Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm



Relaterede dokumenter
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

SEX OG ÆLDRE. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Ældre og seksualitet

Kroniske sygdomme og intimitet/seksualitet hvordan kan vi tale med borgerne om dette. Rikke Thor Sexolog og sygeplejerske

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. Solutions with you in mind

Endometriose og mave-tarmproblemer

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Seksuelle problemer og diabetes

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Den seksuelle problematik

Helbredsangst. Patientinformation

Fakta om spiseforstyrrelser

styrker din sundhed Gode råd og vejledning

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Anna Louise Stevnhøj.

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Forord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

deltagelsesbegrænsning

Fosterdød i graviditeten efter uge 22

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

8 Vi skal tale med børnene

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

Når udviklingshæmmede sørger

At være Aseksuel. Definition

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

BASELINE SPØRGESKEMA - HIV POSITIV MAND

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

Du skal finde mig Odense 2014

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Få kærligheden ind i soveværelset med

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Informations- og rådgivningsportal for unge mellem år

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Maglebjergskolens seksualpolitik

Forstoppelse og afføringsinkontinens

Den psykologiske Diamant Tanker. Adfærd

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Bruxisme. Karin Fejerskov tandlæge oktober 2014

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Definition på kvalme:

Hvad er stress?

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Den automatiske sanseforventningsproces

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Områder eller bekymringer i forbindelse med seksualitet

BLIV VEN MED DIG SELV

3. udgave. 1. oplag Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Fra snerpet sygeplejerske til sexolog.

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

Nordisk Familieterapikongres

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Vulvasymposium d.24 september Kolding

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Stressinkontinens / Vaginal spændstighed - Geneveve behandlingen

ELLA. Workshop om mod. Hvis du skal være som alle andre, hvem skal så være dig. Faglige dage på Castberggård 29. november 2014

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

Faktaark: Studieliv og stress

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Ældres seksualitet & kærlighedsliv. tabuer, myter & viden

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

bedre end sit rygte Den naturlige overgangsalder

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

BABY PÅ VEJ. sexlivet før og efter fødsel

Transkript:

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Mandens seksuelle begrænsninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. For tidlig sædafgang... 5 Øvelser mod for tidlig sædafgang... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forlængelse af samlejet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Første fase; før-forspillet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Anden fase; forspillet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tredje fase; Den seksuelle akt.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fjerde fase; Efterspil... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forsinket sædafgang... 5 Rejsningsproblemer... 6 Øvelser mod rejsningsproblemer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kvindens seksuelle begrænsninger... 6 Smerter under samleje... 7 Undersøgelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Manglende lyst... 7 Problemløsning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kontrol som årsag til manglende lyst... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Manglende orgasme... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. De 5 kærlighedssprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sensualitetstræning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bækkenbundsøvelser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Det seksuelle samspil... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Afslutning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

Indledning Seksuelle dysfunktioner, er en betegnelse, der bruges i sexologisk fagsprog. En seksuel dysfunktion betegner en forbigående eller mere vedvarende funktionsforstyrrelser i forbindelse med lyst, ophidselse eller udløsning, altså kan en seksuel dysfunktion både være fysiologisk og psykologisk. Både mænd og kvinder kan opleve at være præget af manglende lyst, hvorfor den fysiske evne dog stadig kan være intakt. Manglende lyst er derfor ofte psykisk betinget, men kan have mange forskellige årsager. Forstyrret seksuel ophidselse kan hos mænd vise sig som rejsningsproblemer og hos kvinder ved utilstrækkelig blodfylde og fugtning af kønsorganer, måske endda samlejesmerter. Forstyrrelser i udløsning og orgasme kan forekomme hos både mænd og kvinder, især ved samleje, og sjældnere ved onani. Hos mænd oftest i form af for tidlig sædafgang eller ved udeblivende sædafgang. Med begge former følger ofte reduceret orgasme. Hos kvinder ses svækket eller udeblivende orgasme. Vaginisme medfører, at samleje vanskeligt og ofte slet ikke, kan gennemføres, idet indførelse i vagina af en finger eller penis udløser smerter. Derimod er lyst og orgastisk evne som regel bevaret. Ofte medfører seksuel dysfunktion 1) præstationsangst, det vil sige frygt for ikke at kunne fungere seksuelt, når det forventes, 2) genital fiksering, det vil sige at opmærksomheden især er rettet mod kønsorganernes funktion, og ikke parternes samspil, 3) orgasmejagt, det vil sige at samværet er centreret om orgasmen, og at alle stadier før og efter negligeres, 4) tab af umiddelbarhed, oplevelsen af at blive iagttaget eller iagttage sig selv. Fælles for alle dysfunktioner er, at de kræver en forståelse, en personlig indsats og lysten til at arbejde med sig selv, sin seksualitet og i nogle tilfælde sin partner, for at øge muligheden for at skabe ændringer i de rutiner man har skabt og de forventninger, som man har til hinanden. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at parforholdets dynamik kan have stor indflydelse på parrets lyst til hinanden. Ligesom selvværd, kommunikation og selvindsigt, kan være af stor betydning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der netop findes både fysisk og psykisk betingede dysfunktioner, og at dem med en fysiologisk årsag, kræver konsultation og behandling hos egen læge. 3

