INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4 LITTERATURLISTE 5 1
Det narrative Vi har brug for gode fortællinger. Fortællinger bruger vi til at fantasere om et andet liv, og derigennem at tage stilling til eget liv. Børn har brug for at opøve evnen til at fortælle gode fortællinger. Måden man gør det på er, ved at styrke dem med gode fortællinger. 1 Jeg vil i denne opgave redegøre for det narrative, for folkeeventyr og selvstændigt fortolke De Tre Bukkebruse i forhold til børnehavebørn, både som mundtlig fortælling 2 og dukketeater. Produkt De tre bukkebruse: Målgruppe: Børnehavebørn (3-6 år) Under emnet Det narrative, lavede vi De Tre Bukkebruse som dukketeater. Vi lavede de tre bukke ud af sokker med knapper som øjne og piberensere som horn. Broen blev lavet af en stiv træplade og pap, og trolden var én vi havde i forvejen. De Tre Bukkebruse handler om hvordan de tre bukkebruse, den ene større end den anden, skal over en bro for at komme over på sæteren for at spise græs. Men under broen bor der en stor og fæl trold, som vil spise dem. På vej over broen siger de to første Bukke Bruser, at trolden ikke må spise dem, for lige om lidt kommer Den Store Bukkebruse og den er den fedeste af dem alle tre. Da Den Store Bukke Bruse er på vej over broen, råber trolden at han vil æde ham, men Den Store Bukkebruse lader sig ikke kue og slås med trolden. Det ender med, at trolden bliver skubbet ned fra broen og drukner. Nu kan alle tre Bukke Bruser spise græs på sæteren. 3 Det narrative Det narrative betyder Det fortællende. Der er mange forskellige former for fortællinger, blandt andet myter, sagn, folkeeventyr, kunsteventyr og fantasy. Dog indbefatter det narrative også fortælling af egne historier, eksempelvis livshistorier. 4 Fortællingen kan ske i forskellige former blandt andet via oplæsning, den mundtlige fortælling og dukketeater. En fortælling vil altid indeholde en begyndelse, en midte og en slutning. 5 Gennem fortællinger tilegnes blandt andet fortællekompetencer, altså at børnene lærer at fortælle egne historier gennem de regler, der er for fortællinger, eksempelvis at der skal være en begyndelse, en midte og en slutning. De lærer altså at fortælle sammenhængende. På den måde bliver børnene selv skabere af fortællinger. 6 Gennem 1 Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling, 2003:12 2 Med mundtlig fortælling mener jeg den fortælling, som den voksne fortæller, uden brug af hjælpemidler. 3 De Tre Bukkebruser er gengivet ud fra min egen hukommelse. 4 Brok, Lene: Fortæl! Fortæl! en bog om fortællingens rum, 2005:26 5 Futtrup, Dorthe: Fortælling som brobygning, 2003:48 6 Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling, 2003:70 2
fortællinger udvikler børnene sprog, både ekspressivt (tale) og impressivt (kunne forstå), samt blandt andet fantasi. 7 Børnene opøver fiktionskompetencer, det vil sige at de lærer at skelne mellem virkelighed og fiktion. 8 Fortællinger skaber relationer, samvær og fællesskab. Dette fællesskab gør, at man har mod på at beskæftige sig med svære og uhyggelige ting, eksempelvis trolde, fordi man føler sig tryg. 9 Det narrative er essentielt for menneskets måde at erkende og skabe mening i tilværelsen på. 10 Men mest af alt er fortællende egenskaber vigtige for, at kunne dele oplevelser med andre og dermed skabe tætte relationer. 11 De Tre Bukkebruse De Tre Bukkebruse er et folke-eventyr og har således ikke en kendt forfatter. 12 Folkeeventyr vil ofte begynde med: Der var engang og afslutte med de levede lykkeligt til deres dages ende. Folkeeventyr er præget af fantasi. Det er en anden verden hvor trolde og hekse eksisterer side om side. Folkeeventyr har ofte mange gentagelser i løbet af fortællingen, eksempelvis hvor mange gange helten skal prøves af. Ofte vil der være en gennemgående remse, som Hvem er det der stamper på min bro?. Karaktererne samt stedet for fortællingen bliver ikke benævnt med rigtige navne, men derimod som eksempelvis Den Lille Bukkebruse og Sæteren. Karaktererne vil ofte være enten gode eller onde. Helten vil gå egne veje og være meget moralsk korrekt. Folkeeventyr formidler grundlæggende livsværdier og belyser menneskets forskellige egenskaber på godt og ondt, eksempelvist jalousi, håb og glæde. 