Årsplan. 7. årgang. Rønbækskolen 2009 2010. Indholdsfortegnelse:

Årsplan 7. årgang Rønbækskolen 2009 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning og status... 2 Årskalender... 2 Sociale mål for 7. årgang... 3 Personlige og sociale kompetencer... 4 Årgangs- og klasseregler... 5 Elevmedbestemmelse... 5 IT... 6 Evaluering... 6 Tværfaglige projekter... 6 Brug af ressourcetimer på 7. årgang... 6 Tosprogede elever... 7 Forældresamarbejde... 7 Dansk... 7 Matematik... 10 Historie... 11 Geografi... 12 Fysik/kemi... 14 Idræt... 15 Biologi... 17 Engelsk... 20 Tysk... 23

Indledning og status På 7. årgang er vi ved skoleårets start 79 elever fordelt på fire klasser. I alt er 15 lærere tilknyttet årgangen, og de syv af disse er faste medlemmer af teamet. Årsagen til de mange lærere på årgangen er selvfølgelig, at klasserne i år har fået mange nye fag, som ikke umiddelbart kunne dækkes af teamets faste lærere, hvis det faglige niveau skulle være i orden. Vi har en flok elever, som generelt er dygtige og arbejdsomme, samtidig med at de er livlige, snakkende og pubertetsprægede. Dette kan selvfølgelig indimellem give anledning til gnidninger og egentlige konflikter. Disse er søgt løst via samtaler med de involverede og i samarbejde med forældrene, hvor der har været behov herfor. Denne praksis vil fortsætte fremover. Eleverne får stadig mere og mere at gøre med hinanden på tværs af klasserne, hvilket vi kun ser som et gode, da mulighederne for den enkelte elev for at finde gode venner og kammerater øges betragteligt. Disse venskaber på tværs af klasserne vil vi gøre alt for at understøtte i det kommende skoleår. Årskalender Uge Datoer Kl. 33 10/08 2009 9:00 11:30 Skolestart 34 35 36 37 Åben uge Naturfagsuge - astronomi Overnatning i Noahs Ark. 7.c og 7.d: Natten mellem mandag og tirsdag 7.a og 7.b: Natten mellem torsdag og fredag 38 39 40 41 Åben uge Fit and Fun Fredag: Motionsdag 42 Efterårsferie 43 44 45 46 Fredag d. 6/11 Skolens fødselsdag 47 48 Åben uge Klima 49 Tirsdag d. 1/12 Åben dag 50 51 Fredag d. 18/12 8:05 11:00 Åben dag sidste skoledag før jul 52 Side 2 af 25

1 Mandag d. 4/1 Skolestart 2 Onsdag d. 13/1 Åben dag: Værdidag 3 4 5 6 7 Vinterferie 8 Projekt 7. c og 7 d. 9 10 Projekt 7. a og 7. b 11 12 13 Påskeferie 14 Tirsdag d. 6/4 Start efter påskeferie 15 16 Torsdag d. 22/4 O-løb Søndag d. 25/4 17 Åben uge Mandag d. 26/4 Onsdag d. 28/4 Fredag d.30/4 Konfirmation 7. b Musical Blå mandag for 7. b Skolefest Bededag Konfirmation 7. c og 7. d 18 Mandag d. 3/5 Blå mandag 7. c og 7.d 19 Torsdag d. 13/5 Kristi himmelfartsdag konfirmation 7. a 20 Mandag d. 17/5 Blå mandag 7. a 21 Mandag d. 24/5 Fredag d. 28/5 Møde: 8:50 22 23 Åben uge 24 25 Torsdag d. 24/6 Fredag d. 25/6 8:05 10:45 26 Sommerferie Sociale mål for 7. årgang Status: 2. pinsedag Sidste skoledag for 9. klasse Åben dag: Sidste skoledag a) Skellene mellem klasserne er stadig under opblødning. Det er dog fortsat vigtigt, at vi er opmærksomme på dette. b) Vi skal stadig have fokus på, at eleverne laver deres lektier, husker bøger, mapper m.v. Ang. elevintra og lektier oplever vi, at det af og til er en undskyldning, at man ikke har lavet lektier, fordi man ikke lige kunne komme på nettet af den ene eller anden årsag. Mange af eleverne skriver ikke mere lektier i lektiebogen, fordi de tjekker det på elevintra eller mener, at de kan huske, hvad de har for. Det kan ske, at lektieduksen ikke får skrevet lektierne ind, hvilket altså ikke legaliserer, at man ikke har lavet sine lektier. Side 3 af 25

