KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut er en af de mest avancerede i verden og rummer pt. 8 millioner prøver af blod, væv og andet biologisk materiale. Men biobanken er mere end blot opbevaring. Det er en forskningsmæssig infrastruktur. Biobanken har således også et register, der giver overblik over mange af de biologiske prøver, der findes i danske biobanker. Ved hjælp af kobling til de danske registre kan man her få oplysning om sygdomme hos personen bag prøven. Netop denne kobling er unik, fordi den giver forskerne mulighed for at se bagud i tiden og undersøge de første små tegn på, at en sygdom er ved at udvikle sig. Mange sygdomme kommer snigende nogle er 20 år undervejs, før de giver symptomer. Forskerne søger derfor efter biomarkører de første spæde tegn på en sygdom så det i fremtiden kan blive muligt at sætte ind med forebyggende eller tidlig behandling. I hæftet her kan du læse mere om Biobanken, og om hvordan de tre forskningsprojekter Biologiske Signaler i Graviditeten; Kost, Kræft og Helbred Næste Generationer og Bedre Sundhed i Generationer samarbejder med Danmarks Nationale Biobank. 3

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK PROJEKT 1 BIOLOGISKE SIGNALER I GRAVIDITETEN 1.000 gravide kvinder får taget blod- og andre prøver hver eneste uge i graviditeten. Prøverne bliver anvendt til at få skabt et billede af en normal graviditet. 4 ET BIOLOGISK ATLAS Formålet med projektet Biologiske Signaler i Graviditeten er at kortlægge, hvordan kroppens biomarkører ændrer sig i løbet af en normal graviditet. Gravide kvinder får taget prøver hver eneste uge i graviditeten, blandt andet blod- og urinprøver. Forskere fra Statens Serum Institut undersøger de mindste enheder i det biologiske materiale: gener, proteiner og metabolitter, med helt ny teknologi. Ved at tage mange og hyppige prøver får man et meget detaljeret billede af en normal graviditet: et slags biologisk atlas. Når projektets forskere har undersøgt prøverne, bliver det biologiske materiale gemt i Biobanken, så også fremtidens forskere kan få adgang til det. Og ved hjælp af den oprindelige, meget nøjagtige kortlægning af graviditeten kan forskerne senere trække viden ud af Biobanken. De kan fx få prøver fra gravide kvinder, der senere i graviditeten udviklede graviditetsdiabetes, svangerskabsforgiftning eller fødselsdepression. Ved at sammenligne disse prøver med en normal graviditet, kan forskerne finde biomarkører, der tidligt signalerer at noget er anderledes og herigennem bedre forstå og forebygge disse komplikationer i fremtiden.

Det er et ekstremt kompliceret samspil af tusindvis af biologiske faktorer, der fører til, at et sundt og raskt barn kommer til verden. 5

DEN FYSISKE BIOBANK Biobanken indeholder lige nu 8 millioner biologiske prøver. Danmarks Nationale Biobank er en af de mest avancerede i verden. Blandt andet sørger en 19 meter lang robot for, at de enkelte prøver blandt 8 millioner andre kan findes frem, når forskerne har brug for dem. Biobanken modtager hver dag over 1.000 nye prøver, som håndteres af robotter i laboratoriet. Robotterne deler prøverne ud i små portioner, som lagres i automatiserede frysere. Nogle prøver, fx DNA, gemmes ved -20 C, som i en almindelig fryser. Andre prøver, som indeholder følsomme biomarkører, skal opbevares koldere, ned til -80 C, og celler og væv opbevares i flydende nitrogen, som er -196 C koldt. Automatiseringen betyder, at prøverne hurtigt og effektivt kan findes frem, og når man opbevarer i små rør, undgås det, at den samme prøve tøes og fryses for mange gange. Det påvirker nemlig prøven negativt. 6 Laboratoriearbejdet udføres af avanceret udstyr som seks pipetteringsrobotter, to DNA-oprensningsrobotter, en COBAS analyserobot, og to fryserobotter.

