Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi
ADHD hos både småbørn, skolebørn og unge medfører betydelig nedsat funktionsevne for barnet og er en belastning for hele familien. Det er en betydelig risikofaktor for udvikling af andre vanskeligheder der medfører forringet livskvalitet og funktionsevne såsom adfærdsforstyrrelse, depression, angst, m.m.
Barnet med ADHD oplever at samvær med forældre, søskende og andre betydningsfulde personer er vanskeligt hvilket bidrager til et højt niveau i forhold til familiestress Reduktion af negativ /ineffektiv opdragelse påvirker børns sociale færdigheder i andre sammenhænge positivt Daley, et al. 2003; DuPaul, McGoey, Eckert, & VanBrakle,2001, Anastopoulos 2006; Hinshaw 2000
Oftest er flere i familien belastede af de samme vanskeligheder Over tid øges belastning og uheldige samværsmønstre risikerer at blive fastlåste
Det vanskelige samspil med et dysreguleret barn risikerer at medføre at forældrene Bliver mere negative Bliver mere dirigerende Føler sig imkompetente Føler sig magtesløse Sonuga Barke 2006;
Formål: At give information og forståelse for ADHD At gøre det muligt for forældrene at udvikle strategier som øger barnets positive adfærd og reducerer uhensigtsmæssig adfærd. At de voksne omkring barnet ændrer deres kognitive forestillinger om deres barn Metoder: Terapeuten underviser i og rådgiver om ADHD og om adfærdsmodificerende metoder Forældrene forventes at afprøve, implementere og integrere de indlærte metoder i hjemmet
Karakteristika: Baseret på adfærdsterapeutiske teorier, hvor forældrene lærer måder at klare den oppositionelle adfærd der ofte ses ved ADHD ved at lave regler og arbejde med straf og belønning Er ikke målrettede i forhold til de kognitive dysfunktioner ved ADHD De arbejder ikke med at skabe muligheder for udvikling af opmærksomhedsmæssige kompetencer De har ikke fokus på støtte til barnets eksekutive funktioner De har ikke fokus på kvaliteten af forældre-barn samspil i forhold til barnets socio-emotionelle udvikling Barkley et al 2000; Sonuga Barke 2006; Kazdin & Wassell 2000; Tannock 2010
Barkleys Program Udviklet til børn med adfærdsforstyrrelse og ADHD Børn 2-11 år, anvendes individuelt eller i gruppe 8-10 uger Viser manglende effekt (fremmøde) De utrolige år (DUÅ) Specifikke programmer til forældre, børn og pædagoger /lærere Udviklet til børn med adfærdsforstyrrelse Dokumenteret, udbygget og etableret Virker også på børn med ADHD + adfærdsforstyrrelse Ved at blive tilpasset specifikt til børn med ADHD New Forest Parenting Training (NFPT) Udviklet til førskolebørn med ADHD nyt lovende program Webster Stratton; Sonuga Barke 2001; Barkley 2000
I forhold til adfærd Etablere positiv og god relation til barnet gennem leg og børnecentrerede aktiviteter Bruge ros og belønning for veltilpasset adfærd Tydelig tale, besked og grænsesætning Håndtering af situationer ; ude af kontrol adfærd Supplerende i forhold til ADHD: Støtte barnet ift vedholdenhed, tålmodighed og håndtering af frustration Indarbejde rutiner og forudsigelighed Webster-Stratton 2000, 2003; Jones et al 2007
Webster Strattons pyramide DDamm
Forældre rapporterer signifikant lavere niveauer af uopmærksomhed og hyperaktivitet Der er markante forbedringer af problematisk adfærd Bedst effekt når flere programmer kombineres Hutchings 2007; Jones 2007
Individuelt, (alternativt i gruppe eller anvendelse af selv-hjælps manual) Psykoedukation Adfærdsteknikker Feedback på observationer dagbog 8 uger 1 g ugentligt Afprøvet i hjemmet med primært mødrene førskolebørn
Mål: Reducere negative forældrereaktioner Støtte passende grænsesætning Øge både kvalitet og kvantitet af positive og konstruktive interaktioner mellem forældre og barn Specifik støtte til at motivere barnet til øget opmærksomhed og selv-organisering
Resultater (obs og spørgeskemaer): Bedrer barnets ADHD symptomer Mere positive reaktioner fra mødrene Kun begrænset effekt på oppositionel adfærd Obs svær ADHD hos mor synes at påvirke resultatet negativt Obs: Stor forskel på om programmet udføres af erfarne eller uerfarne professionelle
Øger mødrenes oplevelse af kompetence og tilfredshed Forbedrer forældre-barn samspillet og barnets efterrettelighed Reducerer adfærdsproblemer hos især førskolebørn Forbedrer forældres opdragelsespraksis Forbedrer især småbørns ADHD symptomer, Hoath & Sanders, 2002) (Pisterman et al., 1989, 1992) Sonuga-Barke et al, 2001; Bor et al 2002,
Barnet med ADHD er i fokus for terapien, men deltager kun i det omfang det er relevant Der inddrages principper fra KAT med voksne med ADHD Psykoedukation Høj grad af struktur i sessioner Anvendelse af visualisering i form af tavle, papir m.m. Skriftlig problem og målformulering Hjemmearbejde (husk skriftlighed) Opsamling på hjemmearbejde Opsamling på metoder, der virker / ikke virker m.h.p. generalisering til andre situationer Ramsay et al 2008; Safren et al 2005
