Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning

Relaterede dokumenter
Indledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Fysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Fælles Mål Faghæfte 16

Introduktion. Hvem er materialet til? Hvad er materialet til? Hvad indeholder pakken? Introduktion

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger


Fysik B stx, juni 2010

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Avnø udeskole og science

Odense Friskole. Fagplan for Fysik/Kemi

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Undervisningsbeskrivelse

Skabelon for læreplan

Fysik A stx, august 2017

Synoptisk læreplan fysik CBA stx 2017

Foreningen af Kristne Friskoler

Robot Educator Introduktion

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på klassetrin 2006/2007

Fælles Mål. Faghæfte 16. Fysik/kemi

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Videnskab & Teknologi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

Fysik/kemi Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Lærervejledning Mobil Lab 2

LEGO MINDSTORMS Education EV3

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Undervisningsbeskrivelse

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Undervisningsbeskrivelse

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Lærervejledning Mobil Lab 2

Naturvidenskab, niveau G

Undervisningsbeskrivelse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Undervisningsbeskrivelse

Fysik/kemi. Måloversigt

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Naturvidenskab, niveau G

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Undervisningsbeskrivelse

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

Fysik B htx, august 2017

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

LEGO MINDSTORMS Education. Green City. Fremtiden tilhører de kreative. Problemløsning. Robotter og it Kreativitet. Samarbejde.

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Indledning LEGO Education teamet er stolte af at præsentere LEGO MINDSTORMS Education EV3 fysikaktivitetspakken til folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Disse innovative undervisnings- og læringsmaterialer er en hjælp til at udføre videnskabelige projekter i overensstemmelse med læreplanen. Målgruppe Forsøgene i dette materiale har til formål at hjælpe lærere med at inspirere deres elever til at tænke over fysikkens og naturvidenskabens fænomener, principper og koncepter. Gennem en kreativ proces kan eleverne tilegne sig den nødvendige viden i henhold til læreplanen. Lærerne får desuden mulighed for at trække på den digitale Indholdsredigering, som er integreret i EV3-softwaren. Forsøgene er med til at forenkle lektionsplanlægningen og den egentlige læringsproces gennem praktiske anvendelse til typiske fysiktimer på folkeskolens udskolingsniveau samt gymnasiet. Lærerne kan få hjælp i form af noter vedrørende forberedelse til undervisningen, beskrivelser af læringsmål, pædagogiske noter, byggevejledninger, færdige undervisningsprogrammer og læringsevaluering. Det kræver IKKE indgående kendskab til LEGO MINDSTORMS EV3 at anvende dette materiale i undervisningen. Lærere, som ikke er bekendte med LEGO MINDSTORMS, kan hurtigt blive det ved hjælp af Robot Educator demoerne. Læringsmål Eleverne skal fungere som fysikere under disse forsøg. Eleverne inddeles i små grupper, der hver skal udføre et forsøg. Først gennemgås forberedelserne på klassen, og eleverne opfordres til at gisne om forsøgets forløb og resultater. Derefter udfører eleverne selv forsøgene ved at følge vejledningerne. Hvis flere grupper arbejder parallelt, må de gerne dele metoder og sammenligne resultater. Denne type eksperimentel læring kræver teamwork, effektiv kommunikation og evnen til at udtrykke sig. Til gengæld er den en stor hjælp til at tilegne sig naturvidenskabelig viden og omsætte den til praksis. Pakkens indhold Fysikprojekter Denne pakke indeholder 14 fysikprojekter i følgende kategorier: Energi Kraft og bevægelse Lys Varme og temperatur. Multimediesamlingen består af materiale til både lærere og elever. De nødvendige forberedelser, f.eks. fremskaffelse af ekstramaterialer som lamper, blæsere eller is, er nævnt tydeligt i lærerarkene. Forsøget, der skal udføres, er omdrejningspunktet i hvert projekt. Det vedlagte materiale indeholder trinvise byggevejledninger, noter og baggrundsmateriale om emnet eller kategorien, som projektet hører under, samt spørgeskemaer med eksempler på løsninger. Foruden LEGO MINDSTORMS Education EV3 basissættet kræver enkelte projekter en LEGO MINDSTORMS temperatursensor (9749) eller LEGO Education tillægssæt om vedvarende energi (9688). 1

