INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME:... 3 KAPITEL 1: INDLEDNING... 4 Præsentation og motivation... 4 Problemfelt... 4 Problemformulering... 9 Afgrænsning... 10 KAPITEL 2: GENSTANDSFELT... 11 At søge asyl i Danmark... 11 Behandling af ansøgningen om asyl... 12 Ansøgningens afgørelse... 14 Præsentation af case - New Times... 14 Ekskurs: Kompleksiteter ved Dansk Røde Kors mange roller... 16 KAPITEL 3: TEORI... 19 Repræsentation og identitet Stuart Hall... 19 Betragtninger om asyl Dorthe Staunæs... 24 Arbejdets subjektive betydning Salling Olesen & Weber samt Kondrup... 24 Videnskabsteori... 25 Side 1 af 72
KAPITEL 4: METODISKE OVERVEJELSER... 28 Interviewform... 28 Asylfeltets særlige metodiske overvejelser... 29 Etiske overvejelser... 33 Udførelse af interview... 35 Præsentation af projektets informanter... 37 Transskribering... 38 KAPITEL 5: ANALYSE... 40 Analysestrategi... 40 Tid & Rum... 40 Tilhørsforhold... 48 Arbejde... 55 KAPITEL 6: DISKUSSION... 65 KAPITEL 7: KONKLUSION... 68 LITTERATUR... 69 BILAG Side 2 af 72
RESUME: The main focus of this project is three asylum seekers, their experience of a life on hold and their involvement in the Red Cross funded asylum-magazine New Times. By interviewing three asylum seekers, the project discusses the essential aspects of identity construction, while seeking asylum, using the theories about representation and identity by Stuart Hall. The analysis focuses on temporal and spatial dimensions of life at an asylum centre. Questioning the role of the Other and how this affects the asylum seekers representations of themselves, the analysis continues by reflecting on the sense of belonging that the three informants represent with regards to ethnicity, age, education and gender. Furthermore the analysis examines the subjective side of work and how the involvement at New Times affects their perception of personal identity. The paper shows that ethnicity, gender and nationality are actively used by the asylum seekers in their construction of identity. The involvement at New Times offers a possibility for them to challenge what is defined by the category asylum seeker and thereby get the chance to tell a different story about themselves. Side 3 af 72
KAPITEL 1: INDLEDNING Præsentation og motivation Nærværende projekt omhandler livet som asylansøger i Danmark. Projektet er empirisk funderet i og med, at det tager udgangspunkt i interviews med tre asylansøgere - to mænd og én kvinde. Gruppens tre medlemmer nærer alle interesse for emnet asyl, herunder særligt tilværelsen som asylansøger. Overordnet ligger vores interesse i at få et indblik i marginaliserede menneskers liv, mere specifikt en gruppe mennesker som vi egentligt lever side om side med, men som lever under helt andre omstændigheder end os nogle omstændigheder og et liv der typisk kun skildres udefra. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan disse mennesker oplever og fortæller om dette liv. Vores umiddelbare undersøgelsesinteresser på dette område spænder vidt, og i vores søgen efter mulig empiri inden for feltet, fandt vi frem til magasinet New Times. New Times er i vores optik en interessant og speciel case, da der ikke findes lignende projekter i Danmark. New Times er finansieret af Dansk Røde Kors, og magasinets skribenter er asylansøgere, der skriver om emner som asyl, integration og menneskerettigheder. New Times fungerer som en praktikplads for asylansøgere, der venter på at få deres ansøgning behandlet og afgjort. Projektets tre informanter er alle tilknyttet New Times som skribenter og arbejder til dagligt med journalistisk arbejde, hvor de interviewer, debatterer akutelle emner og skriver artikler der muligvis bliver publiceret på magasinets hjemmeside eller i det trykte magasin, som udkommer hvert kvartal. Vores informanter lever hver især på asylcentre på Sjælland, men har deres daglige gang på New Times hovedkontor på Frederiksberg i København. Her har vi mødtes med dem enkeltvist og spurgt ind til deres liv som både asylansøger og skribent. Det er disse fortællinger, som projektet vil dreje sig om. Problemfelt Danmark har en tradition for at hjælpe individer, der er flygtet fra deres hjemland og er kommet til Danmark for at søge asyl. Faktisk er antallet af asylansøgere steget de sidste år: I 2012 søgte 6.141 om asyl i Danmark. Af dem fik 2.585 asyl. I 2011 søgte 3.806 om asyl i Danmark. Af dem fik 2.249 asyl. I alt fik 61.324 opholdstilladelse i 2012. I 2011 var det tal 57.787 (Sokoler Side 4 af 72
2013). Baggrunden for denne stigning vides ikke med sikkerhed, og der er megen debat omkring asylansøgerne og opholdstilladelse og bølgerne går til tider højt, både i det politiske liv og i den generelle samfundsdebat i medierne. Det fremgår i en artikel i Jyllands-Posten, at stigningen af asylansøgere, der kommer til Danmark, af nogle sættes i forbindelse med Danmarks flygtningepolitik (Sokoler 2013). Katrine Borg Albertsen, ph.d. i migrationsteori, udtaler i denne forbindelse, at det er svært at give en sikker forklaring på, hvorfor antallet af asylansøgere stiger, men hun afviser teorien om, at det er på grund af flygtningepolitikken: De fleste aner ikke, hvad Danmark er, når de tager fra hjemlandet. I det omfang, at asylansøgerne vælger hvilket land, de vil til, så vælger de typisk efter, hvor de har familie eller bekendte (Sokoler 2013). Der er mange holdninger til asyl og debatten herom drejer sig om emner som integration, forholdene på asylcentrene, velfærd, opholdstilladelse og menneskerettigheder. Der høres i denne debat mange stemmer i form af politikere, forskere og medierne, der alle fremstiller asylansøgere på forskellige måder. Asylansøgere bliver ofte portrætteret som sårbare stakler, der lever i en usikker venteposition og flere partier såsom Radikale Venstre og Enhedslisten har kæmpet for bedre forhold på landets asylcentre (Flensburg 2006). Men asylansøgere bliver til tider også forbundet med og kategoriseret som kriminelle svindlere og mennesker, der uden et egentligt asylmotiv prøver at tilstræbe sig en bedre tilværelse: Mange af de mennesker, der foregiver at være asylansøgere, burde snarere kaldes kriminalitetsansøgere (Jespersen & Pittelkow) skrives der for eksempel på netavisen Den korte avis. Uanset hvor man stiller sig i debatten, finder vi stigningen af asylansøgere relevant, da det konkret betyder, at flere personer lever som asylansøgere i landet, og derfor er vi af den