Situationsanalyse Strategi 2015 Synlighed af skydning som idræt Foreningsudvikling Faciliteter Finde og fastholde frivillige Nutidige aktiviteter
februar 2011 - Genoptryk februar 2012. Indhold 1. Indledning... 2 2. Medlems- og foreningsudvikling på landsplan... 3 3. Aktivitetsudvikling, resultater i KAP på landsplan, samt kurser... 6 3.1 Pistol 15 m... 7 3.2 Pistol 25 m og pistolterræn... 8 3.3 Langdistance, 200, 300 og terræn... 9 3.4 Kortdistance, 15 m... 10 3.5 Kortdistance, 50 m... 12 3.6 Afgivne skud... 12 4. Spørgeskemaundersøgelsen på foreningerne... 13 4.1 De 5 største udfordringer i foreningerne... 13 4.2 De 5 største ønsker til DDS... 13 4.3 De 5 største ønsker til landsdelsforeningerne... 13 4.4 Fællestræk mellem ønskerne på landsplan og på landsdelsplan... 14 4.5 Fællestræk mellem DDS og DGI situationsanalyse... 14 5. Udfordringerne i landsdelsforeningerne... 15 6. Udfordringerne i landsudvalgene, de tre aktivitetsudvalg... 20 7. Eksterne faktorer... 20 8. Skydebanefaciliteter... 21 9. Samarbejdspartnere... 22 9.1 Samarbejde med det offentlige kommunerne... 23 9.2 Projektsamarbejde på særlige målgrupper... 23 10. Konkurrenter... 23 11. Organisering i DDS... 23 12. Økonomi... 24 13. Forslag til udfordringerne... 25 1
1. Indledning Baggrunden for DDS situationsanalyse er, at DDS bestyrelse ved udløb af eksisterende strategiplan 2011 har iværksat et arbejde med en strategi, der skal løbe frem til 2015. Bestyrelsen har nedsat en gruppe bestående af DDS formand Christian Kjær Pedersen, næstformand Leif N. Bay og bestyrelsesmedlem Torben Klit Andersen. Derudover er DDS generalsekretær Steen F. Andersen, aktivitets- og udviklingschef Tommy S. Haun samt proceskonsulent Karen Friis Nielsen fra DGI s HR-afdeling repræsenteret. Nærværende situationsanalyse er et forsøg på at skabe et overblik over DDS aktuelle udfordringer internt og eksternt. Vi har forsøgt at samle relevant viden om mange af de faktorer, der kan have betydning for DDS udvikling de kommende år. Den efterfølgende proces på formandsmødet i november 2010 samt bidrag fra landsdelene med tingmøder i alle landsdelene og landsudvalgene bidrager til at kvalificere situationsanalysen yderligere og ender med en række udfordringer, som DDS står over for. Disse udfordringer danner grundlag for at fastlægge og prioritere målsætninger og handlinger i den kommende strategi. Situationsanalysen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført i DDS medlemsforeninger. Denne blev udsendt via landsdelsforeningerne til medlemsforeningerne. Undersøgelsen havde til formål at afdække den nuværende situation i medlemsforeningerne samtidig med, at den bliver sammenholdt med fællestrækkene i DGI. 215 ud af 770 foreninger har svaret på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 28 %. Derudover består analysen af faktuelle oplysninger omkring medlems- og foreningsforhold samt aktivitetsoplysninger om KAP-aktiviteter og kursustimer. Analysen bliver suppleret af eksterne oplysninger om det danske samfund på basis af DGI s situationsanalyse. Udkastet til situationsanalysen har været til debat blandt landsdelsformændene og DDS bestyrelse på formandsmødet i november 2010 Vingsted, februar 2011 Christian Kjær Pedersen Leif N. Bay, Torben Klit Andersen, Steen F. Andersen Tommy S. Haun Karen Friis Nielsen 2
2. Medlems- og foreningsudvikling på landsplan Antallet af foreninger over de seneste 5 år er faldet med ca. 10 %. Den primære forklaring skal findes i, at vi gennem foreningsudvikling har fokus på foreningsafvikling. En del skytteforeninger har praktisk talt været ikke-eksisterende, og disse foreninger afvikler sig selv af naturlige årsager. 3
Antallet af aktivitetsmedlemmer er faldet med ca. 3 % fra 2005 til 2009 - men med 4 % stigning fra 2007 til 2008. Antallet af kontingentbetalende medlemmer er steget med ca. 5 % over de sidste 4 år. På landsdelsforeningerne fordeler udviklingen af antallet af aktivitetsmedlemmer sig efter nedenstående oversigt. Landsdelsforening 2005 2006 2007 2008 2009 DDS Nordjylland 15.430 14.625 15.211 13.309 14.575 DDS Thy-Mors 2.817 2.743 2.641 2.586 2.883 DDS Vestjylland 8.524 8.307 8.980 9.396 9.315 DDS Midt 9.696 8.630 9.786 13.564 12.019 DDS Østjylland 15.305 14.336 14.788 16.230 15.532 DDS Ribe 7.443 9.541 7.479 8.598 7.691 DDS Sydøstjylland 10.250 9.392 8.732 9.110 9.047 DDS Sønderjylland 11.592 9.912 9.180 10.016 9.274 DDS Fyn 18.252 16.465 16.054 16.352 14.510 DDS Vestsjælland 7.115 5.773 5.861 6.262 6.501 DDS Nordsjælland 12.609 13.029 16.485 15.082 15.646 DDS Roskilde 4.501 5.616 5.445 6.458 6.678 DDS Storkøbenhavn 17.788 15.624 12.307 11.837 13.417 DDS Storstrømmen 7.383 6.526 6.801 6.996 7.092 DDS Bornholm 1.293 1.337 1.204 1.203 1.030 Hovedtotal 149.998 141.856 140.954 146.999 145.210 2005 er baseret på 28 landsdelsforeninger. Der kan forekomme små differencer på grund af grænsetilfælde og flytning af hele kommuner. Tallene kan være relevante i forhold til før og efter den nye landsdelsstruktur. Der er ikke de store udsving i tallene i de enkelte landsdele. Dog er der et par stykker, som oplever en markant fremgang, mens andre oplever en tilsvarende nedgang. 4
Herunder, ses en fordeling af aktivitets medlemmer, baseret på aldersinddelte kriterier fra henholdsvis 1995 og 2009, forskellen er angivet i procent i højre kolonne: Alder 1995 2009 % 0-24 år 53602 44071-18 % 25-59 år 81952 72743-12 % 60+ 16329 28396 +74 % I alt 156118 145210-7 % Herunder ses en fordeling/udvikling over alle årene. Der er markant tilgang af 60+ skytter, men en faldende tendens i øvrige aldersgrupper. Konsekvensen af medlemmernes aktivitetsniveau i aldersgrupperne er, at DDS har fået flere ældre 60 +, skytter der er meget aktive. De øvrige aldersgrupper af faldende i aktivitetsniveauet. 5