13 I De Tre Bukkebruse er der fire karakterer. Den Lille Bukkebruse, som navnet også antyder, er den mindste af de tre bukkebruser. Den kan fortolkes til at være det mindste børnehavebarn, der med sin spæde stemme og små trippende lyde, let lader sig kue af den store og fæle trold. Den Mellemste Bukkebruse, der med sin dybere stemme og størrelse, er Den Lille Bukkebruse overlegen. Den Mellemste Bukkebruse, kan fortolkes til at være det store børnehavebarn. Den Store Bukkebruse, er den mest overlegne af de alle tre, og den lader sig ikke så let kue. Den kæmper i stedet med trolden, og kan derfor repræsentere den voksne (pædagogen), der klarer skærene. Trolden kan fortolkes til at være angsten for det ukendte, en fare som må overkommes. Det er altså karakterer som både det lille børnehavebarn og det store børnehavebarn, kan identificere sig med. Dermed kan barnet projicere egne følelser over på figuren, 7 http://www.social.dk/netpublikationer/sproglige/kap1.htm 8 Herskind, Mia m.fl.: Guldguiden læring i dagtilbud, 2005:44 9 Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling, 2003:67 10 Brok, Lene: Fortæl! Fortæl! En bog om fortællingens rum, 2005:12 11 Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling, 2003:185 12 http://www.aakb.bib.dk/respons/svar/1999/r03523.htm 13 Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling, 2003:59-69 3
og dermed få bearbejdet bevidste eller ubevidste problematikker og få forløsning for disse. Barnet har herefter mulighed for at skabe sin egen fiktive verden, gennem selv at skabe fortællinger eller gennem leg (jf. Katharsis-begrebet 14 ). En fortælling som De Tre Bukkebruse, kan være medvirkende til en identitetsbevidsthed. Når man har forholdt sig til figurerne i fortællingen, forholder man sig til selv selv. Angsten for det ukendte, er et aspekt af livet. I forhold til børnehavebarnet, kan angsten for eksempel være at skulle begynde i skole. De Tre Bukkebruse, kan give barnet en forsikring om at det hele nok skal gå, for det ender jo lykkeligt til sidst. I og med at Den Store Bukkebruse klarer skærene og sikrer at de alle tre kommer sikkert over broen, giver det et budskab om at hvis man vover noget, vinder man også noget. Man kommer altså hel igennem svære ting i livet. Jeg vurderer, at man via dukketeater, har mulighed for at give figurerne karakter på en anden måde end via den mundtlige fortælling, fordi man kan vise børnene hvordan figurerne ser ud. Dog kan man sige at dukketeater måske ikke skærper fantasien så meget som i den mundtlige fortælling, hvor man selv skal fantasere sig til det hele. Men det kan være en fordel for forståelsen af fortællingen, at der er noget at forholde sig til. I den mundtlige fortælling kan man være mere opmærksom på børnenes signaler, eksempelvis om trolden er for voldsom og om man skal skrue ned for spændingen. Så både dukketeater og den mundtlige fortælling, kan være hensigtsmæssige fortællemåder. Konklusion Det man kan fastslå er, at fortællinger er gode til rigtige mange ting. Fortællinger opøver mange forskellige kompetencer hos børnene, og giver dem mulighed for at skabe relationer. Nutidens samfund er præget af omskiftelighed, flygtighed og diverse teknologiske medier. Man har i dag stort behov for at søge efter egen identitet og fortællinger kan være en måde hvorpå man kan opnå en mening med sin tilværelse og sin egen eksistens. Fortællinger kan samle børn og voksne på tværs af generationer, 15 fordi fortællinger, i modsætning til de teknologiske medier, er noget alle kan forholde sig til. Jeg vurderer, at på grund af folkeeventyrets gentagelser, forudsigeligheden, og de tætte relationer der hører med, kan fortællingen skabe et holdepunkt fra hverdagens omskiftelighed. Pædagogens rolle i fortællingen er at være engageret, og dermed give børnene en god oplevelse. At præsentere dem for de gode fortællinger, så de har mulighed for selv at sortere, og skabe egne fortællinger. 14 Aristoteles Poetik 15 Futtrup, Dorthe: Fortælling som brobygning, 2003:53 4
Litteraturliste Flensborg, Karin & Thonsgaard, Kirsten: Tid til fortælling : Århus, Forlaget Klim, 2003, 287 sider, kapitel: Begyndelsen, 1, og 4 Brok, Lene: Fortæl! Fortæl! en bog om fortællingens rum : Akademisk forlag, 2005, 206 sider, kapitel: Indledning, og 1 Futtrup, Dorthe: Fortælling som brobygning : Artikel i tidsskriftet Uddannelse 2003 - nr. 2, side 49-59 Herskind, Mia m.fl.: Guldguiden læring i dagtilbud : Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender, 2005, 217 sider, kapitel 1.6 5