c) Vi oplever, at en del elever på årgangen stadig har svært ved at udvise empati og vise hensyn til hinanden. Mål: a) Eleverne skal føle sig mere som en årgang. b) Eleverne skal selv tage større ansvar for, at de møder forberedt op til timerne. c) Eleverne skal blive bedre til at løse konflikter på en god måde. Vi vil i klasserne følge op på de konfliktløsningsmodeller, som eleverne blev præsenteret for i 6. klasse. Tegn: a) Eleverne opsøger fortsat hinanden på tværs af klasserne. b) Vi noterer fortsat færre glemmere. Elevernes ansvarlighed er fortsat forbedret. c) Eleverne bliver bedre til selv at løse konflikter. Vi oplever færre konflikter. Eleverne får større selvindsigt i konflikter. Tiltag: a) Vi vil forsat fokusere på at ryste klasserne sammen. Det vil blandt andet ske via en fælles overnatning i Noahs Ark i september, og via det teaterstykke, som årgangen skal sætte op i forbindelse med skolefesten. b) Forældrene orienteres fortsat, hvis eleverne for ofte glemmer lektier og bøger. c) Holde klasse- og årgangsmøder efter behov. Klasserne vil i årets løb arbejde sammen, a sammen med b og c sammen med d (specielt i dansktimerne). Lade klasserne komme i dialog med hinanden om aktuelle emner. Evaluering: a) På årgangsmøder, klassemøder/fortællekredsen og teammøder snakkes der om, hvordan det går med at være sammen på årgangen. Eventuelle konflikter bliver taget op. b) Ved elev- og forældresamtaler gennemgås elevens evt. glemte lektier og andre glemte sager. Derudover vil det blive evalueret på teammøder. c) Klasse-, årgangs- og teammøder samt evt. møder med enkelte elever. Personlige og sociale kompetencer Som forberedelse til skole/hjemsamtalen og elevplanen, vil vi til elevsamtalerne bl.a. tage udgangspunkt i nedenstående punkter: 1. Møde til tiden om morgenen. 2. Være på plads til tiden efter frikvarteret. 3. Gå på toilet i frikvarteret. 4. Huske at lave lektier. 5. Huske mine ting. 6. Er omhyggelig med mit skolearbejde (god orden, visker ud, bruger lineal, skriver pænt). 7. Huske lektiebog/eller se på elevintra og huske at skrive i lektiebog. 8. Tør fejle og prøve igen. 9. Tør udtrykke min egen mening på klassen. 10. Fremlægge/ præsentere for klassen. Side 4 af 25

11. Samarbejde, dvs. arbejde i grupper (give og tage imod respons, lytte til andre, komme med ideer, tage ansvar for gruppens arbejdsindsats). 12. Kan forstå og acceptere andres adfærd i forskellige situationer. 13. Kan stå ved egne handlinger og indrømme fejl. 14. Forsøge at løse problemer, inden der søges hjælp af læreren. 15. Aktiv i timerne følge med, lytte til, hvad andre siger, rækker fingeren op og sige, hvad jeg mener. 16. Er medansvarlig i forhold til arbejdsro i klassen. 17. Har en positiv og konstruktiv tilgang til undervisningen. Vil gerne lære Kan næsten Kan godt Årgangs- og klasseregler Vi vil i starten af skoleåret, i samarbejde med eleverne på årgangen, lave nogle årgangsregler, som vil hænge synligt i klasserne. Derudover udarbejder hver klasse nogle klasseregler i samarbejde med klasselæreren. Elevmedbestemmelse På 7. årgang arbejdes der forsat med elevmedbestemmelse. Lærerne har det overordnede ansvar for planlægningen af undervisningsforløbene samt bestilling af materialerne. Forløbene tilrettelægges således, at der er plads til, at den enkelte elev har mulighed for at vælge mellem opgaver og udtryksformer. Herved får eleverne mulighed for at opnå ejerskab til det, vi arbejder med samt ansvar for egen læring. Eleverne har medbestemmelse i forhold til klassens og årgangens sociale liv herunder klasse- og årgangsregler og lokalernes udseende. Side 5 af 25

