Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Sølystskolen den 7. februar 2018
|
|
- Poul Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Sølystskolen den 7. februar 2018 p
2 Program Checklister Formålet med det her og rekapitulering Videndeling om øvebaner Dagens tema: Positiv voksenstøtte: Mentalisering, spejling og konflikthåndtering Næste skridt og farvel
3 Hvad håber vi, at I vil opleve KONKRET at få ud at deltage i kompetenceforløbet? En oplevelse af at få flere konkrete metoder til at: Skabe mere ro i undervisningen Forebygge stress og konflikter og understøtte elevernes overblik og forståelse Motivere elever til at indgå i undervisningen Regulere elevernes opmærksomhed og følelser Skabe gode relationer til eleverne samt en oplevelse af, at det giver mening og letter undervisningsarbejdet, når man breder Nest-elementer ud på hele klassen.
4 Jeg fra Havnen
5 Før Under Efter Forudgående (udløser) Observerbar adfærd Konsekvens Hvad skete der lige inden? Hvad gjorde jeg? Hvad gjorde eleven? Forhindre/ forebyg Erstatte Reagere Hvad skete der bagefter? Aaron Lanou, 2017
6 Skalering
7 At rette sin opmærksomhed mod børns ønskede adfærd At italesætte den ønskede adfærd Vær konkret! hvad er det, der gøres godt? Gives i øjeblikket 7 sek Brug nabo-ros: Der er mange elever, der allerede er er begyndt at læse opgaven 1:4 (1 negativ kræver 4 positive) Gør det til en vane Fang dem i det rigtige
8 Spejling
9 Metoder ikke terapi!
10 Hvordan er det gået med at arbejde med Nesttænkning og metoder? Hvornår lykkes det rigtig godt? Hvornår er det lidt svært? - set i relation til kompetenceforløbets formål Vi håber, at I oplever, at få flere konkrete metoder til at: Skabe mere ro i undervisningen Forebygge stress og konflikter og understøtte elevernes overblik og forståelse Motivere elever til at indgå i undervisningen Regulere elevernes opmærksomhed og følelser Skabe bedre relationer til alle elever samt en oplevelse af, at det giver mening at brede Nest-elementer ud på hele klassen.
11 Dagens tema Dagens tema: Positiv voksenstøtte Mentalisering Spejling Konflikthåndtering
12 Mentalisering Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov og mål. Når man mentaliserer, reflekterer man over egne og andres mentale tilstande og søger at betragte forskellige oplevelser fra forskellige perspektiver.
13 MENTALISERING Evnen til at tænke tanker om egne og andres tanker, følelser, og intensioner Evnen til at se sig selv udefra og den anden indefra Selv Følelser Behov Mål Grunde Tanker Anden Følelser Behov Mål Grunde Tanker
14 Hvordan udvikles mentalisering Evnen til mentalisering er ikke noget, vi kan fra fødslen, men noget vi lærer gennem samværet med andre mennesker
15 Spejlneuroner Illustration by Meltzoff and Moore (1977) Still face experiment
16
17 Forskning i positiv voksenstøtte Forebyggelses-fokuserede interventioner for at støtte ønsket adfærd er de mest effektive i forhold til at reducere problemadfærd i skoler (McIntosh, Sadler, & Brown, 2012). Er anvendt med success i forhold til en bred vifte af elever på tværs af mange forskellige sammenhænge (Carr et al., 1999; Horner, Albin, Sprague, & Todd, 1999). Kan anvendes både som en tilgang i forhold til individuelle elever og som en tilgang i arbejdet med alle elever i hele skoler (Putnam, Handler, and O Leary-Zonarich, 2003; Luiselli et al., 2005; Sugai et al., 2000). Reduceret problemadfærd Fund på tværs af undersøgelser Stigning i faglige præstationer Forbedrede sociale relationer i klassen Bedre mulighed for udsatte børn Bedring i trivsel: selvværd, stressniveau, selvregulering
18 Forskning om betydningen af lærernes relationskompetencer Elevers adfærd i klassen afhænger i høj grad af lærer-elev-relationens kvalitet Den måde læreren interagerer med en enkelt elev påvirker undervisningens kvalitet for hele klassen. Interviews med lærerne viste, at deres handlinger var stærkt forbundet med deres indstilling til eleverne. Interviews med de eleverne viste, at lærerens interaktioner med en enkelt elev betød utroligt meget for de andres oplevelse af undervisningen. Louise Klinge: LÆRERENS RELATIONSKOMPETENCE (2016), Ph.D. afhandling.
