Sognenyt 4. årg. Februar 2015 Nr. 1
Adresseliste www.basaho.dk Sognepræst: Adam Torp, at@km.dk Sandager Kirkevej 26, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 28 Organist for alle tre sogne: Per Ballegaard Dreslettevej 3, 5683 Hårby Tlf. 64 77 13 66 Kirkesangere for alle tre sogne: Sussie B. Nielsen Korsgade 9, 5610 Assens Tlf. 23 39 51 16 Barløse, Sandager og Holevad menighedsråd: Menighedsrådsformand: Jørgen Jacobsen Barløsevej 26, 5610 Assens Tlf. 24 80 97 25 Kontaktperson: Otto Sørensen Sandager Kirkevej 19 5610 Assens Kasserer: Britt Larsen Aborgvej 5, 5610 Assens Tlf. 64 71 19 10 Gravere og kirkeværger: Barløse kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil 20 43 76 08 Kirkeværge: Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, 5610 Assens Tlf. 64 79 17 58 Sandager kirke: Graver: Robert Foss Fuglebakken 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 24 41 92 28 Kirkeværge: Jørgen Bang Baunevej 30, 5610 Assens Tlf. 64 79 10 97 Holevad kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil 20 43 76 08 Kirkeværge: Ib hansen Mygindvej 5 5610 Assens Udgiver af Sognebladet: Menighedsrådene i Barløse, Sandager og Holevad sogne. Redaktør: Adam Torp, Præstegården, Sandager Kirkevej 26, Tlf. 64 79 10 28. Indlæg til næste blad sendes til at@km.dk senest d. 1. juni. Forsidebilledet: Sandager Kirke 2
Velkommen til Sognenyt! Nu er jul og nytår forbi, og vi er alle sammen godt i gang med år 2015. Livet går sin gang på landet og i byen, og langsomt nærmer vi os foråret. I skrivende stund er frosten over os og mange steder en smule sne. Dog fornemmer man at lyset kommer tilbage. Dagen er tiltaget med næsten to timer. Så det ser alt sammen lysere ud. I dette nummer af Sognenyt vil der være afslutning på følgetonen om trosbekendelsen, hvor det denne gang omhandler tredje trosartikel om Helligånden. Der er også historien om brudeparret Lars og Dana og deres møde og hvordan det hele egentlig gik til da de mødte hinanden. Dertil er der nogle billeder fra deres bryllup i Slovakiet. Hertil skal det selvfølgelig nævnes at der også er nedsat et nyt aktivitetsudvalg, som har sammensat forårets program af aktiviteter. Der er både nye og gamle ansigter i udvalget og alle er kommet med et positivt engagement. Således håber jeg at alle vil læse dette nummer af Sognenyt som er en blanding af kristendomslære og lokale historier. Ulla Hvidkjær og Jørgen Jacobsen har bidraget med indlæg i dette nummer af sognenyt. Jeg håber at alle vil få glæde af bladet. Med venlig hilsen Sognepræst Adam Torp. Af kommende aktiviteter er der bl.a. sogneudflugten til Randers Regnskov, rundvisning på Torup Bakkegård og sommerfest med bærplukkerne. Selvfølgelig er der også den faste familiegudstjeneste og så er der sogneaftenerne, som erstatter sogneeftermiddagene. Sogneaftenerne starter kl. 19.00, og vil blive annonceret i lokalaviserne. 3
Trosbekendelsen I denne sidste artikel om trosbekendelsen er vi nu kommet til den sidste og tredje trosartikel, som omhandler Helligånden. