Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

Relaterede dokumenter
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle

Chaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik

Hvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper

Hvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 24 AUGUST 2015 TRAFIKDAGE 2015 OPLÆG

Mobilitetskulturer i Europa en undersøgelse baseret på clusteranalyse af 28 europæiske lande

Cykelmarketing og holdninger

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport

PENDLINGENS SOCIALE GEOGRAFI A N N E V I N GAARD OLESEN T R A F I K F ORSKNINGSGRUPPEN V E D A A L B ORG U N I V E R S I T ET

Hvor meget kan du drikke og stadigt være i stand til at køre?

temaanalyse

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Færdselssikkerhedskommissionen

BILISTER MANGLER RESPEKT FOR TOGET

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport

Abstrakt. Baggrund og formål

Trafikanters uheldsrisiko

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Bystruktur og cykling

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer

Kønsforskelle i trafikulykker

Barrierer for selvrapportering af cyklistuheld Kira Janstrup, Sigal Kaplan and Carlo Prato

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Faktaark om social kapital 2014

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

CHIKANE, TRUSLER, HÆRVÆRK OG VOLD MOD KOMMUNALBESTYRELSES- OG REGIONRÅDSMEDLEMMER

Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen

Borgermåling om vindmøller i København

National Strategisk Analyse i politiet

Alm. Brand Stop cykeltyven

Spørgeskemaundersøgelse

Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil

Høringsnotat. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs. 1. Indledning

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

UHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget

Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Uheldsstatistik

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

Lærernes troværdighed

Cyklistuheld hvilken betydning har vejen, køretøjet og trafikanten

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, COWI A/S

Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko

RISIKO I TRAFIKKEN OG DEN MENNESKELIGE FAKTOR

Udbrændthed og brancheskift

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

Motorcykelulykker. Velkommen

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP. Bukarest maj 2017 Rumænien

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.

Trafiksikkerhedsplan for København

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

A-kassernes. Brancheindeks Resultater for. Danske A-kasser. Brancheindeks

Ulykker med ældre bilister

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2018 Rapport 599

Transkript:

Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017

Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national og international) samlebetegnelse for bredt spektrum af adfærd/reaktioner vrede/aggression intention? ubehag og øget uheldsrisiko (også når der tages højde for faktorer som køn, alder, alkohol/stoffer samt eksponering) Tidligere forskning primært fokus på bilister Eksisterende viden peger på, at mange forhold har betydning - individuelle (køn, alder, personlighed ) - kontekstuelle (trafikmængder ) - køretøj (bilist, motorcyklist.) Mange tiltag til fremme af cyklisme derfor stigende relevans Kan bilbaseret viden overføres til cyklister? 2 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Formålet med denne undersøgelse Første skridt mod større viden om vrede blandt cyklister Sammenligne hvordan cyklister og bilister udtrykker deres vrede, når de føler sig vrede i trafikken Sammenligne omfanget af vrede blandt cyklister og bilister udviser cyklister mere eller mindre vrede end bilister? Udvikling af skala til måling af vrede blandt cyklister baseret på internationalt anerkendt og anvendt skala 3 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Om undersøgelsen Samarbejde med Rådet for Sikker Trafik Udarbejdet i forlængelse af tidligere undersøgelser i 2005 og 2008, i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og Det Kriminalpræventive Råd. Data indsamlet af Epinion (online panel) i efteråret 2016 Online spørgeskema 2000 personer i alderen 18-75 år Lige andel mænd og kvinder, 62% gift/samboende Gennemsnitsalder 46 år Nogen lunde repræsentative mht. transportvaner, bopæl mv. Andelen af deltagere med en længere uddannelse/ingen uddannelse dog lidt højere andel end i befolkningen generelt. 4 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Spørgeskemaet Anvendelse af forskellige transportmidler Bil, motorcykel, knallert, cykel, el-cykel.. Demografi - Køn, alder, bopæl, indkomst Bøder for færdselsforseelser som bilist og cyklist - Hastighed, spiritus, klip i kørekort Holdning til bilkørsel og cykling - Frihed, slappe af, tekniske færdigheder, anspændt, belastende. Involvering i specifikke situationer de seneste 12 måneder (offer/udøver) Råbe, finger, true, sparke til køretøj, slå Reaktion, når føle sig vred i trafikken DAX Driver Anger Expression Inventory CAX (udvikling af Cyclist Anger Expression Inventory) 5 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Involvering de seneste 12 mdr. De fem situationer Råbe ad/råbt ad Give/få en finger True/blive truet Sparke/få sparket køretøj Slå/blive slået Samlet: 34% involveret i mindst én af de fem situationer som offer 25% involveret i mindst én af de fem situationer som aktør. I de fleste tilfælde var både offer og aktør en bilist. Det at slå eller sparke til andre trafikanters køretøj, blev dog oftest udført af cyklister imod bilister. 6 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Involvering i specifikke situationer (12 mdr.) Involvering Hyppighed Situation (%) Jeg er blevet råbt ad af en medtrafikant. 22.0 2.5 Jeg har fået fingeren af en medtrafikant. 20.7 2.3 Jeg er blevet truet af en medtrafikant. 6.9 2.0 Mit køretøj (fx bil, cykel, knallert osv.) er blevet slået på eller sparket til. 4.4 5.5 Jeg er blevet slået af en medtrafikant a 0.7 - Jeg har selv råbt af en medtrafikant. 17.7 4.9 Jeg har selv givet fingeren til en medtrafikant. 12.6 4.0 Jeg har selv truet en medtrafikant. 1.2 - Jeg har selv slået på eller sparket til et køretøj (fx bil, cykel, knallert osv.). A 1.4 - Jeg har selv slået en medtrafikant. a 0.5 - a For få tilfælde til at kunne foretage en videre analyse. For alle situationer er andelen af ofre større end andelen af aktører. Aktører udøver oftere vrede end ofrene udsættes for den. DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet 7