IT Vi vil i år arbejde hen imod, at eleverne tilegner sig kompetencer, der sætter dem i stand til: at arbejde med eksperimenter som en del af et læreforløb at skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme at kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme. Computeren (PowerPoint) som præsentationsredskab; herunder skal eleverne: bruge formaterings-, redigerings- og layoutværktøjer. kunne vælge effekter og layout ud fra den stillede opgave. Vi benytter elevintra i alle fire klasser og oplever, at mange elever dagligt bruger elevintra. Evaluering Evaluering er en løbende del af undervisningen. Vi bruger porteføljemapperne og logbøgerne som evalueringsmiddel. I logbøgerne formulerer eleverne egne læringsmål, og senere i forløbet skal eleverne undersøge, hvor langt de er i forhold til de fastsatte læringsmål, derudover skal eleverne reflektere over, hvad de gerne vil blive bedre til. Eleverne skal reflektere over enkelte produkter, tests, fremlæggelser og arbejdsformer både skriftligt og mundtligt. Vi ønsker, at en evalueringssamtale med eleverne skal synliggøre, hvilke elementer i undervisningen der primært skal behandles anderledes i det næste læringsforløb. Tværfaglige projekter I forbindelse med naturfagsugen (37) vil der være et forløb, hvor både dansk, geografi, håndarbejde, historie og fysik inddrages, da emnet er astronomi. Uge 41 er en motionsuge, og her vil fagene dansk, biologi og idræt bidrage. Uge 48 er temaet klima. Her vil følgende fag bidrage: biologi, geografi, historie, fysik og dansk. Alt arbejdet med årets projektopgaver vil også inddrage en hel række forskellige fag. Desuden vil hele arbejdet med at få et teaterstykke op at stå til skolefesten inddrage en lang række fag. Brug af ressourcetimer på 7. årgang Teamet besluttede efter aftale med specialcentrets lærere at aflevere en ressourcetime til centret, som skulle bruges til at hjælpe en elev på årgangen. Desuden bruges 2 lektioner om ugen til morgenlæsning. De bliver fordelt således, at der læses ½ time mandag, onsdag og fredag. Disse morgentimer vil blive tilbudt et par og tyve elever fordelt Side 6 af 25

over alle fire klasser. Eleverne vil blive inddelt på små hold med ca. 5 elever på, og holdene vil skifte hen over året, så det ikke er de samme elever, der har morgenlæsning hele tiden. Fire af årgangens ressourcetimer vil blive brugt på at støtte elever med matematiske indlæringsvanskeligheder i 7. a, b og d. I starten af skoleåret er der afsat et par lektioner til at få 7. d til at få en fornuftig opførsel i fysiklokalet. Når lærerne vurderer, at der ikke længere er behov for dette, vil timerne blive brugt andetsteds. Desuden er der afsat en enkelt lektion til at støtte elever i 7. b med at få løst deres danskvanskeligheder, og en enkelt lektion til at hjælpe elever i 7. a med deres vanskeligheder i engelsk. Tosprogede elever Vi har tre tosprogede elever på årgangen, som vi selvfølgelig har fokus på at have med i undervisningen. Vi har afsat en del ressourcetimer, som bl.a. skal være med til at afhjælpe de udfordringer, som vores tosprogede elever kan have med det danske sprog og andre faglige problemer. Vi vil bl.a. arbejde med forforståelse. De vil blive tilbudt morgenlæsning i visse dele af året, og på årsbasis vil der være en ekstra lærer i en matematiktime og en engelsktime. Vi vil gøre eleverne klart, at de skal benytte sig af lektiecaféen. Alle tre elever får også ekstra timer i sprogstøttecentret. Forældresamarbejde I løbet af året vil der blive afholdt fælles forældremøde for hele årgangen, og der vil blive gennemført forældresamtaler i nødvendigt omfang. Desuden vil der blive udarbejdet en elevplan. Lærerne forbereder skole/hjemsamtalerne. Lærerne indkalder forældrene og eleven og gør på indbydelsen opmærksom på, hvem der vil være til stede. Forældrene vil løbende blive holdt orienteret via forældreintra om forskellige tiltag i de enkelte klasser og på hele årgangen, derfor er det vigtigt, at man dagligt tjekker forældreintra. Hvis dette ikke er muligt, laves der aftale med klasselæreren om informationerne i papirudgave. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Eleverne skiftes til at præsentere en bog for resten af klassen. Side 7 af 25