Videnskabelige projekter Hvert projekt drejer sig om en forsøgsbaseret opgave. Opgaven tilrettelægges ved hjælp af den digitale Indholdsredigering, der er integreret i EV3-softwaren, og som giver mulighed for multimediepræsentationer, interaktion og dokumentation. Softwaren indeholder bl.a. følgende funktioner: Billeder af forsøgets opbygning, både som overblik og på detaljeniveau Noter til, hvordan man bygger eller anvender modellerne Tabeller, der gør det nemt at strukturere og organisere testdata og observationer Værktøj til at logge og analysere sensordata (målte værdier) Softwareknapper, der gør det nemt at tilføje videoklip, fotos og andre billeder samt tekst, lydoptagelser og webcamoptagelser Energi Kraft og bevægelse Lys Varme og temperatur Energioverførsel Tandhjul Lysintensitet Kulde og isolering Vindkraft Skråplan Varmeoverførsel Solenergi Friktion Konvektion Energieffektivitet Hastighed Hvert projekt indeholder følgende sider vedrørende forsøgets forløb: Indledning Indledende overvejelser Byggevejledninger Download programmet Noter om brug af modellen Forsøget mål Analysér Hvad målte vi, og hvad fandt vi ud af? Det lærte vi Mod nye opdagelser. Læringsevaluering kan udføres ved hjælp af multiple choice-opgaverne, som udleveres af læreren. Elektriske køretøjer Tyngdeacceleration Mens eleverne arbejder på de videnskabelige projekter, vises lærerarkene i Lærertilstand. Disse omfatter: Information om projektet Læringsmål Lærerark Forberedelse til undervisningen Noter om indledende overvejelser Forsøget mål Analysér Gennemgå Rapportér Læringsevaluering. Lærerarkene indeholder desuden kommentarer, advarsler, forslag til videregående forsøg og andet nyttigt materiale. Klik på knappen for at skifte mellem elevog lærerark. 2

Undervisningsforløb Vælg valgmuligheden Fysik i EV3 softwaremenuen. 1. Vælg mellem kategorierne Energi, Kraft og bevægelse, Lys eller Varme og temperatur, og vælg en af de tilgængelige projekter. 2. Begynd med at læse siden Information om projektet for at finde ud af, hvilket klassetrin projektet er egnet til, hvor lang tid hvert forsøg varer, og hvilke tekniske forudsætninger der kræves. De følgende to sider indeholder information om læringsmålene og de pædagogiske metoder. På siden Forberedelse til undervisningen kan du læse mere om, hvad du bør overveje, inden eleverne skal udføre forsøget. 3. På næste side, Byggevejledninger, kan du se, hvordan forsøgsmodellen skal bygges. Næste trin er at bygge modellen eller bede eleverne gøre det. På dette trin kræver de fleste forsøg, at du downloader softwaren. 4. Udfør forsøget ifølge vejledningen (kan variere fra forsøg til forsøg). I nogle forsøg skal man udarbejde en række målinger, hvis værdier fremgår af displayet på EV3-klodsen. Andre målinger skal indtastes i datatabeller. 5. Observationer, der foretages undervejs i forsøget, skal nu analyseres. Bed eleverne indtaste disse i kommentarfeltet. 6. Nu skal eleverne dokumentere forsøget ved at opsummere deres resultater og indtaste disse data i det relevante felt. 7. Eleverne skal beskrive, hvad de har lært, dvs. de fysiske fænomener, og indtaste disse data i det relevante felt. Tip til organisering af lektioner Påkrævet tid Den påkrævede tid for hvert projekt afhænger af flere ting, herunder elevernes alder, erfaring med LEGO MINDSTORMS, forsøgets sværhedsgrad og emnets omfang. Der er fire kategorier med et forskelligt antal projekter i hver. Disse kategorier stemmer overens med læreplanen i naturvidenskab for 7.-10. klasse samt i gymnasiet. Hvert forsøg indeholder variationer og alternativer, der kan vælges til videregående undersøgelser. Der er ingen standardløsninger og dermed ingen fast tidsramme. De 45 minutter, der er afsat til forsøgene, afspejler den omtrentlige tid, gennemsnitseleven skal bruge på at bygge modellen efter byggevejledningen og derefter udføre forsøget. Tidsrammen omfatter ikke tid til dokumentation eller læringsevaluering, da disse kan variere meget, afhængigt af elevernes niveau og lærerens forventninger. Ekstra undervisningsmateriale er vedlagt i de tilhørende pdf-filer, der omhandler emnerne bag de 14 fysikprojekter. Materialet består af baggrundsviden, definitioner, relevante ligninger, historiske fakta, referencer til nutidige udviklinger og inspiration til research af beslægtede emner. Desuden er der vedlagt en række spørgsmål, der kan bruges før eller efter forsøgene til at evaluere elevernes viden inden for emnerne bag de 14 fysikprojekter. Gennemlæs dette materiale, før du tager det i brug på klassen dermed sikrer du, at det stemmer overens med dine læringsmål. 3