19 Spejling For at kunne dette, skal man et øjeblik gøre sig selv fri af egne dagsordner med eleven (fx få eleven til at falde til ro, tie stille, gå i gang med skolearbejde) Her prøver man at sætte ord på, hvad man tror der rører sig hos eleven. Spejling er en enkel metode til at vise indføling, engagement og opmærksomhed Forskning viser, at 5 minutters børnestyret leg om dagen kan medvirke til at reducere barnets adfærdsproblemer og opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (Fx Trillingsgaard og Trillingsgaard (2014): Virkningen af 'De Utrolige Års' forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer. Center for ADHD & Aarhus Universitet. En spejling behøves kun at tage 5 sekunder.
20 Øvelse: Det modsatte af spejling! Stil dig sammen med én fra dit bord med nogenlunde samme farve trøje som dig selv
21 Øvelse: Det modsatte af spejling! Stil dig sammen med én fra dit bord med nogenlunde samme farve trøje som dig selv Den der stod først op i morges er læreren. Den der stod sidst op er eleven.
22 Øvelse: Det modsatte af spejling! Stil dig sammen med én fra dit bord med nogenlunde samme farve trøje som dig selv Den der stod først op i morges er læreren. Den der stod sidst op er eleven. Nu vil læreren gerne have eleven til at arbejde, men eleven er meget sur over noget en klassekammerat lige har sagt. Nu skal læreren prøve at presse eleven til at gå igang. I har 2 minutter.
23 Øvelse: Spejling Stil dig sammen med én fra dit bord med nogenlunde samme farve trøje som dig selv Den der stod først op i morges er læreren. Den der stod sidst op er eleven. Nu vil læreren gerne have eleven til at arbejde, men eleven er meget sur over noget en klassekammerat lige har sagt. Nu skal læreren prøve at spejle eleven mhp. at få eleven igang. I har 3 minutter. TIPS TIL LÆREREN Vær rolig og venlig Hav en lyttende indstilling Sig hvad man tror eleven oplever, ønsker eller har brug for Anvend sætninger som Jeg kan se, at du har prøvet at komme i gang med opgaven. og Ja, det er svært det her. Jeg kan godt følge at det kunne være rart, hvis der var frikvarter lige nu.
24 Aktivitet: Brain-Book-Buddy-Boss Hvordan kan jeg forestille mig at arbejde med spejling?
25 Konflikthåndtering
26
27 Løber væk Sætter sig under bordet Flagrer rundt Politimand Slår sin ven Har svært ved skift Afbryder Trækker sig fra leg Uhensigtsmæssige kommentarer Stærke reaktioner Afviser skolearbejdet Misforstår sociale spilleregler Vanskeligt ved at afkode social og non-verbal adfærd Svært ved at tage andres perspektiv (mentalisering) Overbliksvanskeligheder (central kohærens) Opmærksomhedsvanskeligheder Svært ved regulering af følelser (mangelfuld impulsstyring) Sensorisk sensitiv (anderledes perceptions) Koncentrationsvanskeligheder (letafledlig) Vanskeligt ved at overskue konsekvensen af egne handlinger) Svært ved at planlægge/organisere (eksekutive funktioner) Vanskeligt ved at være fleksibel