overbevisning, at det er aktuelt at se nærmere på livet for asylansøgere. Uanset hvilken holdning man måtte have, er faktum, at disse menneskers liv er blevet vendt op og ned, og at deres fremtid ikke længere er i deres egne hænder. Nogle asylansøgere bor på asylcentre i flere år, mens de venter på at få deres sag behandlet og deres fremtid afgjort af andre. Mange af dem er flygtet fra deres hjemland på grund af krig, tortur eller forfølgelse ( 25 spørgsmål og svar om flygtninge ) og lider som følge heraf af forskellige fysiske såvel som psykiske lidelser, påviser flere undersøgelser ( Asylansøgere i Danmark 2008, Job & Rehabilitering ). Tilværelsen som asylansøger sammenlignes ofte med et liv i venteposition, da asylansøgere, i uvished om fremtiden, venter på at få deres sag behandlet og afgjort, mens de, i mellemtiden, hverken har mulighed for at gå på en uddannelse, arbejde, tjene deres egne penge og derfor har begrænsede muligheder for at integrere sig i samfundet, før de har opnået asyl. Side 5 af 72
Asylansøgere lever i uvished om, hvad fremtiden skal bringe. De venter på at få svaret på, om de kan få ophold og blive i det land, hvor de har søgt asyl, eller om de skal rejse tilbage til deres oprindelsesland, hvorfra de er flygtet. Men spørgsmålet er, hvordan asylansøgere oplever sig selv i denne tilværelse. Dorte Staunæs, cand. psych og Ph.d, har forfattet bogen Transitliv Andre perspektiver på unge flygtninge (1998) og sætter heri bl.a. fokus på ventetiden: Det problematiske er ikke ventetiden i sig selv, men snarere ventetidens fordeling, organisering, målløshed og iboende uvished. Uvisheden om hvad ventetiden munder ud i: Liv eller død? [ ]. Det er i midlertidigheden, uden mål, vished eller retning problemerne ligger (Staunæs 1998: 112) 1. Avisen Information har for nylig bragt en reportage omkring netop ventetiden som asylansøger. I forbindelse med dette har de interviewet Yolanda fra Bosnien der, ligesom projektets tre informanter, arbejder på magasinet New Times. Yolanda udtaler i interviewet: Engang tænkte jeg, at det mest ydmygende for et menneske måtte være at leve midt i en krig. Nu ved jeg, at man først når bunden som asylansøger (Nedertoft Jessen 2013). Yolanda fortæller ligeledes til Information, at hun under krigen i Bosnien levede med risikoen for at miste sit liv, men at hun som asylansøger føler, at hun dør lidt hver dag (Nedertoft Jessen 2013). I artiklen Asylansøgere vil gerne arbejde bragt i Jyllands-Posten 2001 udtaler den tidligere forretningskvinde fra Irak, Ibtihaj Alogaili, at hun blev yderligere udfordret og ydmyget som asylansøger i Danmark, da hun blev frataget retten til at arbejde og tjene sin egne penge, og i stedet blot skulle modtage lommepenge og ikke måtte yde noget for dem: Livet giver ingen mening uden et arbejde. Kan man ikke få lov til at arbejde, bliver man deprimeret og ked af det. I asylcentrene sidder man bare og venter, og det bliver man skør af (Ernistved Rasmussen 2001). Senere i artiklen udtaler Alogaili, at hun mener, at alle asylansøgere ønsker at arbejde. Vi lever i dag i et samfund, hvor det i højere grad end før, er op til individet selv, at definere hvem det er, og hvem det vil være. Denne søgen efter hvem man er, sker typisk ved at vælge og fuldføre en uddannelse og senere via det arbejde man får. Det kan med andre ord siges, at vi lever i et samfund, hvor det man laver, ofte sammenlignes med og definerer hvem man er. 1 Vi vil senere i projektets Kapitel 3: Teori argumentere yderligere for, hvordan vi i forholder os til og anvender Staunæs forskning om asylliv. Side 6 af 72
Ligeledes udtalte redaktøren på New Times, Robin El-Tanany, under et interview vi havde med ham: [ ] vi identificerer os meget igennem vores job her i Danmark, eller vores uddannelse, altså: 'Hvad laver du?', det er jo noget af det første vi spørger hinanden om (Bilag 4: 17). Vi kan alle nikke genkendende til dette, og vi præsenterer ligeledes os selv først som studerende, når vi spørges; Hvem er du?. I denne forbindelse finder vi det interessant at undersøge, hvordan det påvirker asylansøgere at komme i praktik for magasinet New Times. Fælles for asylansøgerne på New Times er, som nævnt, at de formentlig ikke kan beskæftige sig med det, de har været vant til i deres hjemland, men at de alle har valgt at prøve kræfter med et engagement som skribenter på magasinet. Beskæftigelse af asylansøgere er ikke kun noget, der ligger ansøgerne selv på sinde. Regeringen har som en del af deres regeringsgrundlag som mål at ændre på asylloven. De ønsker at børnene på asylcentrene skal ud i skolerne, samt at asylansøgerne skal have mulighed for at arbejde og bo uden for centrene 2 : På den måde bygges asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer, således at de får lettere ved at integrere sig i Danmark, hvis de får asyl, ligesom det skaber bedre forudsætninger for at reetablere sig i hjemlandet ( Lovforslag nr. L 130 2013 ). Dette bygger altså på en forståelse af, at muligheden for at kunne arbejde og være beskæftiget er godt for mennesket. Blandt andet derfor er der på asylcentrene tilknyttet jobcentre, der skal hjælpe arbejdsvillige ansøgere til at komme ud i praktik rundt omkring på arbejdspladser ( Ekstern praktik for asylansøgere ). Dog mener vi, at det er relevant kort at nævne, at det er tilfældet for mange asylansøgere i Danmark, at de ikke er i stand til at arbejde. Den mangeårige leder for asylcenter Brovst i Jammerbugt Kommune, Thorkild Poulsen udtalte om dette i august 2012: De sidste 20 år har vi haft 10.000 asylansøgere igennem vores center. Og jeg må sige, at det nok kun er 20 af de 10.000, der var i stand til at arbejde. Højst 30. Og det passer også med tallene for landet generelt i Udlændingestyrelsen. Max 1 pct. kan forventes at komme i arbejde [ ] (Kraker 2012). 2 Lovforslaget er i skrivende stund blevet vedtaget og træder i kraft d. 2. maj 2013. Denne lovændring vil dog ikke have en indvirkning på nærværende opgave, da vores empiri blev indsamlet, inden lovforslaget blev vedtaget og trådte i kraft. Grundet dette vil vi ikke tage videre stilling til lovændringen i vores behandling og analyse af empirien. Dog vil den komme til at have en påvirkning på både vores informanter og andre asylansøgere fremover. Side 7 af 72