Arbejdet med dysfunktioner, kræver generelt en afdækning og diagnose hos egen læge. Mange ting kan nemlig ligge til grund for eksempelvis rejsningsproblemer, smerter under samleje og hormonelle forandringer; blandt andet sukkersyge, prostata-kræft, åreforkalkning, fødsel, overgangsalder, celleforandringer eller andre fysiologiske årsager. Ind imellem vil manden dog selv være i stand til at afdække, hvor vidt problemet alene opstår sammen med en partner, eller hvor vidt det er et generelt problem. Opstår problemet hovedsageligt sammen med en partner, uden at der er nogen problemer ved masturbation, tyder det på, at problemet er psykisk betinget, og kan i det tilfælde afdækkes hos en sexologisk rådgiver. En kompetent sexologisk rådgiver, vil dog alligevel sikre sig, at lægen har bekræftet denne påstand, så man undgår symptombehandling. Når en klient henvender sig på baggrund af en seksuel dysfunktion, bør man som sexologisk rådgiver have fokus på følgende områder: Hvilke fysiske problemer oplever klienten helt konkret at have? Hvordan er klientens nuværende og tidligere psykiske tilstand? Er det en nyligt opstået problematik, eller har klienten oplevet det tidligere? Er klienten præget af en stresset hverdag? Jobskifte? Fyring? Eller andet? Er der ændringer i hjemmet? Ny kæreste? Graviditet? Fødsel? Er klienten i sorg-tilstand? (mistet et familiemedlem, forladt af en partner eller andet) Har der været ændringer i livssituationen? (Nye arbejdsopgaver, medicin? Andet?) Oplever klienten problemet, uanset om han/hun er alene eller med en partner? Derudover bør man altid i arbejdet med klienter, være opmærksom på selve kontakten, eller mødet med sin klient. Kontakten er nemlig altafgørende for, hvor vidt klienten oplever at føle sig mødt, forstået og anerkendt i sin problemstilling, ligesom det har stor betydning for, hvor vidt klienten føler sig motiveret til at fortælle om oplevelser og erfaringer, der har med den konkrete situation at gøre. Kontakten har ligeledes indflydelse på, om klienten har lyst til at lægge vejen forbi i et videre forløb. 4

For tidlig sædafgang For tidlig sædafgang kan resultere i, at manden bliver usikker på sin egen præstation, som igen kan medføre, at for tidlig sædafgang bliver et tilbagevendende og gentagende problem. Ofte er for tidlig sædafgang forbundet med en manglende fornemmelse for kroppens signaler, reaktioner og Point of no return. Point of no return, betyder oversat, det kritiske punkt, hvor manden er så ophidset, at han ikke kan holde sin udløsning tilbage. Iver og spænding, ophidselse og opstemthed, kan virke så voldsomt på manden, at han mister kontrollen over udløsningen. Andre mænd oplever at være så sensitive omkring selve hovedet, at den mindste berøring aktiverer de muskelsammentrækninger, der udløser ejakulationen. Nogle mænd har aldrig trænet gennem onani, men har udelukkende brugt onanien som en mulighed for seksuel forløsning, og har derfor ikke brugt tid på, at forlænge legen med sig selv, men har i stedet skyndt sig at blive færdige, således at det er den normale reaktion, når kønsorganerne stimuleres. At formålet alene er at få udløsning. For mænd som eksempelvis er blevet omskåret, eller behandlet for forhudsforsnævring, kan den voldsomme stimulering af hovedet, som er et af mandens mest følsomme områder, føre til direkte udløsning. Den nye fornemmelse, eller manglende beskyttelse fra forhuden, kan gøre det svært at variere berøringen og kan ligeledes føre til ekstrem overstimulering, som kræver ny indsigt og kropslig fornemmelse. Andre har aldrig arbejdet med problemet, måske fordi de ikke tidligere har opfattet det som et problem, men hovedsageligt er blevet bevidste om det, fordi partneren har påpeget det. Forsinket sædafgang Forsinket sædafgang er ofte gældende for ham, som er mere optaget af kvindens nydelse, end af sin egen. Sex er til gensidig glæde og fornøjelse, men for mange mænd ligger der enorme mængder selvværd i det at præstere og være en god elsker. Dette kan for nogen have så stor negativ effekt, at de helt glemmer sig selv, og derfor ikke er mentalt til stede, og ikke er i stand til at mærke den personlige glæde og nydelse der er forbundet ved den seksuelle akt, men mere glædes over kvindens nydelse, hengivenhed og orgasme. Denne mand kan have rigtig svært ved at være til stede i sin egen krop og betragter den seksuelle akt som en form for eksamen, hvor han skal præstere og lægge overdreven energi i, at bringe hende til orgasme, uden at akten i sig selv er til stor nydelse. Ofte bruger han kvindens orgasmer som en målestok for egen præstationsevne, hvilket kan være en stressende og omfattende faktor for kvinden, som kan føle sig forpligtet til at få orgasme, uden at nydelsen og samværet i sig selv er i højsædet. Ofte bliver den seksuelle akt til en stressende og langvarig affære for både hende og ham og efterhånden kan det store pres få begge parter til at trække sig fra det seksuelle samvær. 5