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse, og det evige liv. Vi tror på Helligånden. Først og fremmest skal man spørge hvad er Helligånden. Helligånden er på mange måder svær at begribe, men ikke desto mindre er Helligånden en person på lige vilkår med Faderen og Sønnen. Dog har forståelsen rent teologisk været årsag til adskillelse mellem kirkerne i verden. Det vil sige at opfattelsen af Helligånden har været diskuteret altid. Som udgangspunkt er Helligånden altså at betragte som en selvstændig person i treenigheden. Den treenighed, som består af Faderen, Sønnen og Helligånden. Men hvad er Helligånden egentlig? Selv de første kristne menigheder for knap 2000 år siden havde svært ved at forholde sig konkret til en ånd, netop fordi ånd er legemløs og dermed i sin form ukonkret, eller abstrakt om man vil. Derfor udformede man forståelsen af Helligånden gennem symboler. Primært den hvide due er det mest almindelige symbol for Helligånden. Andre elementer er blevet set og tolket som symboler for Helligånden deriblandt ild, vand og måske mere naturligt vinden. Vinden står for renselse, luft og vejrtrækning - og fordi vinden bærer frø med sig, er den også et symbol på befrugtning. Vand er ensbetydende med liv og renselse. Det første vi i Bibelen hører om ånd er allerede i første Mosebog kapitel 1 vers 2, hvor der står at Guds ånd svævede over vandene. I skabelsen af mennesket Adam, blæser Gud ånd ind i jorden. Der står nemlig i første Mosebog kapitel 2 vers 7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Her illustreres åndens funktion, at det er ånden, som er det livgivende i mennesket. Hertil kommer sjæl og ånd i spil. Sjælen som en kontrast til legemet, men syntesen mellem disse to modsætninger er ånden. Ånden er på mange måder bindeleddet mellem Gud og menneske. Alle gode tanker, gode handlinger, al kreativ tænkning er Helligånden, som kommer til en. At præsten skriver en prædiken er populært sagt Helligånden som virker i Ordet. Derfor er der over mange 4
Trosbekendelsen prædikestole over præsten placeret en due, for at vise at prædiken er blevet til med Helligånden. Og traditionelt er salmen før prædiken en Helligåndssalme, hvor man påkalder Helligåndens kraft. I sproget gemmer sig også henvisninger til Åndens virke, i ordet inspiration. Det er in-spiritus. I ånden, det virker. I musikken kender man også salmen Veni, Creator Spiritus. Her hidkalder man skaberens Ånd. Det er netop Helligånden, som virker i kreativiteten, men også i alt det gode et menneske skaber i sit liv her på jorden. Hertil er kreativitet (creator) noget med at skabe, men med Helligåndens kraft. I den hellige almindelige kirke, skal man forholde sig til hvad kirke betyder. Ordet kirke, betyder egentlig ikke en bygning, men er blevet til ordet for bygningen, kristne kommer i. Ordet kirke kommer af det græske Kyriakos, som betyder Det som hører Herren til, det er afledt af det græske ord for herre, som er Kyrie. Som sådan er dette ord ikke brugt af alle kirker, som betegnelse for kirke. Andre steder er kirke afledt af det græske eklessia, som betyder forsamling eller en gåen sammen, og har samme betydning som ordet synagoge, som er det græske ord for jødernes kirke. Men kirke betyder en kristen forsamling, og kan også bruges som ord for en menighed. Vores kirke er Luthersk Evangelisk, hvilket betyder vi bekender os til en retning indenfor kristendommen. I verden findes mange kirke (kristne forsamlinger), der er den katolske kirke, græsk ortodokse kirke, anglikanske kirke osv. Kirke refererer i denne sammenhæng ikke til den konkrete bygning, men derimod menighedens bekendelse. Almindelig kirke er oversat fra den latinske tekst fra år ca. 745 efter Kristi fødsel. Almindelig hedder på latin Catholicam. Hvilket betyder