Trods det at nogle af asylansøgerne ikke har mulighed for at arbejde, blandt andet grundet deres traumatiserede baggrund, synes det stadig, at beskæftigelse er en fordel for de fleste. Flere humanitære organisationer, såsom Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, arbejder for at hjælpe bl.a. med juridisk bistand samt ved at tale flygtninge og asylansøgeres sag. For eksempel udviklede Dansk Flygtningehjælp i 2007 projektet Job og Rehabilitering sammen med kommunale aktører rundt om i landet for at udvikle metoder til jobaktivering for flygtninge. Projektet løb frem til 2009 og i en rapport over forløbet konkluderes: Psykiske traumer behøver ikke være en hindring for tilknytning til arbejdsmarkedet det har adskillige undersøgelser de senere år påvist. Tværtimod kan beskæftigelse på vilkår, der tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings situation og arbejdsevner, ligefrem være en styrkende del af rehabiliteringsprocessen. Regelmæssighed og aktiviteter uden for hjemmet også i form af job har således vist sig at have en positiv effekt på traumatiserede flygtninges symptomer og livskvalitet ( Job og Rehabilitering 2009 ). Netop aktivering og den enkelte asylansøgers mulighed for at arbejde og påvirke sin hverdag er et af formålene med magasinet New Times. New Times, der har eksisteret siden 1995 og som er startet af Dansk Røde Kors, er et eksempel på en instans, der søger at give asylansøgere og flygtninge et alternativ til hverdagen i asylcentrene samt, som de selv formulerer det, at få deres historier frem i lyset. Magasinet fungerer som et praktiksted for asylansøgere, der ønsker at blive aktiveret og de bliver hyppigst tilknyttet magasinet igennem jobcentre på de forskellige asylcentre. Det er således tanken, at en praktikplads på magasinet skal give asylansøgerne noget indhold og aktivering i deres til tider meget trivielle liv som asylansøger (Bilag 4: 9, 10). Det fremgår på Dansk Røde Kors hjemmeside, at Avisen er unik i at give asylansøgere og flygtninge en stemme i den offentlige debat og formidler saglig information og debat om integrationsproblematikker til en bred gruppe af interessenter (Fluxá Rosado). Udover at give asylansøgere som helhed en stemme i den offentlige og politiske debat er formålet, at give skribenterne færdigheder indenfor kommunikation og formidling og at give det danske samfund et indblik i asylansøgernes liv i Danmark. Det er ligeledes formålet at oplyse andre asylansøgere om deres muligheder og rettigheder (Bilag 4: 11). Side 8 af 72
Vi undrer os dog især over, hvad asylansøgerne selv oplever at få ud af at skrive for New Times. Hvilken betydning har det for asylansøgere og deres selvforståelse at få et job som skribent på et magasin i et fremmed land, mens deres sag bliver behandlet? Hvad er asylansøgernes egne formål med at skrive og hvilke historier er det, de formidler? Er det for at blive hørt i samfundet, eller er det blot tidsfordriv? Får de noget ud af det rent personligt og har deres tilknytning til magasinet indvirkning på deres identitetsfølelse? Føler skribenterne, at de med deres historier giver asylansøgerne en stemme selv, som blandt andet er Dansk Røde Kors hensigt med magasinet? Kan der være ulemper ved det at blive tilknyttet en arbejdsplads og blive en del af et kollegialt team, som de igen skal forlade, enten hvis de får ophold eller afslag? Som nævnt er det sjældent asylansøgernes egne stemmer, der høres i debatterne om deres situation. Blandt andet herfor og fordi vi mener, at deres fortællinger om og indblik i situationen er både spændende og relevante at undersøge, vil dette projekt koncentrere sig om vores tre informanters syn på ovenstående problematikker og undren. På baggrund af ovenstående ønsker vi at undersøge følgende problemformulering. Problemformulering Hvad tales frem som betydningsfyldt i asylansøgeres identitetskonstruktion under et asylophold og hvilken påvirkning har en tilknytning til et praktiksted herfor? Ovenstående problemformulering søges som nævnt besvaret og konkretiseret ud fra empiri indsamlet fra tre asylansøgere, der er i praktik på magasinet New Times. For at besvare problemformuleringen vil vi opdele analysen ud fra de mest gennemgående temaer i empirien og dermed sammenholde udsagn fra de tre informanter. Da vores konklusioner derfor bliver baseret på baggrund af denne analyse af interviewene med disse tre individer, som har hver deres personlige historie og baggrund, er vi klar over, at vores resultater skal ses i lyset deraf og derfor ikke kan generaliseres over på alle asylansøgere. Vi sammenholder dog udsagnene og repræsentationer fra vores tre informanter med henblik på, at analysere det i sammenhæng med hinanden for på den måde, at kunne spore nogle gennemgående mønstre og nogle af de kompleksiteter, der repræsenteres og tales frem om et asylliv. Side 9 af 72
Afgrænsning Et led i projektets udfærdigelse har været valget om at udarbejde projektets analyse ud fra egen indsamlet empiri, nemlig de tre interviews med projektets udvalgte informanter. Vi har valgt at koncentrere os om informanternes egne fortællinger og beskrivelser af oplevelsen af et asylophold og tilknytningen til New Times. Da informanterne som bekendt producerer artikler for New Times, ligger det lige for, at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor disse ikke inddrages i analysen. Vi har valgt at afgrænse os fra artiklerne, da vi i højere grad interesserer os for, hvad informanterne, i interviewsituationen, repræsenterer og taler frem som værende betydningsfuldt for deres identitetskonstruktion under et asylophold. Det er hermed ikke informanternes produkter, vi ser som afgørende, men i højere grad deres tanker om og repræsentationer af virket på New Times og dettes betydning for deres identitet under asylopholdet. Side 10 af 72