3. Aktivitetsudvikling, resultater i KAP på landsplan, samt kurser Udviklingen viser, at der gennem de sidste 5 år er en generel faldende aktivitet over hele linjen, hvor KAP-resultaterne er faldet med ca. 16.000. Sammenholdt med antallet af kontingentbetalende medlemmer viser det, at færre medlemmer registreres med resultater, men at antallet af kap-resultater øges pr. kap-aktivitet. I nedenstående afsnit 3.1 3.5 er der opgjort aktivitetsmedlemmer opdelt i hoveddisciplinerne. Afsnit 3.6 vedr. opgørelse af afgivne skud. 6
3.1 pistol 15 m Aktivitetsmedlemmer på pistol 15 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder 1995 2009 Ca. stigning/fald i % 0-24 år 2964 2872-3 % 25-59 år 9307 11604 +25 % 60+ 928 2525 +175 % I alt 13199 17001 +30 % Der er en markant fremgang på seniorsiden og en svag nedgang på ungdomssiden - dog med en positiv tendens på ungdomssiden de seneste 2 år. Det er værd at bemærke, at aldersgruppen 25 59 år - som er den vanskeligste aldersgruppe at hverve skytter til i disse år - på 15 m pistol og 25 m pistol samt pistolterræn er den eneste skydende aldersgruppe, der oplever tilgang blandt alle DDS skydediscipliner. 7
3.2 pistol 25 m og pistolterræn Aktivitetsmedlemmer på pistol 25 m. og terræn. Udviklingen fordeler sig således: Alder 1995 2009 Ca. stigning/fald i % 0-24 år 2849 2668-5 % 25-59 år 7617 10696 +40 % 60+ 668 2136 +220 % I alt 11134 15500 +40 % Også her er markant fremgang på seniorsiden og en svag nedgang på ungdomssiden, dog med en positiv tendens på ungdomssiden de seneste par år. Tilgangen på pistol generelt skal ses på især 15 m og pistolterræn og ikke så meget på 25 m pistol. Tallene på 25 m og pistolterræn opgøres samlet, så det præcise forhold mellem bane og terræn kendes ikke. 8
3.3 langdistance 200 og 300 m og terræn Aktivitetsmedlemmer på riffel 200/300 m og terræn. Udviklingen fordeler sig således: Alder 1995 2009 Ca. stigning/fald i % 0-24 år 13547 12509-8 % 25-59 år 19371 17076-13 % 60+ 3949 6840 +76 % I alt 36867 36425-1 % Den eneste gruppe der stiger, er 60+, øvrige er jævnt faldende. Det mest overraskende er, at der samlet set kun er et fald på 1 % fra 1995 til 2009. Set i lyset af udfordringerne for langdistance i disse år, med stigende priser på ammunition, placeringer af baner i forhold til befolkning/udøvere, samt de generelle drøftelser blandt langdistancemiljøet på dalende aktivitetsniveau. 9
3.4 kortdistance 15 m riffel Aktivitetsmedlemmer på riffel 15 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder 1995 2009 Ca. stigning/fald i % 0-24 år 18935 14214-25 % 25-59 år 27651 18540-33 % 60+ 6737 10298 +53 % I alt 53323 43052-19 % Markant tilgang på 60+, men generelt er der temmelig stor nedgang på aktivitetsmedlemmer på den disciplin der hverver flest skytter til skydeidrætten. 10
3.5 kortdistance 50 m riffel Aktivitetsmedlemmer på riffel 50 m. Udviklingen fordeler sig således: Alder 1995 2009 Ca. stigning/fald i % 0-24 år 15303 11860-22 % 25-59 år 19746 14779-25 % 60+ 4323 6588 +52 % I alt 39372 33227-16 % Også her, markant nedgang, undtaget 60+. 11
3.6 Afgivne skud I opgørelsen over afgivne skud i perioden 1995 2009 er det markant, at den generelle nedgang i antal aktivitetsmedlemmer på kortdistance markerer sig tydeligt på afgivne skud (blå linje). Den positive udvikling på pistol opvejer ikke nedgangen på riffel. Der skal i opgørelsen tages forbehold for, at afgivne skud på luftdisciplinerne ikke bliver gjort op. Luftdisciplinerne har i perioden været en støt stigende aktivitet i DDS og overtager dermed en del af kortdistanceskuddene. Dog indeholder de foregående opgørelser over kortdistance og pistol aktivitetsudøvere på luft. Langdistance er støt faldende (rød). Fra 2006 (grøn linje) opgøres antal afgivne skud på grov (pistol), og tendensen er stigende. Konklusion på aktiviteterne og niveauet De overordnede udfordringer på aktivitetsniveauet i DDS er, at der bliver mange aktive 60+ skytter på alle disciplinerne, og kun pistol oplever tilgang i øvrige aldersgrupper, undtaget på de helt unge. Medlemstallet er stigende på opgjort kontingentbetalende medlemmer. Der registreres færre resultater i kap-aktiviteterne og på færre skytter, og de aktive kap-skytter, øger deltagelsen i aktiviteterne. 12
4. Spørgeskemaundersøgelsen i foreningerne 4.1 De 5 største udfordringer i foreningen. 1 Fastholde det samlede antal medlemmer, 60,9 % i gruppen 25 60 år, 18,6 % og i gruppen 13 18 årige 18, 6 % I alt 37,2 % har svaret det som en af de største udfordringer, at fastholde i medlemmer i disse aldersgrupper ud af de 215 respondenter. 2 Fastholde eller øge det samlede antal ledere/frivillige hjælpere 40 % 3 Synliggørelse af foreninger i lokalområdet 23,7 % 4 Få renoveret og istandsat nedslidte skydebaner 23,7 % I kommentarerne har 10 ud af 17 besvarelser fremhævet dette som en særlig problemstilling, hvor de har kommenteret på deres egen konkrete problemstilling. 5 At få forbedret foreningens økonomi 18,1 % 4.2 De 5 største ønsker til DDS. 1 Synliggørelse af skydeidrætten/aktiviteterne 49,8 % 2 Sikre større anerkendelse af skydeidrætten 40,7 % 3 Udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i 28,7 % skytteforeningen 4 Tilbyde kurser og uddannelser til trænere og instruktører 24,4 % 5 Forsøge at lette de adm. byrder i foreningen 24,4 % 4.3 De 5 største ønsker til landsdelsforeningerne. 1 Synliggørelse af skydeidrætten/aktiviteterne 38,3 % 2 Tilbyde kurser og uddannelser af høj kvalitet til trænere og instruktører 26,3 % 3 Udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i 24,9 % skytteforeningen 4 Bistå min forening med at sikre de kommunale tilskud 23,4 % 5 Sikre større anerkendelse af skydeidrætten 22,5 % I kommentarerne er der hovedsageligt angivet hjælp/vejledning til forbedringer af skydebanefaciliteter 13