Problemliste Hvor stort har problemet været de sidste 14 dage på en skala fra 1-10 (hvor 10 er det sværeste)? Problem Dato og vurdering Dato og vurdering Dato og vurdering 1 2 3 4 5 6 7 8
Mål: Undervise / klargøre betydningen af det barnet gør Lære forældrene at observere egne/barnets handlinger (fokus på det positive) Begynde at kæde barnets reaktioner sammen med betingelser i omverdenen. Rationale: En manglende/ negativ forståelse af barnets adfærd øger barns og forældres oplevelse af hjælpeløshed
Udgangspunktet er de problemer forældrene vurderer er væsentlige Der anvendes kun de metoder, der er relevante for den konkrete familie Hyppigt anvendte metoder i familier med ADHD: Omverdensstrukturering Monitorering Sekvensanalyse Konfliktløsning Problemløsning Vredesstyring Belønning Idestyring
Mål Gøre forældrene og barnet - i stand til at få overblik over hverdagen At gøre barnet mere selvstændig og uafhængig af de voksne At give mulighed for drøftelse af forældrenes aktuelle organisering af hverdagen Rationale Vanskeligheder ved at overskue hverdagen, hvilket øger uoverskuelighed, uforudsigelighed og dermed konflikter Barnets behov for styring medfører ofte mønstre med irriteret /bebrejdende/ negativ voksenstyring
Forudsigelighed Struktur i forhold til Tid Rum Aktivitet kost Rutiner Forberedelse af skift Den unge strukturerer med støtte Aftales med barnet De voksne sætter strukturen
Strukturering af situation i forhold til tid Tidspunkt Rækkefølge af handlinger Varighed
14.00 start - pakke gaver ud 14.15 kage og sodavand 14.45 skattejagt ude i haven 15.30 lege på legepladsen 16.00 hot dogs hjemme 16.30 slut 7år
1. Køre med bil fra Horsens til Hamborg Køre med biltog Vi skal sove i tøjet 3. Vi skal se eiffeltårnet og spise fødselsdagskage 2. Kommer til Frankrig Sover i et hus Peter har fødselsdag 4. Vi skal se på bjerge og bade i en sø Vi kører en tur
Mål Indsamle relevant information (yderligere fokuseret udredning) Gradvist orientere barn og forældre mod positiv adfærd Gradvis opnåelse af bevidsthed om handlinger Rationale større opmærksomhed på negativ end på positiv adfærd Impulsive, urolige børn har ikke opnået en relevant bevidsthed om egne handlinger og konsekvenser af disse Den negative adfærd generaliseres til negative forventninger, hvor positiv adfærd ses som tilfældige undtagelser
Slår, kvælertag God Dag
Individuel KAT er ressourcekrævende Gruppeterapi med forældre kan give mulighed for at dele erfaringer, arbejde med generalisering, øger oplevelse af kompetence da man kan hjælpe andre Forudsætter høj grad af struktur, da nogle forældre selv har ADHD Fordel hvis børnene er nogenlunde samme alder
Ideel størrelse af gruppen formentlig omkring 10 forældre (5 børn) Både far og mor deltager Hyppigheden ca. hver 2 /3 uge, i alt 8 gange Erfaring er foreløbig, at det øger forældres oplevelse af kompetence og mindsker behovet for krisehjælp
Tager udgangspunkt i problemadfærd Isolerer det der foregår umiddelbart før og efter Søger efter årsag til adfærden lige op til problemadfærden Søger efter punkter for forandring
Situation: aftensmåltid. Problem: Det ender altid med, at Peter får al opmærksomheden fordi han generer store bror Familien samles ved bordet - Peter skal lige være færdig ved PC Far og storebror / mor og lillesøster snakker hyggeligt Peter kommer og sætter sig. Resten af familien taler videre 2 og 2 Peter kommenterer drillende noget storebror har sagt Far vender sig mod Peter og skælder ud Peter protesterer og råber Mor og far diskuterer med Peter Storebror bliver ked af det og går Far følger Peter ind på værelset, mens Peter råber
Fordele og ulemper På kort sigt På langt sigt Fordele Ulemper Ad modum Safren et al 2005
Øge konstruktiv forældreopdragelse Forbedre barnets udviklingsmuligheder på længere sigt Lære forældre at støtte barnets udvikling af eksekutive funktioner Hvis man kun fokuserer på adfærd er det ikke effektivt i forhold til barnets funktion på længere sigt. Der skal arbejdes kognitivt Lære pædagoger og lærere at støtte barnets udvikling af eksekutive funktioner Tannock,R. 2010
En af de grupper i børnepsykiatrien der har den dårligste prognose Der er medicinske behandlingsmuligheder ift ADHD, men de dækker kun i et vist omfang barnet, mens det er sammen med familien og afhjælper kun i begrænset omfang adfærdsforstyrrelser Familien kan være hjælpsøgende men risikerer samtidig at have svært ved at få den nødvendige hjælp Der er behandlingsmuligheder, men de forudsætter terapeutisk træning og psykiatrisk viden og erfaring med denne gruppe