UGE Fagligt indholdsområde Mål 33-34 Tema: Mit indre selvportræt At sætte fokus på elevens selvforståelse. Eleverne skal tegne/male et indre selvportræt. At lære at udtrykke sig billedligt Eleven beskriver sig selv vha. brevog digtgenren. At lære hinanden bedre at kende Øvrige opgaver: Sociale mål i klassen Porteføljemappen Individuelle mål for 1. halvdel af skoleåret 35-38 Genre: Novelle Læsning af diverse noveller fra novellesamlingen Nordlys for syvende. At gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsforhold, tema og motiv Månedens opgave: Med baggrund i arbejdet med novellegenren udarbejdes en novelleanmeldelse eller skrives en novelle. 37 Åben uge Astronomi 39-44 Tema: Kærlighed og seksualitet Dansk i syvende: Elsker, elsker ikke, elsker..? Der arbejdes med genretræk samt tilhørende opgaver. Forfatterportrætter: Tove Ditlevsen, Cecil bødker m.fl. Fokus på grammatik Diverse materialer om seksualitet 41 Åben uge Fit & Fun 42 Efterårsferien 45-49 Genre: Roman - gyser Bjarne Reuters roman 7. A læses. Der arbejdes med tilhørende spørgsmål og andre opgaver. Filmatiseringen af romanen 7.a Skyggernes hus At læse sikkert og med passende hastighed (Skønlitteratur) At styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst At forholde sig til kønsroller, som de kommer til udtryk i forskellige generationer og i medier. At eleverne kan gøre rede for kærligheds betydning for sundhed og seksualitet. At gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation. At analysere, meddigte og fortolke tekster og film, samt at sammenligne de to udtryksformer. 48 Åben uge Klima 50-51 Grammatik Julehygge Oprydning og evaluering af det første halve skoleår Side 8 af 25

52-53 Juleferien 1-6 Temaer: Menneskelige relationer og frygten for at miste Romaner: 7. a og b Sølvbroen 7. c og d En dødssyg ven At give eleverne indsigt i en romans opbygning. At give eleverne læselyst. At fordybe sig i en bogs handling, personer og plot. 7 Vinterferien 8-11 Projektopgave 7.c og 7.d uge 8 7.a og 7.b uge 10 At styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst. At transformere informationer til sit eget sprog. At fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. At lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres fremstilling. 11-17 Teaterprojekt/skolefest At give eleverne en fælles oplevelse. At lære dem vigtigheden af samarbejde. At erfare glæden ved i fællesskab at se tingene lykkes. 13 Påskeferien Romaner: 19-24 Emne: Venskab og sygdom 7.a og 7.b Daniel Zimakoffs roman En dødssyg ven. 7.c og 7.d Emne: Historisk roman Martin Petersens roman Med ilden i ryggen. Under 2. verdenskrig må 12- årige Klaus sammen med sin mor og to søstre flygte fra det østlige Tyskland til Danmark på et skib. 25 Evaluering og oprydning At give eleverne indsigt i en romans opbygning. At give eleverne læselyst. At fordybe sig i en bogs handling, personer og plot. At give eleverne historisk indsigt. Side 9 af 25