4.4 Fællestræk mellem ønskerne på DDS landsplan og på landsdelsplan Synliggørelse er et markant fælles ønske til både landsorganisationen og landsdelsforeningerne samt det at udvikle tilbud, der gør det nemmere at være frivillig leder og hjælper i den enkelte skytteforening samt kurser og uddannelser til trænere og instruktører. Besvarelserne indikerer generelt en positiv opfattelse af landsorganisationen og landsdelene - dog med plads til forbedring på flere områder, eksempelvis: - 25 % mener, at DDS er en lidt støvet og gammeldags idrætsorganisation. - Ca. 50 % er ikke klar over, at DDS er en folkeoplysende organisation. - Næsten 60 % af foreningerne er ikke enige i, eller ved ikke, om DDS er god til at tilpasse stævnetilbud til foreningernes ønsker. - Næsten halvdelen af foreningerne er ikke klar over, om DDS gør det nemmere at tiltrække frivillige til den enkelte forening. 4.5 Fælles træk mellem DDS og DGI s situationsanalyser DGI har her i efteråret lavet en tilsvarende sammenlignelig situationsanalyse. Undersøgelserne viser, at foreningerne i store træk har de samme udfordringer. Hvis man sammenligner de 5 største udfordringer og ønsker, er besvarelsen som nedenfor anført. Foreningens udfordring DDS ANALYSE DGI ANALYSE Udsagn Placering Procent Placering Procent Fastholde det samlede antal medlemmer 1 60,9 1 68,2 Fastholde eller øge det samlede antal 2 40 2 52,6 ledere/frivillige hjælpere Synliggørelse af foreninger i lokalområdet 3 23,7 9 17,2 Få renoveret og istandsat nedslidte 4 23,7 14 14,4 skydebaner/faciliteter At få forbedret foreningens økonomi 5 18,1 12 16 Ønsker til DDS / DGI DDS ANALYSE DGI ANALYSE Udsagn Placering Procent Placering Procent Synliggørelse af skydeidrætten 1 49,8 Sikre større anerkendelse af 2 40,7 4 59,7 skydeidrætten (breddeidrætten i DGI) Udvikle tilbud, der gør det nemmere at 3 28,7 3 63,3 være frivillig leder og hjælper i skytteforeningen Tilbyde kurser og uddannelser til trænere 4 24,4 1 77,6 og instruktører Forsøge at lette de adm. byrder i foreningerne 5 24,4 7 52,6 14
5 Udfordringerne i landsdelsforeningerne DDS består af 15 landsdelsforeninger af vidt forskellige størrelse og ikke mindst aktivitetsniveau. Der er ikke entydig sammenhæng mellem størrelse og aktivitetsniveau. Dog er der nogle generelle træk i landsdelsforeningerne, som går igen på tværs af landsdelene. Landsdelsforeningernes udfordringer er blevet gennemgået på lokale tingmøder med deres medlemsforeninger samt interessenter i landsdelsforeningerne. Møderne er foregået i januar og februar 2011. Baggrundsmaterialet har været udkastet til situationsanalysen samt spørgeskemaundersøgelsen blandt egne medlemsforeninger i de enkelte landsdele. På møderne har de fremmødte drøftet de lokale udfordringer i deres landsdel, og hvert tingmøde er blevet bedt om at komme med en prioriteret tilbagemelding på egne udfordringer. Herunder er opridset tilbagemeldingerne fra landsdelsforeningernes tingmøder. 01 DDS Nordjylland 1 Selvransagelse: Se ind ad og se hvad vi vil med foreningen (lokale foreninger såvel som landsdelsforening). 2 Fastholdelse af aktive medlemmer og rekruttering af hjælpere. 3 Mere synlighed og PR for skydeidrætten. 4 Udvikling af kommunikationsstrategier for foreningerne. 5 Landsdelsforeningen skal tilbyde it-hjælp til foreningerne (f.eks. hjemmesider) og evt. bidrage med vejledning til foreningsledere samt kasserere. 6 Godt samarbejde ml. landsdelsforeningen og foreningen med respekt og øje for nutidens krav og behov. 7 Engagerer medlemmerne og indføre nye skydediscipliner. 8 Skabe bred appel til skydningen i befolkningen. 9 Træneruddannelser med mere fokus på det praktiske; deltagerne skal opnå større øvelse/rutine i det, de skal ud at formidle. 10 Aktivitetsmøderne skal være et møde for de aktive, og ikke kun formænd/bestyrelser. 11 Ét forbund for alle (DDS+DSU). 02 DDS Thy-Mors 1 Fastholde aktivitetsniveauet ved hjælp af gammel aktivitet samt ny synliggørelse af stævner, rekruttere nye skytter og ikke mindst i senior gruppen. 2 Samarbejde med skolerne skal øges omkring skoleskydning for at få flere medlemmer og ikke mindst deres forældre som medlemmer. 3 Foreningerne skal synliggøres mere lokalt 4 Samarbejde imellem de enkelte foreninger skal styrkes 5 Nye træningsmetoder i foreningerne mere synlighed af træning og spotkursus i foreningerne. 6 Øge antallet af tovholdere i de enkelte foreninger, dem der har overblikket i foreningen. 7 Styrk samarbejde med kommunerne og andre eksterne samarbejdspartnere så det bliver nemmere at skaffe midler til foreningen. 8 Lette administrationen for foreningerne. 15
03 DDS Vestjylland 1 Styrke skytteforeningerne m.h.t. aktivitetsniveau, uddannelse, foreningsarbejdet og synliggørelse i lokalsamfundet. 2 Tiltrække nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer, specielt unge mellem 14 og 20 år 3 Fremme deltagelsen i landsdelsforeningens aktiviteter 4 Fremme nye aktiviteter, herunder biathlon 5 Fastholde landsdelsforeningens gode økonomi 6 Fortsætte udbygning og forbedringer på skyttecentret 7 Fremme aktiviteter, der medvirker til organisatoriske og aktivitetsmæssige beslutninger i DDS 04 DDS Midt 1 Synliggørelse, markedsføring af vores sport. 2 Sparring med kommunerne. 3 Indkøbsforening. 4 Uddelegering af opgaver, som ved landsdelsmesterskaberne 5 Viden deling på tværs af landsdelsforeningerne 6 Forsætte det gode arbejde i landsdelen 7 Stadigvæk den bedste landsdelsforening om 5 år 05 DDS Østjylland 1 Gøre våbenregistrering mere enkelt/ lette procedure 2 Synliggørelse af foreningerne 3 Produktudvikle kurser 4 Indføre elektroniske skyttekort 5 KAP-registrering / Aktivitetsregistrering (fokus på at vi også har sociale arrangementer) 6 Gennemfører udviklingsmøder ERFA-møder 7 Stærk leder til DDS, der kan gå imod ved medieomtale 8 Koordinationsudvalget fjernes = beslutningerne ud til den enkelte skytte 06 DDS Ribe 1 Branding 2 Synlighed 3 Bedre faciliteter til skytteforeninger 4 Mindre papirarbejde i skytteforeninger 5 Styrke samarbejdet skytteorganisationer imellem 16