at katolsk oprindeligt betyder almindelig. Den katolske kirke er den almindelige kirke, underforstået at den katolske kirke ser sig selv, som den eneste rigtige kirke. Hvorimod at den almindelige kirke, kan tolkes som alle, som tror på Faderen, Sønnen og Helligånden og altså indbefatter alle kristne. Forståelsen af hvem, som er den rigtige kirke, har noget at gøre med splittelsen af Romerriget. Splittelsen af Romerriget skete i år 330 efter Kristi fødsel, og skabte dermed en splittelse mellem et rigt rige i øst kaldet det Byzantinske rige og et fattigt i vest stadig med hovedsæde i Rom. Denne splittelse skabte konkurrence mellem øst og vest rigerne, og også blandt de to kirker indbyrdes, splittelsen blev i sidste ende et spørgsmål om hvem, 5
Trosbekendelsen der havde den rette lære om Kristus. Her kom anerkendelsen af paven, som Vicarius Kristi, som de romersk katolske vedkendte sig, og ikke de ortodokse. En splittelse, som den nuværende pave, Pave Frans, prøver at afslutte. Den endelige splittelse mellem kirkerne skete omkring år 1100 efter Kristi fødsel, blandt andet i spørgsmålet om hvorfra Helligånden udstrømmer. De Helliges Samfund er de troendes samfund og altså dem, som hører kirken til. Men også hvor man samles om det hellige, nemlig hellige dåb, hellige nadver og hellige evangelium. Det vil sige der, hvor de troende knyttes til det hellige. Det udgør derved et fællesskab med alle troende, og derved et helligt samfund. syndernes forladelse, kødets opstandelse, og det evige liv. Dengang jeg læste teologi, spurgte underviser Arne Munk, søn af Kaj Munk, de studerende: Hvad er frelsehistorien? Syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv er frelsen. Det er en frisættelse fra fortabelsen. Frelsen er Guds værk ubetinget. Mennesket kan intet gøre for at opnå sin egen frelse. Det er et kernepunkt i vores kirke (den luthersk evangeliske kirke) At vi får tilgivelsen af vore syndere, og derved opstår fra de døde til det evige liv er frelsens indhold. Frelsen er dog at se, som en begivenhed, som indtræder efter døden. Hvorimod i jødedommen er frelsen, noget fortidigt og nutidigt og fremtidigt. Men med fremtidigt menes der ikke efter livet, men derimod som en handling der skal ske for en i fremtiden. Dette er f.eks. et godt og langt liv, og mange børn. Derimod er kristendommen frelse, noget som ligger udenfor denne verden. Synd kan defineres på mange måder, men at øve uret mod Gud, er en synd. Men hvordan øver man uret mod Gud? Det gør man ved at gøre uret mod andre mennesker. Alle mennesker er jo Guds skabninger, og ved at gøre ondt mod andre mennesker, gør du ondt mod Gud. Men ikke at tro på Gud, kan ses som synd, fordi i mangel på tro på Gud, ender du i en egoisme, som sætter dig selv højere end Gud. Det udtrykkes blandt andet ved, at man bliver selvcentreret, og måske fordømmende overfor andre. Det kan derfor tolkes at i mødet med Gud nemlig Jesus, bliver man bevidst om sine fejl eller syndere som mennesker, da kun Jesus er syndfri. 6