28 Bo Hejlskov Elvén, 2010
29
30 Aktivitet: Brain-Book-Buddy-Boss Hvordan kan jeg forestille mig at arbejde med konflikthåndtering?
31 Næste skridt
32 Hvad gør forskerne nu?
33 TrygFonden s Centre for Child Research 7. Februar 2018 Tusind tak for jeres bidrag!
34 Coming up: Fortsæt arbejdet med Nest-elementerne og co-læringen Afsluttende dataindsamling: Informationsmail omkring 1. maj Spørgeskema til lærere og co-lærere Observationer i danskklasserne Spørgeskema til eleverne Det er afgørende, at ALLE deltager i den afsluttende dataindsamling
35 TAK! Kontakt hvis spørgsmål.
36 Hvad gør PPR nu?
37 Hvad gør I nu?
38
39 Behov: Metoder: Overskuelige fysiske rammer, struktur og forudsigelighed Metodeoversigt Overskuelig information i opgaver Forberedelse Forarbejdningstid Skriftlige anvisninger Checklister Roller i undervisning Støtte til regulering af sanser, opmærksomhed og følelser Indretning Visuel støtte: Stemmeskalaen og dagsprogram Time-Timere Skalaer Bevægelse og pauser Tilbyde valg Støtte til adfærds- og følelsesregulering Opmærksomhed på ønsket adfærd Konflikthåndtering Spejling Positiv voksenstøtte Mentalisering Konflikthåndtering Spejling
40 I hvor høj grad har du lyst til at arbejde videre med metoderne fra kompetenceforløbet? Jeg har allerede planlagt, hvordan jeg skal arbejde videre og har startet min egen youtube kanal om hvor fedt det går Der er flere metoder, som allerede er blevet en del af min praksis og jeg har lyst til blive ved med at bruge dem. Jeg har lyst til at bruge 2-3 metoder fremadrettet Måske én lille bitte metode 1 Jeg har aflært alt det gode jeg allerede kunne!#!*!
41 FARVEL OG TAK FOR NU!
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Sølystskolen den 28. november 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Sølystskolen den 28. november 2017 p Program 1. Overblik over Nest 2. Siden sidst/rekapitulering 3. Videndeling om øvebaner 4. Dagens
Læs mereKompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Sølystskolen den 31. oktober 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Sølystskolen den 31. oktober 2017 p Program 1. Status på forløbet 2. Siden sidst/rekapitulering 3. Videndeling om øvebaner 4. Dagens
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereAnalyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?
Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,
Læs mereCenter for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi
ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereSPROG, LÆRING OG TRIVSEL
SPROG, LÆRING OG TRIVSEL Indlæg af Forældrebestyrelsen inspireret af foredrag med: Lektor og sprogforsker Pia Thomsen og Erhvervspsykolog Lars Dalby Gundersen Forældremøde 25. april 2017 FORMÅL - At skabe
Læs mereKompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Møllevangskolen den 9. august 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Møllevangskolen den 9. august 2017 p Program 1. Introduktion til kompetenceforløbet v/anna Crawford, psykolog, PPR og Specialpædagogik
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereKompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen. Møllevangskolen den 14. september 2017
Kompetenceforløb: Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Møllevangskolen den 14. september 2017 p Spørgeskema Program 1. Siden sidst 2. Dagens tema: Rammer for skoleopgaver 3. Videndeling om
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSærligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.
Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereVelkommen. Mødegang 6 Dagens program. Velkommen og siden sidst. At blive en familie. Efterfødselsreaktioner Evaluering. Mødegang 6
Velkommen Dagens program Velkommen og siden sidst At blive en familie Efterfødselsreaktioner Evaluering 2 www.regionmidtjylland.dk Dagens emne Hvordan er det så at være par og forældre? Fællesskab og forhandling
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereInklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering
Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereREGEL. REgulering GEnnem Leg. Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon.