07 DDS Sydøstjylland 1 Træningskultur; det skal være sjovt, gerne alternativt, mere action, ildsjæle skal inspirer/motivere, let adgang til materiale til hjælp til instruktører, mulighed for socialt samvær i ventetid både til træning og stævner 2 Fastholdelse af skytter; generelt stor gennemstrømning, hvorfor? Mere målrettet henvendelse omkring junior/ungskytter, hvor der kunne laves en anden måde at deltage i stævner m.v. (forslag haves) 3 Bestyrelsesarbejde; flere unge med i bestyrelserne, mindre administrative opgaver fx via uddelegering af opgaver til alle foreningens medlemmer. 4 Synlighed; lokalt i haller/centre, mere PR også i pressen, internt i foreningerne så alle medlemmer får direkte informationer om stævner etc. 08 DDS Sønderjylland 1 Forbedret træningskultur 2 Synlighed 3 Holdningsændringer accept af unge 4 Inddragelse af unge i foreningsarbejdet 5 Skabe sociale rammer 09 DDS Fyn 1* Finde de rette og motiverede personer til at stå i spidsen for DDS Fyn og de faste aktiviteter, herunder at udvikle en landsdelskultur der tiltrækker frivillige 1 Synliggøre DDS Fyn samt synliggøre hvilke tilbud de lokale foreninger kan forvente af deres landsdelsforening 1 Fokusere på uddannelse og decentralisere udbuddene mest muligt, herunder at støtte foreningernes uddannelsesinitiativer 1 Udbygge dialogen med de lokale foreninger på flere planer * har ikke kunnet prioritere 10 DDS Vestsjælland 1 Rekruttering af hjælpere / Ledere. Især de unge kræfter. Samme udfordring i foreningerne medfører at der er kamp om de gode folk. 2 Synliggørelse af DDS aktiviteter. Anerkendelse af skydeidrætten i den almindelige offentlighed 3 Teknisk/Juridisk bistand vedr. elektroniske anlæg, miljølovgivning etc. 4 Vores foreninger er økonomisk pressede. Tilskud fra kommunerne falder udgifter øges 5 Tilpasning af vores mange aktiviteter, så flere deltager i de arrangementer/turneringer landsdelen står for. Vores aktivitet er faldende! 17
11 DDS Nordsjælland 1 Større fokusering på uddannelse 2 Tilnærmelser imellem de 2 organisationer DDS og DSU, således at man udnytter ressourcerne bedst muligt. 3 Nye programmer for jun og ungskytter, således at man ikke mister dem så let. 4 Helhedsplan for bevarelse af Hanebjerg Skyttecenter. Genopretning af Hanebjerg Skyttecenter. 5 Helhedsplan evt. med 15m bane 6 Opretholdelse af centrale skyttecentre rundt i landet 7 En ny pulje for luftsatsning 8 Større fleksibilitet i forbindelse med holdsammensætning f.eks til DM 9 Vurdering af de aktivitetstilbud man pt. har i organisationen (F.eks er der liv i terrænskydning fremadrettet). 10 I projekt ung skyder jun/ung mod hinanden 11 DDS NSJ skal sørge for at fastholde fokus, hellere få indsatsområder, der bliver sat flere kræfter ind på, end at sprede sig over for meget. 12 DDS Roskilde 1 Gennemføre besøgsrunder i foreningerne 2 Udarbejde arbejdsbeskrivelser for bestyrelsesmedlemmer 3 Ad Hoc udvalg udlicitere mesterskaber stævner mv. (Der indgås en kontrakt) 4 Miljø formidle kendskab til muligheder for renovering formidle kontakt til DDS / SBU 5 Uddannelse træner- og mentalkurser 6 Træningsmiljø Træningskultur fysisk/psykisk 7 Nedbryde grænser mellem pistol/riffel 8 Personlig kontakt 9 PR synliggørelse 13 DDS Storkøbenhavn 1 Etablering af flere og bedre vedligeholdte skydebaner. Der er udbredt enighed om, at foreningernes vanskeligheder med at erhverve og fastholde medlemmer i sidste instans kan føres tilbage til træningsfaciliteterne. Det anbefales at foretage en sammenligning mellem skydebaneforholdene i København og de øvrige landsdele. 2 Bedre kommunikation mellem foreninger og landsdel. Trods regelmæssig kommunikation pr. mail mellem landsdelskontor og foreningsformænd hersker der blandt visse foreninger usikkerhed om, hvad DDS-Storkøbenhavn er og kan tilbyde, ligesom det kan være vanskeligt for sidstnævnte at udlede, hvad det er, foreningerne gerne vil. 3 Der efterspørges fornyelse i pistoldisciplinerne i retning af hurtigskydning på kortere afstand end 25 meter. 18
14 DDS Storstrømmen 1 Større synlighed i medierne og andre steder så befolkningen kender skydesporten kan danne baggrund for øget tilgang af medlemmer 2 Uddannelse af ledere på forskellige emner, rekruttering, udvikling og andet, skal kunne sammensættes efter behov. Måske i samarbejde med DGI og/eller kommunerne. 3 Struktur internt i DDS Storstrømmen. Bedre kommunikation mellem bestyrelse og udvalg og udvalgene imellem hinanden. Rekruttering af hjælpere. Beskrivelse af de opgaver der er. 4 Rekruttering af yngre kræfter til bestyrelserne 5 Strategi for ungdomsarbejdet og dermed nye medlemmer 6 Faciliteterne skal være lyse og venlige og med lokaler som forældre har lyst til at opholde sig i, mens børnene er på skydebanen. 7 Hjælpe foreningerne med folkeoplysningsloven, sikrer kommunale tilskud og dermed også foreningernes økonomi. 8 DDS bør involvere sig mere markant i idrætspolitikken og dermed sikrer at skydesporten får en mere fremtrædende rolle politisk. 