Matematik Formål for faget: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/matematik/formaal.html Materialer: 7. a, c og d arbejder ud fra matematiksystemet Faktor 7, og 7.b ud fra Kontekst. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som skal være med til at give eleverne træning i konkrete opgaver. IT vil indgå i undervisningen ved, at eleverne vil arbejde med Excel, styrketræning og hjemmesiderne www.pi.skolesider.dk og www.galapagos.dk. Arbejdsformer og metode: For at eleverne får et fælles udgangspunkt, en fælles viden samt oplever klassen som et fællesskab, vil timerne næsten altid starte med en fælles aktivitet. Det kan være repetition af lært stof, en leg eller et spil, regne fælles på tavlen, gennemgang af nyt stof m.m. Herefter vil eleverne arbejde i grupper, individuelt eller værksteder. Der lægges vægt på, at der tales et korrekt fagsprog, og der skal afleveres skriftlige opgaver efter aftale. I løbet af året vil eleverne arbejde med matematik i tværfaglige forløb. Evaluering Vi vil ud fra det daglige arbejde og en række skriftlige tests evaluere elevens arbejde. Eleverne skal mundtlig vise deres matematiske forståelse og anspores til at reflektere over matematiske forhold. Desuden vil der en gang om året blive foretaget en MG-test. Faglig indholdsområde Brøkregning Sandsynlighed og kombinatorik Omkreds og areal af trekanter og firkanter. Spejling og mønstre. Koordinatsystem Formler Metersystemet. Længde / areal / rumfang Vægt og masse Mål - At give eleverne en forståelse for, at brøker bruges på mange forskellige måder. - At give eleverne mulighed for at blive fortrolig med brøker - At eleverne får erfaring med simulering og vækst. - At eleverne gennem egne undersøgelser skal opdage eller genopdage hvilke regler der gælder for konstruktioner af trekanter og firkanter. - At eleverne bliver fortrolige med formelbegreberne for trekanter, firkanter og cirklen. - At eleverne bliver i stand til at vælge de rigtige målinger. - At forstå og beregne forskellige arealer og rumfang. Side 10 af 25

Hastighed og tid Algebra Procent og diagrammer Funktioner. Grafisk og algebraisk løsning. Isometri og Perspektivtegning - At præsentere den kommutative lov, den distributive lov, og regningsarternes hierarki. - At gøre det synligt, hvorfor matematiske regler er en nødvendighed, hvilke regler der er besluttet, og hvilke der er en følge af andre. - At belyse og dermed oplyse om matematikkens rolle i hverdagsting. - At eleverne får erfaring med graftegning og diagrammer. - At udvikle forståelse for funktionsbegrebet. - At udvikle metoder til undersøgelse af sammenhænge og forandringer ved grafisk og algebraisk løsninger af den rette linje. - At videre udvikle arbejdet med arbejdstegninger, isometrisk tegning, samt perspektivtegning, herunder krydsperspektiv. Historie Formål: Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, og dette gøres bl.a. ved at give dem et kronologisk overblik, styrke deres viden og forståelse af historiske sammenhænge. Eleverne skulle også gerne komme til at opleve sig selv som historieskabte såvel som historieskabende. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisningens tilrettelæggelse: Undervisningen vil blive organiseret på forskellige måder fra emne til emne. Nogle gange vil arbejdet blive organiseret som gruppearbejde, andre gange som par-arbejde, andre gange igen som individuelt arbejde og til tider vil der også blive klasseundervisning, hvor læreren fortæller. Materialer: Udgangspunktet for undervisningen vil være bogen Ind i historien 2 med undertitlen Danmark og verden 7. klasse. Derudover vil der blive inddraget andet relevant materiale fra bøger og internettet til de forskellige emner plus film, bånd, dvd er og eventuelle ekskursioner. Desuden vil der blive inddraget skønlitterære bearbejdelser af historiske emner, perioder, personer m. v. i det omfang det kan lade sig gøre. Emner Vikingetiden Mål At eleverne får indblik i Danmarks historie før kristendommens indførelse og samtidig lærer noget om kampen mellem den gamle tro og den nye. Side 11 af 25

