afgørende fra gennemsnittet for resten af landet. Erosionsrisikoen påvirkes også af afgrødevalget. Her skelnes specielt mellem arealer med græs og efterafgrøder, der har betydeligt lavere erosionsrisiko end arealer med andre afgrøder. Tallene i tabel 4 er beregnet på baggrund af Danmaks Statistik afgrødefordelingen for græs og frø til udsæd. Tabel 4. Areal med græs og frø til udsæd. Område Pct. areal med græs og frø til udsæd Norjyllands Amt 19 Viborg Amt 20 Ringkøbing Amt 17 Hele Landet 17 Af tabel 4 ses, at andelen af arealet med græs og frø til udsæd, hvorfra erosionsrisoen er lav, ikke er væsentlig forskellig fra Limfjordsamterne i forhold til hele landet. Samlet tab for Limfjordsoplandet sammenlignet med hele Danmark I forhold til opgørelsen for hele Danmark, så afviger Limfjordslandet på følgende måde: 1. Andelen af drænet eller grøftet lavbundsareal, herunder humusareal er væsentligt større. 2. Andelen af drænet højbundsareal er i kraft af mere sandjord væsentligt mindre.
For Limfjordsoplandet må det derfor formodes, at langt den største del af det samlede fosfortab kommer fra drænede lavbundsarealer. Med en væsentlig lavere andel kommer tabet fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer.
III. Dræning Der findes ikke dækkende registreringer af hvilke arealer, der er drænet, og hvilke der ikke er. Der findes kun ufuldstændige, separate oplysninger hos landmænd, Hedeselskabet eller andre rådgivere, der har projekteret dræningsarbejder. Men da dræning har stor betydning for stofkredsløbet, har der været gjort forsøg på at estimere hvilke eller hvor store arealer, der er drænet. Forskning og undersøgelser for højbundsjord Breuning-Madsen et al. (1992) har beskrevet en fremgangsmåde (Breunings metode) til inddeling af højbundsjord i potentielle afvandingsklasser. Inddelingen i afvandingsklasser tager udgangspunkt i jordklassifikationen (Farvekodekortet/ADK), Landskabselementkortet samt leret-sandet underbund. Sidtsnævnte er en meget grov (1:500.000) inddeling af underjorden i ler hhv. sand. Afvandingsklasserne er inddelt i klasser fra 1-4 med 75-100% potentielt afvandingsbehov i klasse 1 og 0-25% i klasse 4. Konklusionen på dette arbejde var, at med den grove inddeling af de indgående faktorer, så havde metoden en begrænset anvendelighed. Siden er væsentlig flere data blevet tilgængelige i digital form og på et væsentligt mere detaljeret niveau. Hos firmaet Conterra har Limfjordsamterne i 2004 fået lavet en rodzonedatabase med et tilhørende dræntema for højbundsjorden. Dræntemaet bygger på Breunings metode, men i stedet for den meget grove inddeling i leret-sandet underbund anvendes rodzonedatabasen, som på et mere detaljeret nivau opdeler underjorden efter lerindholdet. Senest har Hansen et al. (2005) arbejdet med spørgsmålet om korrelation mellem jordbundsparametre og drænet areal. Via denne metode ser det ud til, at det estimerede drænbehov på højbundsjord kommer tæt på det faktisk drænede areal. Det går igen i de forskellige metoder, at der er en stor sammenhæng mellem jordarten og det estimerede drænbehov. Jo større lerindhold, jo større drænbehov. Da der også er en høj korrelation mellem overjord (farvekode for jordtypen) og underjorden (jordarten), så er der også en stor sammenhæng mellem farvekode og drænbehov. Sammenligner man det estimerede drænbehov med, hvad der reelt er drænet, så er problemet at få et godt svar på, hvad der faktisk er drænet. I 1970 erne har men lavet en interviewundersøgelser for ca. 1% af landbrugsarealet (hovedsagelig Landskontoret for Planteavl 1972/73). Her har man spurgt på ejendomsniveau, hvor stor en procentdel, der er drænet. Dvs. svaret gælder ikke for en bestemt jordtype, men vil snarere være et udtryk for et gennemsnit af indtil flere jordtyper (ejendommens jordtyper), og der vil måske også indgå lavbundsjord (med en høj drænprocent ) i besvarelsen. En drænprocent på f.eks. 50 kan således dække over en drænprocent på 100 for halvdelen af markerne og 0 for for den anden halvdel. I forhold til undersøgelsen, der viser drænprocenter fra 23% på grovsandet jord til 76% på svær lerjord, er det rimeligt at antage, at spredningen fra den lette til den svære jord skal være større. I tabel 5 findes en sammenstilling af de ovennævnte metoder og undersøgelse. Oplysningerne kan alle uden for stor fejlbehæftelse opdeles efter farvekode for jordtype, og der kan således foretages en forsigtig sammenligning af tallene.
