At være Aseksuel. Definition
|
|
- Lene Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At være Aseksuel At være aseksuel? De fleste adspurgte ligner et stort spørgsmålstegn, når man spørger hvad dette betyder. Det er nemlig et ret ukendt begreb. Begrebet aseksualitet/aseksuel som navn og med tilhørende definition har da heller ikke eksisteret så frygteligt længe, og selvom begrebet første gang omtales og beskrives i en undersøgelse tilbage i 1977, er det stadig et område indenfor seksual- og socialforskningen, der stadig er meget underbelyst, uudforsket og ikke så almen kendt. De seneste år og i særdeleshed de sidste 10 år med internettets fremkomst, er der sket en voldsom seksualisering af vores samfund. Aldrig før i verdenshistorien ses, opleves og ikke mindst udnyttes den menneskelige seksualitet så meget, som den gør i dag. Sex, seksualitet og ikke mindst det at have en større eller mindre seksuel appetit, har selvfølgelig været med til at påvirke os mennesker på mange områder af vores liv de senere år, samt givet en næsten samstemmende opfattelse af at alle mennesker har og skal have en seksuel drift. Blandt andet grundet de vilkår, altså at leve i et sexmættet samfund, ude som hjemme, vil de som er aseksuelle nemt komme til at føle sig meget anderledes og unormale i forhold til de fleste andre mennesker. Normalopfattelsen i samfundet i dag er generelt, at alle mennesker fra fødslen er seksuelle væsener. Vores udvikling fra spæd op gennem barndommen, videre fra puberteten og til voksendom på det fysiologiske, biologiske, emotionelle og mentale plan har for de fleste en seksuel dimension bare ikke for de aseksuelle. Flere af de, som undersøger og forsker i aseksualitet, mener at det netop er på grund af denne overseksualisering samt internettets fremkomst, at denne gruppe af mennesker i befolkningen nu er til at få øje på. Omvendt sker det oftere, at aseksuelle opdager, at de ikke er alene om at være, som de er. Definition På verdensplan er den mest kendte organisation mht. aseksualitet AVEN (The asexual visibility and education network) Følgende definition findes på deres forside: An asexual person, is a person, who does not experience sexual attraction Således har AVEN valgt denne overordnede definition. Men på andre hjemmesider, blogs ol. eller ved gennemlæsning af videnskabelige artikler og undersøgelser opdager man, at det at være aseksuel kan defineres bredere og mere varieret end som AVEN beskriver det. På den svenske blog Nätverket Asexuel lyder denne forklaring: 1. - at man kan være ufrivilligt eller midlertidigt aseksuel 2. at man kan være egentlig aseksuel. Definitionen at være egentlig aseksuel forklares her med at en aseksuel person ikke har nogen form for lyst til sex, eller også har vedkommende ingen interesse eller behov for at inkludere andre i egen seksualitet. Side 1
2 I bogen Sexologi i praksis beskrives det sådan her: En person som ikke oplever seksuelle behov, som ønsker at leve sammen med et andet menneske i en følelsesmæssig relation uden seksuel kontakt, vil kunne opleve at føle sig selv som aseksuel. I de kilder der er undersøgt i forbindelse med at skrive denne artikel, fremstår det desuden at fordi aseksuelle personer som regel altid har følt sig anderledes, og måske oveni købet er blevet stemplet af andre, eller har stemplet sig selv som mærkelige. Når de så endelig bliver introduceret for en definition af, hvad de er, føles det som en stor lettelse, og de får ofte en AHA oplevelse. Majoriteten af personer, der er interviewet i forbindelse med undersøgelser, forklarer også, at det har fundet sted/fandtes hos dem fra begyndelsen. Det vil sige; det er en livslang tilstand, hvor man som aseksuel aldrig har haft lysten til eller har mærket behovet for sex eller tiltrækning. Der er ingen seksuel tiltrækning eller seksuel tænding. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den aseksuelle aldrig i sit liv har haft lyst til sex eller været tiltrukket heraf. Det betyder også, at selvom man i en lang periode har haft nedsat eller slet ingen lyst til sex, så er der ikke tale om at være egentlig aseksuel. Her kan der i stedet være tale om problemer i parforholdet, stress, medicin eller mange andre faktorer, som ikke handler om aseksualitet. De følgende punkter er vigtige både at forstå og formidle korrekt. Aseksuelle personer: har på alle andre felter (end det seksuelle) samme behov som alle andre mennesker har. Det være sig socialt, intimt, følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt osv. er ikke syge, har ikke en lidelse, forstyrrelse, eller andet der kan tilskrives en diagnose kan have og har lyst til alt det samme som alle andre mennesker indenfor områder som sport, uddannelse, karriere, musik, kunst osv. synes at have samme behov for sensualitet, nærhed og berøring, bare ikke behov på det direkte seksuelle plan kan have eller har haft oplevelser med sex enten med partnere eller med sig selv, men de har ikke seksuelle sensationer at føle, mærke, tænke på eller fantasere om kan have emotionelle eller romantiske retninger, som leder dem til at ville et forhold har ikke selv valgt at være aseksuelle ønsker sjældent at være med i forskningsarbejde, fordi de er bange for, at forskningen vil vise, at de er unormale, syge eller andet, der kan diagnosticere dem vil gerne have børn, være forældre og leve i en familie. Der er lavet forskellige undersøgelser bl.a. en canadisk undersøgelse som viser, at ca. 1 % af både mænd og kvinder i en almindelig befolkningsgruppe er aseksuelle. Dvs. at der er mellem aseksuelle personer i Danmark. Side 2
3 Udfordringer Mange aseksuelle udtrykker, at det der gør stærkest indtryk eller er værst at holde ud ved at være aseksuel, er at samfundet er så overfyldt med seksuelle over- og undertoner og begreber Værende teenager og aseksuel forstår man ikke, hvad der sker med de andre teenagere når disses kønsliv og dermed seksualitet blomstrer, og det føles for de aseksuelle som at være i en slags ingenmandsland eller at være i et helt nyt landskabsterræn, som de føler sig meget fremmede i. Parforhold og familieliv Det kan være et meget stort problem for aseksuelle at være i et forhold. For mænd fx kulturelt set, er det underliggende i mange samfund, at man som mand skal have lyst til sex, at man som mand skal være seksuel handlekraftig, skal begære, skal have lyst til sin kone osv. Dette kan ofte føre til, at aseksuelle mænd undgår at indgå i parrelationer. For kvinders vedkommende kan det resultere i, at de fx tvinger sig selv til sex med partneren, eller er meget forbeholdne eller totalt afvisende. Disse ting kan ende med, at forholdet ikke kan bære det i længden. Mange aseksuelle indgår dog parforhold og har sex alligevel, fordi de ved, det er en nødvendig del af relationen for at bevare et forhold, men de gør det oftest kun for partnerens skyld. Undertegnede har i forbindelse med denne artikel interviewet Lars Gösta Dahlöf, som har været docent og universitetslektor i sexologi ved Göteborg Universitet i mange år og er en af de førende kapaciteter på området her i Nordeuropa. Det er hans arbejde, viden og erfaring på området, som store dele af artiklen hviler på. Partnere til aseksuelle kan have svært ved at acceptere deres ægtefælles tilstand, især hvis de ikke forstår, hvad der ligger bag. Det er selvfølgelig især svært, hvis den aseksuelle heller ikke selv forstår det. Partneren vil derfor oftest synes, at manden/konen er mærkelig, unormal eller måske oveni købet tro, at vedkommende holder noget skjult, er utro eller lignende. Den ikke aseksuelle part kan sågar begynde at overveje og opføre sig som om, det er ham eller hende selv, der er noget galt med, og man ser rigtig mange partnere til aseksuelle, som anstrenger sig overordentlig meget for at tiltrække den aseksuelles opmærksomhed ved at gøre sig ekstraordinært seksuelt tillokkende. Den ikke-aseksuelle part vil kunne kræve (og det sker tit), at deres partner taler med en terapeut. Noget den aseksuelle vil føle krænkende, idet han eller hun ikke føler, der er noget galt med vedkommende selv som person. Når og hvis den aseksuelle søger hjælp, er det derfor ikke for at helbrede sig selv, men for at hjælpe begge parter dvs. selve parforholdet. De mener ikke selv at have noget problem med ikke at være seksuelt sulten eller ikke at have lyst. I forbindelse med terapi kan der dog ofte ske det, at terapeuten tager den seksuelles parti, bl.a. fordi det er så almen opfattet, fornemmet eller forstået, også blandt terapeuter, at mennesker grundlæggende ER seksuelle Side 3