Fra kongemord til kongeflugt Renæssancen Verden bliver større Fra oprør til enevælde Ved Solkongens hof Store forandringer Frihedskrig og revolution Fra bankerot til folkestyre At eleverne får et indblik i kampen mellem kirke og kongemagt, og at Danmark i denne periode var et meget usikkert område at leve i for almindelige mennesker. At eleverne får et tydeligt eksempel på, at mange forandringer af det danske samfund er kommet til landet sydfra. Renæssancen startede i Norditalien og arbejdede sig så gennem en årrække op igennem Europa. At eleverne får et indtryk af, hvordan den danske renæssance adskiller sig fra den italienske. At eleverne får en indsigt i mødet mellem europæerne og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter. At eleverne får indblik i forskellige styreformer, så som tyranni, oplyst enevælde og demokrati. At eleverne får indblik i enevældens opfattelse af forholdet mellem stat, fyrste og folket - og et indtryk af barokkens indflydelse på europæisk historie. At eleverne får en forståelse for Danmarks rolle i slavehandelens historie og de danske landboreformer. At eleverne får indblik i at menneskerettighederne ikke kun er et nutidigt fænomen, men stammer til bage fra den amerikanske frihedskrig og den store franske revolution. At eleverne får en forståelse for at en revolution ofte følges af en regression. At eleverne får en forståelse for, hvordan kampen for det demokrati, som vi bygger videre på i Danmark den dag i dag, blev til. Evaluering: Hvert emne vil blive afsluttet med enten en mundtlig eller en skriftlig evaluering. Samtidig vil eleverne også blive testet nu og da, for at se om de får fat i emnernes væsentligste områder. Der vil både blive testet i bredere prøver og egentlige multiple choice tests. Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Side 12 af 25

Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi - og geografisk forskning - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i et vist omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen søger at udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen i faget vil forsøge at bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Emner Verden opdages Mål Kende til forskellige opdagelsesrejser og rejsende. At de får kendskab Jordens placering i verdensrummet, dag og nat, længde- og breddegrader, vendekredse og polarcirkler. At de får styr på, hvad Arktis og Antarktis er. Kortet bliver til At eleverne får kendskab til forskellige korttyper og forskellige kortsignaturer. At de bliver klar over problemerne med at se på Jorden, alt efter om det er på en globus eller et landkort. Jorden og dens opbygning Vandets kredsløb Vejret Jordens klima Et lands geografi At eleverne får kendskab til Jordens opbygning, hvordan verdensdelene flytter sig (pladetektonik) og det geologiske kredsløb. At eleverne erhverver sig kendskab til vandets helt centrale betydning for livet på Jorden og vandets kredsløb. At eleverne opnår kendskab til højtryk og lavtryk, hvorfor der findes årstider, det globale vindsystem m. m. At eleverne får kendskab til forskellige klimainddelinger, drivhusvirkningen og deraf eventuelle klimaforandringer. At eleverne får vist, at de kan bruge de geografiske arbejdsformer og teknikker, de har lært i årets løb. I uge 37 vil faget indgå i et fælles emne, Astronomi og Jordens opbygning, sammen med fagene dansk og fysik. I ugerne omkring uge 48 vil faget samarbejde med dansk, fysik og biologi omkring emnet Klima, som en form for optakt til klimatopmødet i København i december. I forbindelse med emnet Vandets kredsløb vil der blive arrangeret en tur til et vandværk. Når klasserne arbejder med Vejret skal de foretage forskellige observationer og målinger i lokalområdet. Når eleverne er blevet lidt fortrolige med flere af fagets arbejdsformer og teknikker, vil de få en opgave gående ud på at give en beskrivelse af et lands geografi med alt, hvad det indebærer. Det vil dog først blive et stykke ind i 2010. Side 13 af 25