I tabellens sidste kolonne er anført et bud på drænprocent for højbundsjord i oplandet til Limfjorden. Disse drænprocenter er lagt til grund for udregning af drænet og udrænet areal for både højbundsjord og lavbundsjord i oplandet til Limfjorden. Tabel 5. Sammenstillinger fra undersøgelser om dræning. Breuning/Conterra Afvandingsklasser Hansen et al. Forenklet geologi Farvekode/ ADK Grus Sand Ler 1970,erundersøgelse % drænet på ejd.niveau Estimeret drænprocent 1 0-25% (0-50) 0 % 1-5 % 38-79 % 23 % 5 % 2 25-50% 0 % 1-5 % 38-79 % 24 % 10 % 3 50-75% 1-6 % 3-15 % 56-84 % 39 % 30 % 4 75-100% 4-25 % 2-37 % 77-88 % 64 % 80 % 5-6 75-100% 4-25 % 2-37 % 77-88 % 76 % 90 % Lavbund ADK 7 + lavbund omk. 1900 Bud på drænprocent for opland til Limfjorden 90 % I vurderingen af drænprocent i sidste kolonne er der hovedvægten lagt på de estimerede drænprocenter i de skyggebelagte områder. Drænprocent inkluderer andel, der afvandes via grøfter. Tabellen har været forelagt Sven Elsnab Olesen, DJF, der mener, at de anførte drænprocenter til højre i tabellen er realistiske bud. Lavbundsjord Hos Conterra har Limfjordsamterne også fået udarbejdet et lavbundstema. Det er i store træk udarbejdet på grundlag af lavbundsdatabasen ved DJF, som er baseret på kortlægninger omkring år 1900. Siden er en stor del af lavbundsområderne blevet drænet. Ved jordbundsklassificeringen i 1970 erne indgik ikke lavbund, men kun opdelingen i humus eller mineraljord. Humusjord (farvekode 7) udgør langt mindre areal end lavbund i DJF s database. Man antager, at hovedparten af det der tidligere var lavbund, men som ikke i fik farvekode 7 i jordbundsklassifikationen i 1970 erne, er blevet drænet mellem 1900 og 1970. Andelen af drænet/afvandet jord for disse arealer skønnes til at være omkring 90 % for såvel farvekode 7 og mineralsk lavbund. Limfjordens opland I tabel 6 er vist Limfjordens opland, hvor arealet er opdelt på landbrug, skov og natur samt bebygget areal. Opdelingen er sket ud fra et samlet areal på 751.000 ha, som har været angivet i flere tidligere rapporter vedr. Limfjorden. (Det senest beregnede tal skulle være 760.800 Ha). Tabel 6. Limfjordens opland.