KAPITEL 2: GENSTANDSFELT At søge asyl i Danmark Formålet med følgende afsnit er at give et overordnet indblik i de processer og regler, der omhandler asylansøgning i Danmark. Lovgivningen på området, både nationalt såvel som internationalt, er vidtspændende og kompleks med mange regler og mange undtagelser, og det synes formålsløst at søge at redegøre fuldstændigt for dette, da vi, med nærværende afsnit, blot ønsker at give et kort oprids af de generelle bestemmelser for asylansøgning i Danmark. Dog skal det understreges, at vi i nærværende opgave ikke har til hensigt at fokusere på vores informanters juridiske og lovmæssige sager, når vi i analysen behandler og analyserer deres udtalelser. Dette afsnit skal derimod ses som en slags rammesætning, der giver os selv og læseren et overblik over, hvad der typisk sker, når individer på flugt søger asyl i Danmark. Afsnittet giver hermed et indblik i de forhold, vores informanter må indrette deres hverdag under. Populært sagt betyder asyl beskyttelse (Asyl 2012). Sådan indledes forklaringen om asyl på hjemmesiden Ny i Danmark, som drives af Udlændingestyrelsen, der ligger under Justitsministeriet, og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet. For at opnå asyl skal man opfylde forskellige betingelser, der blandt andet er bestemt af FN s Flygtningekonvention samt Udlændingeloven. Det er således et samspil mellem internationale bestemmelser og nationale love, der afgør om en person kan få asyl i Danmark: Ifølge FN's Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger. [ ] Der gives således [i Danmark, red.] opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland (Asyl 2012) Side 11 af 72
Man inddeler overordnet asylansøgere i fem kategorier; konventionsflygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus, kvoteflygtninge, flygtninge der får humanitær opholdstilladelse og uledsagede børn og unge. Behandling af ansøgningen om asyl Når en asylansøger ankommer til Danmark, er det i første omgang op til Rigspolitiet at tage sig af personen ( Spørgsmål og Svar om Asyl 2013 ). Asylansøgeren afhøres for blandt andet at få afklaret identitet og udspørges herfor om rejserute, navn, alder og nationalitet, hvorefter der tages fingeraftryk og billeder. Herefter undersøger politiet oplysningerne, der skal afgøre, om asylsagen skal behandles i Danmark eller i et andet EU-land (jf. Dublin-forordningen der foreskriver, at en ansøger kun kan få behandlet sin sag i ét land): Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej ( Spørgsmål og Svar om Asyl 2013 ). Politiets undersøgelse af dette kan tage op til seks måneder og asylansøgeren er i denne periode i det, der kaldes fase 1 (Mørch et al. 2011: 34). Hvis Danmark skal behandle asylsagen, skal ansøgeren udfylde et omfattende spørgeskema og interviewes af Udlændingestyrelsen omkring, hvad der er sket i ansøgerens hjemland og hvorfor, der søges om asyl. Udlændingestyrelsen tjekker derefter, om det oplyste om hjemlandet er sandsynligt (Mørch et al. 2011: 34). De danske myndigheder må dog ikke kontakte hjemlandets myndigheder, da det kan bringe asylansøgeren i fare (Mørch et al. 2011: 34). Selve sagsbehandlingen varer normalt op til et halvt år og denne periode af ansøgningen kaldes for 2. fase i ansøgerens sag. Asylansøgerens vilkår Udover Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet er der to store humanitære organisationer i Danmark, der tager del i processen for asylansøgning. Dansk Flygtningehjælp er som før nævnt med til at vurdere sager, hvor Udlændingestyrelsen mener, at ansøgeren skal have afslag. Derudover er Dansk Flygtningehjælp til rådighed med individuel rådgivning for de enkelte asylansøgere og flygtninge ( Om Dansk Flygtningehjælps asylrådgivning ). Derudover har Dansk Røde Kors bl.a. siden 1984 stået for driften af hovedparten af landets asylcentre: Side 12 af 72
Vi arbejder for at give asylansøgere i Danmark en tryg, meningsfuld og værdig ventetid mens de venter på, at myndighederne behandler deres asylansøgning. Røde Kors står for undervisnings- og aktiveringstilbud, sundhedstilbud og den psykosociale indsats for beboerne på centrene. [ ] Vi forsøger løbende blandt andet igennem daglig dialog med myndighederne og politiet at påvirke udviklingen, så livet i asylcentrene kan foregå på en værdig og acceptabel måde ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). I Danmark er der omtrent 6500 pladser fordelt på seks hovedcentre, 11 understøttende centre og tre børneindkvarteringscentre. Ligeledes findes herunder tre kombinerede modtageudrejsecentre, samt ét specialcenter for kvinder og ét omsorgscenter ( Hvor ligger centrene? 2013 ). Asylansøgere skal som hovedregel bo på et af disse asylcentre, mens deres sag bliver behandlet. Det kan dog i nogle tilfælde være muligt for ansøgerne at bo udenfor centrene, i såkaldte private indkvarteringer, der typisk er for familier eller personer med tungtvejende sundhedsmæssige eller psykosociale problemer ( Hvor kan asylansøgerne bo? 2013 ). Den private indkvartering sker enten hos bekendte eller familie, eller i visse tilfælde i små lejligheder uden for centret ( Hvor kan asylansøgerne bo? 2013 ). Når en asylansøger opholder sig i Danmark, er det normalt Udlændingestyrelsen, der dækker udgifterne for ansøgerens ophold, hvis personen ikke er gift med en, der har opholdstilladelse. Dette gælder ydelser såsom kost, indkvartering, sundhedsbehandling, undervisning og aktivering samt transport ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). Asylansøgere over 18 år der bor på et asylcenter skal lave en aftale i form af en kontrakt, hvor det fremgår, hvilken undervisning og aktivering ansøgeren skal deltage i og hvilke arbejdsopgaver, ansøgeren skal udføre på centeret. Overholder asylansøgeren ikke den kontraktaftale kan Udlændingestyrelsen nedsætte ansøgerens kontante ydelser, eksempelvis ydelsen til kost ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). Asylansøgere der er fyldt 18 år skal deltage i undervisning på eller tilknyttet asylcentret og undervisningen dækker fra at omhandle kurser i asylansøgning, modersmåls- og sprogundervisning, læren om dansk kultur- og samfundsforhold, til undervisning der skal ruste og forberede ansøgeren i at vende tilbage til sit hjemland. Sidstnævnte skyldes, at en stor del af ansøgerne får afslag på deres ansøgning om asyl og der prøves med denne forberedende undervisning at give ansøgeren bedre muligheder, jobmæssigt, for at klare sig i hjemlandet ( Asylansøgeres vilkår 2013 ). En asylansøger må som før nævnt ikke arbejde og tjene penge, hvis personen ikke har fået opholdstilladelse. Dog må ansøgeren, hvis hans sag skal behandles i Danmark, udøve ulønnet praktik i en virksom udenfor centret Side 13 af 72