4 væsener. Hvis man ikke er det må der være noget galt, som skal fixes. De fleste aseksuelle ønsker faktisk at kunne leve i en relation, men de ønsker bare ikke sex-delen. Emnet kan ofte være sværere for mænd at tale om altså det, at man ikke har lyst til sex. Kan en aseksuel forelske sig kunne man spørge? Det er muligt, og hvis man surfer lidt rundt på de forskellige sider og artikler, finder man mange udtalelser og udsagn, der antyder det. Følgende er et uddrag fra hjemmesiden nonseksuel.dk der giver én, en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre: Mulighederne for ikke-seksuel intimitet er enorme. Nogle aseksuelle nyder den fysiske nærhed, måske med kærtegn eller nussen, med deres partner. Nogle aseksuelle udtrykker intimitet gennem tale, måske ved at dele deres inderste frygt og hemmeligheder eller ved at få den anden til at grine. Nogle aseksuelle føler intimitet med deres partnere ved at dele fælles interesser og aktiviteter, eller ved at arbejde sammen mod fælles mål. Andre betragter intimitet på andre dybt personlige måder, eller ved en kombination af nogle, ved alle eller ingen af de ovenstående måder. Hvad kan man gøre for at anerkende og støtte en ægtefælle/kæreste som er aseksuel? Man kan bedst støtte, styrke og i mødekomme sin ægtefælle, og dermed opretholde og styrke det indbyrdes forhold, på den måde som man højst sandsynligt inderst inde selv ønsker at blive støttet. Det vil højst sandsynligt være med rigelige mængder ægte og kærlig anerkendelse til det menneske og den person, ens ægtefælle er. Det er vigtigt, at begge overfor hinanden tydeligt udtrykker anerkendelse og værdsættelse igennem ord, tanke og handling. Alt dette er ikke anderledes, end hvad der bør foregå i ethvert andet parforhold. Derudover er det nødvendigt at sætte sig ind i, hvordan det er at være aseksuel, hvis forholdet skal overleve. Lær hvad man kan, om hvad det vil sige at være en person, der føler sig aseksuel fx igennem: 1. nysgerrigt at spørge ægtefællen hvordan det er, opleves, føles (både nu og tidligere) 2. sammen at læse hjemmesider, blogs, artikler o.a. og derefter drøfte de tanker der opstår Det er nødvendigt at bruge tid på at være sammen og tale sammen i en atmosfære, hvor begge føler sig trygge. Det er et vanskeligt emne at tage hul på, for det rummer mange ubekendte elementer såvel for den aseksuelle som for partneren. Der skal tages fat på forventninger såvel de udtalte som de uudtalte, og man vil skulle tage op til overvejelse at gå imod de mange gængse normer for, hvordan det er at leve i et parforhold. Sammen kan det lade sig gøre at skabe et fyldestgørende ægteskab fyldt med nærvær, kærlighed, passion og forbundethed, selvom den ene part er aseksuel. Side 4
5 Det gælder om virkelig at finde ud af, hvorfor man er sammen, og hvorfor man gerne vil være sammen, hvad er formålet er med forholdet/ ægteskabet, hvad er visionerne? Det gælder om at tro på, at man sammen kan lære, sammen kan gå på opdagelse. At man sammen kan tro på, at man godt kan være sammen med sin ægtefælle, også på et fysisk og intimt plan med lidt eller næsten ingen sex. Ja at man i fællesskab vælger og former et samliv, som vil fylde og glæde begge. Det alle mennesker dybest set har brug for og længes efter, uanset hvem eller hvad man er, er at føle sig særlig tilknyttet til og stærkt forbundet med et andet menneske. Alle mennesker har brug for at føle sig accepteret, værdsat og forstået. Alle har brug for at føle sig elsket. Alt dette kan lade sig gøre, uden at sex behøver at være en væsentlig del af intimiteten. Referencer og kilder: Lars Gösta Dahlöf, docent og universitetslektor i psykologisk sexologi Johnson 1977, The asexuel and autoerotic woman. Hinderliter 2009, 2 artikler Krop, sygdom og seksualitet (Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertoft Karin Andersson; afhandling v Lund s universitet/social videnskab 2010 We have a name for something I ve felt all my life (Discovering and explaining asexuality) Sexologi I praksis Elsa Almås, Esben Esther Pirelli Benestad 2006 AVEN Nätverket asexuel Mine oplysninger: Heidi Als Ringheim Parterapeut og sexolog m. praksis og virksomheden Love At Home Allerød, Nordsjælland Side 5
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mereDIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA C