Rejsningsproblemer Helt overordnet defineres rejsningsproblemerne som enten fysisk eller psykisk betingede. Ind imellem hænger det fysiske og det psykiske sammen, men andre gange er det alene tanker, følelser eller selvværd, der ligger til grund for erektil dysfunktion. Andre gange kan det være svært at sige, hvor vidt det er det ene eller det andet der gør sig gældende, da stress og depression er psykisk betinget, men i flere situationer, kan have medicinsk behandling som medvirkende årsag til de seksuelle problemer. Medicin kan nemlig have indflydelse på lysten og ikke mindst fysikken. Det gælder både antidepressiv medicin, blodtryksmedicin, sovemedicin etc. Det er ikke usædvanligt, at manden i perioder med stress, forandringer, skilsmisse eller andet, kan opleve at hans seksualitet bærer rådden frugt af disse situationer, og som regel vil manden langt hurtigere være i stand til at vende tilbage til normen, end kvinder, fordi mænd grundlæggende er styret af deres seksualitet og nærværet gennem dette, hvorimod kvinden har brug for en følelsesmæssig forløsning, for at kunne hengive sig til sex. Kvindens seksuelle begrænsninger Ligesom mænd, kan også kvinder opleve at være styret af seksuelle dysfunktioner. Og også her, kan dysfunktionerne være enten fysiske, psykiske eller en kombination af begge. Og ligeså vigtigt som det er at henvise mænd til egen læge, ligeså vigtigt er det, at bede kvinden konsultere egen læge, ikke mindst når det drejer sig om smerter i underlivet. Her kan det nemlig handle om blandt andet betændelsestilstande i skeden, hormonelle forandringer, kønssygdomme med mere. Som sexologisk rådgiver vil man ofte møde kvinder, som kommer på baggrund af manglende seksuel lyst. Og også her kan der være tale om depression, angst eller andre årsager, som kan kræve medicinsk behandling. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at vurdere, hvor vidt konsultation hos egen læge er nødvendig. Og ligesom hos manden, kan medicinsk behandling have indflydelse på den seksuelle lyst, hvorfor man også her skal passe på med at symptombehandle. 6

Smerter under samleje Smerter i skeden kaldes vaginisme, vulvodyni eller skedekrampe. Der findes 2 former for vaginisme, hvoraf den ene er baseret på fysiologiske faktorer, hvor blandt andet hormonelle forandringer, jomfruhinden, graviditet eller fødsel kan gøre sig gældende. Den anden form for vaginisme er baseret på psykologiske faktorer, som eksempelvis angst, overgreb eller forskellige opfattelser af sex og seksuelt samvær. Den fysiske del kan bestå af ufrivillige sammentrækninger i musklerne omkring den ydre tredjedel af skeden. Muskelsammentrækningerne gør det næsten umuligt, at indføre noget i skeden, hvorfor det kan være ubehageligt og smertefuldt for kvinden at gennemføre et samleje. Det samme vil ofte gøre sig gældende, med tamponer eller gynækologiske undersøgelser. Disse smerter kan være ligeså virkelige ved den psykologiske del, men hvor det er umuligt at pege på nogen fysiologiske årsager, vil man ved de fysiske omstændigheder kunne fornemme at kvinden har spændinger i skeden, som har samme smerteramme som blandt andet myoser og spændinger i nakke og skuldre. Ved vaginisme skal lægen konsulteres, for at kunne udelukke en betændelsestilstand i de ydre kønsorganer eller i skeden. Manglende lyst Både mænd og kvinder kan være præget af manglende lyst. Selvom problemet generelt betragtes som et kvindefænomen, har der det sidste lange stykke tid været stort fokus på også mandens nedsatte lyst. Flere ting kan ligge til grund for manglende seksuel lyst; jobskifte, stress, sygdom og de mere psykologisk betingede, som selvværds-, kommunikations- og samlivsproblematikker. I den forbindelse er det væsentligt at kigge på de kønsforskelle, der er på mænd og kvinder, hvor mænd ind imellem har et større seksuelt behov end kvinder. Det kan også være nødvendigt at vurdere, om manden tillægger kvinden den manglende lyst, eller om hun i virkeligheden har fundet et naturligt leje for den værdi hun tillægger det seksuelle samspil. Ofte er der skyld og skam forbundet med manglende lyst, hvorfor en af de væsentligste faktorer er, at normalisere netop dette. Lyst og passion er dynamiske størrelser, som ændrer sig i takt med andre ting i livet. Ind imellem fylder den seksuelle drift mere og andre gange mindre. Derudover er det væsentligt, at denne forandring respekteret og accepteres af begge køn. Vil du vide mere om de seksuelle dysfunktioner? Så kan du bestille E-bogen på www.cfsr.dk 7