Amt Landbrug, ha Skov/natur/ Bebygget/andet I alt, ha Ferskvand, ha Ha Nordjylland 237.500 80.000 16.000 333.500 Viborg 203.000 104.500 9.500 317.000 Ringkøbing 64.000 13.000 1.500 78.500 Århus 19.000 2.000 1.000 22.000 Total 523.500 199.500 28.000 751.000 Højbundsjord udgør 542.500 ha og lavbund 209.000 ha ud af det samlede areal på 751.500 ha. Hvis det antages at begge kategorier har samme andel landbrugsjord, nemlig 69,7 %, så fordeler landbrugsjorden sig med 377.800 ha højbund og 145.700 ha lavbund. Drænet areal i Limfjordens opland Med baggrund i de viste drænprocenter til højre i tabel 5 kan landbrugsoplandet til Limfjorden opdeles, som det fremgår af tabel 7: Tabel 7. Drænede arealer i Limfjordens opland Farvekode/ADK Antal ha dræningsprocent Drænet areal, ha 1 97.883 5 % 4.894 ha 2 134.631 10 % 13.463 ha 3 121.270 30 % 36.381 ha 4 19.144 80 % 15.315 ha 5-6 3.759 90 % 3.383 ha 8 1.334 90 % 1.201 ha I alt højbund 377.800 ha I alt drænet højbund 74.637 ha I alt lavbund (7+) 145.700 ha Drænet lavbund (90%) 131.130 ha
IV. Fosfortilførsel til Limfjorden. Analyseret ud fra målinger fra såvel hele oplandet som deloplande. Udvikling i fosforbelastningen. Den samlede fosfortilførsel til Limfjorden fra oplandet er reduceret fra et niveau på ca. 1100-1200 tons pr. år i 1980 erne til et niveau på ca. 400 tons pr. år i perioden 1991-2004 (fig. 1). Reduktionen i fosforbelastningen skyldes primært at belastningen fra punktkilder (renseanlæg og industri) er reduceret fra ca. 700 tons P/år til mindre end 100 tons P/år. Den nuværende samlede fosforbelastning på ca. 400 tons pr. år er tæt på det mål for fosforbelastningen, der er fastsat i den gældende handlingsplan for Limfjorden, nemlig 364 tons pr. år. Fosforbelastningen fra det åbne land er ikke reduceret i samme omfang som belastningen fra punktkilder. Fra 1989 til 2004 har fosforbelastningen fra det åbne land været forholdsvis konstant omkring 300 tons/år med en svag stigende tendens (fig. 2). tons/år 2500 2000 1500 1000 500 0 1950 1972 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 MÅL Figur 1. Udviklingen i fosfortilførslen til Limfjorden i perioden 1950 til 2004. Fosfortilførslen i 1950, 1973 og i målsituationen er angivet ved normalklima. ÅBNE LAND DAMBRUG RENSANLÆG
600 500 400 tons/år 300 tendenslinie 1989-2004 200 100 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Figur 2. Udviklingen i fosfortilførslen til Limfjorden fra det åbne land (afstrømningskorrigeret) i perioden 1984-2004. Foreløbig analyse af udvalgte faktorers betydning for størrelsen af fosfortabet fra deloplande til Limfjorden Størrelsen af fosfortabet fra oplandsarealerne til vandmiljøet er betinget af både kildefaktorer og transport faktorer, og det antages at fosfortabet er størst fra steder/områder hvor der både findes store kildefaktorer og transportfaktorer. Kildefaktor Stort fosfortab Transportfaktor Med henblik på at skabe grundlag for identificering af de områder i oplandet til Limfjorden hvor fosfortabet primært foregår, er forskellige oplandskarakteristika og det totale fosfortab fosøgt sammenholdt for 38 vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden. De undersøgte parametre, der er undersøgt er angivet i tabel 8. Tabel 8 Oversigt over parametre der er indgået i analysen Størrelsen af fosfortabet fra oplandene til vandmiljøet er afhængig af nedbørs mængder og nedbørshændelser. Der kan derfor være forholdsvis store år til år forskelle i fosfortabet fra