15 DDS Bornholm 1 DDS Bornholm skal være mere synlig. Skydning skal gøre mere synlig på Bornholm. Fælles annonce fælles skiltning gennemført af DDS Bornholm for alle foreninger 2 DDS Bornholm skal bevares som selvstændigt lokal afdeling. Men der skal skabes vises, at vi gør en forskel der skal gøres en indsat. Skabe værdi 3 Bedre kommunikation imellem foreninger og DDS WEB b.la referater skal videre til lokalforeninger. Åben kommunikation - Tidligere indkaldelser mv. til foreninger 4 Ledelsesgruppe er gamle grå mænd Bestyrelsen er meget de samme. 5 Fordele arbejde / arbejdsopgaver udover flere end bestyrelsen. Hvordan få de sidste foreninger med? mangel på ledere 6 At kunne gå til skydning gøre det mere fleksibelt For stift system eks. Medlem og skytte nummer for firkantet lettere tilgængeligt 7 Unge medlemmer 20 50 en mangelvare her skal gøre en indsats! 8 En form for ungeudvalg / unge aktiviteter i øjenhøjde med ungdommen 9 Biatlon, udnytte de muligheder som der er for at kombinere skydning med motionsløb som er oppe i tiden. 10 Give skydning et ny image, det er ikke krudtslam i en gammel skolekælder Det skal have moderne appel Det er en mentalt sport som kræver kontrol, ro tankekontrol og kan kombineres med motion Biatlon 11 Tænke nye målgrupper ind løbeklubber måske? 12 Lave åbne fælles arrangementer Store skydedag / Biatlon etc. Fællestrækkene på udfordringerne i landsdelsforeningerne Det er kendetegnende i mange at tilbagemeldingerne fra tingmøderne, at de samme udfordringer som foreningerne har angivet i foreningsundersøgelsen går igen på tingmøderne. Synlighed, kommunikation, fastholdelse, rekruttering, uddannelse, faciliteter er væsentlige udfordringer i landsdelsforeningerne. Derudover er der kommet nogle bud på konkrete tiltag og ideer til at imødekomme de fremtidige udfordringer. Disse ideer skal samles i en IDE-BOKS som vi kan anvende fremadrettet på S2015. 19
6. Udfordringerne i landsudvalgene, de tre aktivitetsudvalg Langdistance-, pistol- og kortdistanceudvalget har tilsvarende gennemgået en proces, hvor de har defineret de væsentlige udfordringer fra udvalgene. Fællestrækkende i udfordringerne fra de tre udvalg er herunder nævnt. Synlighed er et gennemgående tema fra alle tre aktivitetsudvalg, hvad er det og hvordan bliver det udført lokalt i forhold til aktiviteterne. Kommunikation ønskes forbedret mellem landsdelsforeningerne og landsudvalgene på aktivitetsområderne, så man når længere ud end til eksempelvis landsdelskontoret eller den landsdelsansvarlige. På den måde opnår man en kontakt til den direkte aktivitetsansvarlige i landsdelene, og ad den vej når man ud til den enkelte udøver i foreningen. Reglerne eller rammerne for aktiviteterne sætter grænser for udvikling, fx gennem Skyttebogen klasser, mv. og begrænser i forhold til tilgangen af nye skytter. Landsdelsforeningerne er vigtige som involverede parter i udvikling af nye aktiviteter i foreningerne og blandt aktivitetsudøverne, til trods for at der mangler ressourcer i landsdelsforeningerne, hvor DDS som organisation er igangsætteren på konkrete tiltag. Den traditionelle måde at gøre tingene på og de organisatorisk sammensætninger og ressourcerne i udvalgene, skal afstemmes efter behovet, demografi, samt viden og der skal i højere grad afstemmes forventninger. Der er i udvalgene bekymring for økonomi i fremtiden, skal den i højere grad styre, frem for at hæmme udvikling i organisationen og er der samtidig midler til tilskud på aktiviteterne. 7. Eksterne faktorer Dette tager udgangspunkt i DGI s situationsanalyse Strategi 2015 fra september 2010. Relevante kapitler er udleveret ved seneste formandsmøde. Herunder er det relevant at fremhæve følgende: Danskernes efterspørgsel af idrætsaktiviteter i dag er på et højt niveau, og ¾ af danskerne har det som en vigtig motivation at dyrke sundhedsfremmende aktiviteter, hvor der en stor tilgængelighed til aktiviteterne. Se bilag: kap. 2 side 4 i DGI s situationsanalyse. Blandt børn og unge er der i dag færre, der dyrker idræt end for 10 år siden. Til gengæld dyrker de aktive børn mere og flere idrætter i dag. De unge møder idrætterne i flere arenaer/faciliteter, hvor flere idrætter er samlet samme sted. Se bilag, kap. 2 side 6 og side 18 i kap. 5 vedr. haller og nye rum til idrætter. I forhold til det generelle i spørgeskemaundersøgelsen i DDS foreningerne er den 4. største udfordring renovering og istandsættelse af nedslidte faciliteter, og nr. 7 (17,2 %) har svaret, at modernisering og forbedret adgang til faciliteter er et ønske til DDS. Nybyggerier i offentlige idrætsfaciliteter sker i samarbejde med professionelle idrætter/aktører og skaber et behov for renovering af eksisterende idrætsfaciliteter. Det kan have sammenhæng med DDS udfordringer med renovering af skydebanefaciliteter. I forhold til samfundets øgede opmærksomhed omkring sundhed, og DDS senere års strategi med at få opbygget sundhedsfremmende aktiviteter er det vigtigt, at vi er opmærksomme på det i 20