Trosbekendelsen Idet Jesus er syndfri, konfronteres mennesket med sine egne fejl og bliver dermed bevidstgjort om sine egne fejl og mangler, og vil opgive sin egoisme og leve i overensstemmelse med sin samvittighed, ved at se hen til det liv, Jesus førte, som beskrives i bibelen. Dette hedder efterfølgelsesprincippet. I Kristi efterfølgelse taler man om bod, kærlighed, askese. Det vil netop sige ikke at fordømme, eller gøre uret mod andre. Kristus var der altid for andre, særligt de svage. Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer (1906-1945) udtrykker efterfølgelsen således: Det gamle menneske afgår ved døden i mødet med Jesus Kristus. Den, der træder ind i efterfølgelsen, overgiver sig til Jesus Kristus; han indvier sig til det at dø...ethvert kald fra Kristus fører til døden, Det gamle menneske må dø, vor selvretfærdighed, selvtilstrækkelighed. Vi må overgive os helhjertet til Jesus. Det betyder efterfølgelsen er en helt og aldeles hengivenhed til Kristus, og helt uden forbehold, heller ikke døden er et forbehold for efterfølgelsen. Det betyder at leve et liv som Kristus, og ikke fordømme andre, men derimod være tilgivende og hjælpende. I sidste ende er det Gud, som afgør alt. Det vil sige at syndernes forladelse er Guds værk alene. Efterfølgelsen, kommer i mødet med Jesus og dette møde udspiller sig alle steder særligt i kirken. Hermed afsluttes gennemgangen af den Apostolske Trosbekendelse et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. 7
Aktivitetsliste FEBRUAR 26. feb. kl. 19.00 Syng foråret ind i Præstegårdssalen. MARTS 19. marts kl. 17.30 Familiegudstjeneste i Sandager Kirke. APRIL 2. april kl. 17.00 Skærtorsdag. Spisning i Sandager Kirke. (Tilmelding) MAJ 9. maj kl. 8.00 Sogneudflugten til Randers Regnskov. (Tilmelding) JUNI 13. juni kl. 10.00 Rundvisning på Torup Bakkegård. 23. juni Sankt Hans på Baunet. 27. juni kl. 16.00 Sommerfest med spisning i præstegårdssalen. Gudstjenesteliste DATO Barløse Sandager Holevad 15/2 Fastelavn - Kl. 12.30-22/2 1. søn. i fasten - - Kl. 9.00 Klaus Apelgren 1/3 2. søn. i fasten Kl. 11.00 Kl. 9.30-8/3 3. søn. i fasten - - Kl. 11.00 (Turup kl. 9.00) 15/3 Midfaste Kl. 9.00 - - (Assens 10.30) 19/3 Familiegudstj. - Kl. 17.30 (Spisning) 22/3 Mariæ bebud. - Kl. 9.00 - Klaus Apelgren 8
Gudstjenestekalender DATO Barløse Sandager Holevad 29/3, Palmesøndag Kl. 11.00 - Kl. 9.30 2/4, Skærtorsdag - Kl. 17.00 - (spisning m. tilmelding) 3/4, Langfredag - - Kl. 11.00 5/4, Påskedag Kl. 9.30 Kl.11.00-6/4, 2. Påskedag - - Kl. 9.00 (Assens kl 10.30) 12/4, 1. s.e. Påske Kl. 11.00 - - (Kaffe) 19/4, 2. s.e. Påske - - Kl. 11.00 (Turup kl. 9.00) 26/4, 3. s.e. Påske - Kl. 11.00-1/5, St. Bededag - - Kl. 10.00 Konfirmation 3/5, 4. s.e. Påske Kl. 9.00 - - Konfirmation 10/5, 5. s.e. Påske - Kl. 11.00 Kl. 9.30 14/5, Kr. Himmelfart Kl. 9.00 - - Klaus Apelgren 17/5, 6. s.e. Påske - - Kl. 9.00 Klaus Apelgren 24/5, Pinsedag Kl. 9.30 Kl. 11.00 - Jakob Petersen Jakob Petersen 25/5, 2. Pinsedag Kl. 9.00 - - Klaus Apelgren 31/5, Trinitatis - - Kl. 9.00 (Assens kl 10.30) 7/6, 1. s.e. Trinitatis Kl. 11.00 - - (Gamtofte kl. 9.00) 14/6, 2. s.e. Trinitatis - Kl. 11.00-21/6, 3. s.e. Trinitatis Kl. 9.30 - Kl. 11.00 28/6, 4. s.e. Trinitatis Kl. 11.00 (Kaffe) Kl. 9.30-5/7, 5. s.e. Trinitatis - - Kl. 9.00 (Assens kl 10.30) 12/7, 6. s.e. Trinitatis - Kl. 11.00-9
Arrangementer SOGNEUDFLUGT 9.MAJ TIL RANDERS REGNSKOV Turen i år går til Randers regnskov. På turen vil vi på vejen der op se en kirke og drikke vores morgenkaffe. Vi spiser vores frokost omkring kl. 12.00. Så kan vi gå på egen hånd og se området. Vi vil få vores eftermiddagskaffe og kage deroppe også. Vi starter ved præstegården kl 8.00 og vi regner med at være hjemme kl. 18.00. Tilmelding til Ulla Hvidkjær 2119 2949 og Jørgen Jacobsen 2480 9725 Tilmeldingsfrist er 24. April RUNDVISNING, TORUP BAKKEGÅRD, MIDDELFARTVEJ 105 V. / JACOB JACOBSEN 13/6 KL. 10:00 Kom Sognebørn fra alle tre Sogn -. Mød Bærplukkerne og lad Jer vise rundt på Torup Bakkegård. Vi mødes på Torup Bakkegård kl. 10.00 SOMMERMØDE, SANDAGER PRÆSTEGÅRDSSALEN 27/6 KL. 16:00 Kom Bærplukkere og Sognebørn fra alle tre Sogn -. Gratis fællesspisning. Imens måltidet tilberedes, vil der være mulighed for et besøg i Sandager Kirke, hvor præsten fortæller for bærplukkere og sognebørn. Dana oversætter for bærplukkerne. 10
En rejse fra Slovakiet til Danmark I Sandager sogn ligger Torup Bakkegård og spejler sig i landskabet med sine hvide bygninger og store marker. Her kommer lokale folk og borgere fra nær og fjern. Ja, faktisk kommer der folk og fæ fra land og by. Nogle endda sejlende langvejsfra, andre bor tæt ved. Om sommeren kommer der mange mennesker fra lande langt væk, som arbejder og sætter kulør på det lille samfund. Men da det var sidst på sæsonen blev det kun til 2 måneders arbejde. Dana må have gjort et godt indtryk og selvfølgelig må hænderne have siddet rigtigt på hende, for Jacob tilbød hende at komme året efter. Her kunne Dana så starte i asparges sæsonen. Men selv i det lille lokale samfund udspiller der sig en stor historie. Det er en historie som vi alle måske har set en smule til. Nu skal I bare høre: I 2006 kom Dana fra Slovakiet til Torup Bakkegård, for at arbejde. I 2007 tog Dana fra Slovakiet til Torup Bakkegård. Hun havde sagt til sine forældre at hun ville være væk i et halvt års tid. Dana blev hurtigt en betroet medarbejder for Jacob. I oktober 2007 skulle der være Halfest i Salbrovadhallen, og Stine (Jacobs kone) spurgte om Dana ikke ville med til halfesten. Og det ville Dana meget gerne. Der var en masse mennesker til festen, og Amour var der med sin bue og sine pile. Stine havde nemlig arrangeret at Lars også ville være der. Dana fortalte Stine at hun kunne mærke et eller andet, som gjorde at hun havde en god fornemmelse i kroppen, der sagde at hun ville opleve noget godt. 11
En rejse fra Slovakiet til Danmark Da Dana blev præsenteret for Lars, sendte Amour sine pile af sted, og man kunne sige at det var kærlighed ved første blik. Sidst på året tog Dana hjem til sine forældre og fortalte at hun havde fundet sig en kæreste og vil blive i Danmark. De flyttede hurtigt ind i en lille lejlighed i sidelængen på Torup Bakkegård, hvor de boede i cirka tre år. Jacob kaldte det spøgefuldt for jomfruburet. Kærligheden kan nå langt udover landets grænser og nedbryde de skel, der end måtte være. Det er en sand historie om kærligheden mellem to unge mennesker. I 2010 købte de hus på Middelfartvej og i 2014 blev de gift i Slovakiet, hvor alle deres venner fra både Slovakiet og Danmark var inviteret med. Selv en skotte var med iklædt kilt. Torsdag d. 26.februar kl. 19.00 synger vi foråret ind i præstegårdsalen. Vi synger alle de danske sange og salmer, som hører foråret til. Der er selvfølgelig kaffe og kage til at smøre stemmebåndene med. Ole Sandager auto spiller op til sang 12
diverse Velkommen tilbage til vores kirkesanger Sussie Da Sussie gik på barsel, sprang Asbjørn fra Barløse til som vikar. Det skulle til at begynde med blot være et par måneder, men endte med at blive for hele perioden. Asbjørn var stabil og engageret og en god samarbejdspartner. Tak for indsatsen. Nu byder vi Sussie velkommen tilbage fra barsel. I sin tid fik præsten den idé at Sussie kunne lægge musik til fadervor, som kunne blive sunget på en fast plads i gudstjenesten. Hun sprang heldigvis til, og vi glæder til at høre hende i kirken igen. Velkommen tilbage. Husk!! Sankt Hans aften på Baunet Udlån af stole sker gennem MR formand Jørgen Jacobsen tlf. 24809725 Præsten har barsel fra 12-25. maj, hvor embedet som altid bliver passet af sognepræsten Klaus Apelgren fra Gamtofte. Han træffes på tlf. 64 79 13 61 og mail: kma@km.dk. Det nye aktivitetsudvalg består af: Ulla Hvidkjær: uhv@mail.dk Erica Møllegaard: erikamoelle65@gmail.com Helle Winther Dahl: helle.winther.dahl@gmail.com Jørgen Jacobsen: gladmal@outlook.dk Adam Torp: at@km.dk Man kan evt. indsende forslag til aktiviteter. 13
Arrangementer 2/4 SKÆRTORSDAG SANDAGER KL. 17.00 (TILMELDING TIL SPISNINGEN) Igen i år mødes vi skærtorsdag til en kort gudstjeneste i kirken, hvorefter der er spisning af lam i præstegårdssalen. Det er en gammel jødisk tradition at spise lam i påsken og netop skærtorsdag indbød man til spisning af lam. Denne tradition er med Jesus blevet en kristen tradition, som har fundet sted i snart 2000 år. Det er en gammel tradition, som praktiseres i alle kristne menigheder i verden. En tradition, som vi også har her. Pga. spisning er det nødvendigt med tilmelding til Jørgen Jakobsen på tlf. 2480 9725 inden d. 15/3 2015. Prisen for lam er 50,- kr. 19. MARTS FAMILIEGUDSTJENESTE Den 19/3 er det en traditionel familiegudstjeneste i Sandager kl. 17.30. Der er altid spisning bagefter og det er gratis for alle. Familiegudstjenesten er for alle børn og voksne i de tre sogne. 14
Diverse En indbydelse til alle sogne i Assens provsti: BEMÆRK: NY DATO! Tirsdag den 21. april kl. 19.00 i Tommerup sognehus: EN AFTEN MED KIRKEMINISTEREN! I samarbejde med Assens provsti indbyder Tommerup og Broholm sogne til en spændende aften med Marianne Jelved, som vil tale om Folkekirkens betydning for samfundet i dag og i fremtiden. Kaffebord á 40 kr. Alle er velkomne! 15
Hvad gør du ved: Fødsel Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til præstegården senest 14 dage efter barnets fødsel. Inden for denne frist er erklæringen afgivet rettidigt. Navngivning og dåb Indenfor barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb og/ eller ved navngivning. Navngivning kan foretages på nettet. Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterfølgende blive døbt. Vielse Ønsker I kirkelig vielse eller en velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man hos kommunen indhente en prøvelsesattest, som på vielsesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt. Dødsfald De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ordnes. Men ofte er det bedst at få hjælp til det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Oftest er det bedemanden som kontakter den afdødes sognepræst, og her kan aftales en samtale mellem præsten og pårørende. Under samtalen taler man om afdødes liv samt hvilke salmer, man ønsker skal synges og evt. hvordan handlingen i kirken foregår. Hvis det ønskes er det muligt for pårørende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen. Samtale Det er altid muligt af få en samtale med en præst enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten. Kirkebil Kontakt teletaxi og få refunderet beløbet hos regnskabsfører Britt Larsen 64 71 19 10, Aborgvej 5, 5610 Assens