oplandene. For at reducere betydningen af denne variation er det gennemsnitlige arealspecifikke fosfortab for perioden 2000 til 2003 anvendt i analysen. Det gennemsnitlige arealspecifikke fosfortab for de undersøgte oplande i perioden 2000-2003 er angivet i figur 3. Kg fosfor/ha/år 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Hasseris Å Hvam Bæk Romdrup Å Kærs Mølleå Emb Å Lånum Bæk Karup Å Odderbæk Binderup Å Skals Å Hummelmose Å Jordbro Å Vium mølleå Resenkær Å Dybvad Å Bredkær Bæk Halkær Å Lyby-Grønning Bjørnsholm Å Herreds Å Hvidbjerg Å Trend Å Fiskbæk Å Årup Å Lerkendfeld Å Hestdal Bæk Simested Å Lindenborg Å Tranum Å Storå Harring Å Ry å Gåskærhus grøft Grydsbæk Fald Å Lindholm Å Hellegård Å Langeslund Figur 3. Gennemsnitlig arealspecifik fosfortab for perioden 2000-2003 i målte vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden. Relationen mellem det arealspecifikke fosfortab og udvalgte oplands karakteristika er undersøgt vhja. simpel lineær regression. Som følge af tidshorisonten for udarbejdelsen af herværende notat er undersøgelsen af de forskellige faktorers betydning for størrelsen af fosfortabet foretaget på et meget overordnet niveau. Undersøgelsen er alene baseret på de målte oplande i Limfjordsoplandet hvorfra det umiddelbart har været muligt at samle relevante data. Oplandene der indgår i undersøgelsen er som følge heraf meget inhomogene i forhold til eksempelvis oplandstørrelse, dyrkninggrad og jordtype. Da det arealspecifikke fosfortab er beregnet ud fra den totale fosfortransport i vandløbet, fratrukket punktkildebelastningen, kan størrelsen af det arealspecifikke fosfortab være noget mere usikkert bestemt i oplande med stor punktkildebelastning end i oplande uden punktkildebelastning. For at reducere muligheden for fejltolkninger, som følge af denne forskel, er der foretaget regressionsanalyser på hele datasættet, og på datasæt for oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20 % af den samlede fosforbelastning. Da indledende analyser af datasættet viste at de to vandløb med størst arealspecifik fosfortab (Langeslund Kanal og Hellegård Å) kunne have forholdsvis stor indflydelse på de fundne regressioner, er der desuden foretaget regressioner på datasæt med og uden disse to vandløbsoplande. Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er angivet i tabel 9. Tabel 9. Lineære regressioner mellem det gennemsnitlige fosfortab for perioden 2000-2003 og udvalgte oplandskarakteristika i vandløbsoplande i oplandet til Limfjorden.
Andel af opland omfattet af GLR reg. Andel af lerjord i oplandet Andel af lavbundsareal i oplandet Andel af dyrket lavbund i oplandet Andel af erosionstruet areal i oplandet Andel af drænet areal i oplandet P overskud pr. Alle oplande Alle oplande minus Langeslund Kanal og Hellegård Å Alle oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20% af den totale belastning R 2 0,05825 0,00306 0,2459 0,1476 P 0,1625 0,76 0,01611 0,085 R 2 0,04558 0,1282 0,01501 0,106 P 0,2329 0,048 0,587 0,1612 R 2 0,2833 0,145 0,3426 0,1928 P 0,0006 0,022 0,0016 0,032 R 2 P 0,1806 0,0078 0,118 0,0403 0,2095 0,0187 Alle oplande hvor punktkildebelastningen udgør mindre end 20% af den totale belastning minus Langeslund Kanal og Hellegård Å 0,1521 0,059 R 2 0,0023 0,0013 0,1989 0,2741 P 0,786 0,838 0,033 0,015 R 2 0,3382 0,3572 0,2863 0,3516 P 0,0004 0,0004 0,0103 0,0059 R 2 0,03834 0,0061 0,06937 0,026 ha i oplandet P 0,2596 0,665 0,2246 0,48 Meter vandløb R 2 0,3961 0,2955 0,4391 0,3265 pr ha i P 0,00002 0,0006 0,0002 0,0035 oplandet Meter ikke R 2 0,3548 0,2586 0,3938 0,2883 målsat vandløb pr ha i P 0,00008 0,0015 0,0006 0,0068 oplandet DE pr ha i R 2 0,0003 0,0114 0,0687 0,048 oplandet P 0,9235 0,5544 0,227 0,34 Meter målsat R 2 0,2691 0,098 0,3352 0,1172 vandløb pr ha i oplandet P 0,0008 0,062 0,0019 0,10 Resultaterne af regressionsanalyserne indikerer, at transportfaktorene har større betydning for tabet af total fosfor fra oplandene end kildefaktorene. Der er ikke umiddelbart fundet sammenhænge mellem fosfortabet og andelen af dyrket areal i oplandet, det genemsnitlige fosforoverskud pr. hektar, eller antallet af dyreenheder pr. hektar. Derimod tyder resultaterne af regressionsanalyserne på at andelen af lavbundsareal, andelen af drænet areal og tætheden af vandløb og grøfter kan have indflydelse på størrelsen af fosfortabet fra oplandene. Desuden tyder resultaterne på, at tætheden af grøfter og umålsatte vandløb uden bræmmer kan have større betydning end tætheden af målsatte vandløb med bræmmer.