aktiviteterne og tænker det ind i gennemførelsen og udviklingen af aktiviteterne i DDS. Se bilag side 22, kap 6. Livskvalitet og samfundsøkonomi, motion som sygdomsforebyggelse. Idræt i skolerne har i de senere år haft stor fokus på at øge aktiveringen af børn og unge. Idræt er det 3. største fag i grundskolen. Se bilag side 26 kap. 7, Idrætter i uddannelserne. Udover skoleskydning, hvordan kan vi så tænke øvrige DDS aktiviteter ind i et dagligt idrætsmiljø i skolerne og i et sundhedsaspekt? Skydning i medierne. Set i lyset af, at den nationale som internationale presse dækker de dominerende, økonomiske idrætsgrene og idrætsstjerner, skal vi erkende, at breddeidrætten - herunder DDS - skal overveje, hvordan skydeidrætten skal være synlig i medierne. Se bilag kap. 8. Idrætten i medierne, side 30. Sponsorer i skydning. Idræt og forretning hænger sammen med synlighed i medierne. Set i relation til ovenstående punkt med skydning i medierne, så er det en stor udfordring for DDS på landsplan og landsdelsplan at finde økonomiske og relevante sponsorpartnere. Omkostningen på landsplan eller landsdelsplan kan let vise sig at blive større end den reelle indtægt. Derfor skal man have for øje, hvilket formål et evt. sponsorat vil gavne DDS! Se kap. 9. Idræt og forretning passion og afkast, side 34. Forandringerne i idrætsforeningerne og dermed også idrætskulturen ses i, at der siden 1990 er dannet en masse foreninger, så hver 4. forening i dag er startet siden 1990. Dvs. udbuddet og dermed konkurrencen på idrætterne/aktiviteterne er øget markant de seneste 20 år. Se side 38 i kap. 10. Demografien i forhold til antal medlemmer i foreningerne samt fastholdelsesproblematikken er ens inden for mange idrætter/aktiviteter, side 36. Tilgangen af frivillige har været stigende siden 1990 erne, og der ligger et stort potentiale i både unge som ældre og nydanskere. Derudover har regeringen sat fokus på hvervning og involvering af frivillige til velfærdsopgaver i det frivillige organisationsarbejde ved at afsætte 100 mio. i 2011 fra satspuljen. Se bilag side 38. I DDS situationsanalyse mener 6 % af foreningerne, at de har en udfordring med at løfte samfundsnyttige opgaver. 8. Skydebanefaciliteter Der er i De Danske Skytteforeningers skydebanedatabase registreret følgende: 15 m baner 455 stk. 25 m baner 126 stk. 50 m baner 231 stk. 200 m baner 121 stk. 300 m baner 15 stk. Skydebanerne ejes sædvanligvis af foreningen selv eller af kommunen. Skytteforeninger, der er medlem af De Danske Skytteforeninger, kan søge lån og tilskud til renovering/modernisering af skydebanerne. Foreningerne skal hertil søge kommunen om midler, og der opfordres ligeledes til at søge diverse fonde. Af emner, der er særlig fokus på, og som også kan aflæses af de ansøgninger, De Danske Skytteforeninger modtager, kan nævnes: Ventilation og rengøringsvenlige overflader på 15 m skydebaner for at forhindrer blyforurening. 21
Våbenopbevaring, hvor både foreninger og politi har fokus på sikringen af foreningernes våben. Elektronisk markering på alle typer af baner. Indretning af især 15 m skydebaner i forbindelse med både eksisterende haller og nye halbyggerier. De Danske Skytteforeninger har i løbet af de seneste 8 år modtaget og behandlet i alt 509 ansøgninger om tilskud og lån til skydebanebyggeri fra i alt 259 forskellige foreninger. De Danske Skytteforeninger har i årene 2007 til og med 2010 i alt bevilget tilskud og lån til skydebanebyggeri som følger: År Tilskud Lån 2007 5.917.278,- 5.709.550,- 2008 5.906.874,- 4.186.613,- 2009 4.923.980,- 4.613.920,- 2010 5.041.018,- 3.553.888,- 9. Samarbejdspartnere DDS samarbejder med DGI på flere fronter administrativt og på aktivitetsniveau ved landsstævnerne, derudover har de to organisationer en associeringsaftale. Med Dansk Skoleidræt om skoleskydning, med Dansk Skytte Union om uddannelse og yderligere med Dansk Firma Idrætsforbund om SKV, som bliver drevet fælles. Derudover er der samarbejde med FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste) om skydeterræner, samt et mangeårigt samarbejde med de nordiske skytteorganisationer - Det Frivillige Skyttervesen i Norge, Svenske Skyttesportsforbund og Pistolforbundet i Sverige og Norge. NSRA, British Schools Shooting (Engelsk samarbejdspartner) samt Antidoping Danmark og Wada (international antidoping organisation). 22
9.1 Samarbejde med det offentlige - kommunerne Kommunerne er den største økonomiske bidragsyder til foreningerne, hvor de sikrer faciliteter og/eller støtter gennem folkeoplysningsloven. Kommunalreformen har givet større og stærkere kommuner, som markant har givet en mere professionel indgangsvinkel fra kommunerne til foreningerne. Kommunerne har efterhånden en målrettet idrætspolitik, hvor lokale foreninger bliver udfordret og involveret mere i idrætsevents, idræt for særlige målgrupper, sundhedsprojekter mv. Udviklingen ser ud til at fortsætte. Folkeoplysningsloven udvikler sig i retning af at lade kommunerne agere mere selvbestemmende over for lokal idrætspolitik, (DGI situationsanalyse, afsnit 4, side 14). Idræt er ikke længere kun et spørgsmål om fællesskab, det handler også om sundhed og forebyggelse. Skytteforeningerne tilbyder som udgangspunkt fællesskab gennem foreningstanken, en involvering af de unge i aktiviteter samt at skydning som idræt giver især mental styrketræning. Ikke umiddelbart det den offentlige sektor efterlyser af motion og sundhed med en forebyggelsesvinkel. DDS tiltag med biatlon er det første forsigtige forsøg på at understøtte sundhedsfremmende aktiviteter, som kan understøtte både befolkningens behov for motion samt støtte op om kommunernes øgede fokus på sundheds skabende aktiviteter i lokalområdet. 9.2 Projektsamarbejde på særlige målgrupper I 2010 fik DDS en god erfaring med temadage om håndtering af urolige børn, som handlede om ADHD og om at give vores instruktører/trænere/ledere værktøjer til at kunne håndtere denne målgruppe. I virkeligheden er denne målgruppe nok en uofficiel del af skytteforeningernes daglige medlemsskare. Eksemplet med projektet viste imidlertid, at der er en forholdsvis stor målgruppe i samfundet, som kan få nytte af skydningens facetter, inden for de rammer aktiviteten giver. Skydning skaber tryghed/anerkendelse, opøvet koncentration, konkurrence på eget niveau, udfordring og mulighed for at styrke samarbejde og kommunikation på lige fod med andre. Ved at foreningerne arbejder målrettet med ADHD og øvrige målgrupper med udviklingsforstyrrelser, giver dette er en mulighed for at opbygge partnerskaber mellem kommuner og lokale skytteforeninger om forebyggende virksomhed. 