Arbejdsformerne vil veksle henover året og alt efter emne. Der vil således blive tale om både skriftlige opgaver individuelt og i grupper, mundtlige opgaver/fremlæggelser do., klassediskussioner og lærergennemgange af udvalgte områder. Efter flere af årets emneområder, vil der blive foretaget tests for at se, om eleverne har fået fat i de væsentligste dele af stoffet. Der vil også forekomme almindelig evaluering, både i mundtlig og skriftlig form. Fagets fire hovedområder: Regionale og globale mønstre, Naturgrundlaget og dets udnyttelse, Kultur og levevilkår og Arbejdsmåder og tankegange bliver dækket af emnerne i årets løb. Sammen med bogsystemet Ind i geografien anvendes andre bogmaterialer, internettet, avisartikler, atlas, andre kort, globus og videoer/dvd-film. Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Vi vil tilrettelægge undervisningen ud fra Ny Prisma Fysik og Kemi 7 og supplere med egne erfaringer og undervisningsplaner. Vi bestræber at tage udgangspunkt i elevernes hverdagsforestillinger og på baggrund af disse skabe en nysgerrighed og undren over for forskellige fysiske og kemiske forhold. Vi vil dernæst tilrettelægge undervisningen således, at eleverne får mulighed for at arbejde naturvidenskabeligt med disse forhold, dvs. stille en hypotese, efterprøve og derefter konkludere. Uge Emne Mål 33-36 Vi arbejder med fysik At eleverne præsenteres for fysik/kemi faget. At eleverne arbejder med bl.a.: Eftervisning og illustration Observationer og registrering Undersøgelser Eksperimenter Fremstilling af et produkt 37 ÅBEN UGE 38-40 Verdens byggesten At eleverne får bekendtskab med gamle verdensforestillinger At eleverne får et indblik i, at verden er opbygget af grundstoffer, som indgår i mangfoldige kemiske forbindelser At eleverne får kendskab til kemisk tegnsprog og molekylemodeller At eleverne får en introducering til det periodiske system 41 ÅBEN UGE 42 EFTERÅRSFERIE 43-45 Verdens byggesten fortsat Side 14 af 25

46-50 (51) Kemien i hjemmet At eleverne får kendskab til vand som kemisk forbindelse, samt hvordan vand indgår i naturens kredsløb At eleverne får kendskab til syrer og basers fysiske og kemiske egenskaber, herunder måling af ph 52 JULEFERIE (1)-5 Jorden giver betingelser for liv At give eleverne indblik i atmosfærems betydning forlivet på jorden At give eleverne indblik i vandets og solens betydning for livet på jorden At give eleverne kendskab til CO2 s kredsløb Dansen på nattehimlen 7 VINTERFERIE 8-11 Dansen på nattehimlen At give eleverne forståelse af grundlæggende træk i stjernehimlen, samt en forståelse for verdensrummets tredimentionelle opbygning. At give eleverne viden om jordens bevægelse om solen og om jordens egen rotation At give eleverne kendskab til månens faser 13 PÅSKEFERIE 14-16 Boligens materialer, el og varme At give eleverne indblik i energikæder samt hvordan elektrisk energi bliver produceret At give eleverne kendskab til boligens anvendelse af elektrisk energi At give eleverne kendskab til udvalgte begreber indenfor elektricitet 17 ÅBEN UGE 20-22 Solen varmer og skaber vejret At give eleverne kendskab til fysiske fænomener som lufttryk, temperatur, fordampning mm At give eleverne indsigt i tilstansformer samt vandets kredsløb 23 ÅBEN UGE 24-26 Repetition Idræt Idrætsundervisningen bliver opbygget af alsidige aktiviteter, som skal bidrage til elevernes almene, kropslige og sociale udvikling. De skal desuden opnå en glæde og fascination ved idrætten, der gør, at de også får lyst til at være aktive i deres fritid. Der vil være fokus på, at idræt og bevægelse er sundt. Vi har i vores planlægning taget højde for, at eleverne kommer igennem de forskellige faglige indholdsområder. Vi vil tage udgangspunkt i elevernes niveau; fysisk, motorisk og psykisk og vil herudfra udfordre dem. For at tilgodese det sociale aspekt vil vi arbejde med samarbejdsøvelser, holdspil, gruppeøvelser og andre fællesskabende aktiviteter. Side 15 af 25

Undervisningen vil til tider tilrettelægges, så drenge og piger adskilles. Vi vil, når vi finder det passende, endvidere arbejde med en anderledes holddeling netop for at udfordre den enkelte elev på de nævnte forskellige områder. Fagligt indholdsområde Atletik Løb og cykling Konditionstræning Mål anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast At beherske forskellige former for løb, spring og kast. Anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast Vil foregå på mindre hold i løbet af året. At forbedre elevernes kondition Kende grundlæggende principper for træningslære Kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition. Kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning Alternative former for holdspil Boldaktiviteter Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil. Anvende regler i forskellige idrætslige spil At udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Lære at forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige aktiviteter Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter Forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter Forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence At bruge og videreudvikle motoriske færdigheder indenfor boldspil. At deltage i regelbaserede holdspil. At udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Side 16 af 25

Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil Forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil forstå og forholde sig til egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsaktiviteter Forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence Redskabsgymnastik / Rytme At øge elevernes kropsbevidsthed. Gennem øget kropsbevidsthed skal eleverne f.eks. kunne mærke, hvor og hvornår kroppen er i balance, hvilke og måske hvordan muskelgrupperne bruges for at bibeholde en balance og for at miste den. At øge elvernes koordination og rytmesans Anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring. Tage medansvar ved modtagning Vurdere den velkoordinerede bevægelse Slagbold: Badminton, M-bold, cricket m.m O-løb Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet forholde sig til og acceptere tabe- /vindereaktioner i konkurrence At færdes i naturen ved hjælp af kort Biologi Målet med undervisningen er, at elverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed, så de derved kan tage stilling og handle ansvarligt overfor naturen, miljøet og sundhed. I undervisningen lægges der vægt på tilegnelse af faglige begreber og biologiske sammenhænge. Derud over skal undervisningen udvikle interesse og nysgerrighed overfor naturen. Undervisningen tager udgangspunkt i deres vante omgivelser. Herved udvides kendskab til deres omgivelser, herunder lokalmiljøet. Til hvert forløb har vi udvalgt nogle faglige nøglebegreber, som eleverne i gennem undervisningen skal tilegne sig. Begreberne bliver brugt som indledning og evaluering af hvert emne. Desuden bestræber vi os på at benytte uderummet i undervisningen og indsamle materialer i naturen til nærmere undersøgelse indenfor. Emne Aktiviteter/Indhold Begreber Mål Flora & Fauna Indsamle og bestemme planter og Livscyklus Dyregrupper - Indsigt i hvordan er planter opbygget Side 17 af 25

Krop & sundhed smådyr Forsøg: Ledningestrenge og spalteåbninger kroppens immunforsvar Hvornår er man sund? Måling af puls/kondi (Dissektion af hjerte) Gennemgang af hjerte- /lungekredsløbet Motion Knogler, led og muskler Fordøjelsen Menneskets livscyklus Spalteåbninger Si-/vedkar Støvdrager Griffel Kønnet formering Fotosyntese Respiration Bronchier Alveoler Blodkar Luftrør Kuldioxid Puls Vener Aorta Kugleled Hængselled Muskelfiber Sener Kulhydrat, fedt, protein Respiration - Kendskab til planter og smådyr livscyklus - Kendskab til forskellige dyregrupper - kende funktionen af ukønnet og kønnet formering på celle- og organismeniveau, herunder menneskets forplantning - beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter - beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem - redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer - give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed Landbrug Hvad er økologisk og konventionelt landbrug? Gødning Dyre velfærd Monokultur Forædling Økologi Konventionelt Adfærd Skadedyr/planter forurening - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur - redegøre for, hvordan forskellige Side 18 af 25

erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget - give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi) - give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer - give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer Grundlag for liv Plante og dyre cellens opbygning. Hvad er liv Mikroskopi Respiration & Fotosyntese Vandløb På jagt efter dyr og planter i Rønbækken Bestemmelse af planter og dyr Vandhastighed Vandkvalitet Dyre-/plantecelle Fotosyntese Respiration Cellekerne Mitokondrier Kredsløb Grønkorn Osmose Diffusion Dyregrupper Fuldstændig forvandling Ufuldstændig forvandling Insekter Fødekæde - kende levende cellers bygning og funktion - forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer - gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fællesmed fysik/kemi) - give eksempler på naturpleje og naturgenopretning - give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i Side 19 af 25

naturforvaltningen - kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse - beskrive udvalgte danske organismer og deres systematiske tilhørsforhold, bl.a. i kategorier af leddyr, bløddyr og hvirveldyr samt frøplanter og sporeplanter - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur De udvalgte mål, er taget fra de fire Centrale Kundskabs- og færdighedsområder indenfor biologifaget: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Der tages forbehold for ændringer i årsplanen. Engelsk I 7. Klasse fortsætter arbejdet med opøvelse og forbedring af de kommunikative færdigheder. Eleverne skal bl.a. trænes i at kunne: forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner stille spørgsmål og udveksle informationer præsentere et forberedt emne Side 20 af 25