Reaktion når man føler sig vred i trafikken Mean STD Mean STD Jeg DAX CAX kommer med negative/højlydte kommentarer 2.37 0.92 1.82 0.91 bander højlydt over den anden trafikant 2.23 0.95 1.73 0.90 råber ad den anden trafikant 1.46 0.78 1.45 0.78 stiger ud af bil/cykel for at sætte trafikant på plads 1.08 0.43 1.14 0.54 stiger ud af bil/cykel for at slås 1.06 0.43 1.09 0.49 ruller vinduet ned for at fortælle at jeg er vred 1.14 0.51 prøver at skræmme den anden trafikant 1.09 0.45 1.11 0.52 kører meget tæt på den anden trafikant 1.27 0.60 1.18 0.60 gør ved andre trafikanter, hvad de gjorde ved mig 1.22 0.56 1.19 0.61 kører meget hurtigere 1.42 0.75 1.41 0.85 prøver at løse problemet på en positiv måde 3.40 1.21 3.34 1.35 siger til mig selv, at det ikke er værd at blive vred 3.70 1.09 3.64 1.25 siger til mig selv, at det ikke er værd at blive involveret 3.87 1.14 3.70 1.27 accepterer, at frustrerende situationer opstår 3.70 1.02 3.59 1.19 siger til mig selv at jeg skal ignorere det 3.73 1.05 3.66 1.21 Note: 1 = aldrig; 5 = altid; N (DAX) = 1617; N (CAX) = 1533. Personer der aldrig kører bil/cykler fik ikke de respektive spørgsmål. Konstruktive reaktioner forekommer oftere end vrede reaktioner for både bilister og cyklister Bilister udviser generelt en smule mere vrede end cyklister 8 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Fysisk, verbal, køretøj, konstruktiv udtryk for vrede Bilister (DAX) Cyklister (CAX) Jeg kommer med negative og højlydte kommentarer -.13.01.89.07 -.07.01.93.02 Fysisk Konstr uktiv 9 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet Verbalt Køretøj Fysisk Konstr uktiv bander højlydt over den anden trafikant -.01.02.89.03 -.06.01.93.03 råber ad den anden trafikant..41 -.09.61 -.05.27 -.04.71 -.05 stiger ud af bil/cykel for at sætte tra...95.00 -.01 -.01.91.00.06 -.08 stiger ud af bil/cyklen for at slås.94.03 -.03.02.98.02 -.04 -.03 ruller vinduet ned for at fortælle at jeg er vred.85 -.01.05.03 prøver at skræmme den anden trafikant.79 -.02 -.02.18.95.00 -.01 -.02 kører meget tæt på den anden trafikant.18.00.04.71.82.00.00.11 gør ved andre t., hvad de gjorde ved mig.26 -.01.01.63.74 -.02.03.20 kører meget hurtigere -.13 -.01.03.91.04.01.02.96 forsøger at løse problemet på en positiv måde.03.69 -.06.09.03.76.02.03 siger til mig selv, det ikke er værd at blive vred.06.85 -.07 -.04.01.94 -.01 -.04 siger til mig s... ikke er værd at blive involveret -.03.84.09 -.03 -.02.93.03 -.02 accepterer, at frustrerende situationer opstår -.06.78.09.00 -.01.87 -.01.02 siger til mig selv, at jeg skal ignorere det.02.84 -.04 -.05.00.91 -.03.00 Skala for konstruktiv og verbal udtryk for vrede er identisk for bilister og cyklister Brug af køretøj = fysisk udtryk for vrede blandt cyklister Bilister udtrykker mere verbal vrede end cyklister (t-test, p<.001) Ingen relevant forskel for øvrige underskalaer Verbalt Køretøj

Sammenhæng til andre faktorer Udregnet samlet score for aggression Signifikant sammenhæng mellem alle underskalaer og det at råbe eller give fingeren til en med trafikant Bøde for færdselsforseelse seneste 12 mdr. højere score på samlet aggression (både bilister og cyklister) Køn og alder eneste signifikante demografiske faktorer. Kvinder og ældre = mindre aggression i trafikken. Eksponering og stress Jo oftere transportmidlet benyttes, jo mere aggression udvises Jo mere stressende kørslen opleves jo mere aggression udvises Bilentusiaster mere aggressive. Gælder ikke for cyklister. 10 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet

Konklusion Ligheder Kvinder og ældre udviser mindre aggression Oplevelse af stress og øget eksponering fører til øget udtryk for vrede Forskelle Bilister udtrykker mere vrede end cyklister i trafikken Bilentusiaster udtrykker mere vrede Bilister giver mere udtryk for vrede verbalt end cyklister Cyklister giver mere udtryk for deres vrede fysisk end bilister Yderligere undersøgelser Forskelle mellem cyklister og bilister kan ikke forklares ud fra disse data Brug for viden om, hvad der udløser de forskellige vredesudtryk hvilke situationer og hvorfor Mere specifik viden om cyklisters oplevelse af og psykologisk fortolkning af vrede i trafikken er relevant 11 DTU Management Engineering, Danmarks Tekniske Universitet