Projekterne omhandler følgende fire kategorier og underkategorier: Energi Energioverførsel Vindkraft Solenergi Energieffektivitet Elektriske køretøjer Kraft og bevægelse Tandhjul Skråplan Friktion Hastighed Tyngdeacceleration Lys Lysintensitet Varme og temperatur Kulde og isolering Varmeoverførsel Konvektion. Hvis du ikke har en dobbelttime til projektet, kan eleverne gemme deres arbejde i de digitale værktøjer og så genoptage det i næste lektion. Eleverne opfordres til at fremlægge deres arbejde på klassen ved at dokumentere deres arbejdsprocesser og resultater. Du kan f.eks. bede hver gruppe om at fremlægge deres projekt og diskutere de andres i en større gruppe eller med resten af klassen. På den måde kan eleverne udveksle erfaringer og diskutere årsagerne bag de varierende resultater. En af de primære ting, eleverne lærer af projekterne, er, at der ikke findes nogen perfekt løsning. Hvert forsøg kan blive udsat for forstyrrende faktorer eller uforudsete hændelser, der kan påvirke resultaterne. Linket mellem fysikprojekterne og Robot Educator demoerne Lobbyen i EV3-softwaren indeholder en Robot Educator med i alt 48 demoer. Hvis eleverne ikke har erfaring med EV3-softwaren, anbefaler vi at gennemgå et par af de relevante læringssegmenter i Robot Educator, før du fortsætter til fysikforsøgene. Datalogging-delen i mange af forsøgene er særlig vigtig. Nogle lærere foretrækker, at eleverne arbejde med et par demoer, før de begynder at bygge modellerne. Andre lærere fortæller om den tilgængelige hardware og software, imens eleverne bygger deres modeller. Begge metoder fører til det ønskede resultat. Det er en god idé at gennemgå menuerne i Robot Educator grundigt, så eleverne er bekendte med softwarens opbygning og demoernes indhold, samt hvor de kan finde information. Hvis du foretrækker at lade eleverne begynde at arbejde med Robot Educator demoerne, før de starter på fysikprojekterne, kan du læse mere i pdf-filen Robot Educator Introduktion, som ligger i lærervejledningen i Robot Educator. 4