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: C: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereGuide: Bevar gløden i forholdet - hele livet
Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereDEN SEKSUELLE PULS k
DEN SEKSUELLE PULS k Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Af samme forfattere: Mantak & Maneewan Chia: Seksuel energi. Mandens muligheder. Ny elskovslære om sundhed og
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mere"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa
Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mereLigestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,
Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereKærlighed. Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket i:
Kærlighed Har du en favoritsang, der handler om kærlighed? Hvilken? Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være kærester med en? Kærlighedstest Vælg de tre vigtigste egenskaber hos den, du bliver forelsket
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereIndblik: Stinnes fremtid blev frosset ned
Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereForord. Seksuel appetit. En historie om sex og grænser
ADHD OG SEKSUALITET Forord 5 Seksuel appetit 6 En historie om sex og grænser 10 En historie om sex og koncentration 14 Hvad kan man gøre? 18 Sex og ADHD kan være sjovt! 22 4 FORORD Erfaringer fra samtaler
Læs mereKRONISK SYGDOM & SEKSUALITET
KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,
Læs mere"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereOBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel
Læs annoncer Kærester - Venner - Sex - og meget mere... Mærke 00 Den optimistiske fyr OBS: Denne annonce er kun et lille eksempel - Denne annonce er kun et lille eksempel Jeg er en optimistisk hiv-smittet
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereInterviewguide for sexarbejdere
Interviewguide for sexarbejdere Der er rigtig mange, som gerne vil i kontakt med sexarbejdere. Det oplever vi I SIO særligt meget fordi vi modtager mange forespørgsler på om vi kan videreformidle kontakten.
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mere6 selvcoachingøvelser til mænd i parforhold!
6 selvcoachingøvelser til mænd i parforhold! - 6 selvcoachingøvelser som er udviklet til programmet: Hjælp - din kone er skide sur til DRs hjemmeside De 6 øvelser er et eksempel på hvordan der kan arbejdes
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereHjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor
Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.
Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mereGuide. Få en lykkeligere sammenbragt familie. sider. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan tackler du rollen som bonusmor
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Få en lykkeligere sammenbragt familie Sådan tackler du rollen som bonusmor Få gode råd til den sammenbragte familie
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereTransformér dit kærlighedsliv
Savner du også at mærke dyb og inderlig kærlighed hver dag? Ønsker du dig tilbage til en tid, hvor intimitet og sexliv var uproblematisk? Transformér dit kærlighedsliv 1 De 3 mest effektive spørgsmål,
Læs mereGenvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereBilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:
Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mere4.3 Du må også være discipel
43 du må også være discipel - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 43 Du må også være discipel Introduktion til denne Ud-aften Ordet discipel betyder elev, og denne aften skal bruges på at være elever hos
Læs mereSEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste
SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mereFritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv
Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Fritidsguiden Baggrund Fritidsguiden er en metode til inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereGal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse
Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereAfsluttende Kom/It projekt
Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:
Læs mere