10. Konkurrenter Det idrætspolitiske billede viser en tendens til en skærpet fokus på den enkelte idrætsorganisations kompetenceområder og dermed synes der også at være en tendens til, at DIF er begyndt at sætte fokus på at være med til at løfte breddeidrætten. Dette giver en øget konkurrence - også inden for skydeidrætten. Dansk Skytteunion, Dansk Sportsskytte Forbund og Dansk Militær Idræt og Dansk Firmaidræt er set i dette billede konkurrenter til DDS. Se bilag side 10, kap. 3. Idrættens aktører. Kommercielle konkurrenter eksisterer ikke. 11. Organisering i DDS DDS består af 15 landsdele, som består af 770 skytteforeninger. Skytteforeningerne er medlem af landsdelsforeningerne. DDS bestyrelse består af 7 medlemmer. Et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer. 3 aktivitetsudvalg (idrætter) pistol, kortdistance og langdistance. Dertil et koordinationsudvalg som koordinerer de tre aktiviteter. Alle medlemmer er folkevalgte. Derudover er der et uddannelsesudvalg bestående af 3 udpegede medlemmer. En styregruppe for IT-området og en styregruppe på ungdomsområdet, som også alle er udpeget. Skydebaneudvalget er tillige med udpegede medlemmer. Landsdelsforeningerne er i store hovedtræk organiseret på samme måde - med små variationer. De har tillige associeringsaftaler med DGI regionalt. 23
12. Økonomi Det følger af forarbejderne til spillelovgivningen og af associeringsaftalen mellem DDS og DGI, at DDS modtager 14,7 % af det beløb, DGI modtager. Disse midler anses som statslige midler og skal forvaltes efter principper for sådanne midler. Herudover har DDS selv en indtjening, primært gennem renter og overskud fra salgsafdelingen. Det ligger forudsætningsvist bag størrelsen af de midler, DDS modtager fra Danske Spil, at DDS anvender midler til skydebanefaciliteter o. lign. Hovedtallene fra de seneste 6 års regnskaber (resultatopgørelsen) kan sammenfattes således: 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Indtægter Midler fra Danske Spil 34.995 35.589 35.962 36.428 36.305 36.077 Andre indtægter 4.419 2.718 3.702 4.187 4.715 3.757 Indtægter i alt 39.414 38.307 39.664 40.615 41.020 39.834 Omkostninger Skydebaner 12.048 14.375 10.549 10.947 10.362 12.734 Andre omkostninger 35.296 29.869 28.929 26.080 24.411 26.038 Omkostninger i alt 47.344 44.244 39.478 37.027 34.773 38.781 Årets resultat -7.930-5.937 186 3.588 6.247 1.053 DDS anvender primært sine midler på de aktiviteter og den service som organisationen står for på landsplan og landsdelsplan. Derimod anvendes som udgangspunkt ikke midler på de enkelte skytter, da idrætsudøverne selv skal betale for aktiviteten. Skytteforeninger støttes også kun i mindre grad direkte, da foreningerne primært skal virke gennem egne indtægter og kommunale tilskud. Mange af de midler, som anvendes indirekte, kommer foreningerne til gode. På skydebaneområdet anvendes dog en del midler til direkte støtte for skytteforeningerne (se nærmere herom under afsnit 6). De midler, der anvendes til foreningernes skydebaner, er dels tilskud, dels lån. Lånene ydes rentefrit fra den bundne egenkapital hertil, og der var pr. 31.12.2011 et beløb på 34.869 t.kr. til dette formål. Omkostningerne kan fordeles på tre hovedområder: De midler, der bruges på landsplan på service og aktivitet (fra ca. 33 % til ca. 40 %), de midler, som bruges på landsdelsplan og diverse foreningsvirksomhed (fra ca. 25 % til ca. 33 %) samt de midler, der anvendes på skydebaner (ca. 33%). 24
13. Forslag til udfordringerne Med strategi 2015 er det tanken at formulere en fælles indsats, som kan geare DDS og skytteforeningerne til at nå målene. Strategiarbejdet tager afsæt i ovenstående situationsanalyse og de forskellige møder, der er holdt i landsdelene og landsudvalgene for at give input til de aktuelle udfordringer for DDS. Dette er skrevet sammen til 10 overordnede udfordringer, som årsmødet 2011 skal forholde sig til. De vigtigste udfordringer er herefter udgangspunkt for formulering og prioritering af de overordnede målsætninger. Årsmødet giver input til disse og styregruppen formulerer efterfølgende et forslag til bestyrelsen, som vedtager de endelige målsætninger. Efter årsmødet er det opgaven for landsdelsforeninger og landsudvalg at debattere, præcisere og konkretisere egne målsætninger i forhold til de overordnede målsætninger samt handlinger som bidrag til DDS s arbejde de kommende 4 år. Årsmødet i 2012 kan således vedtage en samlet strategi 2015 for DDS. Formålet med strategi 2015 er at gøre DDS til en sammenhængende organisation med en stærk decentral struktur, der samarbejder med skytteforeningerne om et tidssvarende aktivitetstilbud med udgangspunkt i De Danske Skytteforeningers formål ved skydning som idræt og andet kulturelt virke at fremme det folkelige foreningsarbejde. Foreningernes 2 største ønsker til DDS er synliggørelse og anerkendelse af skydeidrætten. Udfordring nr. 1 Når skydning omtales i eksternt miljø, er der ofte fokus på det farlige, det sikkerhedsmæssige, og det der kan gå galt. I et samfund, hvor skydevåben i stigende grad omtales i forbindelse med kriminalitet, er det nødvendigt at sætte fokus på skydningens kvaliteter som idræt og på det fællesskab, der er i foreningerne. Det handler om at skabe et positivt image. Det er en udfordring at blive kendt og ikke mindst anerkendt som en idræt, hvor der både er plads til bredde som elite. Tilpasning af aktiviteter til nutidens krav Udfordring nr. 2 Fra 1995 til 2009 har vi mistet 19 % aktivitetsmedlemmer på 15 m riffel og 16 % på 50 m riffel. Disse 2 aktiviteter er de største skydende og hvervende aktiviteter i DDS antalsmæssigt. Der bliver flere medlemmer i de eksisterende foreninger. Men medlemmerne er mindre aktive inden for DDS aktiviteter. Tilbyder vi så de rigtige aktiviteter? Udviklingen i befolkningens idrætsdeltagelse generelt går i retning af forbedring af sundheden og aktiviteter, hvor der er få regler og fleksibel deltagelse. Det er en udfordring at gøre DDS aktiviteter attraktive for både eksisterende og nye medlemmer, så vi afspejler medlemmernes ønsker og behov. Det er samtidig en udfordring at skabe mere fleksible rammer for deltagelse, der matcher nutidens levevis. 25