Indholdsredigering Tilpassede instruktioner I funktionen Indholdsredigering har du mulighed for at skræddersy projektfilerne til netop dine elever. Her er et udpluk af mulighederne: Tilpas teksten, så den passer bedre til elevernes læseniveau. Tilføj billeder, der er mere relevante for eleverne. Tilpas opgavernes sværhedsgrad. Omskriv projektets mål for enten at udvide eller indskrænke antallet af mulige forsøg. Formulér dine egne projektmål og -opgaver. Tilføj dine egne evalueringskategorier eller -værktøjer. For at sikre at du ikke overskriver de filer, der følger med projekterne, gemmes eventuelle ændringer som et nyt projekt. Alle filerne i det oprindelige projekt overføres også til den nye projektfil, som du derefter kan dele med eleverne, f.eks. på et netværksdrev. Med funktionen Indholdsredigering kan du dokumentere fremskridt, opdagelser og resultater undervejs i projektarbejdet. Dette giver eleverne mulighed for at: Beskrive gruppediskussioner, anvendte metoder, observationer, resultater og overvejelser Indtaste data i tabeller Tilføje lydoptagelser, der omhandler forsøget eller gruppens diskussioner og forsøgsmetoder Tilføje sider Tilføje billeder og videoer af deres modeller i aktion Offentliggøre deres unikke projekter og dele dem med klassen. Yderligere information om funktionen Indholdsredigering finder du i Quick Start-videoerne (se videoen Indholdsredigering) samt i vejledningen under Quick Start i Lobbyen i EV3-softwaren. 5

Oversigt over fysikprojekter Energi Kraft og bevægelse Lys Varme og temperatur Energioverførsel Tandhjul Lysintensitet Kulde og isolering Vindkraft Skråplan Varmeoverførsel Solenergi Friktion Konvektion Energieffektivitet Hastighed Elektriske køretøjer Tyngdeacceleration 6

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man helt eller delvist kan nå inden for faget fysik/kemi, når man laver aktiviteter med LEGO MINDSTORMS EV3 Fysik. De fleste af aktiviteterne kan der arbejdes med i både folkeskolen og gymnasiet. Det anbefales at man arbejder med emnet Gear i folkeskolen og emnet Lys i gymnasiet. 1

Trinmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) Gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi) Gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med. samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller Beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi) Arbejdsmåder og tankegange Formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater Læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster Vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold Benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere Formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger 2

Slutmål for faget fysik/kemi efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener Benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige Kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet Vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling Kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet Kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø Arbejdsmåder og tankegange Formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger 3

Fysik A stx, juni 2013 Faglige mål A Kende, kunne opstille og kunne anvende et bredt udvalg af modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge Kunne analysere et fysikfagligt problem ud fra forskellige repræsentationer af data Kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter til undersøgelse af en åben problemstilling Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser Gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling Kernestof A Energi Arbejde, energi og energiomsætning Elektriske kredsløb Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af spændingsfald, og energiomsætning Bølger Lys (herunder udbredelsesfart) Mekanik Bevægelser i én dimension Kraftbegrebet (herunder gnidning) Supplerende stof A I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problem stillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling. It A Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling. 4

Fysik B stx, juni 2013 Faglige mål B Kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge Ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser Ud fra en given problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og præsentere resultaterne hensigtsmæssigt Kunne behandle eksperimentelle data med henblik på at diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser Gennem eksempler og i samspil med andre fag kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling Kernestof B Energi Beskrivelse af energi og energiomsætning Elektriske kredsløb Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af spændingsfald, og energiomsætning Bølger Lys (herunder udbredelsesfart) Mekanik Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension Supplerende stof B I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problem stillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling. It B Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling. 5

Fysik C stx, juni 2013 Faglige mål C Eleverne skal: Kende og kunne anvende enkle modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling Kunne beskrive og udføre enkle kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter Kunne præsentere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og behandle dem med henblik på at afdække enkle matematiske sammenhænge Kernestof C Energi Beskrivelse af energi og energiomsætning Eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer Lyd og lys Fysiske egenskaber ved lys samt deres forbindelse til sanseindtryk Supplerende stof C I det supplerende stof skal indgå aktuelle eller samfundsrelevante problem stillinger, herunder en belysning af fysiske eller teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling. It C Eleverne skal prøve at benytte it-baserede hjælpemidler til dataopsamling og databehandling. 6