( Asylansøgeres vilkår 2013 ), som det er tilfældet med vores tre informanter, der er i praktik på New Times. Ansøgningens afgørelse Hvis Udlændingestyrelsen afslår asyl, sendes sagen i de fleste tilfælde videre til Flygtningenævnet, der tager stilling til sagen og oplysningerne igen. Flygtningenævnet består af en dommer, et medlem indstillet af Integrationsministeriet og et medlem indstillet af Advokatrådet (Mørch et al. 2011: 34). En advokat skal nu føre asylansøgerens sag i Flygtningenævnet og ansøgeren er i denne periode stadig i det, der kaldes fase 2 i ansøgningsperioden. Opnår ansøgeren asyl, bliver han anerkendt som flygtning og bliver flyttet til en kommune, som Flygtningenævnet vælger. Dansk Røde Kors samarbejder nu med den pågældende kommune ved at sende papirer og informationer om flygtningen efter hans samtykke (Mørch et al. 2011: 34). Asylansøgere der får afslag på asyl samt på humanitær opholdstilladelse skal frivilligt rejse tilbage til hjemlandet med det samme. Dette aftales med politiet og hvis ansøgeren ikke ønsker at forlade landet, kan politiet i yderste konsekvens skulle eskortere personen til hjemlandet. Denne periode, hvorfra ansøgeren får afslag på ansøgningen om asyl kaldes fase 3 (Mørch et al. 2011: 34). Præsentation af case - New Times Dette afsnit har til formål at introducere læseren til magasinet New Times. New Times er det magasin vores tre informanter er tilknyttet og som derfor er den case, nærværende projekt tager udgangspunkt i. Vi vil i afsnittet tage udgangspunkt i et interview med Robin El-Tanany, som er redaktør og daglig leder på New Times samt artiklen Happy Birthday Sweet Fifteen i New Times 15 års jubilæumsudgave fra december 2010 (Bilag 8: 67). Artiklen er skrevet af to skribenter fra New Times og tager udgangspunkt i et interview med Karen-Inger Thorsen, som er magasinets tidligere chefredaktør, der fortæller om New Times og hvordan det hele startede. New Times så i 1995 dagens lys som et nyhedsbrev på Sandholm asylcenter. Skrevet af og til asylansøgere havde New Times til formål at informere om aktiviteter og hændelser på Side 14 af 72
Sandholm. Efter at have fungeret på dette plan i et stykke tid, forslog daværende chef for asylafdelingen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz, at lade det udvikle sig: [ ] New Times should be a newspaper for people all over the country who were interested in hearing about asylum seekers (Bilag 8: 67). I takt med at New Times udviklede sig, udviklede formålet og organiseringen sig ligeså. I juni 2012 blev Robin ansat som daglig leder på fuld tid. Om New Times formål og funktion i dag udtaler han: [ ] det er praktisk information om asylcenteret og asylcenterlivet til asylansøgere, det er også en form for vagthund overfor, eller for asylansøgerne, hvor New Times kan gå hen og stille nogle kritiske spørgsmål til systemet, og det kan være den ene og den anden ende, det kan være internt i Røde Kors, og det kan være hos Udlændingestyrelsen og advokater og hvad har vi nu. Plus at det så også er et vindue til danskere og politikere for at få et indblik i asylsituationen (Bilag 4: 6). New Times har hermed både asylansøgere, Dansk Røde Kors, retssystemet og den brede offentlighed som modtagere. Magasinet får økonomiske midler fra Røde Kors og European Commission Progress Program 3. Magasinet udgives fire gange årligt som magasin i papirform samt online og der skrives ligeledes løbende artikler til New Times hjemmeside. På daglig basis har New Times 13 asylansøgere tilknyttet. Asylansøgeren foreslås en praktikplads på magasinet af jobcentre på asylcentrene, hvis de vurderes som havende de fornødne sproglige egenskaber. Herefter følger en samtale med Robin, hvor der ses på: [ ] om de er gode nok i det engelske, både det skrevne og det mundtligt, og så også for at få en fornemmelse af deres nysgerrighed, altså, om de har mod på at gå ud og snakke med andre mennesker, og sådan i det hele taget har en interesse i samfundet omkring sig. Og så, hvis der er plads på holdet kommer de til at starte, rimeligt hurtigt (Bilag 4: 8). 3 European Commission Progress Program er en finansiel instans, der støtter udviklingen og koordineringen af EU- politik indenfor for områderne: beskæftigelse, social inklusion og social beskyttelse, arbejdsvilkår, antidiskrimination og ligestilling. Læs mere via linket: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=en&catid=327 Side 15 af 72
Såfremt asylansøgerne findes velegnede, møder de typisk på New Times kontor fire dage om ugen i fire til fem timer ad gangen, med mulighed for at arbejde online andetsteds hvis de har adgang til en computer. Der kræves dog som minimum, at asylansøgerne bruger ti timer om ugen på at arbejde for magasinet. Asylansøgeren binder sig ikke for en specifik periode, da der ifølge Robin er tale om [ ] en åben praktik [ ] (Bilag 4: 9). De temaer der skrives ud fra bestemmes i samråd med skribenterne eller i nogle tilfælde af de ansvarshavende redaktører, såfremt et særligt emne synes aktuelt. Artiklernes typer varierer fra interviews med asylansøgere, politikere og Dansk Røde Kors ansatte til stemningsrapporter fra asylcentre og begivenheder i dette regi samt debatindlæg om emner såsom menneskerettigheder og asylpolitik. Ekskurs: Kompleksiteter ved Dansk Røde Kors mange roller Nærværende afsnit er medtaget i opgaven af flere årsager. Vi har valgt at supplere med denne ekskurs, da det grundlæggende ikke er til for at besvare opgavens problemformulering. Alligevel mener vi, at denne ekskurs har stor relevans, da vi her vil diskutere Dansk Røde Kors flertallige roller. Dette er et emne, vi ikke mener, vi kan lukke øjnene for, da diskussionerne herom er gennemgående for flere af de områder, vi i opgaven arbejder indenfor. Det skal dog påpeges, at ekskursen ikke vil blive anvendt som et led i analysen. Afsnittet er en undren over mulige problematikker og ambivalenser, som kan ses i forlængelse af Dansk Røde Kors roller. Afsnittet fungerer altså både som overvejelser omkring rammesætningen om vores empiri og som en mindre ekskurs fra opgavens egentlige fokus på identitetskonstruktion. Vores undren består i den mulige problematik, der ligger i, at Dansk Røde Kors bestrider flere roller i asylarbejdet. Dette tema italesætter Staunæs i udbredt grad og hun skriver, at Centret kan beskrives som en social hybrid mellem beboelse og professionel praksis [ ] (Staunæs 1998: 110). Der kan ligeledes i nærværende projekt stilles spørgsmål om, hvorvidt Dansk Røde Kors medarbejdernes flertallige roller udgør et problematisk aspekt, set fra asylansøgernes perspektiv. Personalet kommer for det første tæt på asylansøgernes liv, da de dagligt arbejder med asylansøgerne og dermed får indsigt i de personlige forhold ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). Personalet repræsenterer ligeledes en kontrollerende instans. Som opretholdere af asylcentret som institution, står personalet for udøvelsen og opretholdelsen af den daglige gang. Også på et lovmæssigt plan kan der stilles spørgsmål ved, at Dansk Røde Kors besidder flere Side 16 af 72