Foreløbige analyser af data fra vandløb i Århus Amt tyder på at vandløbsnærhed også her kan have betydning for størrelsen af fosfortabet (Wiggers upubl.). I nærværende undersøgelse er der ikke fundet sammenhænge mellem størrelsen af fosfortabet og kildefaktorer, men foreløbige resultater fra udvalgte vandløb i Århus og Nordjyllands amter tyder på at mængden af udspredt husdyrgødning, jordtypen og fosforbindingskapaciteten kan have betydningen for mængden af opløst fosfat i vandløbene (Wiggers). På de arealer, hvor der også i fremtiden tilføres væsentligt mere fosfor end der fraføres med afgrøderne, tyder meget således på, at jordens fosforstatus (kildefaktoren) på sigt vil blive et problem med øget fosfortab til følge. Anbefalinger I forbindelse med gruppens arbejde er der indsamlet en række oplandsdata for de målte vandløbsoplande i Limfjordsoplandet. Men som følge af den relative korte tidshorisont for gruppens arbejde har det kun været muligt at foretage en indledende analyse af det omfattende datamateriale. Men resultaterne af de indledende undersøgelser har vist, at det tilsyneladende er muligt at finde sammenhænge mellem oplandskarakteristika og størrelsen af fosfortabet. Gruppen anbefaler derfor at der på baggrund af de indsamlede data iværksættes en grundigere analyse af kilde- og transportfaktorernes betydning for størrelsen fosfortabet fra det åbne land til vandmiljøet.
V. Konkrete anvisninger på begrænsningen af fosfortab via sagsbehandlingen. For de faktorer, der er vurderet at have stor betydning for tab af fosfor fra oplandsarealerne til vandmiljøet, er der udarbejdet GIS-kort med angivelse af områder hvor disse faktorer findes. Det drejer sig om følgende faktorer, der alle har indflydelse på transporten (transportfaktorer) af fosfor fra oplandsarealerne til vandmiljøet: Dræningsprocent og lavbund Bufferzoner omkring vandløb og grøfter Erosionstruede arealer De udarbejdede GIS-kort (Bilag 1 og 2) angiver områder hvorfra det vurderes, at der er stor risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. De udarbejde kort vil således eksempelvis kunne anvendes i VVMsagsbehandlingen i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug, og i forbindelse med udpegning af SFL-områder. Det vurderes desuden, at det også vil være en fordel at have et GIS-tema, der viser udbringningsarealernes fosforstatus (kildestyrken) f.eks. i form af fosfortal, idet kortet vil kunne vise hvor der er sket en ophobning af fosfor. Men fosfortal foreligger ikke digitaliseret eller i øvrigt samlet i kortform, og er derfor kun tilgængelige via den enkelte landmand. En anden måde at få et udtryk for fosforstatus ville være et GIS-lag, der på baggrund af GLR viser fosforoverskuddet pr. hektar på de dyrkede arealer. Som udtryk for jordens fosforstatus vil det være langt svagere end fosfortal, men det vil kunne vendes som indikator for områder med risiko for høje fosfortal. Fosforoverskud Ved indikation af høje fosfortal indkaldes fosfortal fra ansøger. I øvrigt foreslår vi, at kildestyrken i den enkelte sag kan vurderes ud fra dokumenterede oplysninger fra ansøger. Det kan være fosfortal eller det aktuelle fosforoverskud, der kan beregnes ud fra de seneste års gødningsregnskaber eller gødningsplaner. (Bilag 3) Også jordens evne til at binde fosfor har betydning. (Bilag 4) Denne størrelse er ikke inddraget i rapportens analyse / sammenstilling af betydende faktorer for transportveje for risikoområder. Firmaet ConTerra har udarbejdet et kort der viser jordens fosforbindinsevne (P- adsorption). P-adsorption er beregnet for de øverste 75 cm af jordprofilet. Der indgår