PROJEKT 2 KOST, KRÆFT OG HELBRED NÆSTE GENERATIONER

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK PROJEKT 2 KOST, KRÆFT OG HELBRED NÆSTE GENERATIONER Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse er blevet udvidet til også at omfatte børn og børnebørn af de oprindelige 57.000 deltagere. 8 PRØVER I GENERATIONER Kræft er en folkesygdom. Kræftens Bekæmpelses store undersøgelse Kost, Kræft og Helbred, der begyndte i 1993, viste blandt andet, at helt op mod 40% af alle kræfttilfælde skyldes livsstil. Det var godt nyt, for det betyder, at man kan forebygge kræft ved hjælp af livsstilsændringer. Men i de resterende 60% af kræfttilfældene spiller genetik en større rolle. Derfor vil forskere nu inddrage de næste generationer i deres studier. Den oprindelige undersøgelse Kost, Kræft og Helbred havde over 57.000 deltagere og gav altså ny viden om en række sammenhænge mellem vores livsstil og risikoen for kræft. Den nye udvidelse af undersøgelsen, Kost, Kræft og Helbred Næste Generationer, går dybere ned i sammenhængen mellem arv, genetik og kræft. Børn og børnebørn af de oprindelige deltagere inviteres nemlig til at deltage i den nye undersøgelse. Med det materiale har forskerne blandt andet mulighed for at se, hvordan forældres livsstil kan påvirke de gener, deres børn arver. Alt prøvematerialet indsamles af Kræftens Bekæmpelse og sendes til Danmarks Nationale Biobank, som har udstyret og ekspertisen til hurtigt og effektivt at behandle og lagre de mange prøver i biobanken. Derved bliver prøverne en forskningsressource, som alle forskere kan få adgang til.

I dag har vi mulighed for at grave dybere. Ved at invitere børn og børnebørn af de oprindelige deltagere, kan vi få en helt ny forståelse af samspillet mellem den genetiske- og den sociale arv og livsstilens betydning for udvikling af kræft. Anne Tjønneland Forskningsleder, Kræftens Bekæmpelse 40% rundt regnet, af alle kræfttilfælde skyldes livsstil. Men op mod 60% har mere med genetik end med livsstil at gøre.

HVAD BRUGES MATERIALET TIL? At de biologiske prøver kan kobles til registrene giver forskerne mulighed for fx at samkøre med information om, hvilke sygdomme personen bag prøven har haft både før og efter prøven er taget, lægemidler man har fået ordineret, om man er blevet vaccineret, har fået børn, bor i nærheden af et meget forurenet område, og derefter gå på jagt efter små biologiske tegn på sygdomme inden de bryder ud, så man i fremtiden kan sætte ind med forebyggelse og tidlig behandling. Man kan også undersøge hvorfor nogle syge mennesker har gavn af deres medicin, mens andre ikke har. Udviklingen går stærkt nye metoder til at analysere biologiske prøver udvikles hele tiden. 10 Opbevaring af biologiske prøver fra mennesker gennem hele deres liv samt muligheden for at samkøre informationerne med de danske registre sætter forskerne i stand til at stille spørgsmål til fortiden og give svar i fremtiden.

LOVGIVNINGENS RAMMER Sundhedsloven gør det muligt at indsamle diagnostisk restmateriale, som ellers smides ud. Det betyder, at en blodprøve, man får taget på hospitalet eller hos lægen, kan sendes videre til Biobanken uden, at den oprindelige donor skal give tilladelse til det først. Hvis man ikke ønsker, at det diagnostiske restmateriale fra fx ens blodprøve bruges til forskning, kan man til enhver tid framelde sig i Vævsanvendelsesregistret. Det gøres nemt på www.borger.dk via NemID. For at få adgang til det biologiske materiale, der ligger i biobanken, og fx samkøre det med registrene, skal forskningsprojektet godkendes af en videnskabsetisk komité. Desuden skal alle involverede overholde persondatalovens strenge krav til håndtering af personfølsomme oplysninger. 11

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK PROJEKT 3 BEDRE SUNDHED I GENERATIONER Formålet med Bedre Sundhed i Generationer er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed, så den forebyggende indsats over for gravide kvinder og deres børn kan forbedres. 12 DEN NATIONALE FØDSELSKOHORTE Blodprøver fra 100.000 gravide og deres børn indsamlet i perioden 1997 til 2004 opbevares i Danmarks Nationale Biobank. Det er prøver fra projektet Bedre Sundhed i Generationer. Projektets oprindelige mål var at undersøge, hvordan forhold under graviditeten påvirker børn senere i livet. I snart 20 år har forskerne kunnet sammenholde de biologiske prøver med meget detaljerede informationer om fx spisevaner, feber og infektioner under graviditeten, miljøgifte og børnenes sundhed og trivsel. Forskerne har fået megen ny viden til gavn for den gravide og børnene. Mange af resultaterne fra undersøgelsen har vist, at forhold man troede kunne skade fostret, som fx feber hos moderen, faktisk ikke er så skadelige. Til gengæld har forskningen også vist, at fx miljøgifte er meget farligere for det ufødte barn, end man troede. I begyndelsen af projektet var forskningen meget fokuseret på graviditeten, og hvordan den påvirkede børnene. Men med tiden har forskerne også fået mulighed for at undersøge sundheden hos de unge, fx deres mentale trivsel. Undersøgelsen rummer mange oplysninger fra mødre og børn om graviditeten og børnenes opvækst og sundhed. De oplysninger kan bruges sammen med blodprøveresultater og registerdata. I 18 års-undersøgelsen er der fokus på de unges mentale helbred, og det er en unik mulighed for at finde årsager til de problemer, mange unge tumler med.

Vi kontakter nu alle vores unge deltagere og beder dem tage stilling til, om de ønsker at være med i Bedre Sundhed i Generationer fremover. Kun få melder fra og det giver basis for nye undersøgelser også når de unge selv begynder at stifte familie. Anne-Marie Nybo Andersen Professor ved Københavns Universitet

Med Danmarks Nationale Biobank har forskerne fået helt nye og unikke muligheder for at studere de komplicerede biologiske processer, der sker i vores krop. Mads Melbye Professor og administrerende direktør Statens Serum Institut HERUNDER: 1943. Københavnere står i kø til difterivaccination uden for Statens Serum Institut.

STATENS SERUM INSTITUT Danmarks Nationale Biobank ligger på Statens Serum Institut (SSI), som hører under Sundheds- og Ældreministeriet. SSI blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-difterisk serum til danske patienter. Difteri er en alvorlig halsbetændelse med en bakterie, der udskiller et giftstof. Behandling med serum fra heste, der var vaccineret med giftstoffet, kunne halvere dødeligheden hos patienter med difteri. SSI s hovedopgave i dag er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Derudover forskes der på SSI på højt internationalt niveau, en forudsætning for, at SSI kan bidrage til løsninger på de sundhedsudfordringer, vi i verden står overfor. SSI er som sektorforskningsinstitution en af landets største sundhedsfaglige forskningsinstitutioner.

Dette hæfte er udgivet i forbindelse med Forskningens Døgn 2017. Tak til Styrelsen for Forskning og Uddannelse for støtte gennem Udlodningsmidlerne. Tak til Kræftens Bekæmpelse, Bedre Sundhed i Generationer og Biologiske Signaler i Graviditeten for medvirken i dette hæfte. Danmarks Nationale Biobank er blevet en realitet i kraft af støtte fra Novo Nordisk Fonden (hovedsponsor), det daværende Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Lundbeckfonden. Danmarks Nationale Biobank Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S www.nationalbiobank.dk