Udfordring nr. 3 Faciliteter Foreningerne har angivet faciliteter som den 4 største udfordring og har i foreningsundersøgelsen kommenteret at faciliteterne på mange områder bliver deres udfordringer de kommende 5 år. Skydebanerne er ofte nedslidte og ikke tidssvarende i forhold til kommende medlemmers behov. De ligger i kældre uden lys og kan være svære at finde frem til for nye medlemmer. Det er en udfordring at gøre faciliteterne attraktive og tidssvarende til både de skydende aktiviteter og som opholdsfaciliteter. Udfordring nr. 4 Foreningsudvikling Foreningsudvikling handler om at hjælpe, vejlede og motivere foreningerne til at imødegå deres udfordringer, nemlig fastholdelse, rekruttering af frivillige, synliggørelse, uddannelse, nye aktiviteter mv. DDS har for 2 år siden igangsat et foreningsudviklingsprojekt, som bl.a. skal understøtte ovenstående temaer i udvalgte indsatsforeninger. Fortsættelse og intensivering af dette projekt vil være en oplagt indsats på dette område. Uddannelse er et gennemgående tema i denne udvikling og vil være en vigtig parameter i fremtiden for udviklingen af den enkelte forening. Det er en udfordring hurtigt at kunne afpasse og planlægge uddannelser og aktiviteter efter foreningernes behov, uanset om det drejer sig om ledelse, jura, økonomi, sikkerhed, træneren, udøveren mv. Udfordring nr. 5 Moderne mennesker ønsker involvering og samarbejde Foreninger består af mennesker og det er disse mennesker, DDS skal arbejde sammen med. Et godt samarbejde forudsætter involvering, kommunikation og forventningsafstemning fra alle deltagere samt respekt for hinanden. Samarbejdet med foreninger skal bygge på dette udgangspunkt. Det er en udfordring at styrke samarbejdet med de enkelte foreninger. Udfordring nr. 6 Stigende pres på foreningernes økonomi Selvom kommunernes udgifter til idrætsområdet har været nogenlunde konstant det seneste årti, kan der næppe herske tvivl om, at det stigende pres på kommunernes økonomi også vil ramme idrætten og dermed skytteforeningerne. Tilskud fra det offentlige til foreningsarbejde og vedligehold af faciliteter er under forandring. Det er en udfordring for landsdelene at kortlægge, hvordan de bedst samarbejder med foreningerne om at sikre rimelige økonomiske vilkår. 26
Udfordring nr. 7 Det er 60+ aldersgruppen som står for stigningen i antallet af aktivitetsmedlemmer Set over en 15-årig periode er det kun aldersgruppen over 60 år som har procentvis fremgang. En fremgang, der dog ikke opvejer nedgangen i de andre aldersgrupper. Dette er en markant ændring i sammensætningen af aktivitetsmedlemmer. Dette afspejles i foreningernes største udfordring, som er at fastholde det samlede antal medlemmer, især i de yngre aldersgrupper. Det er en udfordring at antallet af aktivitetsmedlemmer og antallet af foreningsmedlemmer i aldersgrupperne 0-24 år og 25-59 år falder. Udfordring nr. 8 Det er en stor udfordring at finde og fastholde frivillige Indsatsen fra frivillige ledere, trænere og instruktører er foreningernes vigtigste ressource. Foreningen kendetegnes så at sige af disse personer. Mange menneskers hverdag er presset af krav og forventninger fra fx jobbet, involvering i børns skole og fritid, lokalt engagement og egne forventninger til bl.a. en sund livsstil og personlig udvikling. Tiden til frivilligt arbejde kan synes knap, og det er nødvendigt at tilpasse opgaver så de motiverer nye som gamle generationer. Det er en udfordring at rekruttere og udvikle frivillige i skytteforeningerne Udfordring nr. 9 Samarbejdet internt i DDS I DDS samarbejder vi om løsning af opgaverne til organisations bedste. Afklaringen af samspillet mellem landsplan og landsdelsplan, mellem folkevalgte, frivillige og ansatte er derfor en løbende opgave for alle involverede. En opgave, som varierer alt efter opgaven og situationen. Derfor handler det om at samarbejde konstruktivt i den enkelte situation og løse eventuelle uenigheder undervejs. Nye ideer skal blive til gavn for hele organisationen, vi skal turde tage etablerede regler og retningslinjer op til drøftelse og fremme den anerkendende dialog mellem os. Det er en udfordring at tænke DDS som en organisation (landsplan/landsdelsplan), hvor vi tænker os i stedet for vi og de. Udfordring nr. 10 Unge og involvering I foreningsundersøgelsen, svarer over halvdelen af foreningerne at landsdelsforeningerne og DDS som landsorganisation skaber gode rammer for unge, der er dog tæt på en 1/3 som ikke er klar over det. Ungdommen i 2011 er målrettet i deres idrætsdeltagelse og de aktive unge deltager gerne i flere aktiviteter og i ledergerninger end hidtil, men der er færre af de aktive unge. Det skal være motiverende og sjovt at lave noget sammen med andre unge på både aktiviteter som arrangementer, heraf at det bliver givet muligheder og rammer for deres udfoldelse, ellers vælger de unge fra. De unge stiller større krav til omgivelserne end hidtil. Det er en udfordring at så få unge er involveret i bestyrelses- og ledelsesarbejdet og at der er en generationskløft mellem de aktive unge og de frivillige ledere. 27