data fra jordtypekortlægning, jordartsbeskrivelse, profildatabasen, teksturpunkterne, Fe og Al analyser fra DJF. P-adsorbtion er beregnet ved pedotransfer-funktioner, og beskrevet med baggrund i Borggaard et al. (2004) Hvis regulering i forbindelse med sagsbehandling skal have væsentlig effekt på fosfortabet, så bliver man nødt til at differentiere mellem en ejendoms udbringningsarealer, idet nogle marker kan ligge i områder, hvor risikoen for fosfortab er meget lille, og andre marker kan ligge i områder, hvor risikoen for fosfortab af forskellige grunde er meget høj. Andre forhold med betydning for risiko for fosfortab
Det fremgår også af litteraturen på området samt af vore egne analyser for Limfjorden, at den mest effektive måde at nedbringe P-tabet på ikke nødvendigvis blot er P-balance, men i langt højere grad afhænger af udbringningsarealets beliggenhed og den måde som risikoarealer drives på (sædskifte og jordbehandling). Høje fosfortal eller et stort fosforoverskud kan dog indikere forhøjet udvaskning af opløst fosfor på længere sigt. Vigtige driftsmæssige faktorer opstillet efter faldende risiko for fosfortab: Efterårspløjet med og uden vintersæd Upløjet efterår med og uden vintersæd Græs eller græsefterafgrøde upløjet om efteråret Etablering af bufferzoner Eksempel på skema til vurdering af risiko for fosfortab Et eksempel på en mere konkret inddragelse af de vigtigste af ovenstående risikofaktorer i sagsbehandlingen kunne være nedenstående skema: Skema til vurdering af risiko for fosfortab. Udgangspunkterne er vigtige tranportfaktorer samt kildefaktoren udtrykt ved fosfortallet. Maksimal fosforbalance gradueret efter fosfortal (P t ) Udbringningsarealers risiko for P t > 6 P t 4-6 P t < 4 fosfortab 1. Lav dræningsprocent (sandjord) 0 + ++ 2. Høj dræningsprocent - 0 + 3. Lavbund eller -- - 0 bufferzone omkring vandløb 4. erosionstruede arealer -- - 0 0 = P-balance tilstræbes, - = en vis negativ P-balance tilstræbes, + = På kort sigt er et mindre overskud acceptabelt. I risikoområde 4 bør der endvidere indbygges foranstaltninger, der hindrer erosion.
Dræning og jordbundstyper lavbund Lav drænings intensitet Høj drænings intensitet Dræning og jordbundstyper højbund 5 % drænet 10 % drænet 30 % drænet 80 % drænet 90 % drænet Bilag 1 For sammenhæng mellem jordbundstyper og dræningsprocent henvises til rapportens tabel 5
50 m buffer søer og vandløb Erosionstruede arealer indenfor 200 m fra vandløb og søer Søer Lavbund Bilag 2 De erosionstruede arealer, der er indtegnet - i en afstand af 200 m fra vandløb og søer - er de arealer, som har en KLS værdi større end 85 ( højrisikoarealer ). KLS-kortlægningen er udført på en højdemodel med en cellestørrelse på 25x25 m. Kortlægningen omfatter permanente karakteristika som erodibilitet (K), skråningslængde (L) og skråningslængde (S).
Fosforoverskud < 5 kg P pr ha 5-10 kg P pr ha 10-15 kg P pr ha 15-30 kg P pr ha > 30 kg P pr ha Bilag 3 P overskud beregnet som P tilført med husdyrgødning + handelsgødning+slam minus fraført med høst. Beregning er foretaget på baggrund af oplysninger fra gødningsregnskab (markblok) 2003 For yderligere beskrivelse, se: http://www.cttools.dk/dokumentation/metode/pover.asp
0-1000 kg P pr ha 1000-4000 kg P pr ha 4001-5000 kg P pr ha 5001-6000 kg P pr ha 6001-8000 kg P pr ha Bilag 4 Fosforbindingskapacitet Beregning af P-bindingsevne i en dybde på 0-75 cm. Kortet er udtryk for en relativ inddeling af P- bindingsevne. Værdierne i størrelsesordenen fra ca 4000 indikerer, at der er tale om områder med sandet over og underjord. Stigende værdier med stigende indhold af ler i over og underjord.