11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 5. januar kl. 19.30 Lørdag 7. januar kl. 16.00 Mahlers 9. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 5. januar 2012 kl. 19.30 LØRDAGSKONCERT Lørdag 7. januar 2012 kl. 16.00 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 9, D-dur (1909-10) I. Andante comodo II. Im Tempo eines gemächlichen Ländlers. Etwas täppisch und sehr derb III. Rondo-Burleske: Allegro assai. Sehr trotzig IV. Adagio. Sehr langsam und noch zurückhaltend Varighed: ca. 81 Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 8/1 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 (lørdag: 15.00-15.30) med P2- værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: I Venneforeningens bod i foyeren er der mulighed for at snakke med musikere fra orkestret og købe de seneste cd-udgivelser Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Gordon Alsing Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værk Koncerthuset 2011/12 3 I sit sidste værk tager Mahler afsked med livet. Det er et bevægende farvel til det, han elskede mest: Musikken og kærligheden. Gustav Mahler: Symfoni nr. 9 Af Jens Cornelius Mahler var omkring år 1900 Europas mest berømte dirigent. Han var også en af de mest omdiskuterede komponister, selv om han kun havde tid til at komponere nye værker i sine sommerferier. Til gengæld koncentrerede han sig om store symfonier. Gigantiske værker med et følelsesmæssigt og dynamisk udtryk, som overgik alt. Højdepunktet var 8. Symfoni, Sinfonie der Tausend, som kræver næsten 1.000 musikere og korsangere. Symfonien blev en sensationel succes. Alligevel endte det tragisk for Gustav Mahler. I 1907 måtte han tage sin afsked som chefdirigent ved hofoperaen i Wien. En sump af intriger og antisemitisk bagvaskelse havde gjort stemningen uudholdelig, og Mahler forlod posten som en bitter mand. To måneder senere døde hans lille datter Maria af difteri. Den fireårige pige var Mahlers absolutte øjesten. Tragedien fik Mahlers kriseramte ægteskab til at blive endnu mere spændt, og en måned senere fik han så at vide, at han også selv var alvorligt syg. En hjertelæge i Wien konstaterede, at Mahler kun havde få år tilbage at leve i. Det var under indtryk af de katastrofer, Mahler skrev sin niende symfoni. Hans sidste fuldendte symfoni der ikke underligt er blevet opfattet som en svanesang. Mahler havde i nærmest alle sine tidligere værker kredset om døden. Hans Symfoni nr. 2, Opstandelsessymfonien, er en storslået vision om det evige liv. I Symfoni nr. 6 og i sangcyklussen Kindertotenlieder kredser han om dødsprofetier, endnu uden konkret forbindelse til sit eget liv. Men i 1908, da han begynder at skrive sin nye 9. Symfoni, er det blevet alvor. Døden er ikke længere et filosofisk mysterium, men en forestående realitet. Mærkeligt nok fandt han alligevel det ocean af kræfter, der var nødvendigt for at skabe så stort et værk. Dødsvarslet var ved at
Værk Koncerthuset 2011/12 4 forvandle hans indstilling til livet. Jeg ser alt i et nyt lys, skrev han til dirigenten Bruno Walter, jeg er i den grad i bevægelse; det ville slet ikke undre mig, hvis jeg pludselig mærkede en ny krop. Så er symfonien overhovedet dødsmusik? Eller er 'livsmusik' en bedre overskrift? Symfonien er i fire satser. Vægten ligger på den første og den sidste sats, der er meget lange og har et langsomt grundtempo. I første sats skaber langsomheden et underskønt vemod. Det mærker man allerede i de allerførste takter, der sætter symfonien i gang med en uforglemmelig introduktion: en famlende, spagfærdig rytme spillet af celloerne, harpen og hornene. Mange har ment, at det var rytmen fra Mahlers syge hjertebanken, der her blev sat i musik. Mahler fik aldrig den 9. Symfoni at høre. Den blev uropført året efter hans død af Bruno Walter, som senere blev en af det 20. århundredes største dirigenter. Ud af rytmen udvikler sig et lille, faldende tema, der klinger ømt af længsel. Temaet kommer i løbet af satsen i konflikt med et kromatisk tema, der eksploderer i udbrud af raseri. Men satsen slutter lige så