REGEL REgulering GEnnem Leg Du kan lære en person bedre at kende ved en times leg end ved et års samtale. Platon. Ro i mit nervesystem, skaber mere ro i dit nervesystem og omvendt vi smitter hinanden Du
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereNEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen
NEST PROGRAMMET p Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen Program for workshop Velkommen og præsentation Introduktion til Nestprogrammet Nest kom
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereBoost trivslen. Aquainspiration 2018
Boost trivslen Aquainspiration 2018 Introduktion af undervisere Christine Durup Scheel-Hincke Projektleder i SheZone cdsh@dgi.dk Lise Munksgaard konsulent i DGI Inklusion Lise.munksgaard@gmail.com Workshop
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereAutonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER
Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER Low Arousal - Lav affektive metoder Autonomistøttende pædagogik Bo Hejlskov Elvén Månedlig supervision Uddannelse af personale
Læs mereINSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER
INSPIRATION TIL AT SKABE GODE RELATIONER TIL SINE ELEVER/KURSISTER FYRAFTENSMØDER FOR UDDANNELSESFORBUNDET VED V. LOUISE KLINGE EFTERÅRET 2016 ILLUSTRATIONER AF LISBETH EUGENIE 1 LÆRER-ELEV-RELATIONENS
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereHvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov
Opdragelse af børn med specielle behov Hvorfor? Opdragelse? Bo Hejlskov Jørgensen Autoriseret psykolog Fordi det, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser mere end noget andet er, at almindelige
Læs mereEn skole børnene ikke vil hjem fra Betydningen af lærerens relationskompetence
En skole børnene ikke vil hjem fra Betydningen af lærerens relationskompetence Årsmøde i Tænketanken Danmark d. 11.10.18 v. Louise Klinge Illustrationer af Lisbeth Eugenie Christensen Være af betydning
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereInklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger
Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb
Læs mereBekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskolen
BEK nr 525 af 01/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 14. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 19/06479 Senere
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereDialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder
PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereAT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION
AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer
Læs mereVELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE
VELKOMMEN til HOLMETRÆET FÆLLES FOREBYGGENDE INDSATS VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE HOLMETRÆET Alle børn er særlige på deres egen måde, alle har deres individuelle interesser og væremåder. Uanset
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereTemadag 2: Kommunikation og samarbejde
Temadag 2: Kommunikation og samarbejde - med mennesker med demens, kollegaer og pårørende Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Hvordan taler vi sammen? Affektudbrud
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereVirkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer
Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereInklusion i børnehøjde
Inklusion i børnehøjde ERFARINGER FRA FORSKNING I GREVE KOMMUNE Det siger børn og unge om trivsel og læring side 3-8 To metoder, der styrker inklusion side 9-18 INKLUSION I BØRNEHØJDE 1 Det betyder rigtig
Læs mereBØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017 Børn gør det godt, hvis de kan For at alt skal være retfærdigt, skal alle løse samme opgave. Kravl op i træet GRUNDLÆGGENDE ANTAGELSER Alle børn vil gerne gøre
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst
Dagens program 13. December 2011 v. Britt Riber Opsamling fra sidst Kommunikation med særlige patientgrupper Motivation Midtvejs-evaluering Opsamling fra sidst Ængstelige patienter Tak for jeres engagement
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereRobuste voksne skaber robuste børn
Robuste voksne skaber robuste børn Ro i mit nervesystem, skaber mere ro i dit nervesystem og omvendt vi smitter hinanden Du er dit vigtigste redskab!!! Kontakten til mig selv Autencitet - at mærke mig
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereSådan passer du på dig selv i arbejdet med sexologiske problemer
Sådan passer du på dig selv i arbejdet med sexologiske problemer Seksualvejlederforeningen den 05.05.17. JESPER BAY-HANSEN Speciallæge i almen medicin, specialist i klinisk sexologi og forfatter Øvelse
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereSolution Focused Brief Therapy
Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereVÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereBILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Hillerød Vest Skolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereTids-/faseplan for hjemmetræning. Barnets navn og cpr.nr.:
Oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning). Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereForudsigelige regler og rutiner
1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan
Læs mereUdadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt
Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereIdentitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1
Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereUmv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mere