roller. På deres hjemmeside skriver de, at de igennem daglig dialog og samarbejde med den lovudøvende instans, såsom politi og andre myndigheder, forsøger at påvirke udviklingen af lovgivningen, for at gøre livet på centrene så værdige for ansøgerne som muligt ( Røde Kors og arbejdet med asyl ). Man kan derfor også i denne forbindelse påpege mulige modsætningsfyldte roller hos Dansk Røde Kors og at dette ligeledes kan forestilles at være kompliceret for asylansøgeren at forholde sig til. Asylfeltet kan hermed siges at rumme en vis kompleksitet og mange nuancer. Rammen for vores empiri rummer derfor mange forskellige aspekter, der alle sammen er med til at skabe den kontekst, hvori informanterne udtaler sig fra. Man kan gøre sig overvejelser omkring, hvordan denne kompleksitet opleves fra asylansøgerens perspektiv. Opleves der eventuelt en vis ambivalens i, hvordan asylansøgeren skal forholde sig til Dansk Røde Kors medarbejdernes skiftende roller? Kan asylansøgeren føle at have tillid til medarbejderne eller forstår asylansøgeren i højere grad medarbejderne som repræsentanter for et system, der afgør hans eller hendes fremtid? Hvis vi vender blikket mod New Times og forstår det som indlejret i det ovenfornævnte komplekse felt, er der også mulighed for undren over eventuelle ambivalenser her. For eksempel er magasinet finansieret af blandt andre Dansk Røde Kors (Bilag 4: 7). Samtidigt fortæller redaktør Robin El-Tanany om ét af bladets formål: [ ] det er også en form for vagthund overfor, eller for asylansøgerne, hvor NT kan gå hen og stille nogle kritiske spørgsmål til systemet, og det kan være den ene og den anden ende, det kan være internt i Røde Kors, og det kan være hos Udlændingestyrelsen og advokater og hvad har vi nu (Bilag 4: 6). Asylansøgerne, der fungerer som skribenter, har altså mulighed for at stille kritiske spørgsmål om for eksempel Dansk Røde Kors igennem magasinet. Vi overvejer i denne forbindelse, om der eventuelt kan peges på en problematik eller ambivalens hos asylansøgeren, hvis hun eller han ønsker at forholde sig kritisk til Dansk Røde Kors, og skal gøre dette i et magasin, der er finansieret af Dansk Røde Kors, som ligeledes også fungerer som den styrende instans i deres hverdag på asylcentrene. Ligeledes er det den ansvarshavende redaktør, som er ansat af Dansk Røde Kors, der har retten og muligheden for at have det sidste ord i forhold til, hvad der bliver skrevet i magasinet (Bilag 4: 14). Vi overvejer, om der kan eksistere en mulig diskrepans heri, idet at New Times benytter Side 17 af 72
sig af en såkaldt disclaimer, der fastslår, at: [ ] the opinions expressed are those of the authors and the persons interviewed and not unless stated clearly the opinion of the Red Cross ( About New Times ). Som redaktøren Robin formulerer det, er New Times [ ] asylansøgernes magasin [ ] (Bilag 4: 14). Dog består redaktørens rolle ligeså i at være sparringspartner med henblik på at skabe et nuanceret blik i skribenternes artikler: Og der hvor den ansvarshavende redaktør har været inde over det har været noget med for eksempel, hvis der nogle historier som redaktøren har syntes at det var sådan lige ensidigt nok, for eksempel en kritik af et eller andet i systemet, politiske beslutninger eller noget der er sket i Røde Kors systemet, så bliver der sagt Jamen kunne vi ikke prøve at få den anden side med. Så vi er meget bevidste om at vi ikke vil censurere asylansøgernes historier [ ]. Så det er asylansøgernes magasin. Så det eneste vi går ind og ændrer på hvis vi ændrer noget, det er nok med at få den anden side med (Bilag 4: 14). Med ovenstående eksempel stiller vi os undrende overfor, om der i artiklerne så alligevel ikke kan findes udtryk for Dansk Røde Kors holdninger, gennem deres tætte arbejde med skribenterne på artiklerne. Side 18 af 72
KAPITEL 3: TEORI Hensigten med følgende afsnit er at præsentere og operationalisere projektets mest anvendte teori fra henholdsvis Stuart Hall, Dorthe Staunæs samt forskning fra Henning Salling Olesen & Kirsten Weber og Sissel Kondrup. Halls teori om repræsentation og identitet uddybes her i særlig grad, da den fungerer som projektets overordnede optik; de resterende præsenteres i forlængelse af deres anvendelse i analysen. Afsnittet sigter mod at reflektere over og redegøre for de individuelle teorier og begrebers anvendelighed på projektets specifikke case og empiri og samtidig se på hvordan, de udvalgte teorier spiller sammen i en behandling af projektets problemformulering vedrørende asylansøgerens identitetskonstruktion i en venteposition, samt en praktikplads betydning herfor. Repræsentation og identitet Stuart Hall I ønsket om at kunne belyse og analysere, hvordan vores tre informanter identificerer sig selv i situationen som asylansøgere, vil vi i vores analyse gøre brug af sociologen Stuart Hall og hans teori om repræsentation og identitet. Stuart Hall er en jamaicansk teoretiker, bosiddende i England, og anses for at være en af de store figurer indenfor den engelske variant af Cultural Studies, hvor han især har bidraget med studier og refleksioner om etnicitet, identitet og multikulturalisme (Davis 2004: 160). Vi finder Halls betragtninger herom relevante for nærværende projekt og dets undersøgelsesspørgsmål, da de kan fungere som analytiske greb på empiriens analysekategorier gennem fokus på, hvordan individet igennem repræsentation og i relationen til den Anden skaber mening om sig selv og verden, og da de ligeledes medtænker aspekter som kultur og etnicitet. Ifølge Hall er repræsentation og identitet en gensidig del af hinanden, hvorfor vi først vil redegøre for hans teori om repræsentation, da denne er en forudsætning for at forstå hans teori om identitet. Repræsentation Begrebet repræsentation er et nøglebegreb indenfor Cultural Studies, idet repræsentationer siges at producere kultur igennem mening og sprog. Helt generelt kan repræsentation karakteriseres som en stor del af den proces, hvori mening, og herunder også identitet, produceres og Side 19 af 72