magisk, som den begyndte, og synes nærmest at blæse væk i vinden. Temmelig utraditionelt placerer Mahler to hurtige satser i midten af symfonien. Først en scherzo, der oven på førstesatsens længsler virker næsten lalleglad. Er det et nostalgisk tilbageblik på den ungdom, der engang var eller er det en ironisk kommentar til livets ligegyldige svingom? En kluntet træskodans, som døden byder op til? I 3. sats bliver humøret ligefrem bidende. Det er en heksekedel af kantede og dissonerende temaer. Mahler kalder satsen for en burleske, altså en grovkornet og spottende spøg. Det slående er, hvor grimt den ofte lyder, skriver Valdemar Lønsted i sin bog om Mahler. Der er naturligvis fortilfælde, men her nås alligevel topmålet. Livets forfængelighed er kort sagt helt til grin. Som symfoniens afslutning vender Mahler tilbage til melankolien fra førstesatsen. Den sidste sats er noget af det smukkeste, han overhovedet skrev. Nu mere udadvendt end vemodig i sin afskedsfølelse, men stadig iklædt en skønhed, der overtrumfer
Værk Koncerthuset 2011/12 5 smerten. Satsen er blevet opfattet som en sidste stormende kærlighedserklæring til hans unge hustru Alma. Mahler indlægger citater fra sine tidligere værker, også fra de gribende Kindertotenlieder, der uhyggeligt nok var blevet komponeret, inden datteren Maria døde. Sidste bemærkning i partituret er ordet ersterbend døende. Lev vel! Lev vel! tilføjede Mahler i sit manuskript. Mahler var overtroisk og mente, at det ville være skæbnessvangert at komponere en Symfoni nr. 9. Både Beethoven, Schubert og Bruckner døde efter deres niende. Derfor prøvede Mahler at bilde sig selv ind, at symfonien i virkeligheden var hans tiende hvis man regnede hans store vokalværk Das Lied von der Erde med i rækken. Og endnu levede han jo! Mahler tog imod tilbuddet om at blive chefdirigent for New York Filharmonikerne. Han oplevede atter triumfer i koncertsalen, og endnu en sommer tog han nodepapiret frem for at skrive en symfoni nr. 10. Ironisk nok kom Mahler alligevel til at dele skæbne med de gamle forbilleder Beethoven, Schubert og Bruckner. Han døde i 1911, kun halvvejs gennem sin 10. Symfoni.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Thomas Dausgaard I juni måned gav Thomas Dausgaard sin sidste koncert som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det var afslutningen på en syv år lang periode, hvor han sammen med DR SymfoniOrkestret skabte international opmærksomhed med sin både dynamiske og analytiske stil. I november sidste år blev han for sin markante indsats tildelt den store hæderspris på en halv million kroner fra Wilhelm Hansen Fonden. Thomas Dausgaard Født i København 1963 Chefdirigent for Det svenske Kammerorkester Fra 2004 til 2011 chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Fremover vil Thomas Dausgaard være tilknyttet orkestret som æresdirigent og er allerede engageret til at dirigere en Torsdagskoncert i næste sæson. Derudover har Thomas Dausgaard siden 1997 været chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, og ensemblet anerkendes for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre har bud efter Thomas Dausgaard. I sommer sprang han ind med kort varsel og dirigerede ved de engelske promandekoncerter i Royal Albert Hall. Han arbejder regelmæssigt sammen med bl.a. Wiener Symfonikerne, BBC's Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. Desuden er Thomas Dausgaard en skattet gæst hos de store orkestre i Nordamerika, bl.a. symfoniorkestrene i Houston, Seattle og Toronto. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik, bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist og Sfærernes musik, der sidste år vandt P2 Prisen. Hans seneste cd med Det svenske Kammerorkester er Bruckners Symfoni nr. 2.
KOmmende koncerter Ingrid Fliter, solist Beethoven & Brahms 2. februar Marc-André Hamelin, solist Liszt for klaver & orkester 9. februar Karen Gomyo, solist Beethovens Violinkoncert 23. februar DR SymfoniOrkestret er klar til et forår med store oplevelser Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso