10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi



Relaterede dokumenter
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Coach dig selv til topresultater

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Sådan øger du chancen for et job

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

3 trin til at håndtere den indre kritik

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Elcykel Testpendlerforløb

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Børnehave i Changzhou, Kina

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Skabelon til din bogmarketingplan

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Inspirationsmateriale til MedarbejderUdviklingsSamtale

Interview med drengene

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Hjælp til jobsøgningen

BLIV VEN MED DIG SELV

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Resultater i antal og procent

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Skriv en ansøgning og et cv til et konkret stillingsopslag

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Bilag 10. Side 1 af 8

Guide til lønforhandling

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Undersøgelse af Lederkompetencer

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Arbejdsark i Du bestemmer

Når uenighed gør stærk

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

GUIDE TIL MERE EFFEKTIVE ARBEJDSVANER

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Mini guides til eksamen

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

- Om at tale sig til rette

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Interview med Thomas B

Forældreundersøgelse

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Det særlige som potentiel ressource

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Når udviklingshæmmede sørger

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Information Tinnitus

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Løbetræning for begyndere 1

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Forældre Loungen Maj 2015

Transkript:

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld rejse mod et nyt mål. Også når målet er et job. Derfor skal du være undersøgende over for det sted, hvor du er lige nu. Er du utilfreds med din jobsituation? Eller er du ledig og har brug for et job? Eller har du bare lyst til at komme videre med dit arbejdsliv? Prøv at sætte ord på det, som kendetegner din jobsituation lige nu. Jeg er dødtræt af mit job det hænger mig langt ud af halsen det keder mig jeg slæber mig af sted på arbejde, hver mandag morgen. Hvis det er sådan, du har det, så er du på flugt, fordi du virkelig er kørt træt i dit nuværende job. Stop op, og få vendt perspektivet. Hvad er det helt præcist, du er træt af ved dit job? Jeg træt af, at jeg skal lave nogle opgaver, som ikke udfordrer mig. Lad os bruge eksemplet og sige, at du virkelig er kørt helt kold i dine arbejdsopgaver i dit nuværende job, og du derfor vil væk. Du flygter altså fra noget. Du vil væk, og det kan lugtes på lang afstand. Derfor vil det højst sandsynligt blive svært for dig at finde det rigtige job, fordi dit fokus er negativt. Et nyt job skal meget gerne være et tilvalg, så du skal lige have vendt dit perspektiv. Du skal altså finde ud af, hvad det er, du gerne vil, i stedet for hvad du ikke vil. Status er: Du er et sted, som ikke gør dig glad, men træt og trist. Du vil gerne væk og hen til et sted, som er bedre for dig. 2. Betragt dig selv som lidt af en guldfugl Mange bruger utrolig meget tid på at tænke i friværdi og rabatordninger og alt for lidt tid på at tænke på sig selv, som den virkelige kilde til indtægt. Men intet vil nogensinde indbringe dig mere end din livsløn (medmindre du står til at arve eller vinde et tocifret millionbeløb). Lad os sige, at du bor i en ejerbolig og har en friværdi på 450.000 kr. Det er selvfølgelig dejligt, og du investerer sikkert også noget i din bolig engang imellem for at vedligeholde den. Måske investerer du 30.000 kr. om året i gennemsnit. Du har en årsløn på 450.000 kr. Det vil sige, at på et år tjener du det samme, som du har i friværdi (så er der lige noget skat, som skal betales). Hvis dit arbejdsliv varer i 40 år, så kan du selv regne ud, hvor mange gange du har tjent den lille halve million hjem i løbet af dit arbejdsliv. Alligevel er der mange, som bruger tiden på at regne i friværdier og aldrig kunne drømme om at budgettere med investeringer i sig selv (sko, tøj og gadgets tæller ikke) og da slet ikke 30.000 kr., som de bruger på at vedligeholde huset. Men du er den mest indbringende kilde til indtægt i dit liv. Derfor er det super vigtigt, at du tænker positivt om dig selv, som

arbejdskraft. Vær bevidst om værdien af dine kompetencer og alt det, du har at byde på. Hvis du har brug for at få synliggjort dine kompetencer, så kan det være en god idé at lave nedenstående opgave. [Opgave]: Synliggør dine kompetencer: Tag fire stykker papir og skriv uddannelse på det ene, jobs på det andet, fritidsliv på det tredje og personlig på det fjerde. På det papir, hvor der står uddannelse, skriver du alle de uddannelser og kurser, du har været på og hvilke kompetencer, det har givet dig. På det andet papir, hvor der står jobs, skriver du alle de jobs ned, som du har haft og hvilke kompetencer, du har brugt eller fået i hvert job. På det tredje papir, hvor der står fritidsliv, skriver du de fritidsaktiviteter ned, som du har brugt tid på i dit voksne liv og de kompetencer, som du har brugt eller fået. På det fjerde papir, hvor der står personlig, skriver du alle dine personlige kompetencer ned. Vær ikke beskeden, alt tæller i det samlede billede. Kig på de fire stykker papir og tjek lige, hvor meget du egentlig kan. Dine kompetencer er dine værdier og dem, der kan skaffe dig adgangsbilletten til et nyt job. 3. Find det, der gør dig særlig Ikke to mennesker er ens, og vi har hver især noget, som vi er særligt gode til, noget som kendetegner vores personlighed. Ofte er det noget, som vi ikke selv tænker over, fordi det er så fuldstændig naturligt for os, at vi tænker: jamen, det kan alle da. Men ikke alle er diplomatiske, samarbejdsorienterede, konfliktløsende, serviceorienterede eller hvad, du nu er særlig god til. Spørg dig selv: Hvad er det, som gør mig særlig? Hvad er det, som andre altid bemærker hos mig? Hvad er det for nogen opgaver, som jeg altid løser på en arbejdsplads, i vennekredsen eller i familien? Måske er du rigtig god til at få nye medarbejdere eller familiemedlemmer til at føle sig velkomne, eller måske er du rigtig god til at organisere opgaver på dit arbejde og i din hverdag. Hvad end dine særlige egenskaber og styrker er, så er det interessant, fordi det får dig til at adskille dig fra mængden. Vær bevidst om dine særlige egenskaber, dine styrker og brug dem som et aktiv, når du søger job. Det er lige præcis dine særlige egenskaber, der kan få dig til at fremstå som alt andet end en standard medarbejder. Dyrk dine særlige egenskaber, dine styrker og lad dem skinne igennem, når du søger job. 4. Sæt dig et realistisk mål Ingen mål, ingen retning. Du skal finde ud af, hvad det er, du gerne vil, i stedet for hvad du ikke vil. Hvor vil du hen? Hvad er det, du gerne vil vælge til? Lad os fortsætte eksemplet fra punkt 1. Du er træt af dine arbejdsopgaver, de keder dig, og du oplever for lidt udfordring. Derfor skal du finde ud af: Hvad er det for nogen opgaver, som vil udfordre dig tilpas? Jeg vil gerne have mere ansvar, mere kundekontakt og bruge mine sproglige kompetencer

Godt, du vil altså gerne have et administrativt job, hvor du har ansvar, kan bruge dine sproglige kompetencer og have kontakt til kunderne. Hvis du ikke allerede har et (job)mål, så find ud af, hvad det er, du gerne vil. Hvad er for et job, som du synes kunne være spændende. Det er vigtigt, at du er nogenlunde præcis omkring dit (job)mål, så du ved, hvad du sigter efter. Jeg vil bare gerne have et job er alt for upræcist og giver dig ingen mulighed for at fokusere. Jeg vil gerne have et administrativt job, hvor jeg kan bruge mine sproglige kompetencer er et præcist (job)mål, og du ved, hvad du leder efter. Når du har et realistisk mål, som passer til din profil, så prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvornår tror jeg på, at jeg kan være i job? Tænk ikke på, hvordan du skal komme det, men lyt til din intuition og sæt den dato på, som du umiddelbart vurderer, er realistisk. Prøv at stole på den dato, som umiddelbart dukker op i dine tanker. Selvom det måske kan virke lidt skræmmende, så forsøg bare at bruge den dato som pejlemærke. [opgave]: Lav en hensigtserklæring. For at fastholde dig selv i det mål, du lige har sat dig, er det en rigtig god idé at lave en hensigtserklæring, som f.eks. kan lyde sådan her: Det er min hensigt at begynde i mit nye job som... (indsæt stillingsbetegnelse) senest den 1. juli 2013. Skriv det med dine egne ord og hæng op et sted, hvor du ikke kan undgå at se den hver dag. Justér den, hvis der er ord, som ikke føles rigtige. At arbejde hen imod et konkret mål, som du tror på, er en realistisk mulighed for dig at nå, styrker din motivation. På et tidspunkt havde jeg en jobsøgende, som havde været rigtig godt træt af sit job i årevis. Da hun fandt ind til kernen af det, hun rigtig gerne ville og fik formuleret det i en hensigtserklæring, så gik der under 3 måneder, så stod hun med drømmejobbet. Så hold stædigt fast i dit mål også på de dage, hvor du vakler lidt eller er i mindre godt humør. Husk, at du har sat dig et mål, som du tror på er realistisk. 5. Kend dit Hvorfor Hvis du er afklaret med, hvorfor du gerne vil arbejde med det, som du nu gerne vil, så har du langt større chancer for at brænde igennem til en jobsamtale. Hvis du ved præcis, hvorfor du gerne vil arbejde som sælger inden for telefoni, så vil du have mange gode argumenter og en masse gode svar, fordi du allerede har reflekteret over dit arbejdsfelt. Jeg vil gerne sælge telefoniløsninger, fordi jeg på den måde kan bidrage til, at kunderne får de redskaber, som de har brug for i en travl hverdag. Det er et solidt argument for at søge et job, som sælger inden for telefoni. Jeg kan bare helt vild godt lide at sælge er derimod ikke et heldigt svar. Det er slet ikke gennemtænkt nok og viser ikke, hvorfor du har søgt et job. Hvis du endnu ikke er helt skarp på, hvorfor du gerne vil arbejde som lærer, sælger eller, hvad du nu gerne vil arbejde med, så spørg dig selv: Hvad er det, som jeg gerne vil bidrage med, som xx? (indskriv stillingsbetegnelse). Når du har fundet et spydskarpt svar, så spørger du dig selv: Hvorfor vil jeg gerne bidrage til xx? Enhver virksomhed vil gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge job hos dem og, hvorfor du brænder for dit arbejdsområde.

6. Lav en inspirationsliste Tid til brainstorming. Tag et blankt stykke papir og skriv alle de ting ned, som kan hjælpe dig til at nærme dig dit mål. Skriv ALT, hvad du kommer i tanke om, ned. Lad være med at sortere i, om det er realistisk eller ej. Bare skriv alt det ned, som falder dig ind. Eksempler: kontakte kollegaer fra min gamle arbejdsplads. Invitere tre (kreative) venner eller bekendte på middag og få deres sparring på, hvad jeg kan gøre. Aflevere ansøgninger personligt. Få min søster til at kaste et kritisk blik på mine ansøgninger. Kun fantasien sætter grænser, så skriv også dine mest skøre idéer ned. Det er vigtigt, at du er kreativ og hele tiden tænker i muligheder. Spørg dig selv: Hvordan kan jeg forbedre mine chancer? Hvordan kan jeg optimere mine muligheder? Den, der ikke spørger, finder ingen svar. Så stil dig selv spørgsmål og udeluk ikke dine idéer med det samme. Idéer kan udvikles og formes og lige pludselig er den lidt skøre idé blevet til en brugbar mulighed. 7. Lav en to do liste Du har nu allerede en inspirationsliste over en masse muligheder. Gennemgå dem, en efter en, og vælg hvilke af dem, du gerne vil bruge. Vær ikke for kritisk med at sortere fra. Kommer du i tanke om nye idéer, som du kan bruge undervejs, så tag endelig dem med. Skriv en to do liste over alle de ting, som du rent faktisk vil gøre. Ikke det, som du måske vil gøre men det, som du har tænkt dig at tage action på. 1. Jeg vil invitere to venner til brunch og få dem til at give mig noget sparring. 2. Jeg vil kontakte min gamle skolekammerat, som jeg har hørt har en chefstilling inden for den branche, som jeg gerne vil ind i. 3. Jeg vil ringe til min gamle veninde og spørge, om hun vil læse mine ansøgninger igennem osv. Når du er færdig med listen, så vurdér, om du er tilfreds med listens længde. Eller om den er blevet lige lovlig tyndbenet. Hvis den er for tynd, så gennemgå din inspirationsliste igen eller lav en ny inspirationsliste, så der er nogle idéer at arbejde ud fra. 8. Lav en overordnet plan Det er altid godt at have en plan over, hvornår man vil gøre hvad. Men lad være med at gøre den for detaljeret; det dræber din inspiration. En overordnet plan over det, du vil prioritere hver dag eller hver uge, er fint. Brug din to do liste og skriv i planen, hvornår du vil gøre de forskellige ting, som kan få dig nærmere jobbet. Når du laver planen, så er det en rigtig god idé at skrive målet øverst, så du arbejder nedefra og op. Det kan have en positiv psykologisk virkning, at målet står øverst og ikke nederst på en liste over ting, du vil gøre. Hold fokus på, at det er noget, du vil gøre og ikke noget du skal gøre. At ville noget er vilje orienteret. At skulle noget appellerer mere til burde og dermed din dårlige samvittighed. Du har ikke brug for dårlig samvittighed, men optimisme og energi. Du har vilje, og du vil have, at det skal lykkes. Derfor vil du

9. Send et tydeligt budskab I den overflod af informationer, som vi hver dag mødes med, kan det være svært at få budskabet igennem. Og med den store bunke ansøgninger, som virksomheder får ind ad døren, skal du være skarp i dit budskab. Pas på med at bruge for mange tillægsord, som: meget, stor, rigtig meget, lille osv. Hvis du overdriver brugen af den slags ord mister de deres betydning, og det bliver svært at understrege, at noget virkelig er stort. Nævn heller ikke for mange forskellige kompetencer i selve ansøgningen, men vælg i stedet den strategi at finde 3-5 rigtig gode ord, som kan dække dit budskab om, hvem du er, og hvad du kan. Det kunne eksempelvis være: Fokuseret engageret kreativ humoristisk. Lav en slagkraftig sætning med hvert af ordene. Jeg arbejder fokuseret med mine arbejdsopgaver og får dem i mål til tiden. Det er en slagkraftig sætning, som udtryksfuldt fortæller, hvordan du arbejder, og at du som person er stålsat. Havde du derimod skrevet: jeg er fokuseret, når jeg arbejder, havde du ikke fanget modtageren på samme måde, fordi det er en mere intetsigende sætning og fortæller ikke ret meget om, hvem du er, og hvad du kan. Brug tid på at finde de ord, som kan dække dit budskab i en ansøgning og leg lidt med at få lavet de helt rigtige sætninger, der kan få dit budskab sendt. 10. Tag action på din plan Det er handling, der skaber forvandling. Kig på dit mål og tjek med din fornemmelse, om du føler dig motiveret til at komme i gang. Hvis ikke, så skal du justere på dit mål, måske er det bare formuleringerne, der spiller dig et puds. Dit mål skal gerne motivere dig, så du næsten ikke kan vente med at komme i gang. Og det er NU, du skal i gang. Ikke mere snak. Nu handler det KUN om at få taget action! Tænk på alt det gode, som ligger og venter på dig, på den anden side af målstregen. Det er værd at kæmpe for! Så i gang med planen og følg din inspiration undervejs! Lad være med at slå dig selv i hovedet for det, du ikke lige når, men anerkend i stedet dig selv for det, som lykkes for dig. God rejse mod dit nye job! www.jobkonsulent.com E-mail: lene@vaerge.com T: 25 21 89 35