forhandles mellem medlemmer af forskellige kulturer (Hall 1997 A: 15). Hall er inspireret af semiotikeren Saussure, idet Hall mener, at repræsentation som praksis indebærer brugen af tegn; ord, lyde og billeder, der alt sammen står for eller repræsenterer noget (Hall 1997 A: 18). Hall definerer repræsentationer som: [ ] the link between concepts and language which enables us to refer to either the real world of objects, people or events, or indeed to imaginary worlds of fictional objects, people and events (Hall 1997 A: 17). Repræsentationer indebærer to systemer. Det første system indebærer, at alle objekter, mennesker og begivenheder er forbundet med nogle mentale repræsentationer eller koncepter der gør, at vi kan forestille os dem. Uden dette system ville vi ikke kunne forstå verden meningsfuldt (Hall 1997 A: 17). Dette system indebærer ikke kun håndgribelige ting som mennesker og materielle objekter men også mere abstrakte og uhåndgribelige ting såsom velfærd, kærlighed og død, som vi ikke på samme måde kan se for os. Selvom vi ikke kan se disse abstrakte ting for os, ved vi, hvad koncepterne om dem indebærer og kan derfor forestille os dem. Disse mange koncepter er ifølge Hall organiseret og arrangeret i relationer med hinanden og den mening de forskellige ting tilskrives, afhænger derfor af forholdet mellem disse koncepter. Hall taler i denne forbindelse om the conceptual map, som er en integreret del af os alle og som er afgørende for, hvordan vi forstår verden. The conceptual map kan forstås som forholdet mellem alle de mentale repræsentationer, vi har af ting i verden. Tilhører man den samme kultur, deler man det samme conceptual map, hvilket betyder, at man forstår verden nogenlunde på samme måde: That is indeed what it means when we say we belong to the same culture. Because we interpret the world in roughly similar ways, we are able to build up a shared culture of meanings and thus construct a social world which we inhabit together (Hall 1997 A: 18). Forudsætningen for at dele disse conceptual maps indebærer repræsentationens andet system; sproget. Sproget er nemlig mediet hvorigennem, repræsentation udtrykkes og det udgøres, som vi tidligere påpegede med henvisning til Saussure, af tegn, der står for ord, billeder eller lyde. Meningsdannelsen bygger således på de to systemer; mentale repræsentationer og sprog. Mening skal hermed ikke forstås som en fast størrelse men som konstant foranderlig, da det konstrueres og produceres indenfor bestemte historiske, kulturelle og diskursive rammer (Hall 1997 A: 44). Repræsentation forstås altså som processen hvori, mening produceres og som en proces, der kontinuerligt producerer kultur. Mening skal ifølge Hall forstås som den måde vi danner Side 20 af 72
mening om verden på hvordan vi opfatter og forstår verden, objekter, andre mennesker og os selv. Derfor er repræsentation en essentiel del af identitet, da det er en del af, hvordan vi identificere os selv og andre. Identitet I essayet Who needs Identity (1996) stiller Hall sig kritisk overfor tanken om, at identitet skal forstås som noget man er og foreslår, at man snarere skal tænke identitet som noget, der i samspil med historie og kultur kontinuerligt skabes: [ ] actually identities are about questions of using the resources, history and culture in the process of becoming, rather than being: not who we are or where we came from so much as what me might become (Hall 1996: 4). Derfor skal identitet, i Halls optik, forstås som en foranderlig størrelse, der i en konstant proces, dannes og ændres i relationen til andre og denne udgøres altid igennem repræsentationer: What is more is that identity is always in part a narrative, always in part a kind of representation. It is always within representation. Identity is not something which is formed outside and then we tell stories about it (Hall 1997 B: 49). Denne proces skal dertil forstås ud fra de kontekstuelle, historiske og kulturelle omstændigheders betydninger for de relationer, hvorigennem identitet skabes og fortid og tidligere erfaringer spiller en stor rolle herfor: [ ] we all speak from a particularly place, out of particular history, out of a particularly experience, a particular culture, without being contained with that position [ ] (Davis 2004: 183). Hall mener derfor, at identitet skabes qua de kategoriseringer, som individet mødes af i den givne kontekst og at identitet derfor hele tiden ændrer sig i forhold til den måde, hvorpå individet igennem kategoriseringer bliver repræsenteret i kulturen. Dette kan eksemplificeres med Hall selv, der kommer fra Jamaica til England, hvor han for første gang skal forholde sig til blandt andet at blive kategoriseret som sort og immigrant (Hall 1997 B: 53) og vores informanter, der kommer til Danmark, hvor de ofte bliver kategoriseret som f.eks. asylansøgere eller udlændinge. Identitet konstrueres derfor på baggrund af mere end én situation, hvorfor det er en konstant proces. Det betyder, at vi ud fra Hall kan sige, at det er i alle de sociale relationer, som individet indgår i, at identitetskonstruktionerne sker og at identiteter skabes ud fra alle de kategoriseringer individet møder: It is the politics of recognizing that all of us are composed of multiple social identities, not of one. That we are all complexly constructed through different categories (Hall 1997 B: 57). Det betyder også, at individet ikke eksisterer som en selvstændig identitet, der ændrer sig i mødet og interaktionen med andre identitet bliver nemlig først konstrueret i mødet Side 21 af 72
mellem individet og de forskellige sociale kategorier, der ligeledes er foranderlige, da de også skal forstås ud fra de forskellige diskurser, praksisser og positioner de repræsenteres i (Hall 1996: 4). Identifikation, difference 4 og den Anden er tre vigtige begreber i Halls forståelse af identitet. Hall mener nemlig, at identitet konnoterer selve identifikationsprocessen og at en afgrænsning fra den Anden er en vigtig del af denne proces (Hall 1997 B: 47). Identitet skabes således ud fra det, som individet identificerer sig med og det, som det afgrænser sig fra. Disse to elementer i identitetsdannelsen kan ifølge Hall ikke adskilles, da det kun er muligt at definere et tilhørsforhold og en identifikation, hvis man gør det i forhold til noget andet, som man ikke tilhører og dermed afgrænser sig fra (Hall 1997 B: 47-50). Identitet skal således ses ud fra, hvad individet står i modsætning til og hvad det afgrænser sig fra i sin identifikation. Forskel bliver hermed, i Halls teori, centralt for identifikation og betydning i almindelighed, da der uden forskel og differentiering ikke ville være nogen betydning overhovedet (Hall 1997 A: 234). Denne afgrænsnings- og identifikationsproces forstår Hall som repræsenteret i kraft af den Anden. Den Anden skabes i konstruktionen af identitet og som denne identitet, og dermed individet, definerer sig i modsætning til. Forskel er hermed en vigtig del af identitetsforståelsen og indenfor Cultural Studies generelt, da det vil sige, at vi forstår os selv og vores kultur ud fra modsætninger; vi adskiller os fra hinanden kulturelt, sprogligt og udseendemæssigt og det er igennem denne kontrast, at vi forstår os selv: So meaning depends on the difference between opposites (Hall 1997 A: 235). Identitet skal derfor ses som skabt igennem forskel, igennem relationen til den Anden hvilket er en relation til, hvad man ikke er, hvad identiteten mangler og hvad den står i modsætning til, og denne konstruktion skabes indenfor diskurser, hvorfor vi skal forstå identitet som produceret indenfor en specifik historisk og kontekstuel ramme (Hall 1996: 4). Som vi allerede har været lidt inde på, identificerer individet sig med eller afgrænser sig fra sociale kategorier, som det tilhører eller står i modsætning til (Hall 1997 B: 62). Sociale kategorier kan her bl.a. også forstås som etniske kategorier, som individer kan identificere sig med og tage afstand fra, hvorfor Hall også taler om etniske identiteter. Den kulturelle, historiske og politiske ramme eller kontekst spiller også for kategorier en stor rolle, da der f.eks., jævnfør 4 Vi vil fremover bruge det danske ord forskel, når det referer til Halls brug af difference Side 22 af 72
tidligere eksemplificering af Halls migration til England, er stor forskel på at være sort på Jamaica og i England. Hall mener i denne forbindelse, at det er i det øjeblik at en kategori, f.eks. kategorien sort, bliver sat i modsætning til en anden kategori, f.eks. kategorien hvid, at kategorien får sin betydning, og det er igen forskellene, der bliver det betydningsgivende (Hall 1997 B: 53). Hall snakker i denne forbindelse om the regime of representation. Magt spiller i denne forbindelse en rolle og skal forstås som et symbolsk eller kulturelt term, der indebærer magten til at repræsentere, markere og klassificere nogen eller noget på en bestemt måde (Hall 1997 A: 259). Grundet disse magtforhold er relationen og modsætningsforholdet mellem kategorier ikke neutral, men tværtimod er der nogle kategorier, der er dominerende og som har magten til at kategoriserer, hvem der er indenfor og hvem der er udenfor kategorien (Hall 1997 B: 62). Ifølge Hall er dette givet, da mening som sagt altid skabes i modsætning til den Anden, men magtforholdet ekspliciteres, når en kategori er underlagt en anden kategoris magt til at definere. Hall eksemplificerer dette med magtforholdet mellem kategorien sort og kategorien hvid, der op igennem historien har været præget af et ulige magtforhold og dermed også en ulig magt til at definere hinanden (Hall 1997 B: 53). Grundet dette magtforhold er kategorien sort blevet skabt som den Anden ud fra kategorien hvid. Dette betyder, at kategorien sort fremstår som den underdanige og er underlagt den hvide kategoris magt til at definere sort, hvormed kategorien sort i mindre grad har mulighed for at forhandle definitionen, og er hermed underlagt den hvides negative definition (Hall: 1997 A: 259-262). Etniske, nationale og sociale kategorier spiller dermed en stor rolle i konstruktionen af identitet og kategorier er ligesom identitet og mening, noget der kontinuerligt skabes i samspil med andre kategorier og individer. Alle kategorier kan have andre kategorier under sig, forstået på den måde, at man både kan identificere sig med kategorien sort og kategorien kvinde på samme tid. Derfor er alle de kategorier vi identificerer os med og afgrænser os fra konstant en del af identitetsskabelsen, der ændrer sig over tid og sted på samme måde, som kategorierne gør. Vi vil i analysen, benytte Halls ovenstående pointer om repræsentation og identitet til at undersøge, hvad informanters taler frem som betydningsfuldt, og hvordan detteindvirkning på deres identitetskonstruktion. Side 23 af 72
Betragtninger om asyl Dorthe Staunæs Transitliv Andre perspektiver på unge flygtninge (1998) er skabt på baggrund af et forskningsprojekt, Staunæs udførte i 1996. Staunæs opholdte sig her gennem flere måneder på et asylcenter, hvor hun interagerede med de unge beboere, bad dem dokumentere deres hverdag gennem fotografier og bearbejdede informationen, bl.a. med henblik på at fortællingerne kunne [ ] bidrage til nye veje i den politiske samt den pædagogisk-psykologiske praksis vedrørende unge flygtninge (Staunæs 1998: 8). Transitliv centrerer sig om hverdagslivet for en gruppe unge asylansøgere, der lever på et asylcenter og deres møde med det professionelle asylarbejde. Herunder behandles som hovedfokus hvordan, de unge forholder sig til det at leve et asylliv i en venteposition et transitliv. Projektets brug af Staunæs betragtninger adskiller sig i flere henseender fra brugen af Halls teori. Staunæs betragtninger, analyser og begreber forholder sig nemlig specifikt til asylfeltet, og kontekstualiserer hermed teoretiske samt metodologiske aspekter. Vi vil i analysen anvende Staunæs betragtninger om asylansøgeres identitetskonstruktioner blandt andet hendes begreber om at åbne og lukke verden samt hendes begreb om andetliggørelse, som er den proces, hvorved en person gøres til et objekt eller det unormale (Staunæs 1998: 14). Begrebet om andetliggørelse kan ses som stående i relation til Halls brug af begrebet den Anden. I informanternes fortællinger fremtræder temaer om tid; en mistet fornemmelse af fremtid og en herskende midlertidighed. Til dette tema gør vi brug af Staunæs betragtninger og tanker om tidens betydning for identitetskonstruktionen. Ligeledes anvendes Staunæs diskussion af, hvilken rolle aktivt engagement spiller for asylansøgerne som reference i behandlingen af empirien. Arbejdets subjektive betydning Salling Olesen & Weber samt Kondrup Projektets arbejdsbegreb og refleksionerne om dets betydning for subjektet hentes fra Salling Olesen & Weber: Space for Experience and Learning. Theorizing the subjective side of work (2001) samt Kondrup: Livslang læring for alle? En arbejdslivshistorisk undersøgelse af det ufaglærte arbejdsliv som betingelse for livslang læring og opkvalificering (2012). De betragtninger som disse forskere præsenterer, handler om arbejde og især om livslang læring i forhold til arbejde, hvilket som sådan intet har at gøre med vores felt, asylfeltet. Vi har derfor Side 24 af 72